Miljøudvalget 2013-14
MIU Alm.del Bilag 384
Offentligt
1378364_0001.png
Solveig Czeskleba-Dupont
Cand.scient. og formand for
Landsforeningen til Oplysning
om Brænderøgsforurening (LOB)
Til Luftforureningsgruppen i Miljøstyrelsen
Kopi til
Miljøministeren og
Folketingets miljøudvalg
Hvalsø, d. 02.06.14
Ang. Nytolkning og regulering af luftforureningen fra brændeovne
Som opfølgning på
A. LOBs møde i Miljøstyrelsen (MST) den 05.01.12 med Søren Bukh Svenningsen,
Kontorchef i Miljøteknik, Charlotte von Hessberg, phd. i atmosfærekemi og Marianne
Christensen, jurist og
B. Notat med titlen "Om væsentlig forurening, kommunernes sagsbehandling og
boligkvarterer med stor luftforurening" fra LOBs formand sendt til Miljøministeren som
brev i maj 2012 og som email til Charlotte von Hessberg den 08.06.12,
vil vi gøre opmærksom på følgende forhold i forbindelse med MSTs udarbejdelse af en
vejledning til den nye bekendtgørelse:
I. På grund af nye indsigter bør brændeovnsproblematikken tolkes på
en ny måde.
1.
WHO fremhæver sammenhængen mellem luftforurening og alvorlige
helbredseffekter
WHO har i flere dokumenter fra 2013 - 2014 fremhævet sammenhængen mellem
luftforurening og alvorlige helbredseffekter som hjertekarsygdomme, akutte og kroniske
luftvejslidelser og lungekræft. Se f.eks. WHO (2014):
Ambient (outdoor) air quality and
health (Fact sheet nr.
313, opdateret marts 2014)
2.
Gundsømaglemålingerne er ofte blevet fejlfortolket - også af myndigheder
Resultaterne af
Gundsømaglemålingerne,
der foregik i perioden 2002 til 2005, bør
genlæses af de centrale myndigheder. I sin tid blev de i vide kredse mistolket, og det
præger stadigvæk myndighedernes regulering. Se bilag 1.
3.
Begrebet bybaggrund er ikke dækkende for luftkvaliteten i boligkvarterer
I dag er der for lidt opmærsomhed på den andel, som lokal luftforurening fra træfyring
udgør i bebyggede områder. Begrebet bybaggrund dækker altså
ikke et homogent
geografisk område,
hvad angår luftforurening. Dette dokumenteres senest i Fuller, G.
W. mfl. (2014):
Contribution of wood burning to PM10 in London
(Atmospheric
Environment 87 (2014) 87-94). Se bilag 2. Overvågning af luftforurening bør derfor
tilrettelægges på en ny måde.
1
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
4.
Elementært kulstof kan afsløre boligkvarterers forskelligartethed
Målinger af
elementært kulstof
bør indgå systematisk i overvågningen. I DCEs rapport
nr. 96
Luftforurening og helbred
vurderes elementært kulstof, der fremkommer ved
forbrændingsprocesser, at være strategisk vigtig i forhold til kortlægning af
luftforurening. Dette blev der allerede gjort opmærksom på i forbindelse med
Gundsømaglemålingerne. Se bilag 3.
5.
Reduktion af træfyring vil gavne klimaet
Ved at reducere udendørs luftforurening reducerer man også
udslip af kuldioxyd
(CO2)
og kortvarige drivhusstoffer som elementær kulstofpartikler og metan (CH4) og
bidrager dermed til at afhjælpe de kort- og langvarige trusler mod klimaet.
. Se WHO (2014):
Ambient (outdoor) air quality and health (Fact sheet nr.
313, opdateret
marts 2014)
II. Boligområdernes forurening gennem træfyring bør reguleres ud fra
ændrede principper.
Fokus for myndighedernes regulering af luftforurening fra brændeovne bør være at
mindske røggenerne i kvarterer, hvor folk færdes og bor, sådan som WHO lægger op til i
de seneste udgivelser om luftforurening, og som EU understreger i luftkvalitetsdirektivet fra
2008 og Miljøministeriet med bekendtgørelsen om vurdering og styring af luftkvaliteten fra
2010.
