Miljøudvalget 2013-14
MIU Alm.del Bilag 393
Offentligt
1380565_0001.png
Økonomisk og
teknisk vurdering af
blyfri synkeliner
Arbejdsrapport fra Miljøstyrelsen
Nr. 1, 2014
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Titel:
Økonomisk og teknisk vurdering af blyfri
synkeliner
Udgiver:
Miljøstyrelsen
Strandgade 29
1401 København K
www.mst.dk
År:
2014
Redaktion:
Carsten Krog, Krog Consult ApS
ISBN nr.
978-87-93178-14-4
Ansvarsfraskrivelse:
Miljøstyrelsen vil, når lejligheden gives, offentliggøre rapporter og indlæg vedrørende forsknings- og udviklingsprojekter
inden for miljøsektoren, finansieret af Miljøstyrelsens undersøgelsesbevilling. Det skal bemærkes, at en sådan
offentliggørelse ikke nødvendigvis betyder, at det pågældende indlæg giver udtryk for Miljøstyrelsens synspunkter.
Offentliggørelsen betyder imidlertid, at Miljøstyrelsen finder, at indholdet udgør et væsentligt indlæg i debatten omkring
den danske miljøpolitik.
Må citeres med kildeangivelse.
2
Økonomisk og teknisk vurdering af blyfri synkeliner
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Indhold
Forord ....................................................................................................................... 4
1.
Anvendelse af synkeliner i dansk garnfiskeri ...................................................... 5
1.1 Garnfiskeriets omfang og karaktér........................................................................................ 6
1.2 Garntyper ............................................................................................................................... 9
1.3 Synkelinerne ......................................................................................................................... 11
1.4 Bierhvervsfiskeriet ................................................................................................................ 13
1.5 Fritidsfiskeriet ....................................................................................................................... 13
1.6 Opgørelse over den samlede mængde bly-synkeliner i dansk fiskeri ................................. 14
Produktion og forhandling af synkeliner og garn i Danmark ............................. 15
2.1 Beskæftigelse inden for produktion og forhandling af garn ............................................... 15
2.2 Priser på garn ........................................................................................................................ 16
2.3 Merudgift............................................................................................................................... 17
Synkeliner uden bly
–
forsøg og produktion...................................................... 18
3.1 Fiskeriforsøg med alternative synkeliner ............................................................................ 21
Udviklingsmuligheder og
–
behov ..................................................................... 23
2.
3.
4.
Bilag 1:
Personer og virksomheder der har været kontaktet i forbindelse med
projektet ”Økonomisk og teknisk vurdering af blyfri synkeliner”.............
24
Økonomisk og teknisk vurdering af blyfri synkeliner
3
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Forord
På grund af blys skadelige effekter på mennesker og miljø fik Danmark i 2000 et bredt dækkende
forbud mod import og salg af blyholdige produkter. Reglerne omfatter bl.a. bly i fiskeredskaber til
erhvervsfiskeri.
Miljøstyrelsen har løbende givet dispensation for anvendelsen af bly i fiskeredskaber til
erhvervsfiskeri.
For nogle typer af fiskeudstyr er det efterhånden lykkedes at udvikle blyfri alternativer. I første
omgang blev der udviklet alternativer for simple synk og tøndeformede synk. Senest er der udviklet
en alternativ synkeline og Miljøstyrelsen har derfor i første omgang ikke forlænget dispensationen,
der udløb den 30. marts 2013.
Der findes stadigvæk en dispensation til at anvende bly i vodtove og klemmebly til
bundgarnsfiskeri. Begge fiskerityper er i stærk tilbagegang. Det har ikke været muligt at udvikle et
alternativ til klemmebly, og hvad angår vodtove er der ikke nogen dansk
produktion.
Miljøstyrelsen har løbende gennem forskellige støtteordninger givet økonomisk støtte til udvikling
af blyfrie fiskeredskaber.
Projektets formål er at vurdere de blyfri synkeliner på markedet og eventuelle afledte
økonomiske konsekvenser for garnfiskeriet i Danmark. Projektet omfatter desuden en afdækning af
mulighederne og behovet for yderligere produktudvikling.
4
Økonomisk og teknisk vurdering af blyfri synkeliner
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1380565_0005.png
1. Anvendelse af synkeliner i
dansk garnfiskeri
Fiskeri med bundsatte garn er en meget udbredt fiskeriform i Danmark. Det er afgørende for
garnenes fangstevne at de følger havbundens konturer og at de
ikke ”letter” herfra i dårligt vejr og i
strømfyldte farvandsområder
–
vigtigheden heraf er naturligvis størst i fiskeriet efter bundlevende
fiskearter og mindre i fiskeriet efter pelagiske fiskearter såsom sild og makrel.
For at holde garnene ved bunden - og udstrakte monteres de med en synkeline (også kaldet
undertælle) nederst og med en flydeline øverst (Figur 1). Hvert garn har en længde på 45-100 meter
og sættes ofte i ”lænker” bestående af flere garn –
mest almindeligt 10. Lænkerne kan herefter
sættes sammen i rækker på helt op til 200-300 garn.
Fiskerne opbevarer som regel garnene om bord i lænker, hvor 10-20 garn er bundet sammen. På
fiskepladsen besluttes om der blot skal sættes en lænke af garn eller om der skal udsættes længere
rækker der i så fald vil bestå af flere lænker. Den tid garnene står, afhænger af målart,
pighvarrefiskeriet kan garnene således stå i mere end en uge, mens de i eksempelvis torskefiskeriet
normalt kun står i et døgn eller mindre.
FIGUR 1. GARNFISKERI (FISKERICIRKLEN
–
REDSKABSLÆRE, 2005)
De traditionelt anvendte synkeliner i dansk fiskeri indeholder alle bly i form af bly-perleliner.
Synkelinerne kan indeholde en (monoline) eller flere (3) bly-perleliner (multiline) (Figur 2).
Økonomisk og teknisk vurdering af blyfri synkeliner
5
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1380565_0006.png
FIGUR 2. BLY-SYNKELINER: A) MULTILINE, B) MONOLINE (FRYDENDAHL NET).
Anvendelsen af bly i fiskeriet er et miljømæssigt problem, hvis omfang i sagens natur afhænger af
den mængde bly, som anvendes og enten ender i affaldsstrømmen eller tabes i naturen. Ved at
undgå anvendelsen af bly nedsættes desuden eksponeringen i arbejdsmiljøet hovedsageligt ifm.
produktionen og eventuel destruktion/omsmeltning af synkeliner.
For at kunne beskrive og vurdere/beregne de praktiske og økonomiske konsekvenser ved en
udfasning af anvendelsen af bly-synkeliner i det danske garnfiskeri, er det relevant, at forsøge at
opgøre mængderne af bly, der anvendes i synkeliner.
Det er ingen enkel opgave at opgøre hvor store mængder bly, der anvendes, som tabes eller ligger i
redskabshuse rundt omkring. Der findes ingen relevante statistiske opgørelser herover. Det er dog
muligt, at estimere forbruget af bly ud fra en beskrivelse af garnfiskeriets omfang og karaktér
kombineret med oplysninger fra producenter og importører af blysynkeliner.
Den mængde garn der anvendes afhænger i overvejende grad af fartøjernes størrelse og af målarten
(den fiskeart der primært fiskes efter). Forbruget af garn omfatter både nye garn monteret med nye
synkeliner, og garn med ny bus (selve nettet) monteret med genbrugte synkeliner. I det følgende er
henholdsvis anvendelsen og forbruget beskrevet.
1.1
Garnfiskeriets omfang og karaktér
Antallet af garnfartøjer (>8 m) har været i konstant tilbagegang de sidste 10-15 år, fra 575 fartøjer i
2002 til kun 312 i 2012 (Figur 3). Nedgangen har været gældende for alle fartøjsstørrelser, mest
markant for de største af fartøjerne (>15 m) som er gået tilbage fra 68 til nu kun 22. Antallet af helt
små fartøjer (<8m), som er registreret som garn-/krogfartøjer har derimod på det seneste holdt sig
nogenlunde konstant (omkring 250 fartøjer). De små fartøjers (<8 m) fiskeriindsats/
aktivitetsniveau er dog beskeden, og deres landinger udgør kun i størrelsesordenen 1% af danske
fiskeres samlede landinger.
