PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Miljøudvalget 2013-14
MIU Alm.del Bilag 401
Offentligt

København 17. juni 2014

Vedr.: Mandatet for Danmarks deltagelse i IWC-møde 65, 2014

Kære Martin Lidegaard

Den 11.— 18. september i år mødes medlemmerne af Den Internationale Hvalfangstkommission, IWC, for at

diskutere forvaltning af hvaler herunder såvel beskyttelse som fangst.

Som du ved, har det siden 1986 været forbudt at bedrive kommerciel jagt på hvaler - et forbud der blev vedtaget

med støtte fra Danmark.

Mange bestande af hvaler er stadig er meget små, og skønt nogle er gået frem, er denne fremgang yderst

beskeden. For fx grønlandshval og pukkelhval i Nordatlanten, er fremgangen kun på 10 %, af det de var før

fangsterne startede

Alligevel er der et voksende pres på det internationale forbud imod kommerciel fangst såvel som på det

handelsforbud, der eksisterer mod handel med bl.a. hvalprodukter i henhold til CITES-forpligtigelserne.

Det lykkedes fx Island at eksportere 2000 tons finhvalkød til Japan i maj 2014, og Island har imod

bestemmelserne i IWC tilkendt sig selv kvoter på 154 finhvaler til årets jagt, der plejer at begynde i juli.

I Japan har premierminister Shinzo Abe den 9. juni i år udtalt, at Japan ønsker en åbning af kommerciel fangst,

og fra Japansk side ønsker man at

fo tsætte det ”vide skabelige” p og a i hval ese vatet

ved Antarktis, netop

med formålet at understøtte en tilbagevending til kommerciel hvalfangst. Dette til trods for, at det nuværende

forskningsprogram JARPA II den 31. marts i år blev underkendt i Den Internationale Domstol i Haag, der fandt,

at programmet ikke er i overensstemmelse med Japans forpligtelser i henhold til IWC, fordi denne fangst ikke er

nødvendig for udførsel af videnskabelig forskning af hvalbestandene ved Antarktis.

Det stigende pres på moratoriet samt den nu stadig tydeligere alliance i IWC for at genåbne den kommercielle

fangst øger behovet for, at Danmark står fast på moratoriet, sikrer hvalerne for fremtiden og arbejder på at IWC-

konventionens formål kommer til at omhandle såvel beskyttelse som forvaltning.

Danmark har ved flere lejligheder stemt imod hvalernes interesser. I 2006 stemte Danmark således for Saint

Kitts og Nevis-deklaration og støttede dermed genåbningen af kommerciel fangst. Danmark har i flere år

arbejdet aktivt imod forslaget om et nyt hvalreservat i Sydatlanten, til trods for at alle lande i regionen støtter

op om et sådant reservat. Folketinget pålagde i 2008 den danske delegation at stemme for det Sydatlantiske

reservat. Danmark har endvidere i en årrække frem til 2011 støttet hvalfangstkvoter til Japan, til trods for at

disse ikke var i tråd med den i 1992 vedtagne matematiske model for bæredygtig fangst, en model som Danmark

ellers tidligere har stemt for.

Danmark har også flere gange afstået fra

at tage afsta d f a Japa s ”vide skabelige” fa gste

i hvalreservatet

ved Antarktis. Det er en holdning, der nu må siges at være gjort til skamme. Afgørelsen fra Den Internationale

I henhold til de seneste vurderinger fra IWC, er der således i Nordatlanten 11.800 grønlandshvaler (vurderet i 2004) og

11.600 pukkelhvaler (vurderet i 1992).

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Domstol i Haag’s

tilke degive kla t,

at der for disse fangster ikke er den nødvendige for forskning af hvaler ved

Antarktis.

De underskrivende organisationer repræsenterer et bredt udsnit af holdninger, men er dog på det nuværende

grundlag imod genåbning af kommerciel hvalfangst. Nogle organisationer er imod al hvalfangst, blandt andet

fordi dette ikke kan ske på en dyreværnsmæssig forsvarlig måde, mens andre mener, at der på sigt kan

accepteres en mindre, men strengt reguleret fangst, såfremt der er et videnskabeligt grundlag for at fastsætte

en fuldt ud bæredygtig kvote, dvs. under anvendelse af den i 1992 vedtagede RMP-model.

På det kommende møde i IWC vil helt centrale emner for nuværende og fremtidige ønsker om beskyttelse samt

fangst blive diskuteret. Japan har tilkendegivet, at man vil fremsætte et forslag om et nyt program i

hvalreservatet ved Antarktis. Samtidig skal Antarktis Reservatet op til eftersyn, idet dette sidst skete for 10 år

siden. Brasilien og co-sponsorer fremsætter endnu engang et forslag til oprettelsen af et hvalreservat i

Sydatlanten.

