PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Miljøudvalget 2013-14
MIU Alm.del Bilag 381
Offentligt

Økonomisk

analyse

2. maj 2014

Axelborg, Axeltorv 3

1609 København V

T +45 3339 4000

F +45 3339 4141

E [email protected]

W www.lf.dk

Ammoniakkrav koster milliarder i eksport

Highlights

•

Danmark skal i 2020 have reduceret sin ammoniakudledning med 24

pct. i forhold til 2005-niveauet. Det er det absolut højeste reduktionsmål

blandt samtlige EU27-lande, hvor det samlede reduktionsmål ligger på 6

procent. Tysklands reduktionskrav er til sammenligning 5 procent.

Reduktionsmålet på 24 pct. stammer fra en rapport fra DCE under Aar-

hus Universitet fra 2012, hvori DCE forventer, at landbruget uden yderli-

gere tiltag vil reducere ammoniakudledningen med 24 pct.

Reduktionskravet for Danmark på 24 pct. er opstillet ud fra et uofficielt

og forældet grundlag, hvor der forventes en meget begrænset vækst og

en massiv implementering af ny miljøteknologi. DCE har da også siden

revideret sine forventninger på dette område.

Kravene til ammoniakreduktion i Danmark er således fire gange så højt

som EU gennemsnittet, samtidig med at der ikke på noget tidspunkt har

foreligget dokumentationen for realismen i at nå dette meget markante

mål.

Landbrug & Fødevarer har beregnet, at samfundet går glip af en årlig

eksport på 7,5 mia. kr. og en beskæftigelse på 11.000 arbejdspladser,

hvis dette realiseres, sammenlignet med forventningerne til eksport og

beskæftigelse, hvis anbefalingerne fra Natur- og Landbrugskommissio-

nen og regeringens Vækstteam for Fødevarer realiseres.

Danmark har fra 2005 til 2011 allerede reduceret ammoniaktabet med

11 pct., samtidig med at produktionen er forøget. Vi har produceret me-

re, med mindre miljøbelastning – er blevet mere miljøeffektive.

I samme periode har de største ammoniakudledere i EU27 haft følgende

udvikling: Tyskland har reduceret ammoniaktabet med 3 pct., Italien med

8 pct., mens Spanien og Frankrig har

forøget

ammoniaktabet med hen-

holdsvis 1 pct. og 3 pct.

Danmark ligger således i spidsen med hensyn til miljøindsats.

•

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Dansk enegang grundlag for reduktionskrav

I FN’s Gøteborg-protokol om grænseoverskridende luftforurening er der ud

fra en dansk indmelding til protokollen fastlagt et dansk reduktionsmål på 24

pct. fra 2005 til 2020. FN-protokollen er vedtaget og står nu over for at skulle

ratificeres.

EU’s aktuelle direktivforslag om reduktionskrav for ammoniak bygger videre

på Gøteborg-protokollen og indeholder således et 24 pct. reduktionskrav for

Danmarks ammoniakudledning fra 2005 til 2020.

Måltallet i FN-protokollen stammer fra en DCE rapport fra januar 2012. Heri

forventedes, at landbruget uden yderligere tiltag ville reducere ammoniakud-

ledningen med 24 pct. som følge af en massiv implementering af ny miljø-

teknologi og antagelser om en meget begrænset vækst i produktionen.

Der foreligger ikke nogle officielle danske fremskrivninger af landbrugspro-

duktionen og landbrugets implementering af miljøteknologi som grundlag

herfor. DCE’s 2012-forventninger til udviklingen i landbrugets ammoniaktab

er derfor baseret på DCEs egne, uofficielle skøn over den fremtidige produk-

tion og miljøteknologi.

DCE har da også knap to år senere, i en rapport fra december 2013, revide-

ret sine forventninger og forventer nu kun en 15 pct. reduktion i den samlede

ammoniakudledning i 2020. Der forudsættes her en større vækst i produkti-

onen og en noget langsommere implementering af miljøteknologi end i

2012-rapporten.

Det er Landbrug & Fødevarers vurdering, at reduktionen på 24 pct. ikke kan

nås, uden at skade den vækst i landbrugsproduktionen, som er et af målene

med regeringens vækstplan for fødevarer. Det skyldes, at de teknologiske

muligheder for reduktion ikke vil være tilstrækkelige til at nå målet.