Antal garnfartøjer
350
300
250
200
150
100
50
0
2002 2003 2004 2005 2006 2007 2008 2009 2010 2011 2012
8-9,99 m
10-11,99 m
12-14,99 m
> 15m
6
Økonomisk og teknisk vurdering af blyfri synkeliner
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
FIGUR 3. ANTAL GARNFARTØJER I DEN DANSKE FISKEFLÅDE OP DELT PÅ LÆNGDEKATEGORIER
(KILDE: NATUR OG ERHVERVSSTYRELSENS FARTØJSREGISTER).
Landingerne (alle arter) fra garnfiskeriet udgør omkring 10% af værdien, men kun ca. 2% af
mængden af samtlige fangster gjort af danske fiskere.
Selv om der kun er få større garnfartøjer (længde >15 m) står de alligevel for næsten halvdelen af
garnfartøjernes samlede landinger. Fartøjer med en længde under 10 m landede i 2002 mindre end
4% af de samlede garnfangster - denne andel steg i 2012 til omkring 20% på bekostning af
mellemgruppen (fartøjer 10-15 m), hvis andel faldt fra 48% i 2002 til 31% i 2012.
De primære målarter for det danske garnfiskeri er torsk, tunge og rødspætte (Tabel 1). Andre vigtige
målarter er pighvarre, stenbider og kulmule. Fangsterne af skrubbe i garn er relativt stor men er
pga. den lave kilopris kun af marginal fiskerimæssig betydning. Garnfiskeri efter sild og makrel er
stort set ophørt. Ud over de nævnte arter indgår en lang række andre fiskearter også i
garnfangsterne men i relativt ringe mængder og kun som bifangst i fiskeriet efter de primære
målarter.
Som det fremgår af Tabel 1 er garnfartøjernes samlede landinger igennem de sidste 10 år gået
tilbage med omkring 27%. Nedgangen skyldes primært de reducerede landinger af rødspætte og
især af torsk. Også fangsterne af de økonomisk set vigtige arter tunge og stenbider er gået tilbage.
Garnfangsterne af pighvarre, kulmule og skrubbe har holdt sig nogenlunde konstante inden for
perioden 2002-2012.
Økonomisk og teknisk vurdering af blyfri synkeliner
7
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1380565_0008.png
TABEL 1. DANSKE FISKERES FANGSTER (LEVENDE VÆGT, KG) MED GARN I HENHOLDSVIS 2002 OG 2012
FORDELT PÅ FARTØJSSTØRRELSE (LOA, METER). KILDE: NATUR OG ERHVERVSSTYRELSENS LOGBOGS-
OG FARTØJSREGISTER (REDSKABSKATEGORIER: GN, GNC, GND, GNS, GNT, GTR).
Art/fangst (kg)
År
<10 m
Fartøjslængde
10-11,99 m 12-14,99 m
>15m
Total
Kulmule
Torsk
Pighvarre
Rødspætte
Skrubbe
Tunge
Stenbider*
Makrel
Sild
Samlet fangst
2002
2012
2002
2012
2002
2012
2002
2012
2002
2012
2002
2012
2002
2012
2002
2012
2002
2012
2002
2012
45
17.560
332.941
1.280.107
2.130
24.265
90.903
439.386
4.971
139.880
33.050
28.990
5.825
26.700
5
3.769
0
19.089
469.870
1.979.746
15.421
29.828
1.378.294
1.166.388
30.388
19.380
428.921
461.348
118.929
62.162
89.798
26.567
43.890
22.465
149
6.190
102.852
0
2.208.642
1.794.328
84.812
93.133
2.430.715
629.183
26.018
14.426
1.188.713
438.303
71.892
7.565
175.917
49.424
51.805
250
90
360
45.896
0
4.075.858
1.232.644
276.757
294.439
2.838.150
1.358.689
254.859
240.376
2.595.520
2.269.497
20.112
6.750
283.471
358.076
600
150
101
223
100
0
6.269.670
4.528.200
377.035
434.960
6.980.100
4.434.367
313.395
298.447
4.304.057
3.608.534
215.904
216.357
582.236
463.057
102.120
49.465
345
10.542
148.848
19.089
13.024.040
9.534.918
”Stenbider”
omfatter kulso (hunfisk) og stenbider (hanfisk)
–
totalfangst skønsmæssigt
beregnet som 5 x mængden af stenbider
GARNFISKERIETS ANDEL AF VÆRDIEN AF DANSKE FISKERES SAMLEDE LANDING AF DE VIGTIGSTE
MÅLARTER ER GÅET TILBAGE FRA AT UDGØRE 21,8% I 2002 TIL 17,4% I 2012 (
Tabel 2). Nedgangen i fangsterne af den økonomisk set vigtigste art - torsken har været mest
markant, nu fanges kun 12,2% de samlede fangster med garn mod 18,4% i 2002.
8
Økonomisk og teknisk vurdering af blyfri synkeliner
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1380565_0009.png
TABEL 2. VÆRDIEN AF DANSKE FISKERES FANGSTER AF VIGTIGE KONSUMFISK
–
OPDELT PÅ
GARNREDSKABER OG PÅ ALLE REDSKABER UNDER ET (KILDE: NATURERHVERVSTYRELSENS
AFREGNINGSREGISTER).
Art
Kr/kg * År
Garnfangster Total fangst
x 1000 kr
x 1000 kr
15.770
42.483
700.918
671.302
64.401
50.601
224.920
238.779
25.473
6.935
112.191
71.765
21.572
3.826
1.165.245
1.085.691
Fangst
Garn/total
%
32,4
13,9
18,4
12,2
31,5
38,2
17,8
14,8
4,2
15,4
48,1
59,8
17,2
47,1
21,8
17,4
Kulmule
13,56
2002
2012
5.112
5.898
129.202
82.080
20.305
19.336
40.094
35.291
1.069
1.071
53.985
42.934
3.721
1.803
253.488
188.413
Torsk
Pighvarre
Rødspætte
Skrubbe
Tunge
Stenbider**
18,51
64,79
9,78
4,95
92,72
36,44
2002
2012
2002
2012
2002
2012
2002
2012
2002
2012
2002
2012
Samlet fangstværdi
2002
2012
* Kg-pris: Kulmule, torsk, fladfisk - gennemsnit på danske fiskeauktioner i 2012, omregnet til hel fisk. Stenbider
(kulso+stenbider) gennemsnitlig afregningspris i DK i 2011.
Det ses desuden af tabel 2 at garnfiskeriets samlede fangstværdi ligger på omkring ca. 200 millioner
kr. om året (253 millioner kr. i 2002 og 188 millioner kr. i 2012). I 2012 var der 312 fartøjer. Dvs. at
hvert fartøj i gennemsnit har haft en omsætning på ca. 600.000 kr.
1.2
Garntyper
De i Danmark anvendte garntyper består af 3 hovedtyper:
1.
2.
3.
Drivgarn
Garn
Toggegarn
Drivgarn var tidligere meget anvendt til fiskeri af laks i Østersøen men er nu ikke længere tilladt
bl.a. på grund af risiko for fangst af marsvin.
Garn består af et netpanel (i fagsprog kaldet bus) mens toggegarn er opbygget af 3 netpaneler
–
et
relativt småmasket net i midten og et stormasket net på hver side heraf. Garn benævnes ofte efter
målart
–
eksempelvis torskegarn, rødspættegarn osv. Toggegarn opdeles normalt ikke efter målart
efter som det er et mindre selektivt redskab som kan fange en række forskellige arter.
I moderne garnfiskeri er det vigtigt at garnene, herunder synkelinerne kan gå uhindret igennem
dels garnhaleren og dels garnklareren, der adskiller under- og overtællerne (Figur 4).
Økonomisk og teknisk vurdering af blyfri synkeliner
9
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1380565_0010.png
FIGUR 4. GARNHALER (T.V.) OG GARNKLARER (T.H.).
Der findes et meget stort antal forskellige typer af garn hvis udformning baseres på tradition,
erfaring og individuelle krav. Garnspecifikationerne, herunder synkelinernes vægt, bestemmes af
målart, strømforhold og vanddybde. Målarten har betydning for vægten af synkelinen
–
forskellige
målarter forudsætter forskellige garntyper/maskestørrelse/højde og derfor forskellig synkeline-
vægt.