1. Kampagner på brændeovnsområdet
Miljøstyrelsens kampagner på brændeovnsområdet bør - ikke mindst af hensyn til
retssikkerhed - advare tydeligt og sagligt om brænderøgens negative helbreds- og
miljøeffekter. Herved kommer Miljøstyrelsen på linie med de seneste budskaber fra
WHO. På trods af resultaterne fra Gundsømagle tror alt for mange danskere, at
brænderøg er uskadelig. Mange mener fejlagtigt, at hvis de fyrer med rent, tørt træ og
tænder op på den måde, som skorstensfejerne har anvist, vil der hverken være
helbreds- eller miljøeffekter af røgen.
2. Forbud mod brug af træbriketter i små fastbrændselsanlæg
Miljøstyrelsen bør forbyde brugen af træbriketter i små fastbrændselsanlæg på
baggrund af Arbejdsrapport fra Miljøstyrelsen nr. 4 (Schleicher, Ole (2013):
Miljøpåvirkning fra fyring med savsmuldsbriketter i brændeovne).
Se bilag 4.
3.
Vejledning af borgere om energibesparelser og mindre forurenende kilder
Miljøstyrelsen bør i samarbejde med andre relevante myndigheder give vejledning til
borgere, der ønsker at investere i energibesparelser og mindre
forurenende energikilder end træ.
4.
Krav om dioxintestning af nye ovne
Nye ovne bør testes for dioxinudslip ved normal fyring. For at blive godkendt bør
dioxinudslippene i overensstemmelse med Stockholmkonventionen være forsvindende.
I forbindelse med Gundsømaglemålingerne blev det klart, at dioxinudslip ikke kunne
reguleres på samme måde som partikler og tjærestoffer. En bedre forbrænding med
mere luft giver en højere temperatur og derved mindre mængde tjærestoffer (PAH) og
partikler, men mere dioxin! Stoffet er kendt for sin giftighed og for at opkoncentreres i
fødekæderne på grund af meget langsom nedbrydning. Som atmosfærisk nedfald
over land- og havområder kommer dioxin ind i fødekæderne til skade for både
mennesker og miljø.
2
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
5. Væsentlig forurening og fri fortynding
I den kommende vejledning til kommunerne bør begreberne 'væsentlig luftforurening'
og 'fri fortynding' defineres på linie med de krav, som myndighederne stiller til
industrianlæg pga. brænderøgens indhold af tjærestoffer og dioxin, sådan som det sker
i Luftvejledningen fra 2001 § 2.2.4 (Regulering af ikke‑listevirksomheder)
6. Indikative målinger ved røgklager til kommunerne
Ved klagesager i kommunerne bør sagsbehandlerne have
måleapparater
til rådighed.
Da sagsbehandlerne ikke med det blotte øje kan se de særligt sundhedsskadelige, fine
og ultrafine partikler, som røgen består af efter optændingsfasen, er det alt for ofte sket,
at klagesager er blevet afsluttet uden forbedret luftkvalitet for naboer. Se bilag 5.
7.
Kompetent tilsyn hele døgnet
Da mange naboklager angår aften- og evt. natfyring, hvor begge parter er hjemme,
er det nødvendigt, at
kompetent tilsyn
også kan foregå uden for almindelig kontortid.
8.
Kommunale forskrifter
Anvendelsen af kommunale
forskrifter
bør udvides og præciseres. Luftforureningen i
bolig- og institutions-områder bør begrænses til et niveau, hvor der er færrest mulige
skadevirkninger på menneskers sundhed. Hertil kan planlovens §15 stk 1 om
lokalplanlægning benyttes. Følsomme byfunktioner skal beskyttes gennem
afstandskrav.
På LOBs vegne vil jeg bede om en mulighed for sammen med LOBs næstformand Jan
Holst Jensen at uddybe synspunkterne i ovenstående.
Det ville være dejligt, hvis den nye bekendtgørelse med en styrket vejledning kunne
bidrage væsentligt til at formindske skaderne fra brænderøg på mennesker og miljø.
Med venlig hilsen
Solveig Czeskleba-Dupont
Hyldebjerg 25, 4330 Hvalsø
telf. 46408883
email: [email protected]
NB. Følgende bilag er vedhæftet:
Bilag 1: Resultater af Gundsømaglemålingerne
Bilag 2: Koncentrationer af levoglucosan i Storlondon
Bilag 3: Kildebidrag til målte værdier af kulstof (EC) og PM2,5
Bilag 4: Advarsel mod brug af briketter i brændeovne.