Markant reduktion frem til i dag

Dansk landbrug har siden 1990 reduceret ammoniaktabet markant, samtidig

med at landbrugsproduktionen er øget. Siden 1990 er produktionsværdien

målt i faste priser (mængderne) steget med 16 pct., mens ammoniakbelast-

ningen i samme periode faldt med 41 pct.

Side 2 af 9

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Produktionsværdi (faste priser) og landbrugets ammoniaktab.

Indeks 1990 = 100. 1990 – 2012.

140

120

100

1990

1992

1994

1996

1998

2000

2002

2004

2006

2008

2010

2012

Indeks, 1990=100

Produktion

Ammoniaktab

Kilder: Danmarks Statistik: Nationalregnskabet; DCE (2013b); EIONET (2013).

Realisering af vækstpotentiale

I efteråret 2013 udarbejdede Landbrug & Fødevarer en scenarierapport,

hvori der blandt andet er opstillet et vækstscenarie for den fremtidige udvik-

ling i primærproduktionen (Landbrug & Fødevarer, 2013).

Vækstscenariet beskriver landbrugssektorernes egne vurderinger af, hvor-

dan produktionen kan udvikle sig frem mod 2020, hvis anbefalingerne fra

Natur- og Landbrugskommissionen og regeringens Vækstteam for Fødeva-

rer realiseres. Scenariet benævnes Bæredygtig Intensiv Produktion (BIP-

scenariet), fordi der samtidig med vækst i produktionen forudsættes en ud-

strakt implementering af miljøteknologi.

I BIP-scenariet stiger produktionen i det bæredygtige intensive scenarie med

25 pct. fra 69 mia. kr. i 2011 til 86 mia. kr. i 2020, målt i faste priser. Desu-

den stiger eksporten til 93 mia. kr. og beskæftigelsen til godt 122.000 perso-

ner.

Det samlede ammoniaktab

forudsættes trods disse vækstforventninger at

være uændret. Forventningen bygger på en række antagelser om den tek-

nologiske udvikling og implementering, herunder en gradvis indfasning af

stalde med lavere emissionsfaktorer og nedfældning eller forsuring af al fly-

dende husdyrgødning. (Se bilag). Den øgede indkomst fra produktionsvæk-

sten er med til at finansiere miljøteknologien.

Bemærk, at tallene for eksport og beskæftigelse her ikke udgør den samlede fødevareklynges eksport

og beskæftigelse. Den samlede eksport fra fødevareklyngen udgjorde i 2013 157 mia. kr. pr. år og den

samlede beskæftigelse er senest opgjort til 183.000 (såvel direkte som indirekte beskæftigelse). De

ovenfor angivne tal er noget mindre. Det skyldes bl.a. der i Vækstscenarierne ikke blev foretaget be-

regninger for alle sektorer. Agroindustrien indgik således f.eks. ikke i vækstscenarierne.

Fordampning fra stald, lager og udbringning af husdyrgødning, samt fra handelsgødning og afgrøder.

Side 3 af 9

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Den samlede historiske og forventede udvikling i produktion og ammoniak-

tab i BIP-scenariet fra 2005 til 2020 er vist i figuren nedenfor.

Produktionsværdi (faste priser) og landbrugets ammoniaktab i BIP-

scenariet. Indeks 2005 = 100. 2005 – 2020.

140

120

100

2005

2008

2011

2014

2017

2020

Indeks, 2005 = 100

Produktion

Ammoniaktab

Kilder: Danmarks Statistik: Nationalregnskabet; DCE (2013b); EIONET (2013); Landbrug &

Fødevarer (2013).

Sammenligning med udlandet

Fra 2005 til 2011 har EU27 i gennemsnit reduceret ammoniaktabet med 5

pct., og EU27 er dermed samlet set meget tæt på målet om 6 pct. reduktion i

2020.

I samme periode har Tyskland reduceret ammoniaktabet med 3 pct., og det

samlede reduktionskrav for Tyskland er 5 pct.

Af de øvrige, største ammoniakudledere i EU27 har Italien reduceret med 8

pct., mens Spanien og Frankrig har forøget ammoniaktabet med henholds-

vis 1 pct. og 3 pct.

Til sammenligning har Danmark reduceret ammoniaktabet med 11 pct. fra

2005 – 2011.