Her skal primært fokuseres på forhold som har betydning for valg og dimensionering af synkeliner.
Vægten af synkelinen et garn monteres med afhænger af en lang række forhold
–
helt
grundlæggende er det længden af garnet/undertællen kombineret med vægten i vand af den valgte
type synkeline/synk der er bestemmende for mængden af bly eller andet materiale der er behov for
at anvende.
Garnenes længde bestemmes af hvorledes buset ønskes monteret på henholdsvis overtælle og
undertælle. I den forbindelse anvendes begrebet føringsprocent som angiver forholdet mellem
længden af de strakte masker og undertællens (- og overtællens) længde. Føringsprocenten er lav
hvis garnet er monteret ”løst” dvs med mange masker i forhold til over-
og undertællens længde og
omvendt er det monteret ”stramt” hvis der er relativt få masker i forhold til tællernes længder Garn,
der er ført løst, gør at fiskene i højere grad vikler sig ind i buset modsat stramme garn hvor fiskene i
primært fastholdes i gællelågene (kaldes derfor også på engelsk for gillnets). Som regel er
undertællen lidt længere end overtællen og garnene er derfor ført en anelse mere stramt på
undertællen.
For at fiskeren kan optimere sin fangst, er det nødvendigt for den enkelte fisker at disponere over et
betydeligt antal garn af forskellige type afhængigt af hvilke målarter, der fiskes efter. De fleste
garnfiskere er afhængige af sæsonen og vil ofte skifte mellem forskellige garntyper og farvande hen
over året. Eksempelvis vil en garnfisker som starter op med torskegarn i januar ofte skifte til
tungegarn tidligt på foråret, herefter til sommerfiskeri efter kulmule eller pighvargarn for så igen at
rigge om til torskefiskeri om efteråret.
Antallet af garn som anvendes afhænger desuden af fartøjets størrelse og bemanding eftersom garn
dels fylder meget og dels er relativt arbejdskrævende at røgte, rede ud og udsætte. Antallet af garn
varieres således overordentligt meget fra fartøj til fartøj, men baseret på interviews med aktører i
branchen er det forsøgt at angive gennemsnitsbeholdningen hos 3 kategorier af fiskefartøjer (små,
mellemstore og store) i Tabel 3.
10
Økonomisk og teknisk vurdering af blyfri synkeliner
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1380565_0011.png
TABEL 3. ANTAL GARN PR. FARTØJSKATEGORI (FARTØJETS LÆNGDE), EN DEL AF DISSE ANVENDES
IKKE HVERT ÅR.
Garntype
(antal)
Lille
Fartøjskategori
Mellem
(10-15 m)
100
200
500
150
500
200
Stor
(>15 m)
500
400
1000
400
1000
600
(8-10 m)
Rødspættegarn
Torskegarn
Tungegarn
Kulmulegarn
Pighvarregarn
Toggegarn
Skønnet antal
aktive garn pr.
fiskefartøj
50
75
200
50
200
100
500
1000
2000
Helt små garnfartøjer (”joller”) under 8 meter formodes at anvende
mindre end en tredjedel af det
antal garn der anvendes af fartøjskategorien 8-10 meter.
Garnene slides hårdt under fiskeri og de er kun 100% effektive i nogle få måneder og det er derfor
som hovedregel nødvendigt at skifte dem hvert år. Ikke alle de nævnte garntyper, som den enkelte
fisker er i besiddelse af, anvendes dog nødvendigvis hvert år, lige som en del kun anvendes i en
ganske kort periode. Baseret på interviews med aktører i branchen vil det skønsmæssigt kun være
nødvendigt årligt at forny en fjerdedel af den samlede beholdning af aktive garn.
Indførelsen af GPS har reduceret antallet af tabte garn betragteligt men alligevel mistes et mindre
antal garn, primært som følge af fiskeri med slæbende redskaber (trawl og bomtrawl), der sejler ind
i garnene og river dem løs fra deres ankre. Det største antal garn mistes i pighvarrefiskeriet hvor der
dels anvendes relativt mange garn og dels står garnene i flere dage. Fiskerne gør sig store
anstrengelser for at fiske de mistede garn op igen (ved at slæbe efter dem med et drag). Alligevel er
det ikke alle det lykkes at finde dem, men det antages at en del af disse ilandbringes af dem der har
”fanget” dem.
1.3
Synkelinerne
Synkelinerne monteres ikke direkte på maskerne men på en såkaldt føringstråd som går igennem
samtlige masker i længderetningen - synkelinen syes herpå for hver 3.-4. maske.
Garnproducenterne bruger antallet af knuder på det strakte garn, maskestørrelsen samt afstanden
mellem syningerne som mål for føringsgraden. Ved et givet antal knuder og givet maskestørrelse vil
føringsgraden være lavere (garnet mere ”løst”) hvis afstanden mellem syningerne er lille (og
undertællen dermed kort) end hvis afstanden er stor. Føringsgraden og maskestørrelsen bestemmer
således garnets/synkelinens længde
I tidligere tider blev der anvendt forskellige former for synk såsom sten, jernringe, blysynk m.v.
men nu anvendes udelukkende synkeliner med en eller flere (3) omflettede bly-perleliner, eller
eventuelt blyliner hvor 3 af kordellerne (Kordellerne er de enkelte tråde/bundter som et reb er
flettet af) i linen består af bly. Sidstnævnte anvendes stort set ikke i dansk fiskeri. Vægten pr. 100
meter synkeline angives ved et nummer eller linens dimension (se Tabel 4).
TABEL 4. VÆGT AF FORSKELLIGE TYPER BLY-SYNKELINER.
Økonomisk og teknisk vurdering af blyfri synkeliner
11
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1380565_0012.png
Type
Nr.
1,5
Dimension
mm
6
8
10
12
14
Vægt
kilo pr. 100 m
5
10,5
14,5
21
25
Vægt
kilo pr. 100 m
2,3
3,2
5
7
9
11
15
20
2
2,5
3
3,5
4
5
6
Fordelene ved de nævnte synkeliner er, at de er så stærke at der kan hales i linen, de er relativt
slidstærke (blyet slides ikke pga. omfletningen), de er meget fleksible/bøjelige og endelig at
monteringen heraf på buset er relativt enkel, idet det er muligt at sy igennem linerne.
Bly har flere forskellige egenskaber som gør det ideelt til at anvende i garnfiskeriet, vigtigst er
selvfølgelig den høje massefylde som gør bly mere end 30% tungere end andre relevante metaller
(Tabel 5). Bly-perlelinerne omflettes enten med polypropylen (PP) eller med polyester
–
førstnævnte har en mindre massefylde, men er til gengæld mere fleksibelt end polyester, som har en
massefylde tungere end vand.
TABEL 5. MASSEFYLDEN AF METALLER OG INDFLETNINGSMATERIALER SOM ER RELEVANTE FOR
PRODUKTION AF SYNKELINER.
Metal
Bly
Jern
Zink
Indfletning
Polypropylen
Polyester
Vægt
gram/cm³
11,34
7,89
7,14
0,91
1,40
Andre væsentlige fordele ved bly sammenlignet med andre materialer er, at det ikke ruster som jern
eller tærer som zink. Det kan således umiddelbart genanvendes. Prisen for bly er blevet noget højere
i de senere år og koster nu nogenlunde det samme som zink. Jern er i udgangspunktet billigere,
men en anvendelse som synk eller i synkeliner forudsætter at det galvaniseres for at undgå
rustdannelse idet rust
kan gøre garnene ”møre” og stive (ruster sammen).
Den vægt garnene skal forsynes med for at fiske optimalt afhænger af vandybde og strømforhold
–
jo dybere eller jo mere strømfyldt desto tungere synkeline skal der anvendes. Hertil kommer at
garnenes ”naturlige” opdrift, som er en funktion af busets mængde/vægt og flydelinens/flodenes
opdrift skal kompenseres for ved valg af en synkeline med den nødvendige vægt som kan sikre at
garnene holdes ved bunden. I Tabel 6 er angivet de mest anvendte garntyper med tilhørende
synkeliner, det skal bemærkes at der findes et utal af afvigelser herfra.
