Miljøudvalget 2013-14
MIU Alm.del Bilag 397
Offentligt
1380891_0001.png
Notat
EU & Internationalt
J.nr. 2014-3759
Ref.
Den 28. maj 2014
Til miljøministerens brug ved forelæggelse af dagsordenen
for Rådsmødet (miljø) den 12. juni 2014 for Folketingets
Europaudvalg op Folketingets Miljøudvalg, onsdag den 4.
juni 2014
Spørgsmål:
Vil miljøministeren redegøre for sin indstilling til den
kommende dagsorden for EU-Rådsmødet (miljødelen) den 12.
juni.
Svar:
Jeg kan henvise til samlenotat om Rådsmødet (miljø) den 12.
juni
miljødelen, som blev sendt til udvalget den 28. maj.
Der er 3 miljøpunkter på rådsmødet: Udveksling af
synspunkter på Kommissionens luftpakke, vedtagelse af
rådskonklusioner om Biodiversitetskonventionens COP 12, og
politisk enighed om det såkaldte ”Barosso-forslag”
om
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1380891_0002.png
ændring af GMO-udsætningsdirektivet. Alle punkterne
fremlægges til orientering.
Endelig vil jeg til sidst kort benytte lejligheden til at orientere
udvalgene om verserende sager ved domstolen, og om hvad
der er sket siden sidst.
Punkt 1
EU's luftpakke
(udvekling af synspunkter)
Punktet forelægges til orientering. På rådsmødet skal vi have
en indledende politisk drøftelse af Kommissionens forslag til
luftpakken.
Grænseoverskridende luftforurening udgør et alvorligt
problem for sundhed og natur i EU og i Danmark. Da
luftforureningen er grænseoverskridende kan Danmark ikke
løse problemet alene. 80 % af luftforureningen herhjemme
stammer fra udlandet.
2
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Kommissionens luftpakke søger at afhjælpe disse problemer.
Pakken indeholder 4 elementer:
1) En Kommissionsmeddelelse om Ren luft i Europa, 2) Et
nyt direktiv om nationale reduktionsforpligtigelser - nyt NEC-
direktiv, 3) Et nyt direktiv om mellemstore forbrændings-
anlæg, og 4) Et forslag til rådsbeslutning om EU's ratifikation
af Gøteborg-protokollen.
Det er tale om en omfattende pakke
og Regeringen lægger
vægt på, at pakkens konsekvenser for Danmark bliver
grunding belyst, inden vi fastlægger en dansk holdning. Der er
tale om mange forskellige typer af stoffer. Vi har derfor
iværksat et større analysearbejde med fremskrivninger og
konsekvensanalyser. Dette arbejde er endnu ikke færdigt, og
regeringen har derfor indtil videre alene etableret en foreløbig
overordnet holdning til pakken. Jeg forventer at vi vil være
klar med en mere uddybende holdning inden sommerferien,
og den vil så indgå i et sæt reviderede rammenotater som
Folketinget får oversendt.
3
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
I den forbindelse vil jeg gerne understrege, at de egentlige
substansforhandlinger af forslagene endnu ikke er gået i gang.
Og de kan som minimum forventes at strække sig over det
næste år. Så regeringen vil være klar med en holdning når
forhandlingerne går i gang. Og der bliver rig lejlighed til at
drøfte sagen i Folketinget. Jeg forventer derfor tidligst at der
skal tages forhandlingsoplæg i 2015.
Hovedvægten i
”luftpakken”
ligger i de to direktivforslag. Og
det er også dem drøftelsen på Rådsmødet fokuserer på.
Forslaget til nyt NEC-direktiv indeholder 2 hovedelementer:
For det første - nationale reduktionsmål for 2020
for 5
stoffer. Det er
NOx, SO2, ammoniak, VOC’er og
fine
partikler. 2020-målene blev vedtaget tilbage i 2012 i
forbindelse med de internationale forhandlinger af
Gøteborgprotokollen. Med forslaget til NEC direktivet
implementeres disse mål uændret i EU.
Som det andet
og egentlige nye element i NEC-direktivet
indeholder forslaget nationale reduktionsmål for 2030.
4
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Målene vedrører de samme 5 stoffer plus endnu et stof
metan.
