PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Miljøudvalget 2013-14
MIU Alm.del Bilag 384
Offentligt

Solveig Czeskleba-Dupont

Cand.scient. og formand for

Landsforeningen til Oplysning

om Brænderøgsforurening (LOB)

Til Luftforureningsgruppen i Miljøstyrelsen

Kopi til

Miljøministeren og

Folketingets miljøudvalg

Hvalsø, d. 02.06.14

Ang. Nytolkning og regulering af luftforureningen fra brændeovne

Som opfølgning på

A. LOBs møde i Miljøstyrelsen (MST) den 05.01.12 med Søren Bukh Svenningsen,

Kontorchef i Miljøteknik, Charlotte von Hessberg, phd. i atmosfærekemi og Marianne

Christensen, jurist og

B. Notat med titlen "Om væsentlig forurening, kommunernes sagsbehandling og

boligkvarterer med stor luftforurening" fra LOBs formand sendt til Miljøministeren som

brev i maj 2012 og som email til Charlotte von Hessberg den 08.06.12,

vil vi gøre opmærksom på følgende forhold i forbindelse med MSTs udarbejdelse af en

vejledning til den nye bekendtgørelse:

I. På grund af nye indsigter bør brændeovnsproblematikken tolkes på

en ny måde.

WHO fremhæver sammenhængen mellem luftforurening og alvorlige

helbredseffekter

WHO har i flere dokumenter fra 2013 - 2014 fremhævet sammenhængen mellem

luftforurening og alvorlige helbredseffekter som hjertekarsygdomme, akutte og kroniske

luftvejslidelser og lungekræft. Se f.eks. WHO (2014):

Ambient (outdoor) air quality and

health (Fact sheet nr.

313, opdateret marts 2014)

Gundsømaglemålingerne er ofte blevet fejlfortolket - også af myndigheder

Resultaterne af

Gundsømaglemålingerne,

der foregik i perioden 2002 til 2005, bør

genlæses af de centrale myndigheder. I sin tid blev de i vide kredse mistolket, og det

præger stadigvæk myndighedernes regulering. Se bilag 1.

Begrebet bybaggrund er ikke dækkende for luftkvaliteten i boligkvarterer

I dag er der for lidt opmærsomhed på den andel, som lokal luftforurening fra træfyring

udgør i bebyggede områder. Begrebet bybaggrund dækker altså

ikke et homogent

geografisk område,

hvad angår luftforurening. Dette dokumenteres senest i Fuller, G.

W. mfl. (2014):

Contribution of wood burning to PM10 in London

(Atmospheric

Environment 87 (2014) 87-94). Se bilag 2. Overvågning af luftforurening bør derfor

tilrettelægges på en ny måde.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Elementært kulstof kan afsløre boligkvarterers forskelligartethed

Målinger af

elementært kulstof

bør indgå systematisk i overvågningen. I DCEs rapport

nr. 96

Luftforurening og helbred

vurderes elementært kulstof, der fremkommer ved

forbrændingsprocesser, at være strategisk vigtig i forhold til kortlægning af

luftforurening. Dette blev der allerede gjort opmærksom på i forbindelse med

Gundsømaglemålingerne. Se bilag 3.

Reduktion af træfyring vil gavne klimaet

Ved at reducere udendørs luftforurening reducerer man også

udslip af kuldioxyd

(CO2)

og kortvarige drivhusstoffer som elementær kulstofpartikler og metan (CH4) og

bidrager dermed til at afhjælpe de kort- og langvarige trusler mod klimaet.

. Se WHO (2014):

Ambient (outdoor) air quality and health (Fact sheet nr.

313, opdateret

marts 2014)

II. Boligområdernes forurening gennem træfyring bør reguleres ud fra

ændrede principper.

Fokus for myndighedernes regulering af luftforurening fra brændeovne bør være at

mindske røggenerne i kvarterer, hvor folk færdes og bor, sådan som WHO lægger op til i

de seneste udgivelser om luftforurening, og som EU understreger i luftkvalitetsdirektivet fra

2008 og Miljøministeriet med bekendtgørelsen om vurdering og styring af luftkvaliteten fra

2010.