12
Økonomisk og teknisk vurdering af blyfri synkeliner
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1380565_0013.png
Ud fra samtaler med repræsentanter for fiskerierhvervet (se Bilag 1:) kan det konkluderes at de
mest anvendte synkeliner er nr. 2�½ og nr. 3. Henholdsvis tungere og lettere synkeliner har kun en
begrænset udbredelse i Danmark
–
de tungere synkeliner har en vis anvendelse i kulmule- og
torskefiskeriet mens de lettere synkeliner overvejende anvendes i fritidsfiskeriet. Den procentvise
anvendelse af de nævnte synkeliner fordeler sig skønsmæssigt som følger: Nr. 3: 70%, nr. 2�½: 20%,
andre typer: 10%
.
TABEL 6. OVERSIGT OVER GARNTYPER DER ANVENDES I DANSK FISKERI MED ANGIVELSE AF DE MEST
ANVENDTE VÆGTE PÅ SYNKELINER. DE MEST ANVENDTE
TYPER (”GENNEMSNIT”) I DANMARK ER
SKØNNET MED BAGGRUND I OPLYSNINGER FRA PRODUCENTERNE.
Garntype/målart
Vægt
nr.
Vægt
kilo pr. 100
m.
7
5
5
11
7
7
3,2
5
2,3
2,3
5
Undertællens lgd.
meter
59-90
92-100
70-90
59-64
70
59-118
61
50
44
45
45
Vægt
kilo pr. garn
4,1-6,3
4,6-5,0
3,5-4,5
6,5-7,0
4,9
4,1-8,3
2
2,5
1
1
2,3
Mest anvendte garn
meter
65
92
90
64
70
69
61
50
44
45
45
kilo
4,6
4,6
4,5
7,0
4,9
4,8
2,0
2,5
1,0
1,0
2,3
Torskegarn
Rødspættegarn
Pighvarregarn
Kulmulegarn
Tungegarn
Toggegarn
Heltgarn
Sildegarn*
Ørredgarn*
Rødspættegarn*
Toggegarn*
3
2,5
2,5
4
3
3
2
2,5
1,5
1,5
2,5
*Fritidsfiskergarn, ** Dobbeltgarn
1.4
Bierhvervsfiskeriet
Ud over egentlige erhvervsfiskere, som har fiskeri som hovederhverv er der et mindre antal
bierhvervsfiskere. Som bierhvervsfisker skal man opfylde en række krav, herunder at man har en
årlig indtægt fra fiskeri på mindst 10.000 kr. Bierhvervsfiskere står således kun for en ganske lille
del af de samlede danske fangster. I antal udgjorde garn-bierhvervsfartøjer i 2002 og 2012
henholdsvis 185 og 197 fartøjer
–
alle under 10 meter og med en overvægt af fartøjer under 8 meter.
Antallet af garn pr. bierhvervsfartøj skønnes at være omkring 50. Det samlede antal garn der
anvendes i dette fiskeri udgør således skønsmæssigt omkring 10.000 stk. Det antages at de
anvender nogenlunde de samme garntyper med tilhørende synkeliner som fuldtids-
erhvervsfiskerne. Hvis hvert garn i gennemsnit monteres med 5 kg synkeline disponerer
bierhvervsfiskerne således i alt omkring 50 tons synkeliner. Hertil kommer en ukendt beholdning af
ikke-aktive garn.
1.5
Fritidsfiskeriet
Antallet af fritidsfiskere har holdt sig relativt konstant på ca. 34.000 igennem de sidste 10 år.
Fritidsfiskere har i henhold til fiskerilovgivningen mulighed for at bruge op til 6 fiskeredskaber
(ruser og garn)
–
dog højst 3 garn pr. licens. Endvidere må garnenes længde ikke overstige 45
meter.
Der findes ingen statistik over hvor stor en del af fritidsfiskeriet der praktiseres med garn, men et
skøn baseret på oplysninger fra Dansk Amatørfiskerforening kan være, at der ud af de 34.000
fritidsfiskere er der ca. 2000 der udelukkende fisker med ruser, de resterende 32.000 fisker enten
udelukkende med garn eller med både garn og ruser. Idet det kun er tilladt at fiske med 3 garn pr.
mand kan det samlede antal aktive garn ikke overstige mere end ca. 96.000 stk.
Som det fremgår af tabel 5 anvender fritidsfiskere generelt relativt lette synkeliner med en vægt på
omkring 1 kg pr. garn. Totalt set anvender fritidsfiskere således synkeliner med en samlet vægt på
ca. 100 tons, dette må betragtes som et minimum, efter som nogle fritidsfiskere kan have forskellige
Økonomisk og teknisk vurdering af blyfri synkeliner
13
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1380565_0014.png
garntyper afhængigt af hvilke målarter de efterstræber, lige som mange har en beholdning af ikke-
aktive garn.
1.6
Opgørelse over den samlede mængde bly-synkeliner i dansk fiskeri
Som det er fremgået af gennemgangen ovenfor er opgørelsen over den mængde bly-synkeliner der
anvendes og indehaves af danske fiskere baseret på en række skøn og antagelser. Ud fra antallet af
fartøjer i de enkelte længdekategorier kombineret med det anslåede antal garn pr. fartøj i de
forskellige kategorier og en gennemsnitlig vægt af synkelinen pr. garn på 5 kg er det muligt at
opgøre den samlede blymængde i fiskeriet (Tabel 7).
TABEL 7. OPGØRELSE OVER ANVENDELSEN AF BLY-SYNKELINER I DET DANSKE ERHVERVSFISKERI
MED GARN.
Fartøjskategorier
Antal fartøjer
2002
2012
Garn pr. fartøj
Total antal garn pr.
fartøjskategori
Total mængde bly pr.
fartøjskategori (kg)
2002
2012
2002
2012
<8 m
262
258
150
39.300
38.700
196.500
193.500
8-10 m
326
262
500
163.000
131.000
815.000
655.000
10-15 m
181
90
1000
181.000
90.000
905.000
450.000
>15 m
68
22
2000
136.000
44.000
680.000
220.000
TOTAL
837
632
519.300
303.700
2.596.500
1.518.500
Som det fremgår af Tabel 7 er den samlede anvendelse af synkeliner naturligt nok faldet i takt med
nedgangen i antallet af garnfartøjer. Siden 2002 er anvendelsen faldet med 1078 tons svarende til
en nedgang på omkring 40%, således at der nu ”kun” anvendes godt 1500 tons bly-synkeliner
i
fuldtids-erhvervsfiskeriet. Hertil skal lægges ca. 50 tons blyliner fra bierhvervsfiskeriet samt ca. 100
tons fra fritidsfiskeriet. Den samlede mængde bly-synkeline der anvendes i Danmark andrager
således ca. 1.650 tons.
Hertil skal lægges en betydelig mængde inaktive garn/synkeliner som stammer fra opkøb af andre,
ophørte fiskeres garn samt fra egne, tidligere anvendte garn. Denne mængde er selvsagt uhyre
vanskelig at opgøre. Med baggrund i samtaler med fiskere kan et kvalificeret skøn være at de
inaktive garn udgør omkring 25 % af de aktive erhvervsfisker-garn. Den samlede mængde bly-
synkeliner som danske fiskere (inkl. fritidsfiskere) råder over, udgør således omkring 2.025 tons
(1650 tons aktive synkeliner + 375 tons inaktive synkeliner).
Det antages at en betydelig del af den nuværende beholdning af både aktive og inaktive synkeliner
hidrører fra den pulje af synkeliner som er fremkommet som følge af den betydelige nedgang i antal
garnfartøjer der er sket inden for de sidste 10 år.
Hvis ca. 10 % af linerne udskiftes om året anvendes der ca. 200 tons bly om året til produktion af
nye liner.
14
Økonomisk og teknisk vurdering af blyfri synkeliner
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
2. Produktion og forhandling
af synkeliner og garn i
Danmark
Bestanddelene til produktion af garn produceres stort set ikke længere i Danmark. Buset købes i
Asien (Kina, Thailand, Japan), mens synkelinerne overvejende produceres i østlandene (Estland,
Polen).
Der er ca. 15 forhandlere af garn i Danmark (bilag 1). De to største garnleverandører– Frydendahl
Im- & Export A/S (Frydendahl Fiskenet/Daconet) i Hvide Sande og Hvalpsund Net A/S
–
har egne
fabrikker i henholdsvis Estland og Polen hvor garnene monteres med flyde- og synkeliner, og hvor
fabrikationen af bly-synkelinerne, herunder extruderingen samt indfletningen foregår.
