Miljøudvalget 2013-14
MIU Alm.del Bilag 394
Offentligt
Fakta og myter
om opstillingen af vindmøller på land i dag
Af Landsforeningen Naboer til Kæmpevindmøller
Juni 2014
1
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1380649_0002.png
Hvem er de generede naboer?
Jeg bor 750 m fra en stor
vindmølle og har fået ødelagt
min nattesøvn
Jeg bor 2 km fra en stor
vindmølle og sover godt
Jysk Analyse gennemførte i 2012 en analyse vedrørende naboskab
til vindmøller. En sammenstilling af de bagvedliggende tal for
analysen viser, at der er væsentlig forskel på naboernes oplevelser
af naboskabet afhængig af, hvor langt væk fra vindmøllerne de bor.
VidenOmVind konkluderer at kun 19 % af naboer føler sig generede
af vindmøllestøj, hvilket er klart når man undersøger naboer op til 2
km fra møllerne.
Undersøgelsen viser at blandt de nærmeste naboer får 29 %
forstyrret deres nattesøvn og 53 % føler sig generede,
mens 20 %
oplever den lavfrekvente støj helt ude på 2 km afstand.
Undersøgelsen viser også at genegraden ikke afhænger af om man
kan se møllerne, men derimod afhænger af afstanden.
60%
50%
40%
Hører lavfrekvent støj
30%
20%
10%
0%
Føler sig generet
Forstyrret nattesøvn
Man skal helt ud på min. 1,5 km afstand, før andelen af generede
naboer kan sammenlignes med det man politisk accepterer for
trafikstøj.
750 m
1000 m
1500 m
2000 m
Kilde: Jysk Analyse 2012
Undersøgelsen viser med al ønskelig tydelighed, at vindmøller i dag opstilles alt for tæt på naboerne!
2
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1380649_0003.png
Ville du betale fuld pris for en ejendom, som er
nabo til en 150 m høj vindmølle?
Vindindustrien påstår, at ingen huskøbere er betænkelige ved at bo tæt på
store vindmøller, og at huse tæt på store vindmøller sælges ligeså hurtigt
og til samme priser, som huse der ikke ligger tæt på vindmøller.
Fore i ge ”Vi d øller ed o ta ke” efterprøvede
VidenOmVinds
analyser fra Tåsinge og Kyse. I analysen for Tåsinge havde VidenOmVind
medtaget ejendomme, der var solgt på auktion, ejendomme med store
jordtilliggender, ejendomme, der var solgt før møllerne blev opstillet, samt
en ejendom væsentlig udenfor nærområdet. Når der blev korrigeret for
disse ejendomme, blev resultatet et ganske andet:
Ejendomme UDEN vindmøller
som nabo
Liggetid før salg:
140 dage
Salgspriser i gennemsnit kr. 400.000
OVER ejendomsvurderingen
Ejendomme MED vindmøller
som nabo
Liggetid før salg:
299 dage
Salgspriser i gennemsnit kr. 60.000
UNDER ejendomsvurderingen
Salgspriserne for ejendomme med vindmøller som nabo var i gennemsnit
38% mindre end salgsprisen for ejendomme uden vindmøller som nabo, og
liggetiden var næsten dobbelt så lang.
Ved Kyse benyttede VidenOmVind nabobyen Sandved som kontrolgruppe.
VidenOmVind fortæller dog ikke, at der siden årtusindskiftet har stået 13
vi d øller i de for e radius af 2 k fra Sa dved. De e ”a alyse” ka i
hvert fald ikke bruges til noget som helst.
Se
her
hvem som står bag VidenOmVind.
Vi har talt med repræsentanter hos forskellige
kreditforeninger. Telefonisk indrømmer de, at de
er tilbageholdende med, eller helt afvisende
overfor, at finansiere huskøb - eller tilbygninger til
huse - med beliggenhed tæt på store vindmøller.
Nogle ejendomsmæglere har vovet at sætte på
skrift, at udsigten til at der kommer store
vindmøller tæt på en ejendom, medfører en
betydelig lavere ejendomsvurdering, se
her.
Er dette egentlig ikke ren logik?
3
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1380649_0004.png
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1380649_0005.png
Er der naboer som klager?
Jada, det er der! Ifølge VidenOmVind er der registreret
274 klager
to år (2011 og 2012).