Alligevel skal Danmark for at nå målet på 24 pct., reducere

ammoniaktabet med yderligere 13 pct.-point. Det er en markant højere re-

duktion end for EU27 i gennemsnit og for eksempel de største ammoniakud-

ledere i EU, Tyskland, Frankrig, Spanien og Italien. Se figuren.

Der er benyttet 2011 som sammenligningsgrundlag af hensyn til sammenligning med EU-tal og Land-

brug & Fødevarer (2013). Der foreligger ammoniaktal for 2012, og fra 2005 -2012 har landbruget redu-

ceret ammoniaktabet med 12 pct.

Side 4 af 9

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Krav til reduktion af ammoniaktab, udvalgte lande i EU og EU27 gen-

nemsnit. 2005 - 2020.

Indeks, NH3 (Gg)

120

100

2005

2008

2011

Denmark

Germany

Spain

France

2014

Italy

EU-27

2017

2020

Kilde: EEA (2013), UNECE (2012).

Danmarks andel af det samlede ammoniaktab i EU27 udgjorde i 2011 kun 2

pct.

Effekter for eksport og beskæftigelse

Der er foretaget en overslagsberegning af konsekvenserne for eksport og

beskæftigelse af kravet om en reduktion i ammoniaktabet på 24 pct.

Måltallet for Danmark med en reduktion i ammoniaktabet på 24 pct. stam-

mer som nævnt fra DCE (2012). Heri forudsættes en vækst i mælkeproduk-

tionen på 12 pct., mod 20 pct. i BIP-scenariet. Der forudsættes en vækst i

eksporten af smågrise, men ikke som i BIP-scenariet en vækst i slagtesvi-

neproduktionen. For de øvrige sektorer forudsættes der i DCE (2012) nul-

vækst.

I nedenstående beregninger er der forudsat en gennemsnitlig produktivitets-

stigning på 1,5 pct. om året. Det indebærer et fald i beskæftigelsen ved

uændret produktion.

Hvis ammoniakkravet fastholdes og de dermed forbundne forudsætninger

realiseres, vil det have alvorlige konsekvenser for samfundsøkonomien.

Landbrug & Fødevarers beregninger viser således, at sammenholdt med

BIP-scenariet vil samfundet gå glip af en eksport på ca. 7,5 mia. kr. og ca.

11.000 arbejdspladser.

I tabellerne nedenfor er vist hovedtallene i beregningen.

Side 5 af 9

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Effekter for beskæftigelsen i 2020.

Antal be-

skæftigede

Svin

Mælk

Kødkvæg

Fjerkræ

Æg

I alt

2011

2020 - med

L&F (2013)

vækst

41.064

38.864

4.037

2.459

1.035

87.459

2020 - med

DCE (2012)

vækst

33.559

36.126

3.628

1.966

903

76.182

2020 -

Difference

7.505

2.738

409

493

132

11.277

38.449

36.071

4.157

2.252

1.035

81.964

Note: Tabellen viser en overslagsberegning af effekter for beskæftigelsen ved

sammenligning af forudsætninger i Landbrug & Fødevarer (2013) og DCE (2012).

Totaler og fordeling på sektorer indikerer kun størrelsesordener. Der er alene med-

taget de sektorer, der vurderes at blive berørt.

For mink er det med den aktuelle prisudvikling vanskeligt at forudsige udviklingen i

beskæftigelse og eksport, som derfor ikke er indregnet.

Kilde: Landbrug & Fødevarer, egne beregninger, baseret på DCE (2012).

Forskellen i beskæftigelse på ca. 11.000 arbejdspladser imellem de to sce-

narier er sammensat af to forhold. I DCE (2012) scenariet er der i forhold til

L&F (2013) scenariet dels et tab i forhold til 2011-situationen på ca. 5.500

arbejdspladser som følge af forbedret produktivitet, dels et tab på ca. 5.500

arbejdspladser, der ikke realiseres. Væksten i BIP-scenariet opvejer begge

disse tab, idet der i BIP-scenariets tal er taget højde for effekterne af produk-

tivitetsforbedringer.

Effekter for eksporten i 2020

Mio. kr.

Faste priser

Svin

Mælk

Kødkvæg

Fjerkræ

I alt

2011

2020 - med

L&F (2013)

vækst

35.289

21.741

4.150

3.568

64.748

2020 - med

DCE (2012)

vækst

31.872

19.577

3.151

2.682

57.282

Difference

30.792

16.519

3.151

2.682

53.144

3.417

2.164

999

886

7.466

Note: Tabellen viser en overslagsberegning af effekter for eksporten ved sammen-

ligning af forudsætninger i Landbrug & Fødevarer (2013) og DCE (2012). Totaler og

fordeling på sektorer indikerer kun størrelsesordener. Der er alene medtaget de

sektorer, der vurderes at blive berørt.