Gamle/ødelagte garn sendes i vidt omfang til fabrikkerne i Estland og Polen, hvor buset skæres fra
synkelinerne som så genmonteres på ny bus. Ødelagte synkeliner enten omflettes eller smeltes om
og genanvendes til fabrikation af andre former for blysynk.På grund af et reduceret marked og
omkostningerne ved processen har Hvalpsund sat sit extruderingsanlæg til salg og satser på indkøb
hos udenlandske producenter.
De øvrige forhandlere på markedet (se bilag 1), blandt andet Fischernet i Valby, Bue-Net i Dragør og
Stenbjerg Net importerer selv bus fra asiatiske lande eller får det og synkeliner leveret fra andre
grossister (Frydendahl Net, Hvalpsund Net eller Björkö Telnfabrik AB, Finland).
Flere af de mindre garnforhandlere har enten selv symaskiner til garnmontering, eller de har aftaler
med andre (ofte tidligere fiskere) som har en sådan, og som kan montere garn for dem. En del af
processen består i fraskæring af bus.
Endelig skal nævnes at en del fiskere selv skærer bus af synkelinerne og genmonterer disse på ny
bus.
Baseret på interviews med garnproducenter, antages det, at det er nødvendigt i gennemsnit at forny
en fjerdedel af de aktive garn hvert år kan den årlige produktion af garn skønnes til at udgøre ca.
75.000 garn (1/4 af 303.700 garn
–
se Tabel 7). Hovedparten (90%) af disse forsynes med
synkeliner, der er skåret fra buset på brugte garn, de resterende 10% er ny bus med ny bly.
2.1
Beskæftigelse inden for produktion og forhandling af garn
Som nævnt produceres garn, herunder synke- og flydeliner i overvejende grad uden for Danmark,
kun en del af monteringen af garnene samt forhandlingen heraf giver anledning til dansk
beskæftigelse. Alle forhandlere af garn handler også med andet udstyr med relation til fiskeri og
sejlads og det er vanskeligt at opgøre den afledte beskæftigelse alene ved garnmontering og
–
handel. Et kvalificeret skøn på antal beskæftigede i Danmark ligger på maksimalt 100. Hertil
kommer ansatte på fabrikkerne i henholdsvis Estland og Polen
–
som udgør omkring 150 personer.
Økonomisk og teknisk vurdering af blyfri synkeliner
15
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1380565_0016.png
2.2
Priser på garn
Prisen på de færdigt monterede garn bestemmes af priserne på synkeliner, flydeliner, bus,
montering og endelig af avancen hos den enkelte forhandler.
Som tidligere nævnt er der et meget stort antal forskellige garntyper som kan adskilles ved en eller
flere parametre såsom flydelinens opdrift, synkeliners vægt, føringsprocent, garnenes højde og
længde, maskestørrelser, trådmateriale og
–tykkelse. –
Priserne på de forskellige garntyper er
naturligvis også meget forskellige, og den procentvise fordyrelse som monteringen med et alternativ
til en bly-synkeline medfører vil derfor også være meget forskellig.
Prisforskellen på de hidtil anvendte indflettede blysynkeliner og det alternative produkt (Hau
Sinkline) er markant
–
forskellen varierer mellem de forskellige vægte fra 136 kr/100m for de
letteste liner (nr. 1�½) til 556 kr/100 m for de tungeste liner (nr. 4) (Tabel 8). Set under et er de nye
synkeliner ca. dobbelt så dyre som de hidtil anvendte bly-synkeliner.
TABEL 8. SAMMENLIGNING AF BLY-SYNKELINER OG HAU SINKLINE
–
VÆGT OG PRIS PR. 100 METER
(KILDE: DACONET).
Vægt
nr.
1�½
2
2�½
3
4
Vægt (kg/100 m)
Bly
2,3
3,1
5
7,1
11
Hau Sinkline
3,9
4,5
7
11
17
Pris (kr/100 m)
Bly
104
140
221
313
484
Hau Sinkline
240
269
429
674
1 040
Prisforskellen på garn monteret med henholdsvis nye bly-synkeline og med Hau Sinkline afhænger
af undertællens længde og vægt, som er forskellig fra garntype til garntype. Ved at anvende de
”gennemsnitlige” længder og vægte (nr.) på de mest anvendte garntypers undertælle, som de
fremgår af tabel 6 kan synkelinernes pris sættes i forhold til dels den samlede pris på
færdigmonterede garn og dels til prisen på bus (Tabel 9). Det fremgår heraf, at de nye synkeliner
udgør omkring halvdelen af prisen på det færdigmonterede garn, resten af prisen udgøres af prisen
på bus, samt på flydeline (inkl. montering). For den traditionelle blyline udgør synkelinen en
tredjedel af prisen. For de mest anvendte vægte på synkeliner (nr. 2�½ og 3) er merprisen pr. garn
187-253 kr, afhængigt af garntype.
TABEL 9. PRISER PÅ DE VIGTIGSTE GARNTYPER HENHOLDSVIS MED BLY-SYNKELINE OG HAU
SINKLINE (KILDE: DACONET).
Garntype
Færdig monteret*
Vægt nr.
Kr
Torskegarn
Rødspættegarn
Pighvarregarn
Tungegarn
Toggegarn
640-840
980-1050
680-880
600-770
800-930
3
2�½
2�½
3
3
Synkeline
Pris pr. garn (kr)
Bly
203
203
199
219
216
Hau Sinkline
438
395
386
472
465
Montering af garn (excl. flydeline)
Bus**
Kr
(80-400) 200
(90-170) 140
(100-350) 200
(60-170) 120
(210-490) 350
med blyline
Kr
403
343
399
339
566
med Hau Sinkline
Kr
638
535
586
592
815
* Monteret med Hau Sinkline. ** Prisinterval samt skønnet gennemsnitspris anvendt i
beregningerne.
16
Økonomisk og teknisk vurdering af blyfri synkeliner
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
2.3
Merudgift
Udgiften til garn udgør en væsentlig del af de samlede driftsudgifter i forbindelse med garnfiskeriet
–
for store fartøjer kan den årlige udgift hertil udgøre mere end �½ mio. kr. Det er derfor en vigtig
parameter for rentabiliteten i fiskeriet om prisen på garn vil blive forøget som følge af nye krav til
synkelinerne.
Helt afgørende for den fremtidige merudgift for fiskerne er i hvilken grad, det er muligt at genbruge
de nye typer synkeliner. Denne viden er af naturlige grunde endnu ikke tilstede hvilket gør de
økonomiske konsekvensberegninger vanskelige.
Beregningerne i det følgende er baseret på følgende antagelser/priser:
Årligt behov for nye garn: 75.000 stk.
10% af garnene forsynes årligt med ny synkeline, resten forsynes med genbrugs-synkeline
Blyliner antages i gennemsnit at kunne genbruges 10 gange (i 10 år)
Gennemsnitspris pr. garn med nye synke- og flydeline: 600 kr med bly og 800 kr med zink
Gennemsnitspris pr. garn med genbrugs-synkeliner/flydeliner: 400 kr (uanset om der er
tale om bly eller zink)
Gennemsnitspris pr. garn med ny zink-synkeline men med genbrugs-flydeline: 600 kr
Merudgiften er beregnet for 2 situationer:
1) Samme genanvendelsesgrad for nye som for gamle synkeliner
Den årlige merudgift udgøres af differencen mellem priserne på nye bly- og zinkliner som udgør ca.
200 kr. Eftersom 10% af den samlede garnproduktion forsynes med nye synkeliner er den årlige
merudgift ved brug af zinksynkeliner ca. 1,5 mio. kr (7.500 x 200 kr).
I 2012 hvor der var 312 fartøjer, svarer det til en merudgift per fartøj på ca. 4800 kr. Med en
gennemsnitsomsætning på et fartøj på 600.000 kr. svarer det til 0,8 % af omsætningen.
2) Såfremt genanvendelse af de nye synkeliner ikke er mulig
Hvis genanvendelsesgraden er mindre for de nye liner vil den årlige merudgift vokse i takt med, at
de nye liner indføres. Hvis i værste fald de nye synkeliner kun har en levetid på et år betyder det, at
den årlige merudgift, efter en periode på eksempelvis 10 år, hvor der er sket en gradvis udskiftning
af blylinerne, vil nå op på ca. 15 mio. kr. (Beregning: a) Blyline: 7.500 x 600 kr. + 67.500 x 400 kr. =
31,5 mio. kr., b) Zinkline: 7.500 x 800 kr. + 67.500 x 600 kr. = 46,5 mio. kr.)