VidenOmVinds første undersøgelse af klager omfattede 10
sønderjyske kommuner. Her spurgte man om klager i 2010 og 2012,
men af en eller anden grund ikke i 2011. Vi gik dem lidt efter i
sømmene og fandt ud af følgende:
I Esbjerg blev fem møller (dog kun 100 m høje) opført så tidligt som i 2002.
Kommunen modtog alligevel en klage i 2010/12.
Syv kæmpemøller blev opført i Billund i november 2012. Kommunen
modtog seks klager over disse møller.
I Varde blev fire møller opført i slutningen af december 2012, og der nåede
alligevel at blive registreret en klage inden årsskiftet.
I Åbenrå, helt på grænsen til Tyskland, blev der opført fem store møller i
2010, som ingen har klaget over. Der er også kun én dansk bolig indenfor
1200 m fra møllerne. Denne ligger få hundrede meter fra vindmøller på tysk
side, og ejendommen blev handlet efter opsættelsen af møllerne på dansk
side. I 2012 stod boligen tom.
Der er også andre grunde til ikke at klage:
I flere tilfælde bliver der indgået økonomisk forlig med
utilfredse naboer, som derved moralsk frasiger sig
retten til at klage.
I andre tilfælde har naboerne indledt retssager for at
få en øget værditabserstatning.
Ingen af delene tælles med som klager.
VidenOmVind fremhæver, at Syddjurs Kommune ikke havde
modtaget klager over vindmøller. Forståeligt nok:
Der er slet ikke
opstillet store vindmøller i Syddjurs Kommune.
Holbæk Kommune har modtaget en del klager
og ikke kun fra én
nabo, som VidenOmVind påstår. Læs referat af møde mellem elleve
husstande og Holbæk Kommune
her.
5
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1380649_0006.png
Er der noget at klage over?
Det er desværre oftest spild af tid at klage.
Bekendtgørelsen om støj fra vindmøller gælder nemlig kun ved
vindhastigheder på 6 og 8 m/s. Dette er også tilfældet, selv om
møllerne står så tæt på naboer, at de i byggetilladelsen er forudsat
støjdæmpede. Hvis vinden blæser mere eller mindre, kan møllerne
støje frit, og kommunen kan intet gøre. Se bare det svar som Gitte
Torneløkke modtog fra kommunen og som er gengivet her på siden.
I Holbæk Kommune har naboerne bl.a. klaget over skrigelyde fra
møllerne ved høje vindhastigheder. Selv med loven i hånden, kan
kommunen absolut intet gøre
læs bare dette referat af et møde
mellem kommunen og Miljøstyrelsen
her.
En vindmøllenabo kan i øvrigt kun klage til kommunen
den
selvsamme myndighed, som har givet byggetilladelsen til
vindmøllen.
Den 25. april 2012
Til Gitte Torneløkke
Du har spurgt til, om der findes et brev med tilladelse til, at vindmøllerne må køre
med højere rotorhastighed ved vindhastigheder over 8 m/s.
Støjgrænserne for vindmøllestøj gælder ved 6 m/s og 8 m/s. Tilsynsmyndigheden
kan ikke regulere støjen ved andre vindhastigheder.
Kommunen er orienteret om, at rotorhastigheden er øget, ved vindhastigheder der
er højere end referencevindhastighederne. Det vil sige ved vindhastigheder, som
ikke kan reguleres med vindmøllebekendtgørelse, så derfor har kommunen ikke
givet en tilladelse.
Venlig hilsen
Miljøsagsbehandler Pia Ellegaard Jørgensen
Miljø og Teknik
Svendborgvej 135
5762 Vester Skerninge
Kontrolmålingen af kildestøjen for de elektronisk styrede, moderne
møller kan kun foretages én gang årligt, og tidspunktet skal på
forhånd aftales med vindmølleopstiller!
6
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1380649_0007.png
Støjer store møller ikke mere end små?
VidenOmVind angiver, at store møller ikke udsender
forholdsmæssigt mere lavfrekvent støj, end de små møller gør. Det
er tilnærmelsesvis korrekt. Det er dog også ligegyldigt idet det er
den støj naboerne oplever der har betydning.