De underskrivende organisationer vil på det kraftigste opfordre Danmark til på det kommende møde at stemme

for hvalerne, og at instruksen for den danske delegations deltagelse i IWC-mødet udformes med følgende

indhold:

1: Støtte til alle tiltag der bakker op om et forsat forbud imod kommerciel hvalfangst

Moratoriet bør fortsætte. Hvalbestandene er langt fra tilbage på tidligere tiders størrelse, og viden om

hvalbestandenes størrelser er fortsat meget sparsom. Såfremt en begrænset kommerciel hvalfangst skal

diskuteres og kommer til afstemning, må det indgå klart i instruksen, at Danmark mener, at dette skal ske som

en undtagelse fra det gældende forbud. Herudover skal en evt. kvote udregnes i overensstemmelse med den

vedtagne RMP.model fra 1992, med en tuning på 0,72, et beskyttelsesniveau på 0.54, samt at modellen

anvendes over en 100-årig periode. Desuden bør det betinges, at tilladelse til en sådan evt. kvote skal foregå

under RMP og kun kan gives hvis passende kontrolforanstaltninger i form af RMS (Revised Management Scheme)

er på plads, jf. resolution 1994-5. Hvis der ikke er nok data til at give en kvote på dette grundlag, kan en sådan

fangst ikke anses som værende bæredygtig, og vi vil derfor opfordre til, at Danmark med afsæt i det danske

ønske om bæredygtig udnyttelse taler imod tildeling af kvote og i øvrigt stemmer imod en sådan kvote.

2. Danmark bør tage afstand fra al fangst under henvisning til videnskabelige formål

Den seneste dom fra Den Internationale Domstol betyder, at hvalfangsten i forbindelse med det

”videnskabelige” p og a

har været udført i strid med moratoriet. En evt. fornyelse af JARPA II vil repræsentere

”busi ess as usual” i IWC og e tilbageve de til de ga le status uo i Japa . Hvis

Japan ikke lykkes med at

forny programmet, kan dette betyde, at gode kræfter i Japan, der vil have de videnskabelige fangster afsluttet,

får mere medvind. Et nej til en videreførelse af programmet vil ligeledes fordre et skifte i IWC mod en mere

fredningsvenlig linje. Der

er i dag ingen grund til at fange hvaler, hverken i forvaltningsøjemed eller for at

fastsætte kvoter, jf. den vedtagne RMP.

Desuden vil en ny JARPAII finde sted i et hvalreservat, hvor fangst under kommercielle regler alligevel ikke ville

kunne pågå, og derfor er fangsten hverken videnskabelig eller nødvendig.

Danmark bør tage afstand fra alle

”vide skabelige” fa gste

, ikke kun i Antarktis, men også nuværende

programmer i det Nordlige Stillehav. Ligeledes bør Danmark arbejde og stemme for, at disse programmer

bringes til ophør uden yderligere forsinkelser, hvis sådanne muligheder opstår.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

3. Støtte til oprettelse af hvalreservater

Et punkt på dagsordenen på det kommende møde i IWC er forslaget om oprettelsen af et hvalreservat i

Sydatlanten. Derfor bør instruksen indeholde, at Danmark fortsat uforbeholdent støtter oprettelsen af et sådant

reservat, og at forslag til det nye reservat ikke tidsbegrænses. For så vidt angår det ti-årige eftersyn af Antarktis-

reservatet, som Danmark stemte for oprettelsen af i 1994, opfordrer vi til, at Danmark giver fuld opbakning til

reservatets fortsættelse samt arbejder aktivt for at alle former for hvalfangst i IWC reservater bringes til ophør

(jf. ovenstående).

Afsluttende bemærkninger

Vi håber, at Danmark ved det kommende møde vil vise, at vi er vendt tilbage til den holdning, Danmark indtog i

IWC frem til regeringsskiftet i 2001. Dengang varetog Danmark Grønlands og Færøernes interesse i spørgsmål,

der var af direkte betydning for disse dele af Rigsfællesskabet, mens man i øvrige sager indtog en fredningsvenlig

holdning. En holdning der er i overensstemmelse med de regler, der gælder for hvaler i danske farvande og EU,

samt den holdning Danmark i øvrigt indtager i andre internationale fora, hvor man beskæftiger sig med hvaler.

Endelig vil vi understrege, at vore organisationers overordnede holdning fortsat er, at IWC bør beskæftige sig

med conservation/bevarelse af alle hvaler, store som små.

Endvidere skal kvotefastsættelse for oprindelige folkeslags traditionelle fangst baseres på et dokumenteret

behov, der sikrer et solidt videnskabeligt grundlag, og fastsættes således, at bestande og underbestande ikke

trues af fangsten på hverken kort eller lang sigt. For at sikre bæredygtighed skal Fangstkvoter så hurtigt som

muligt fastsættes på baggrund af SLA (Strike Limit Algorithm), og Danmark bør støtte AWS (Aboriginal Whaling

Scheme). Ligeledes skal fangsten foregå på en dyreværnsmæssig forsvarlig måde.

Brevet sendes på vegne af følgende organisationer i Danmark:

Danmarks Naturfredningsforening, De Vilde Delfiner,

Dyrenes Beskyttelse,

Dyrenes Venner, DOSO,

Greenpeace, Selskab til Bevarelse af Havpattedyr og WWF, Verdensnaturfonden.

En kopi af dette brev er sendt til miljøministeren, ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri samt

folketingets Miljøudvalg.

Med venlig hilsen

Hanne Lyng Winter, havbiolog, Greenpeace

Njalsgade 21, 2300 København S

E-mail:

[email protected]

Tlf.: 28 10 90 59