Som sagt er vi i færd med
men endnu ikke færdige med at
fastlægge regeringens holdning til reduktionsmålene. I den
forbindelse ser vi naturligvis på balancen mellem
omkostningerne og de positive effekter, og på balancen
mellem den hidtidige og fremtidige indsats i Danmark og de
øvrige EU lande.
I den foreløbige regeringsholdning nøjes vi derfor for
indeværende med at hilse formålet med Kommissionens
forslag velkomment, og tage forbehold for reduktionsmålene
indtil vi har færdiggjort vores arbejde. Derudover forholder vi
os til de øvrige elementer i forslaget. F.eks. er det væsentligt
at overvågningen videst muligt baseres på de eksisterende
overvågningsprogrammer, og vi lægger vægt på, at en række
af Kommissionen forslag om delegerede retsakter ændres.
Det andet hovedelement i luftpakken er forslaget til et nyt
direktiv om mellemstore fyringsanlæg. De mellemstore
5
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
fyringsanlæg er anlæg på mellem 1-50 MegaWatt. Det er
f.eks. anlæg på fabrikker og større boligejendomme. Forslaget
sætter grænseværdier for udledningen af 3 stoffer: kvælstof-
oxider, svovldioxid og fine partikler. Disse stoffer er også
omfattet af NEC-direktivet, så MCP-direktivet er et vigtigt
middel til at opnå målsætningerne i det nye NEC-direktiv.
I Danmark har vi allerede en udbygget regulering af de
mellemstore fyringsanlæg, mens de hidtil ikke har været
reguleret på EU-plan. Forslaget vil således lukke et hul i EU-
lovgivningen. Dét er overordnet set positivt for miljø og
sundhed. Også for Danmark, da 80 % af luftforureningen
kommer til os fra nabolandene. Og da vi allerede har reguleret
området herhjemme, vil der tillige være en konkurrence-
mæssig fordel for danske virksomheder, hvis de andre EU
lande tvinges op på niveau med Danmark.
Kommissionens forslag svarer på mange måder til vores
danske regler. På nogle områder vil der være tale om en
stramning i forhold til de danske regler, på andre områder vil
niveauet være det samme eller lavere.
6
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1380891_0007.png
I den foreløbige regeringsholdning støtter vi overordnet
Kommissionens forslag. Vi lægger vægt på, at forslagets
ambitionsniveau overordnet set fastholdes, og at direktivets
specifikke grænseværdier tilnærmes de danske. Desuden
finder vi det væsentligt, at grænseværdierne løbende opdateres
i forhold til det nyeste BAT (bedst tilgængelige teknologi),
ligesom det er tilfældet i den danske regulering i dag.
Som sagt vil Folketinget få oversendt en mere udbygget
regeringsholdning når den er klar.
Punkt 2
Rådskonklusioner vedr. Biodiversitetskonven-
tionens COP12, Cartagena Protokollens COP-MOP7 og
Nagoya Protokollens COP-MOP1
(Vedtagelse af rådskonklusioner)
Punktet vil blive forelagt til orientering. På Rådsmødet skal vi
vedtage rådskonklusioner der fastlægger
EU’s
overordnede
forhandlingslinje på Biodiversitetskonventionens COP12 i
7
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Sydkorea til oktober, og til de samtidige partsmøder under
Cartagena- og Nagoya protokollerne.
Det afgørende emne og den største udfordring på COP12 er
ressourcemobilisering. Dvs. spørgsmålet finansiering af u-
landenes biodiversitetsindsats. På COP11 i 2012 blev man
enige om et foreløbigt globalt mål om, at de finansielle
strømme samlet set til u-landene skal fordobles frem til 2020.
På COP12 lægges der op til, at dette mål gøres permanent.
Det bliver nogle vanskelige forhandlinger som ikke løses uden
politisk sværdslag.
Regeringen kan grundlæggende støtte rådskonklusionerne.
Det er vigtigt, at der på COP 12 fastsættes globale mål for at
øge de finansielle strømme til ulandene. Det skal
understreges, at fordoblingen er en global forpligtigelse
og
derfor ikke kun en forpligtelse for EU. Og der er i den
forbindelse heller ikke tale om en byrdefordeling mellem
EU’s medlemsstater.
Det er samtidig også væsentligt, at de
finansielle strømme mobiliseres fra alle tilgængelige kilder.