Som professor i akustik ved Ålborg Universitet, Henrik Møller, har
udtalt, at dette i alle tilfælde er en skindiskussion:
”De
høje frekvenser dæmpes mere ved lydudbredelsen, dvs. at de
lave frekvenser når længere væk end de høje. Og da afstanden til
naboerne skal være større, for at store møller kan nå ned på
grænseværdierne, så bliver støjen fra store møller under alle
omstændigheder mere lavfrekvent, når den rammer naboerne, end
støjen fra de mindre møller.”
En undersøgelse udført i 2008 af Delta og Ålborg Universitet viste
allerede der, at den beregnede støjbelastning ved naboerne langt
overskrider de 20 dB lavfrekvent støj der er tilladt.
Ved fortrolige beregninger i 2011 fandt Miljøstyrelsen det samme.
Herefter ændrede man beregningsformlen så tallet kom ned på 20
således at møllerne i dag må stå på samme afstand. Den reelle
støjbelastning i naboernes soveværelser dog ikke ændret sig. Dette
kan du læse mere om
her.
Bo Søndergaard i Grontmij, som stod bag den undersøgelse som
VidenOmVind henviser til,
har efterfølge de i drø
et at ”store
vindmøller støjer mere end små vindmøller, ingen tvivl om det, også
i det lavfrekve te o råde”.
Fup frem for fakta
Vestas påstod i deres højlydte ”Act
on
Fa ts”-kampagne,
at en stor
vindmølle ikke larmer mere end et køleskab
og beviste derved, at
de selv har morderligt svært ved at forholde sig til fakta.
Forskerne i akustik ved Ålborg Universitet havde følgende at sige
om den uhyrlige påstand:
´Det er nok de færreste naboer til vindmøller, der kan genkende
sammenligningen, og det er da også det rene vrøvl. En vindmølle
udsender flere millioner gange så meget støj som et køleskab, og
selv på 400 meters afstand larmer vindmøllen meget mere end et
køleska `… `Vi d ølle lar er ikke i dre e d køleska et, e
mere end 10 decibel mere.´
Vestas har tilsyneladende sammenlignet køleskabets kildestøj med
vindmøllens lydtryk - og det går altså ikke.
Øv, så er jeg alligevel
ekstremt lydsvag i
forhold til en
kæ pevi d ølle…
7
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1380649_0008.png
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1380649_0009.png
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1380649_0010.png
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1380649_0011.png
Videnskabeligt belæg for hvad?
”Der er ikke vide ska eligt elæg for at hævde, at der er e sa
e hæ g
mellem vindmøllestøj og helbredsrelaterede følge-virk
i ger”,
siger
vindindustrien. Nu er der altså heller ikke belæg for at hævde, at der
IKKE
er en
sammenhæng. Det er nemlig aldrig blevet undersøgt!
Både sundhedsministeren og miljøministeren indrømmede dette, da de
offentliggjorde nyheden om, at der bliver igangsat en videnskabelig
registerundersøgelse af sammenhængen mellem vindmøllestøj og
hjertekarsygdomme.
Helbredsundersøgelsen lyder som en relevant og god nyhed, men vil den
igangværende registerundersøgelse, hvor man i al hovedsag ser på historiske
data for små vindmøller, kunne afdække en sådan sammenhæng for de store
vindmøller? Desværre, nej. Mette Sørensen fra Kræftens Bekæmpelse, som
står bag undersøgelsen, har da også udtalt følgende:
”Vi vil ikke ku e u dersøge på de la gsigtede effekter, fordi
kæmpevindmøllerne ikke har været på dansk jord i så lang tid endnu.
Vi vil
måske kunne kigge på akut-effekter, om de vil kunne udløse hjertekar-
sygdomme.”
Hvis målet med undersøgelsen er, IKKE at få viden om de
store
vindmøllers
effekt på a oer es hel red, er det ”s art” at gøre so
a har gjort, og
begrænse sig til en registerundersøgelse baseret på historiske data for
mindre
møller.