1. Kampagner på brændeovnsområdet

Miljøstyrelsens kampagner på brændeovnsområdet bør - ikke mindst af hensyn til

retssikkerhed - advare tydeligt og sagligt om brænderøgens negative helbreds- og

miljøeffekter. Herved kommer Miljøstyrelsen på linie med de seneste budskaber fra

WHO. På trods af resultaterne fra Gundsømagle tror alt for mange danskere, at

brænderøg er uskadelig. Mange mener fejlagtigt, at hvis de fyrer med rent, tørt træ og

tænder op på den måde, som skorstensfejerne har anvist, vil der hverken være

helbreds- eller miljøeffekter af røgen.

2. Forbud mod brug af træbriketter i små fastbrændselsanlæg

Miljøstyrelsen bør forbyde brugen af træbriketter i små fastbrændselsanlæg på

baggrund af Arbejdsrapport fra Miljøstyrelsen nr. 4 (Schleicher, Ole (2013):

Miljøpåvirkning fra fyring med savsmuldsbriketter i brændeovne).

Se bilag 4.

Vejledning af borgere om energibesparelser og mindre forurenende kilder

Miljøstyrelsen bør i samarbejde med andre relevante myndigheder give vejledning til

borgere, der ønsker at investere i energibesparelser og mindre

forurenende energikilder end træ.

Krav om dioxintestning af nye ovne

Nye ovne bør testes for dioxinudslip ved normal fyring. For at blive godkendt bør

dioxinudslippene i overensstemmelse med Stockholmkonventionen være forsvindende.

I forbindelse med Gundsømaglemålingerne blev det klart, at dioxinudslip ikke kunne

reguleres på samme måde som partikler og tjærestoffer. En bedre forbrænding med

mere luft giver en højere temperatur og derved mindre mængde tjærestoffer (PAH) og

partikler, men mere dioxin! Stoffet er kendt for sin giftighed og for at opkoncentreres i

fødekæderne på grund af meget langsom nedbrydning. Som atmosfærisk nedfald

over land- og havområder kommer dioxin ind i fødekæderne til skade for både

mennesker og miljø.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

5. Væsentlig forurening og fri fortynding

I den kommende vejledning til kommunerne bør begreberne 'væsentlig luftforurening'

og 'fri fortynding' defineres på linie med de krav, som myndighederne stiller til

industrianlæg pga. brænderøgens indhold af tjærestoffer og dioxin, sådan som det sker

i Luftvejledningen fra 2001 § 2.2.4 (Regulering af ikke‑listevirksomheder)

6. Indikative målinger ved røgklager til kommunerne

Ved klagesager i kommunerne bør sagsbehandlerne have

måleapparater

til rådighed.

Da sagsbehandlerne ikke med det blotte øje kan se de særligt sundhedsskadelige, fine

og ultrafine partikler, som røgen består af efter optændingsfasen, er det alt for ofte sket,

at klagesager er blevet afsluttet uden forbedret luftkvalitet for naboer. Se bilag 5.

Kompetent tilsyn hele døgnet

Da mange naboklager angår aften- og evt. natfyring, hvor begge parter er hjemme,

er det nødvendigt, at

kompetent tilsyn

også kan foregå uden for almindelig kontortid.

Kommunale forskrifter

Anvendelsen af kommunale

forskrifter

bør udvides og præciseres. Luftforureningen i

bolig- og institutions-områder bør begrænses til et niveau, hvor der er færrest mulige

skadevirkninger på menneskers sundhed. Hertil kan planlovens §15 stk 1 om

lokalplanlægning benyttes. Følsomme byfunktioner skal beskyttes gennem

afstandskrav.

På LOBs vegne vil jeg bede om en mulighed for sammen med LOBs næstformand Jan

Holst Jensen at uddybe synspunkterne i ovenstående.

Det ville være dejligt, hvis den nye bekendtgørelse med en styrket vejledning kunne

bidrage væsentligt til at formindske skaderne fra brænderøg på mennesker og miljø.

