Økonomisk
analyse
2. maj 2014
Axelborg, Axeltorv 3
1609 København V
T +45 3339 4000
F +45 3339 4141
W www.lf.dk
Ammoniakkrav koster milliarder i eksport
Highlights
•
Danmark skal i 2020 have reduceret sin ammoniakudledning med 24
pct. i forhold til 2005-niveauet. Det er det absolut højeste reduktionsmål
blandt samtlige EU27-lande, hvor det samlede reduktionsmål ligger på 6
procent. Tysklands reduktionskrav er til sammenligning 5 procent.
Reduktionsmålet på 24 pct. stammer fra en rapport fra DCE under Aar-
hus Universitet fra 2012, hvori DCE forventer, at landbruget uden yderli-
gere tiltag vil reducere ammoniakudledningen med 24 pct.
Reduktionskravet for Danmark på 24 pct. er opstillet ud fra et uofficielt
og forældet grundlag, hvor der forventes en meget begrænset vækst og
en massiv implementering af ny miljøteknologi. DCE har da også siden
revideret sine forventninger på dette område.
Kravene til ammoniakreduktion i Danmark er således fire gange så højt
som EU gennemsnittet, samtidig med at der ikke på noget tidspunkt har
foreligget dokumentationen for realismen i at nå dette meget markante
mål.
Landbrug & Fødevarer har beregnet, at samfundet går glip af en årlig
eksport på 7,5 mia. kr. og en beskæftigelse på 11.000 arbejdspladser,
hvis dette realiseres, sammenlignet med forventningerne til eksport og
beskæftigelse, hvis anbefalingerne fra Natur- og Landbrugskommissio-
nen og regeringens Vækstteam for Fødevarer realiseres.
Danmark har fra 2005 til 2011 allerede reduceret ammoniaktabet med
11 pct., samtidig med at produktionen er forøget. Vi har produceret me-
re, med mindre miljøbelastning – er blevet mere miljøeffektive.
I samme periode har de største ammoniakudledere i EU27 haft følgende
udvikling: Tyskland har reduceret ammoniaktabet med 3 pct., Italien med
8 pct., mens Spanien og Frankrig har
forøget
ammoniaktabet med hen-
holdsvis 1 pct. og 3 pct.
Danmark ligger således i spidsen med hensyn til miljøindsats.
•
•
•
•
•
•
•