Det skal dog bemærkes at de 200 stk. fiskenet fra L626 (se følgende afsnit) med Hau Sinkline er
genmonteret fra sæson 2013 til 2014 efter at have fisket i en sæson på 4 måneder.
Som det fremgår, vil en fastholdelse af det nuværende forbud mod nye bly-synkeliner, med det
nugældende prisniveau, påføre garnfiskeriet en årlig merudgift på 1,5
–
15 mio. kr., helt afhængigt
af i hvilken grad de nye synkeliner kan genanvendes, og helt afhængigt af det prisniveau, der på
længere sigt vil være gældende som konsekvens af videreudvikling og produktionsforøgelse.
For begge tilfælde gælder, at det ifølge producenten af Hau Zink-line, er muligt, ved yderligere
investeringer i forbedrede produktionsmetoder, at reducere linernes pris med omkring 40%.
Økonomisk og teknisk vurdering af blyfri synkeliner
17
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
3. Synkeliner uden bly
–
forsøg og produktion
Bly har en række egenskaber som gør det velegnet til at anvende som synk på fiskeredskaber.
Vigtigst er den høje massefylde, men også dets relativt lave pris, at det er stabilt (ikke tæres/ruster)
og at det er relativt blødt. Det er ikke muligt at finde andre materialer med de samme egenskaber,
og andre produkter vil derfor uvægerligt have dårligere egenskaber, når der ses bort fra de
miljømæssige aspekter.
De mest anvendelige alternative materialer er zink, jern og eventuelt også visse stenmaterialer.
Både jern og zink har en relativt høj massefylde svarende til henholdsvis 69% og 63% af blys. For at
sikre, at synkelinen får den nødvendige vægt er det således nødvendigt at øge rumfanget
tilsvarende. Det øgede rumfang har den konsekvens at linens vægt i vand reduceres, hvilket også
skal kompenseres. I henhold til Arkimedes lov er eksempelvis en synkelines vægt i vand, vægten i
luft minus vægten af den vandmængde som den fortrænger ved nedsænkning. Det medfører endnu
en forøgelse af vægten.
Frydendahl Fiskenet har udviklet blyfri synkeliner med et indhold af et zink-restprodukt fra zink-
metallisering hos virksomheden JAI Overfladebehandling, Vildbjerg. Efter rensning af
restproduktet fremkommer næsten rent zinkstøv som blandes med polyesterlim. Massen (”pølsen”)
kan herefter skæres i passende stykker (ca. 1 cm). Processen er pt temmelig dyr bl.a. fordi
garnproducenterne ikke selv har det nødvendige produktionsudstyr og produktet derfor skal
fremskaffes fra en ekstern producent.
Synk-elementerne holdes sammen af en line af polypropylen placeret centralt i elementerne. For at
sikre at linen får den nødvendige fleksibilitet er hvert element adskilt fra de andre af et lille
mellemrum. Synk-elementerne omflettes med polyester, der har en højere vægtfylde (1,4) end
polypropylen (vægtfylde på 0,9) som normalt anvendes ved indfletning af blysynk.
Synkeliner med det nye materiale kan i henhold til Frydendahl Fiskenet monteres på samme måde
som det nu gøres med bly-synkelinerne efter som der kan sys igennem elementerne. Der er dog fra
andre garnforhandlere meldt om problemer i forbindelse med montering af garn med de nye
synkeliner. Problemet har muligvis en sammenhæng med hvilke typer/størrelser symaskiner der
anvendes.
Det forventes at de nye liner vil kunne genanvendes adskillige gange men dette er indtil videre kun
afprøvet med et begrænset antal garn efter en sæsons fiskeri. Der er ikke efter en sæsons fiskeri
observeret problemer med tæring. Det må dog pga tæring anses som tvivlsomt om zink-linerne som
blylinerne kan genanvendes et næsten ubegrænset antal gange.
De nye synkeliner har en væsentlig større diameter/rumfang end blylinerne som følge af de to
materiales forskellige massefylde (Tabel 10). Den øgede opdrift som følge heraf skal kompenseres
ved en større vægt. For en synkeline nr. 3 (som er den hyppigst anvendte) betyder det således, at
vægten med det nye materiale skal være 11 kg/100 meter mod kun 7 kg/100 meter for blylinen.
18
Økonomisk og teknisk vurdering af blyfri synkeliner
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1380565_0019.png
De nye liners væsentligt større rumfang kan udgøre et problem for fartøjer der har ringe dæksplads
og som samtidig har behov for at have mange garn med om bord. Et større fartøj vil ofte have 600
tungegarn om bord som er monteret med synkeline nr. 3 (længde 70 m). Hvis der anvendes en zink-
synkeline (Hau Sinkline) i stedet for en blyline vil disse garns samlede mængde synkeliner fylde
omkring 3 gange så meget, svarende til et ekstra pladsbehov på 1,56 m³ og en ekstra vægt på ca. 1,7
tons. Hvis der anvendes en synkeline nr. 4 vil garnene fylde 3,2m³ mere og veje 2,5 tons mere. På
mindre fartøjer vil dette kunne være et væsentligt problem både mht. plads og mht. vægt
–
afhængigt af placeringen af den ekstra vægt vil der kunne opstå et stabilitetsproblem. Som eksempel
kan nævnes et fartøj AS33 på 9,8 m loa (længde over alt) som i henhold til stabilitetsberegninger
har en maksimal lasteevne på dækket på 1700 kg
–
det er indlysende at en tilførelse af en ekstra
vægt på knap 600 kg og et ekstra rumfang på godt 0,5 m³ (ved anvendelse af zink-synkeline på 200
garn) er et væsentligt problem, som kan betyde, at fiskelasten og/eller mængden af garn må
reduceres med deraf afledte negative konsekvenser for fartøjets økonomi.
TABEL 10. RUMFANGET AF SYNKELINER MED HENHOLDSVIS BLY OG ZINK.
Rumfang (cm³ pr. 100 m)
Synkeline nr.
1,50
2,50
3,00
4,00
Bly
707
1256
1963
2826
Hau Sinkline
1963
3317
5672
10382
Frydendahl Fiskenet forhandler liner af det nye materiale i de mest anvendte vægte
–
disse liner
benævnes Hau Sinkline (Figur 5). Som nævnt er det ønskeligt at få reduceret linetykkelsen med
henblik på at få mindsket problemerne med vægt og pladsbehov ombord. Et af forsøgene herpå har
bestået i fabrikationen af en ny linedimension
–
benævnt nr. 2³/₄ med en lidt mindre vægt i vand
end den der normalt benyttes i visse fiskerier. Denne line har en vægt på 9 kg/100 meter og er
fremstillet til montering på tungegarn.
Økonomisk og teknisk vurdering af blyfri synkeliner
19
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1380565_0020.png
FIGUR 5. HAU SINKLINE I FORSKELLIGE DIMENSIONER (FOTO: FRYDENDAHL FISKENET).
Ved fremstilling af blyliner presses råblyet, via ekstruderen, omkring en centerline, således
blyelementerne hænger som perler på en snor og herefter kan passere fletmaskinen og blive
omflettet. Zink kan ikke ekstruderes, men skal smeltes, hvorfor en eventuel centerline ikke kan
anbringes i midten, da den vil smelte. Zinkemnerne kan indflettes ved brug af
en ”omvendt”
flettemaskine, hvor emnerne dumper ned i flettemaskinen. Man kan sige at denne omfletning
erstatter centerlinen og derfor ikke kan undværes hvis man skal omflette rent zink.
Ved anvendelse af massive zinkelementer kan massefylden øges i forhold til Hau Sinkline.
En tyrkisk garnfabrikant (PBDelta Group (www.pbdelta.com.tr)) kan levere synkeliner bestående
af 3 omflettede zink-perleliner
i en ”strømpe” (svarende til synkeline nr. 3). Det er muligt at sy i
produktet. Er omtrent dobbelt så dyr som traditionelle bly-synkeliner.