Bilag 5: Partikelstørrelse ved brændefyring
3
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1378364_0004.png
Bilag 1: Resultater af Gundsømaglemålingerne
Gundsømaglemålingerne, der bestod af prøvefyringer i 13 fyringsanlæg og luftmålinger i
Gundsømagle, København og Nordsjælland, viste kort fortalt:
a)
Selv
rent, tørt træ og korrekt fyring
i brændeovne afgiver sundhedsfarlige røgudslip.
b) ALLE fyringer fra de 13 fyringsanlæg forurenede luften.
Nogle anlæg forurenede
mest med partikler, andre med dioxin og andre igen med tjærestoffer. - Det var ikke kun
nogle ganske få ovne, der forurenede i koldt, stille vejr!
c) Gennemsnitsværdierne af dioxin- og PAH-udslip
fra skorstenene oversteg
grænseværdierne i Luftvejledningen 2001 for industrielle anlæg med høj skorsten
henholdvis 9 og 38 gange.
d)
Middelkoncentrationen (time-gennemsnit gennem 7 uger målt i
µg/m3)
af PM2,5 i
Gundsømagle var om aftenen
på samme høje niveau som forureningen
i
morgentimernes myldretid
ved H.C.Andersens Boulevard
i København.
e)
Pga. brændeovnene viste målingerne dobbelt så
høje dioxinværdier
i Gundsømagle
som målingerne i Nordsjælland og København.
f)
I vintermåneder var
afbrænding af træ den største kilde til de sundhedsskadelige
kulstofpartikler
(elementært kulstof) i luften, og det var ikke langtransporterede
kulstofpartikler jvf. bilag 3. Her forholder elementært kulstof sig forskelligt fra PM2,5.
Resultaterne fra Gundsømagle rystede fagfolk, men blev hurtigt gemt væk.
Kilder:
Glasius, M., Vikelsøe, J., Bossi, R., Andersen, H.V., Holst, J,. Johansen, E. & Schleicher, O. (2005): Dioxin,
PAH og partikler fra brændeovne. Danmarks Miljøundersøgelser. 27 s. Arbejdsrapport nr. 212. http://
www2.dmu.dk/1_viden/2_Publikationer/3_arbrapporter/ rapporter/AR212.pdf
Glasius, M., Konggaard, P., Stubkjær, J., Bossi, R., Hertel, O., Ketzel, M., Wåhlin, P., Schleicher, O. &
Palmgren, F. (2007): Partikler og organiske forbindelser fra træfyring. Danmarks Miljøundersøgelser, 42 s.
Arbejdsrapport nr. 235
http://www2.dmu.dk/Pub/
AR235.pdf
Miljøstyrelsen (2005): Luftforurening med partikler i Danmark (Miljøprojekt nr.
1021)
Vikelsøe, J. m.fl. (2006): Dioxin in the Atmosphere of Denmark (Teknisk rapport, nr. 565 fra Danmarks
Miljøundersøgelser)
4
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1378364_0005.png
Bilag 2: Koncentrationer af levoglucosan i Storlondon
På figuren nedenfor kan man se hvordan koncentrationerne af levoglucosan (en
parameter for træfyring) er lavest i Londons bymidte og højest i de omliggende
boligkvarterer i forstæderne. Det samme billede vil man sandsynligvis få, hvis man
anvendte en transekt over 30 km i København med omegn.
Kilde: Fuller, G. W. mfl. (2014):
Contribution of wood burning to PM10 in London
(Atmospheric Environment
87 (2014) 87-94)..
5
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1378364_0006.png
Bilag 3: Kildebidrag til målte værdier af kulstof (EC) og PM2,5
Beregning af kildebidrag til målte værdier af kulstof (elementær kulstof, EC) og PM2,5 i et
brændeovnskvarter. De tre kilder er LR (langtransport), Wood (træfyring) og trafik.
Kilde: Miljøstyrelsen (2005): Luftforurening med partikler i Danmark (Miljøprojekt nr.