For mink er det med den aktuelle prisudvikling vanskeligt at forudsige udviklingen i

beskæftigelse og eksport, som derfor ikke er indregnet.

Kilde: Landbrug & Fødevarer, egne beregninger, baseret på DCE (2012).

Side 6 af 9

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Der er lagt følgende forudsætninger til grund for beregningerne:

–

Vegetabilier (korn, frø, kartofler, sukkerroer) og gartneri antages ikke at

være påvirket af ammoniakkravene. Der forventes derfor ikke effekter

heraf for hverken beskæftigelse eller eksport.

I DCE (2012) er der antaget en stigning i produktionen af smågrise til

eksport, men derudover uændret eksport i 2020. Eksporten for svin sva-

rende til DCE (2012) er på det grundlag beregnet ved at lægge denne

eksport af smågrise til eksporttallet for 2011 (der svarer til uændret ek-

sport i faste priser).

Der var i 2011 en produktion af smågrise på 29,4 mio. I DCE scenariet

forudses en produktion af smågrise på 31,8 mio. i 2020. Det giver en

forskel på 2,4 mio. smågrise. Værdien heraf lægges til 2011 eksporttal-

let. Den øgede produktion af smågrise har ikke betydning for beskæfti-

gelsen og ammoniaktabet.

For mælkeproduktionen er det i DCE (2012) lagt til grund, at antallet af

malkekvæg er uændret, men at mælkeproduktionen øges med 12 pct.

frem mod 2020 som følge af en mere effektiv produktion. Beskæftigelse

og eksport svarende til DCE (2012) er på det grundlag beregnet ved at

anvende samme proportionale forhold mellem produktionsomfang på

den ene side og på den anden side beskæftigelse og eksport som i BIP-

scenariet.

–

Side 7 af 9

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Kilder

EEA (2013): “European Union emission inventory report 1990–2011 under

the UNECE Convention on Long-range Transboundary Air Pollution

(LRTAP).” European Environment Agency, Technical report No. 10/2013.

EIONET (2013): EIONET Central Data Repository:

"Denmark_NFR_Report_2013.xls".

Danmarks Statistik: Nationalregnskabet.

DCE (2012):”Projection of SO

, NO

, NH

and particle emissions 2010-

2030”, Technical Report from DCE– Danish Centre for Environment and

Energy, no. 7, 2012.

DCE (2013a): “Projection of SO

, NO

, NMVOC, NH

and particle emissions

– 2012-2035”, Scientific report from DCE - Danish Centre for Environment

and Energy, no. 81, 2013.

DCE (2013b): “Annual Danish Informative Inventory Report to UNECE", Sci-

entific Report from DCE No. 53, 2013; EIONET Central Data Repository:

"Denmark_NFR_Report_2013.xls";

Landbrug & Fødevarer (2013): Vækstscenarier for dansk landbrugsproduk-

tion”.

UNECE (2012): Parties to UNECE Air Pollution Convention approve new

emission reduction commitments for main air pollutants by 2020. May 2012.

Side 8 af 9

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Bilag:

Forudsætninger om ammoniak i Landbrug & Fødevarer (2013)

Det er forudsat:

–

at de allerede vedtagne BAT-krav fortsat er gældende.

at der for planteproduktionen gives mulighed for at anvende den kvæl-

stofmængde, der er nødvendig for at opnå de forventede udbytter i 2020

og 2030 scenariet.

at der sker en gradvis indfasning af nye staldsystemer med lavere emis-

sionskoefficienter.

at målsætningen om anvendelse af 50 pct. af husdyrgødningen til energi

realiseres

at den øvrige, udbragte gylle enten nedfældes eller forsures til pH 6,0,

og at der sker en teknologiudvikling fra 2020 til 2030, hvor nedfæld-

ning/syre forbedres.

–

Landbrug & Fødevarer

Axeltorv 3

1609 København V

T +45 3339 4000

F +45 3339 4141

E [email protected]

W www.lf.dk

Yderligere kontakt

Thomas Søby

Anne Ohm

3339 4252 [email protected]

3339 4496 [email protected]