Preiteck Plast A/S i Helsinge har i samarbejde med Grønborg Line udviklet en synkeline bestående
af blød PVC med et indhold af Barium Sulfat. Dette produkt er endnu ikke afprøvet men der er hos
Frydendahl Fiskenet i Hvide Sande nu produceret et garn med den alternative synkeline som
forventes afprøvet i nær fremtid. Barium sulfat har en massefylde på ca. 4,5 mens PVC`s massefylde
er ca. 1,3-1,5. Preiteck-elementerne har følgende dimensioner/vægte (excl. Indfletning og uden led-
opdeling): Vægt på 7,3 kg/100m har en diameter på 6,30 mm, 12 kg/100 m har en diameter på 8,07
mm. Efter som er skal kompenseres for den, i forhold til bly langt mindre vægtfylde, ved en øget
vægt og et betydeligt større rumfang, vil det afstedkomme de samme, eller større vægt- og
pladsmæssige problemer end tilfældet er med de alternative zink-produkter. I henhold til
producenten er der mulighed for at øge vægtfylden noget, men om dette vil være tilstrækkeligt til at
gøre produktet anvendeligt mht volumen-vægt forholdet - sammenholdt med fartøjernes
lastekapacitet - er tvivlsomt.
Der er fra andre garnfabrikanter/-leverandører side udtrykt bekymring over, at der med det
gældende forbud mod forhandling af nye synkeliner kun er én producent af synkeliner, som
samtidig også er garnproducent på markedet. Denne situation gør konkurrencesituationen
vanskelig i Danmark til skade for både fiskere og leverandører. Det skal dog påpeges, at der findes
20
Økonomisk og teknisk vurdering af blyfri synkeliner
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
et alternativt produkt på markedet (PBDelta Group i Tyrkiet), men at dette produkt er lige så dyrt
som Hau Sinkline og næppe vil kunne produceres billigere.
3.1
1.
Fiskeriforsøg med alternative synkeliner
Der er i 2013 gennemført forsøg med nye synkeliner på 4 erhvervsfiskerfartøjer
–
omfanget og resultaterne er beskrevet i det følgende:
SH10 ”Frigga”, 24 m loa (tidligere RI 236 ”Lisbeth Frich”), Hanstholm. Forsøg med 3
tungegarn: 2 med zinkmasse-synkeline (Hau Sinkline) + 1 med zinkperle-synkeline af
tyrkisk fabrikat (PBDelta group). Begge typer forsøgsgarn anvendt i 30 sætninger uden
problemer hverken med hensyn til fangst eller håndtering. Garnene er inspiceret efter brug
og der ses kun en svage tegn på tæring i form af sporadisk hvidmelering af overfladen.
1.
2.
L 300 ”Lagunen”, 15 m loa, Thorsminde. Forsøg med Hau Sinkline på 20 tungegarn
- 10
med nr. 3 og 10 med nr. 2�½. Anvendt i 2-3 måneder i tungefiskeri ud for Holland. Mange
problemer med at de nye garn snor og at det derfor har taget en del ekstra tid at få garnene
redt ud igen. Der har ikke været observeret tilsvarende problemer med garn med blytælle.
De nye garn/tæller har været snoet i ca. hver tredje sætning. De afvigende resultater i
forhold til L626 kan skyldes en eller flere af følgende forhold: Garnene er monteret lidt
anderledes
–
nettet er monteret på en relativt lang overtælle. Synkelinens vægt i forhold til
overtællens længde er derfor en smule mindre (ca. 5%) end i de garn L626 har anvendt.
L300 har ikke, modsat L626 fisket med forsøgsgarnene for sig, idet de har været sat
sammen med garn med blytæller. Problemet med snoning kan skyldes disse forhold
eventuelt kombineret med langsommere synketid for de nye garn (større diameter), især
problem i strømfyldt farvand. Skipperen er skeptisk mht. genanvendelse ud fra en
erkendelse af at zink tærer i saltvand. Der er dog endnu ingen tegn på tæring af linerne. De
nye liner er lidt stivere end de traditionelle blyliner. Skipperen mener at det større
rumfang af de nye liner er et problem fordi han ikke tror, at alle de anvendte 630
tungegarn med nye liner vil kunne være om bord. Skipperen vil ikke anvende synkelinerne
mere. Endvidere skal bemærkes, at der ved monteringen af garnene hos Thorsminde
Fiskernes Indkøbsforening blev konstateret problemer med at sy i materialet (knækkede
nåle).
Det skal bemærkes, at der til dels sideløbende med L 300`s forsøgsfiskeri, med henblik på
at reducere det pladsmæssige problem, er udviklet en ny line med mindre diameter
(benævnt nr. 2,75 - 9 kg/100 m). Linen er testet på L626
–
se neden for.
L 626
”Bigtana”, 20,4 m loa, Thyborøn.
Forsøg med 200 tungegarn monteret med Hau
Sinkline nr. 2,75. Anvendt i tungefiskeri ud for Holland i 2-3 måneder. Alle forsøgsgarn sat
i en række, ikke blandet med garn med blytælle. Lidt stivere end blytæller men ikke noget
problem. Ikke særlige problemer med snoning eller udredning. Fisker som andre
garn/synkeliner. Større volumen kan være et problem på især mindre fartøjer. Er nu
afleveret til genmontering hos Frydendahl Fiskenet, Hvide Sande. Tæring er ikke pt noget
problem, lige som det ikke er noget problem at sy i linerne (afprøvet på fabrikken i
Estland).
Traditionelt har man monteret standard tungegarn med blyline no. 3 (7 kg/100m). Den ny
linedimension (nr. 2,75), som her er anvendt
–
modsvarer en blyline på 6 kg/100m, og har
som nævnt i dette forsøg fungeret upåklageligt. Det kan derfor ikke udelukkes, at de hidtil
anvendte blyliner har været overdimensionerede. En mindre vægt kan reducere problemet
med linernes store volumen.
3.
Økonomisk og teknisk vurdering af blyfri synkeliner
21
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
4.
RI244 ”Rikke Høy”, 23 m loa, Hvide Sande.
Forsøg med 10 rødspættegarn med Hau
Sinkline nr. 3 og 4. Har kun anvendt dem i 6 sætninger, lidt stivere end garn med blyline
men ikke noget problem, fisker som andre garn. Fylder væsentligt mere og det kan være et
problem, hvis alle 600-800 garn var forsynet med nye synkeliner.
De nye synkeliner anvendes i et vist omfang også i fritidsfiskeriet - der er hidtil solgt ca. 1000
fritidsfiskergarn med den nye synkeline. Der har ingen reklamationer været (i henhold til
leverandøren). Der har været taget kontakt med 2 fritidsfiskere i Limfjorden som har anvendt de
nye synkeliner i ca. 3 måneder. De har ikke oplevet problemer med de nye liner
–
lidt stivere, fylder
mere men fisker som de traditionelle garn. Må kun lovligt have 3 garn med om bord så øget
rumfang/vægt af de nye garn er ikke noget problem.
De til dels afvigende erfaringer med de nye synkeliner gør det vanskeligt at trække en helt entydig
konklusion med hensyn til egnetheden selv om erfaringerne i overvejende grad må karakteriseres
som moderat positive. Helt afgørende for at kunne vurdere de økonomiske konsekvenser for
fiskerne er at kende til de nye liners genanvendelighed, hvilket i sagens natur vil tage nogle år at få
afklaret.
22
Økonomisk og teknisk vurdering af blyfri synkeliner
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
4. Udviklingsmuligheder og
–
behov
Et væsentligt argument imod de nye liner
–
den højere pris (pt ca. det dobbelte af nye blyliner) -
forventes, i henhold til producenten, stort set at kunne elimineres ved en videreudvikling af
produktionsmetoderne samt ved en øget produktion. Der kalkuleres med en mulig prisreduktion på
40%, hvilket vil betyde at en ”gennemsnits” synkeline (nr. 3) vil få en
pris der kun er ca. 60 kr
højere pr. garn end en tilsvarende ny bly-synkeline
–
den nuværende merpris er ca. 200 kr. Den
reelle merpris kan dog vise sig at være langt højere i tilfælde af, at genanvendelsen af zinklinerne
viser sig at være mindre, end det er tilfældet for blylinerne.