Vi bruger 1,6 mio. kr. på at
undersøge den helbredsrisiko
og de vindmøller, som vi er sikre på
vil vise, at der ikke er nogen
sammenhæng. Mens undersøgelsen
pågår, bruger vi 20 mio. kr. på at
forske i og bekæmpe naboernes
odsta d…
Naboer e beder o
ærlige svar
e bydes ”Brød og Skuespil”
Det er svært at finde forskningsmidler til en anstændig helbreds-
undersøgelse. Anderledes stiller det sig, når det gælder om at finde
midler til at bekæmpe naboernes modstand. Der er både
Vindmøllesekretariatet, VidenOmVind, Vindmøllerejseholdet og
Vindmølleberedskabet, som alle rådgiver kommunerne og påvirker
opi io e
ed læser reve og ”gode historier”. Vestas ale e har haft
100
spindoktorer
og 20 edar ejdere i e ”Government
Relations”
afdeling, som har arbejdet for at påvirke regeringer og den danske
lovgivning.
Projekt Wind2050
er fornylig blevet bevilget 20 mio. kr. til at
kortlægge og ”i ødeko
e” a oer es odsta d.
Senest har Miljøministeriet hyret konsulentfirmaet
Antropologerne
for at bringe de utilfredse naboer til tavshed. De har anbefalet, at
invitere naboer og andre parter til middag og selskabslege på det
lokale gods, hvis ejer som regel er involveret i vindmølleplanerne. Der
skal skåles og hilses på, med nik, ord og kiggen hinanden i øjnene, og
sikres, at der hele tide skæ kes i glasse e….
”Brød og skuespil”
til naboerne skal
nok passivisere dem, så vi kan stille
vores vi d øller op i fred…
I Landsforeningen Naboer til Kæmpevindmøller vil vi dog gerne have mere
viden, bl.a.
om hvilke støjkrav og hvilken afstand som er den forsvarlige
mellem de store vindmøller og naboerne.
Dette ved vi jo ikke i dag.
Her
kan du læse det brev, som vi har skrevet til de ansvarlige for
helbredsundersøgelsen.
11
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1380649_0012.png
Gør vindmøllerne
en forskel?
For CO2 udslippet?
Nej. Det er for længst blevet klart, at opstillingen af flere vindmøller i Danmark
ikke reducerer klodens udslip af CO2 med et eneste gram. Bl.a. vores
økonomiske vismænd har sagt dette højt og tydeligt.
For partikelforureningen?
Nej. Den menneskeskabte partikelforurening skønnes kun at udgøre 10% af den
samlede partikelforurening i verden
vegetation, skovbrande, vulkanudbrud
mv. forurener langt mere. En stor del af partikelforureningen i Danmark
ko
er i øvrigt fra iltrafik, togdrift, flytrafik og ræ deov e og ”i porteres”
luftbåret fra andre lande. Den reduktion af partikelforurening, som opstillingen
af vindmøller på land i Danmark medfører, er helt mikroskopisk, hvis den
overhovedet er til at få øje på.
For arbejdsmarkedet?
Ja, negativt! I Danmark betaler vi verdens højeste pris for el. Dansk Industri har
længe sagt, at PSO-afgiften er direkte ødelæggende for danske
industrivirksomheder, og en direkte årsag til, at mange virksomheder flytter ud
af Danmark eller lægger investeringer i udlandet hellere end i Danmark. Senest
er Dansk Erhverv kommet på banen og siger, at PSO-afgiften også har negativ
indflydelse på de danske serviceerhverv, såsom handel og turisme.
I Spa ie ereg ede forskere i 2009 at hver ska te ”grø e” ar ejdsplads
kostede 2,2 arbejdspladser i andre sektorer. Det samme mentes at være
tilfælde i andre lande.
I 2014 betaler vi kr. 7,6 milliarder i PSO-afgift. Dette beløb stiger for hver eneste
vindmølle, der stilles op. For de samme milliarder kunne vi få flere i arbejde,
hvis vi brugte dem på noget andet. Vi kunne f.eks i højere grad understøtte
energi-renoveringen af den ældre boligmasse.
For investorerne?
Ja! De professio elle, ”grø e” i vestorer tje er rigtig a ge pe ge
- betalt af
den almindelige danske borger og den helt almindelige virksomhed.
Når det ikke blæser,
producerer vi for lidt,
og så må der
importeres mere
kulkraft og atomkraft
fra udlandet. Takket
været os vindmøller får
danskerne nu 14%
atomkraft i stik-
kontakterne!
Når det blæser,
producerer vi
for meget. Men tænk,
vi får fuld betaling for
produktionen, inkl.