1021)
s. 51
Figuren øverst viser, at de to største kilder til elementært kulstof (EC) i det pågældende
brændeovnskvarter er lokal afbrænding af træ og trafik, mens langttransporteret kulstof
kun spiller en ringe rolle. - PM2,5 er ikke nødvendigvis sundhedsskadelig sådan som
elementært kulstof. Dette kan efter dannelse i brændeovne nærmest karakteriseres som
aktivt kul, der optager toksiske stoffer.
6
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1378364_0007.png
Bilag 4: Advarsel mod brug af briketter i brændeovne.
Advarsel mod brug af briketter
i brændeovne
Litteratur:
Schleicher, Ole (2013): Miljøpåvirkning fra fyring med savsmuldsbriketter i
brændeovne. (Arbejdsrapport fra Miljøstyrelsen nr. 4)
I Danmark er fyring med briketter i
ovne og kedler steget kraftigt i de
seneste år. Forbruget skønnes at
være 100.000 ton om året. Det giver
nye helbredsproblemer for naboer til
brændeovns-brugerne. I Arbejds-
rapport fra Miljøstyrelsen nr. 4 fra
2013 er en af konklusionerne,
at træbriketter medfører
partikelemissioner, der er 2 - 3 gange
højere end emissioner fra almindeligt
brænde. Dette illustreres i neden-
stående diagram fra rapporten der
viser partikel-emissioner fra fyring
med henholdsvis bøg, birk, gran,
gran med bark og endelig
træbriketter.
Forfatteren nævner, at emissioner fra
bark-, tørve- og brunkulsbriketter er
endnu mere sundhedsskadelige end
almindelige træbriketter. Samtidig er
disse brikettyper de billigste på
markedet. Men hele briketområdet er
ureguleret. Der eksisterer ingen
godkendelses- og kontrolordninger i
Danmark. Derfor advarer rapporten
mod brug af briketter i brændeovne.
LOB opfordrer Sundheds og
Miljøstyrelsen til snarest at få
reguleret dette voksende
brændselsmarked pga. de
omfattende sundhedsskadelige
emissioner.
Solveig Czeskleba-Dupont, cand. scient.
Landsforeningen til Oplysning om
Brænderøgsforurening (LOB), maj 2014.
7
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1378364_0008.png
Bilag 5: Partikelstørrelse ved brændefyring
Fine partikler har en diameter mindre end 2,5
µm,
og ultrafine partikler er mindre end
0,1µm. 1
µm
= 1 mikrometer =1 milliontedel meter.
.
Kilde: Nussbaumer, Th. og Klippel, N. (2007): Wirkung von Verbrennungspartikeln. Vergleich der
Gesundheitsrelevanz von Holzfeuerungen und Dieselmotoren (Zürich, www.verenum.ch, ISBN
3-908705-16-9) , s.33
Figuren stammer fra en svejtsisk undersøgelse af røg fra brændeovne. Nussbaumer og
Klippel, der stod bag undersøgelsen, er internationalt kendte forskere. Den viser
partiklernes størrelse og antal ved tre prøvefyringer i en brændeovn - en optimal fyring
(den grønne kurve), en normal fyring (den blå kurve) og en dårlig fyring længst mod højre
(den røde kurve).
På figurens vandrette akse kan man aflæse partiklernes diameter. Enheden er mikrometer
(µm), dvs. en tusindedel millimeter. Så der er virkelig tale om MEGET små partikler. - For
at vi skal kunne se partiklerne i røgen med det blotte øje, skal de i hvert fald have en
diameter større end 0,3
µm
(jvf. Nussbaumer og Klippel s. 6). De fleste partikler der er vist
i figuren ville være usynlige for mennesker. Den lodrette akse viser antallet af partikler pr.
cm3 luft. Enheden er logaritmisk ligesom ved den vandrette akse. - Diagrammet viser, at
antallet af fine og ultrafine partikler i røgen er større end en million pr. cm3 (1.OE+6).
Jo bedre fyringen er, desto mindre er partiklerne og desto farligere er røgen.
Derfor er det et problem, hvis kommunernes sagsbehandlere afviser klager over
brænderøg, når de ikke kan se røgen. For at kunne komme med et objektivt skøn på
graden af luftforurening, burde de have partikeltællere til rådighed til indikative målinger.
SLUT
8