Hau Sink linerne kan komprimeres, og eventuelt billiggøres, ved brug af en speciel vakuum-
maskine, som, udover at blande lim og zinkstøv, også kan give materialet en højere vægtfylde ved at
komprimere og presse luft ud af materialet. Herved forventer man, at zinkprocenten kan nå op på
90 mod kun ca. 78% i det nuværende produkt. Dette vil kunne reducere det pladsmæssige problem
der er forbundet med Hau Sinkline, men vil ikke kunne eliminere det. En gennemførelse af denne
videreudvikling forudsætter i henhold til producenten, at der gives økonomisk tilskud hertil.
Udover Hau Sinklinen er der mulighed for at videreudvikle produktet fra Preiteck Plast/Grønborg
Line, hvor der anvendes en blød PVC Plast med et indhold af Barium Sulfat. Materialet/linen er
blevet indflettet hos Frydendahl Fiskenet og monteret på et enkelt garn, men er endnu ikke afprøvet
i praktisk fiskeri. Der kan dog kan det vise sig at være vanskeligt/umuligt at opnå det nødvendige
forhold mellem vægt og rumfang - en videreudvikling er nødvendig, men er ikke nødvendigvis
meget kompliceret. Prisen vil efter alt at dømme kunne holdes på bly-niveau.
Genanvendelsesmuligheden er ukendt.
Andre producenter har udtrykt ønske om at igangsætte udvikling af alternative produkter, dels med
massiv zink og dels med støbejern. Fælles for de forskellige initiativer er, at de næppe vil blive
igangsat uden offentligt tilskud. Det økonomiske incitament er ikke tilstrækkeligt stort pt, idet der
er store mængder genbrugsbly til rådighed for de danske fiskere, som det fortsat er lovligt at
anvende. Hertil kommer, at bly fortsat foretrækkes, og lovligt kan anvendes hos de danske
garnproducenters udenlandske kunder.
Som en del af produktudviklingen bør indgå afprøvning i praktisk fiskeri, idet det skal understreges
at disse forsøg nødvendigvis skal have et vist omfang for at kunne et retvisende billede af
egnetheden af produkterne.
Alle fartøjer er forskellige, så det er vanskeligt at generalisere omkring de stabilitetsmæssige
forhold. Det kan derfor være nødvendigt at genvurdere/beregne stabiliteten på enkelte fartøjer i en
situation, hvor deres maksimale garnbeholdning er forsynet med den nye type synkeline.
Der er, som tidligere nævnt, ikke et forbud mod at anvende bly i fiskeredskaber i vore nabolande,
men ifølge Frydendahl Fiskenet er der især i Norge og Sverige interesse for de alternative
produkter. Herudover skal det bemærkes, at en polsk producent af blyliner fået bevilliget et EU
tilskud til udvikling af alternative synkeliner.
Økonomisk og teknisk vurdering af blyfri synkeliner
23
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1380565_0024.png
Bilag 1:
Personer og virksomheder der har været kontaktet i
forbindelse med projektet ӯkonomisk og teknisk vurdering af
blyfri synkeliner”.
Kontakt
Peter Poulsen
Mogens Frydendahl
Alexander Frydendahl
Anders Björkö
Viggo Fischer
Finn Bue
Jørgen Grønborg
Ole Lundberg Larsen
Vagn Gram
PBDelta Group
Peter Haugvik
Brian Moesgaard
Niels Bünger
Jørgen Jeppesen
Tommy Bach
Jan Møller
Poul Høj
Ulf Kromann
Palle True
Elo Olsen
Allan Monrad
Per Schjødt
Egon Jensen
Esben Andersen
Niels Poulsen
Torben Petersen
Mogen Kristensen
Marie
Kenneth
Søren
Bent Hjort Hansen
Lars Peter Jensen
Lars og Tove Jensen
Firma
Hvalpsund Net A/S
Frydendahl Im-& Eksport
-
Björkö Telnfabrik AB, Finland
Fischer Net
Bue-Net A/S
Grønborg Line
Danmarks Fiskeriforening
Dansk Amatørfiskerforening, tidl. formand
www.pbdelta.com.tr, Tyrkiet
Preiteck Plast A/S
JAI Overfladebehandling A/S
Privat
Skive Fritidsfiskerforening, formand
SH10 "Frigga"
SH10 "Frigga"
RI244 "Rikke Høj"
L300 "Lagunen"
L626 "Bigitana"
ND22 "Merethe"
AS33 "Louise"
AS75 "Mette Schjødt"
Øster Hurup Båd -& Garnhandel
EA Netshop
Thorsminde Fiskerens Indkøbsforening
Kerteminde Indkøbsforening
Indkøbsforeningen Avance, Hvide Sande
Fiskernes Indkøbsforening, Stubbekøbing
Hanstholm Havns Indkøbsforening
Tejn Trawl og Net ApS
Strandby Net A/S
Stenbjerg Net
Aktivitet
Garnproduktion og forhandling
Garnproduktion og forhandling
Garnproduktion og forhandling
Garnproduktion og forhandling
Garnimport og forhandling
Garnforhandling og montering
Forhandler af bl.a. synkeliner til fiskeri og fiskeopdræt
Interesseorganisation
Interesseorganisation
Fabrikation af bl.a. synkeliner og garn
Plaststøbning m.v.
Metalliseringsvirksomhed
Fritidsfisker
Fritidsfisker
Erhvervsfisker
Erhvervsfisker
Erhvervsfisker
Erhvervsfisker
Erhvervsfisker
Erhvervsfisker
Erhvervsfisker
Erhvervsfisker
Garnforhandling og montering
Garnforhandling og montering
Garnforhandling og montering
Garnforhandling og montering
Garnforhandling og montering
Garnforhandling og montering
Garnforhandling
Garnforhandling og montering
Garnforhandling
Garnforhandling og montering
Ludvig Bjerregaards Nethandel A/S, Frederiksha
Garnforhandling
24
Økonomisk og teknisk vurdering af blyfri synkeliner
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1380565_0026.png
Økonomisk og teknisk vurdering af blyfri synkeliner
I 2013 blev der udviklet og markedsført blyfrie synkliner, som er blevet modtaget med skepsis i
fiskerierhvervet. Rapporten beskriver en teknisk og økonomisk vurdering af de blyfrie synkeliner.
Den årlige produktion af garn til danske fiskere er skønnet til at udgøre ca. 75.000 garn. Kun 10% af disse
er nye garn. Hovedparten er garn med genbrugte synkeliner. Fiskeriet med garn er igennem de sidste 10
år gået tilbage både målt i antal fartøjer, fangstmængde og værdi. Den mængde bly, der anvendes i
erhvervsfiskeriets synkeliner er reduceret med ca. 40%. De fleste erhvervsfiskere har en betydelig
mængde passiv bly i redskabshuse/lagre. Behovet for nye liner er derfor begrænset.
Analysen viser, at der ikke findes materialer/produkter, der ud fra en fiskerimæssig synsvinkel er lige så
velegnede som bly-synkeliner.
Anvendelse af de nye, alternative synkeliner uden bly vil påføre fiskerierhvervet en merudgift, hvis
størrelse afhænger af prisniveauet og af genanvendelsesgraden. De nye synkeliner er kun blevet anvendt i
en sæson, og kun i begrænset omfang så muligheden for genanvendelse er dårligt kendt
–
det vides dog, at
genanvendelse efter en sæson er mulig.
Den årlige merudgift, med det nuværende prisniveau er beregnet til at udgøre mellem 1,5 og 15 mio. kr
–
mindst hvis muligheden for genanvendelse er som for blylinerne, og mest hvis det viser sig nødvendigt at
udskifte linerne efter hver sæson. I 2012 hvor der var 312 aktive garnfartøjer, svarer det til en merudgift
per fartøj på ca. 4800 kr. Med en gennemsnitsomsætning på et fartøj på 600.000 kr, svarer det til 0,8 %
af omsætningen, hvis linerne kan genanvendes på linje med blylinerne. Det skal bemærkes, at
producenten forventer, at prisen på de nye synkeliner kan reduceres med op imod
40% hvis produktionsprocessen effektiviseres og omsætningen øges.
De nye synkeliner er afprøvet af 4 kommercielle garnfartøjer
–
sammenfattende er erfaringerne herfra
Strandgade 29
1401 København K
Tlf.: (+45) 72 54 40 00
www. mst.dk