Med venlig hilsen

Solveig Czeskleba-Dupont

Hyldebjerg 25, 4330 Hvalsø

telf. 46408883

email: [email protected]

NB. Følgende bilag er vedhæftet:

Bilag 1: Resultater af Gundsømaglemålingerne

Bilag 2: Koncentrationer af levoglucosan i Storlondon

Bilag 3: Kildebidrag til målte værdier af kulstof (EC) og PM2,5

Bilag 4: Advarsel mod brug af briketter i brændeovne.

Bilag 5: Partikelstørrelse ved brændefyring

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Bilag 1: Resultater af Gundsømaglemålingerne

Gundsømaglemålingerne, der bestod af prøvefyringer i 13 fyringsanlæg og luftmålinger i

Gundsømagle, København og Nordsjælland, viste kort fortalt:

Selv

rent, tørt træ og korrekt fyring

i brændeovne afgiver sundhedsfarlige røgudslip.

b) ALLE fyringer fra de 13 fyringsanlæg forurenede luften.

Nogle anlæg forurenede

mest med partikler, andre med dioxin og andre igen med tjærestoffer. - Det var ikke kun

nogle ganske få ovne, der forurenede i koldt, stille vejr!

c) Gennemsnitsværdierne af dioxin- og PAH-udslip

fra skorstenene oversteg

grænseværdierne i Luftvejledningen 2001 for industrielle anlæg med høj skorsten

henholdvis 9 og 38 gange.

Middelkoncentrationen (time-gennemsnit gennem 7 uger målt i

µg/m3)

af PM2,5 i

Gundsømagle var om aftenen

på samme høje niveau som forureningen

morgentimernes myldretid

ved H.C.Andersens Boulevard

i København.

Pga. brændeovnene viste målingerne dobbelt så

høje dioxinværdier

i Gundsømagle

som målingerne i Nordsjælland og København.

I vintermåneder var

afbrænding af træ den største kilde til de sundhedsskadelige

kulstofpartikler

(elementært kulstof) i luften, og det var ikke langtransporterede

kulstofpartikler jvf. bilag 3. Her forholder elementært kulstof sig forskelligt fra PM2,5.

Resultaterne fra Gundsømagle rystede fagfolk, men blev hurtigt gemt væk.

Kilder:

Glasius, M., Vikelsøe, J., Bossi, R., Andersen, H.V., Holst, J,. Johansen, E. & Schleicher, O. (2005): Dioxin,

PAH og partikler fra brændeovne. Danmarks Miljøundersøgelser. 27 s. Arbejdsrapport nr. 212. http://

www2.dmu.dk/1_viden/2_Publikationer/3_arbrapporter/ rapporter/AR212.pdf

Glasius, M., Konggaard, P., Stubkjær, J., Bossi, R., Hertel, O., Ketzel, M., Wåhlin, P., Schleicher, O. &

Palmgren, F. (2007): Partikler og organiske forbindelser fra træfyring. Danmarks Miljøundersøgelser, 42 s.

Arbejdsrapport nr. 235

http://www2.dmu.dk/Pub/

AR235.pdf

Miljøstyrelsen (2005): Luftforurening med partikler i Danmark (Miljøprojekt nr.

1021)

Vikelsøe, J. m.fl. (2006): Dioxin in the Atmosphere of Denmark (Teknisk rapport, nr. 565 fra Danmarks

Miljøundersøgelser)

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Bilag 2: Koncentrationer af levoglucosan i Storlondon

På figuren nedenfor kan man se hvordan koncentrationerne af levoglucosan (en

parameter for træfyring) er lavest i Londons bymidte og højest i de omliggende

boligkvarterer i forstæderne. Det samme billede vil man sandsynligvis få, hvis man

anvendte en transekt over 30 km i København med omegn.

Kilde: Fuller, G. W. mfl. (2014):

Contribution of wood burning to PM10 in London

(Atmospheric Environment

87 (2014) 87-94)..

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Bilag 3: Kildebidrag til målte værdier af kulstof (EC) og PM2,5

Beregning af kildebidrag til målte værdier af kulstof (elementær kulstof, EC) og PM2,5 i et

brændeovnskvarter. De tre kilder er LR (langtransport), Wood (træfyring) og trafik.

Kilde: Miljøstyrelsen (2005): Luftforurening med partikler i Danmark (Miljøprojekt nr.

