Notat
Organisation & Jura
J.nr. 001-11193
Ref. samun
Til Folketingets Europaudvalg og Folketingets Miljøudvalg om
afgivelse af indlæg i EU-Domstolens sag C-106/14, FCD og FMB
1. Indledning
Conseil d’État (Frankrig) har
stillet et præjudicielt spørgsmål, som drejer sig om, hvorvidt de un-
derretnings- og oplysningsforpligtelser, der følger af artikel 7, stk. 2, og artikel 33 i Europa-
Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1907/2006 om registrering, vurdering og godkendelse
af samt begrænsninger for kemikalier (REACH-forordningen), kun finder anvendelse på den sam-
lede artikel eller på hvert enkelt element, der opfylder definitionen ”artikel”, når artiklen
er sam-
mensat af flere elementer, der hver især opfylder definitionen
af ”artikel” i REACH-forordningens
artikel 3, nr. 3.
2. Sagens faktiske omstændigheder og juridiske problemstilling
Sagen angår en tvist mellem to franske sammenslutninger af handels- og distributionsvirksomhe-
der m.v. og det franske ministerium for miljø, bæredygtig udvikling, transport og boliger om en
meddelelse fra dette ministerium til de økonomiske aktører om forpligtelsen til at videregive op-
lysninger om stoffer i artikler efter REACH-forordningens artikel 7, stk. 2, og artikel 33. Af med-
delelsen fremgår, at når en artikel er sammensat af en eller flere genstande, der ligeledes opfylder
definitionen af ”artikel”, finder de forpligtelser, som følger af de nævnte bestemmelser i REACH-
forordningen, anvendelse på hver af disse genstande. De franske sammenslutninger ønsker den
nævnte meddelelse annulleret.
En artikel er, jf. definitionen i REACH-forordningens artikel 3, nr. 3,
”en genstand, der under
fremstillingen har fået en særlig form, overflade eller design, der i højere grad end den kemiske
sammensætning er bestemmende for dens funktion”.
REACH-forordningens artikel 7, stk. 2, og artikel 33 indeholder bestemmelser, der pålægger pro-
ducenter, eller importører samt leverandører af artikler underretnings- og oplysningsforpligtelser,
hvis en artikel indeholder mere end 0,1 vægtprocent af såkaldte særligt problematiske stoffer.
Sagens centrale spørgsmål er, på hvilket grundlag koncentrationsgrænsen på 0,1 vægtprocent skal
beregnes, når der er tale om en sammensat artikel: Vægten af den sammensatte artikel eller vægten
af de enkelte artikler, der indgår i den sammensatte artikel?
Et konkret eksempel er fx en cykel, hvor reglerne enten kan fortolkes således, at koncentrations-
grænsen på 0,1 vægtprocent skal beregnes som et gennemsnit for hele cyklen - uanset at det sær-