Det vil sige både via traditionel udviklingsbistand, men også
8
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1380891_0009.png
via innovative finansieringsmekanismer, som f.eks. Nagoya
Protokollen. Og når vi ser på i-landenes udviklingsbistand er
det vigtigt for regeringen, at forøgelsen af ressourcerne skal
leveres af alle de i-lande, der i dag ikke lever op til deres FN
forpligtelse på 0,7% af BNP. Endelig er det vigtigt at
understrege, at u-landene også selv skal sørge for at prioritere
natur og biodiversitet i deres udviklingsplaner. Det har de
hidtil ikke været særligt gode til.
Punkt 3
Forslag til ændring af GMO-Udsætnings-
direktivet
– ”Barosso-forslaget”.
(Politisk enighed)
Punktet forelægges til orientering. Sagen er på dagsordenen
for Rådsmødet med henblik på at opnå politisk enighed.
Formålet med forslaget er, at give medlemsstaterne en
mulighed for nationalt at forbyde dyrkning af konkrete
genmodificerede planter på deres territorium, selvom planten
har fået en EU-godkendelse.
9
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Forslaget har en lang historik. Vi forsøgte forgæves at lande
det under det danske EU formandskab, men blev forhindret af
et blokerende mindretal. Det græske formandskab tog
forslaget op igen på sidste rådsmøde i marts
hvor jeg også
forelagde sagen igen her i udvalgene. På marts rådsmødet
viste det sig, at det blokerende mindretal var væk, og
formandskabet har siden genoptaget forhandlingerne og er nu
klar til en politisk enighed på rådsmødet. Hvis det lykkes, vil
forslaget derefter gå videre til 2. læsning med Europa-
Parlamentet til efteråret.
Siden jeg fremlagde sagen for Folketinget i marts, er der ikke
sket de store ændringer i forslaget. Det ligger således fortsat
meget tæt op ad det forslag, vi forhandlede under det danske
formandskab.
Den væsentligste ændring i forslaget siden marts er, at den
åbne liste over begrundelser en medlemsstat kan lægge til
grund for et nationalt forbud, nu er flyttet fra betragtningerne
ind i selve artikel-teksten. Det må ses som en styrkelse af
forslaget.
10
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1380891_0011.png
Samlet set giver forslaget medlemsstaterne en reel ret til at
kunne forbyde dyrkning af GMO-afgrøder. Og således ligger
formandskabets kompromisforslag indenfor rammerne af
Folketingets vedtagelse (V83) fra den 27. maj 2010. Og det
ligger indenfor det forhandlingsoplæg som regeringen fik
tilbage i 2011. Regeringens kan således støtte
kompromisforslaget på Rådsmødet.
Punkt 4
Orientering om verserende sager ved EU-
domstolen
I overensstemmelse med Europaudvalgets beretning af 30.
april 2009 vil jeg orientere Europaudvalget om udviklingen i
”Water services”-sagen,
C-525/12. Danmark har
som jeg
orienterede skriftligt om den 23. maj 2013 - interveneret på
Tysklands vegne. Uenigheden med Kommissionen handler
11
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1380891_0012.png
om, hvor bredt begrebet ”forsyningspligtydelser” skal
fortolkes.
Kommissionen har en meget bredere fortolkning end Tysk-
land og Danmark
og syv andre lande. Kommissionens
fortolkning betyder, at bl.a. også opmagasinering af over-
fladevand og egenindvinding af vand til f.eks. markvanding,
vil være omfattet af begrebet ”forsyningspligtydelser”.
Konsekvensen af det er, at regningen for dækningen af de
omkostninger, der er forbundet med ydelsen, som
udgangspunkt skal dækkes af tjenestemodtagerne.
Generaladvokaten har afgivet udtales den 22. maj 2014 med
en indstilling om,
ikke
at give Kommissionen medhold i
sagen. Så langt så godt. Men - det er nu op til EU-Domstolen
12
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
at afsige dom i sagen. Det forventes at ske inden for de næste
to
tre måneder
så får vi se, om EU-Domstolen følger
Generaladvokatens indstilling eller ej.
Punkt 5
Siden sidst
Afslutningsvis vil jeg benytte lejligheden til at orientere jer
om, at det siden vi sås sidst er lykkedes for os at lande
forhandlingerne om invasive arter. Og det på en måde, så
dansk minkavl ikke vil blive berørt. Minkavlerne kan igen
sove trygt om natten. Så det har vi god grund til at være
tilfredse med.
Tak for ordet.
13