PSO-afgift, selv om de
eksporterer vores
strøm til en meget
lavere pris!!
For forsyningssikkerheden?
Ja, negativt! Danmark er blevet et af tre lande i
Europa i kategorie ”ekstre t afhæ gig af el-
i port”. Vi d øller produ erer el so vi de
blæser. Når det blæser, producerer vindmøllerne for
meget el, og vi må sælge den til udlandet til en lav
pris for at komme af med al strømmen
som vi
danskere i øvrigt betaler fuld pris og PSO-afgift for, at
vindmøllerne skal producere.
Når vinden ikke blæser, må vi importere strøm fra
udlandet, og så importerer vi både kulkraft og
atomkraft. På grund af vindmøllerne, udgør
atomkraft nu 14% af den strøm vi får leveret i vores
stikkontakter, og det er en stigning fra 1-3% for kun
tre år siden.
For naboerne?
Ja, negativt! De må leve med gener, søvnforstyrrelser
og måske helbredsproblemer forårsaget af
vindmøllerne samt reducerede ejendomsværdier og
ødelagte landskaber.
Dansk energipolitik
anno 2014:
Vi bliver ved med at
stille vindmøller op, så
vi kan lukke flere
effektive og
forholdsmæssigt rene,
danske kulkraftværker
og eksportere mere
dyrt produceret vind-el
til dumpingpris
og
importere mere beskidt
kulkraft og atomkraft,
afhængig af hvordan
vinden den blæser!!
Dertil oplever naboerne, at deres egne demokratiske institutioner
bliver brugt imod dem, fx ved udformningen af støjbekendtgørelsen.
12
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1380649_0013.png
Danmark skal være et
fuldskalalaboratorium
for vindkraft
og vi skal
gå foran alle andre,
koste hvad det vil…..
Da
ark so
”forega gsla d”
Mens Danmark smider 96% af
forskningsmidlerne til vedvarende energi i
kurven for vindkraft og i øvrigt bruger
forskningsmidler på at bringe naboerne til
tavshed, forsker udlandet i andre, billige og
effektive vedvarende energikilder, som i
fremtiden KAN erstatte de fossile
ræ dsler….
I Tyskland har vi indset,
at vindmøller har behov
for masser af back-up
og vi bygger nu 24 nye
kulkraftværker…
Vindmølletilskuddene
reduceres.
Ma fre fører, at Da ark ør være et ’forega gsla d’ og
støtte vedvarende energi i kvotesektoren, selv om det ikke
har en direkte CO2-effekt. Herved kan vi demonstrere, at
det ikke er så dyrt at gå langt med omstillingen til
vedvarende energi.
Argumentet er tvivlsomt:
Det kan også være, at Danmark ved at gå foran kommer
til at vise, at det er forbundet med betydelige
omkostninger at gennemføre en ekstra grøn omstilling
For hvilke andre lande vil underminere deres økonomi og følge
det danske eksempel og implementere en ekstremt dyr,
ineffektiv og usikker energiform, som kræver back-up
produktion, truer deres forsyningssikkerhed, forurener deres
landskaber og er til stor gene for de mennesker, der bor tæt
på? UDEN at man kender noget til helbredsrisikoen ved at
gøre dette?
Landvindmøller kan måske godt være en del af den fremtidige
energiforsyning i Europa, men de skal selvfølgelig ikke stilles
op i tætbefolkede lande og værdifulde landskaber
eller hvor
vindressourcerne ikke er optimale.
I Spanien
reducerer vi
også tilskuddene
til vindmøller
I Polen glæder vi
os over de billige
CO2-kvoter og
fyrer ed kul…
”Vi ka jo
ikke stoppe
udviklingen
grundet
manglende
vide …”
Sundhedsminister Astrid Krag om hvorfor vi skal
blive ved med at opstille vindmøller mens
helbredsundersøgelsen pågår.
I Canada er vi i gang
med en meget
omfattende
helbredsundersøgelse
I Falmouth, Massachusettes
er vindmøller blevet dømt
helbredsskadelige i
højesteret og må ikke køre
om natten eller på søn- og
helligdage.
I USA satser vi på billig
skifergas og reducerer
samtidig vores CO2-
udslip væsentlig mere
end I gør i Europa.
13