1021)

s. 51

Figuren øverst viser, at de to største kilder til elementært kulstof (EC) i det pågældende

brændeovnskvarter er lokal afbrænding af træ og trafik, mens langttransporteret kulstof

kun spiller en ringe rolle. - PM2,5 er ikke nødvendigvis sundhedsskadelig sådan som

elementært kulstof. Dette kan efter dannelse i brændeovne nærmest karakteriseres som

aktivt kul, der optager toksiske stoffer.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Bilag 4: Advarsel mod brug af briketter i brændeovne.

Advarsel mod brug af briketter

i brændeovne

Litteratur:

Schleicher, Ole (2013): Miljøpåvirkning fra fyring med savsmuldsbriketter i

brændeovne. (Arbejdsrapport fra Miljøstyrelsen nr. 4)

I Danmark er fyring med briketter i

ovne og kedler steget kraftigt i de

seneste år. Forbruget skønnes at

være 100.000 ton om året. Det giver

nye helbredsproblemer for naboer til

brændeovns-brugerne. I Arbejds-

rapport fra Miljøstyrelsen nr. 4 fra

2013 er en af konklusionerne,

at træbriketter medfører

partikelemissioner, der er 2 - 3 gange

højere end emissioner fra almindeligt

brænde. Dette illustreres i neden-

stående diagram fra rapporten der

viser partikel-emissioner fra fyring

med henholdsvis bøg, birk, gran,

gran med bark og endelig

træbriketter.

Forfatteren nævner, at emissioner fra

bark-, tørve- og brunkulsbriketter er

endnu mere sundhedsskadelige end

almindelige træbriketter. Samtidig er

disse brikettyper de billigste på

markedet. Men hele briketområdet er

ureguleret. Der eksisterer ingen

godkendelses- og kontrolordninger i

Danmark. Derfor advarer rapporten

mod brug af briketter i brændeovne.

LOB opfordrer Sundheds og

Miljøstyrelsen til snarest at få

reguleret dette voksende

brændselsmarked pga. de

omfattende sundhedsskadelige

emissioner.

Solveig Czeskleba-Dupont, cand. scient.

Landsforeningen til Oplysning om

Brænderøgsforurening (LOB), maj 2014.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Bilag 5: Partikelstørrelse ved brændefyring

Fine partikler har en diameter mindre end 2,5

µm,

og ultrafine partikler er mindre end

0,1µm. 1

µm

= 1 mikrometer =1 milliontedel meter.

Kilde: Nussbaumer, Th. og Klippel, N. (2007): Wirkung von Verbrennungspartikeln. Vergleich der

Gesundheitsrelevanz von Holzfeuerungen und Dieselmotoren (Zürich, www.verenum.ch, ISBN

3-908705-16-9) , s.33

Figuren stammer fra en svejtsisk undersøgelse af røg fra brændeovne. Nussbaumer og

Klippel, der stod bag undersøgelsen, er internationalt kendte forskere. Den viser

partiklernes størrelse og antal ved tre prøvefyringer i en brændeovn - en optimal fyring

(den grønne kurve), en normal fyring (den blå kurve) og en dårlig fyring længst mod højre

(den røde kurve).

På figurens vandrette akse kan man aflæse partiklernes diameter. Enheden er mikrometer

(µm), dvs. en tusindedel millimeter. Så der er virkelig tale om MEGET små partikler. - For

at vi skal kunne se partiklerne i røgen med det blotte øje, skal de i hvert fald have en

diameter større end 0,3

µm

(jvf. Nussbaumer og Klippel s. 6). De fleste partikler der er vist

i figuren ville være usynlige for mennesker. Den lodrette akse viser antallet af partikler pr.

cm3 luft. Enheden er logaritmisk ligesom ved den vandrette akse. - Diagrammet viser, at

antallet af fine og ultrafine partikler i røgen er større end en million pr. cm3 (1.OE+6).

Jo bedre fyringen er, desto mindre er partiklerne og desto farligere er røgen.

Derfor er det et problem, hvis kommunernes sagsbehandlere afviser klager over

brænderøg, når de ikke kan se røgen. For at kunne komme med et objektivt skøn på

graden af luftforurening, burde de have partikeltællere til rådighed til indikative målinger.

SLUT