MIU, Alm.del - 2013-14 - Bilag 38: Notat fra Vandfax A/S til brug for foretræde for udvalget den 24/10-13

Vandfax A/S - Foretræde for miljøudvalgetVandfax har ønsket at foretræde for miljøudvalget, fordi vi i vores arbejde med de bekendtgørelser, der harindflydelse på arbejdet som brøndborer, er blevet opmærksom på nogle problemstillinger, der kan udgøreen trussel for miljøet. Vi har gjort vores bedste for at verificere problemstillingerne og lægge voresargumentation åbent frem, da vi må erkende at vi som lille brøndborervirksomhed måske ikke har fangetalle detaljer.I forbindelse med vores foretræde for miljøudvalget d. 24. oktober 2013 har vi udarbejdet et antalproblem-ark, som hver fylder én side og består af følgende dele: overskrift, baggrund, problem, eksempelog forslag til løsning. Denne struktur anvendes med to formål: (1) Det skal være let at forstå essensen iproblemstillingen, uden at have en masse forudgående erfaring med brøndboring. (2) Det skal være let atfå argumenterne og dermed konklusionerne efterprøvet.Fordelen ved disse selvstændige problem-ark er endvidere, at der kan arbejdes fokuseret med at løse deenkelte problemer, på det sted hvor det giver mest mening, i forhold til det konkrete problem. Ulempenved denne form er, at problemernes indbyrdes sammenhæng og samlede effekt ikke fremstår tydeligt.Denne ulempe skal introduktionen her forsøge at minimere, ved kort at forklare de indbyrdessammenhænge mellem problemstillingerne:1.2.3.4.5.6.7.Det er ikke alle boringer, der bliver registreretIngen sikkerhed for nyuddannede brøndboreres erfaringVag formulering af krav til udførelseManglende kvalitetssikring og kontrolBorerapporter bliver ikke lavet færdigeMulighed for fejlagtige registreringer i GEUS BorearkivManglende incitament til sløjfning af boringer og brønde

For at kunne illustrere sammenhængen, introduceres en fiktiv person – Hr. Jensen. Antag at Hr. Jensen harlyst til at lave brøndborerarbejde, men han har ingen forudgående erfaring. Gennem nogle gode kontakterbegynder Hr. Jensen at lave boringer til havevanding. I kraft af sit nye virke bidrager han til antallet afboringer, der ikke er registeret i GEUS borearkiv (problem nr. 1). Hr. Jensen beslutter sig for at få enautorisation, da det bør give flere kunder. Han tilmelder sig brøndboreruddannelsen og tager kurserne. Dahan finder ud af at man skal have haft 1 års erfaring fra relevant virksomhed, vælger Hr. Jensen at skriveunder på tro og love, at han har den fornødne erfaring, selvom det ikke er sandt (problem nr. 2). Påbrøndboreruddannelsen lærte Hr. Jensen noget om hvilke krav bekendtgørelsen stiller til forsegling afboringer, deraf har Hr. Jensen konkluderet at det er tilstrækkeligt hvis bare han sand hvor der er sand og lerhvor der er ler (problem nr. 3). Hr. Jensen er bekendt med at kommunen nogen gange stiller bestemte kravtil arbejdets udførsel i de tilladelser, som Hr. Jensens kunder har fået, men Hr. Jensen forsætter med atgøre det han mener er tilstrækkeligt (problem nr. 4). Arbejdet med at håndtere myndighederne er ikke detHr. Jensen er mest glad for, han kan strække sig til at søge et såkaldt DGU nr., som kommunen forlanger atboringen har, men han er ikke god til at få lavet sine borerapporter færdige (problem nr. 5). Hr. Jensensfortid indhenter ham, da en af hans kunder, der har fået lavet en boring fra før han fik sin autorisation, nubliver bedt om at fremsende en borerapport. Hr. Jensen vælger at fabrikere en borerapport, hvor hanpåfører en anden brøndborer, rapporten printes og sendes til kunden (problem nr. 6). Til sidst kan Hr.Jensen ikke længere holde stand, han bliver politianmeldt og frataget sin autorisation. I mellemtiden har

han dog fået lavet en hel del boringer forskellige steder i landet, som ikke er udført ordentligt, og der kangå lang tid inden de er sløjfet (problem nr. 7).Det fiktive eksempel med Hr. Jensen er naturligvis sat på en spids. Vi tvivler på at der findes nogen, der såskruppelløse i deres adfærd og udnytter systemet i en sådan grad. Vi mener dog at de enkelte problemereksisterer, og håber på at have eksemplificeret det i tilstrækkelig grad i de respektive problem-ark.At problemerne hænger tæt sammen kan indses ved at overveje, i hvilken grad en løsning af de enkelteproblemer ville have forhindret Hr. Jensen i at udgøre en fare for miljøet. Det er naturligvis sådan, at hvisalle og enhver uden autorisation kan slippe godt afsted med at lave boringer, uden at de bliver registreret(problem 1), så vil disse boringer altid udgøre en risiko, uanset hvor mange af de andre problemer manløser.Selvom det sikres at personer, der tager brøndboreruddannelsen, har minimum 1 års erfaring fra enrelevant virksomhed (problem 2), så er det muligt at denne erfaring har begrænset værdi, fordi den erfaringder er opnået ikke er tilstrækkelig pga. den vage formulering af krav til udførelse (problem 3).Der kan heller ikke indføres en ordentlig kvalitetssikring og kontrol (problem 4) så længe der er en vagformulering af krav til udførelse (problem 3). For hvad vil det så i givet fald være, der skal kvalitetssikres ogkontrolleres? At borerapporter bliver lavet færdige (problem 5) og en sikring af, at der ikke laves fejlagtigeregistreringer i borearkivet (problem 6), hjælper heller ikke meget, kravene til udførsel ikke er på plads.Det manglende incitament til sløjfning af boringer og brønde (problem 7) er måske det mest selvstændigeproblem. Ved at løse dette problem kan mængden af boringer og brønde, som ikke egner sig til anvendelse,reduceres. Der vil dog være tale om symptombehandling, så længe de andre problemer ikke adresseres,idet disse problemer er med til at øge mængden af boringer, der bør sløjfes.

1. Det er ikke alle boringer, der bliver registreretBaggrundBare én åben boring ned til et vandmagasin, kan være årsag til en forgiftning af det pågældende magasin.Det er derfor kritisk at vi i Danmark har overblik over antallet af boringer, deres udførsel og placering. DeNationale Geologiske Undersøgelser for Danmark og Grønland (GEUS) har et borearkiv som nogle typerboringer skal indberettes til jf. bekendtgørelsen.

EksempelEt eksempel på manglende registrering af haveboringer er Engsøparken, Grindsted i Billund Kommune.Ifølge BBR-registret er der 116 matrikler i området. Jeg bor selv i en af disse. Jordforholdene i området gørdet svært at holde græsplænen grøn om sommeren, hvis man ikke løbende vander. Det bliver der dog ogsågjort i stor stil, og det ses tydeligt om sommeren når fællesarealerne er helt udtørrede, men plænerne ihaverne er grønne. De fleste i kvarteret har egen boring, idet vandmængderne er så store, at det vil bliveen bekostelig affære (og i øvrigt ikke særlig miljøvenligt) at vande med vand fra vandværket.Vi har foretaget en søgning i GEUSdatabase efter boringer iEngsøparken, og jf. tabellen til højreer der registreret 9 boringer i heleEngsøparken. Det tal er meget langtfra de 116 matrikler, og meget langtfra det indtryk man får af at opholde ikvarteret i en tør periode afsommeren.

Forslag til løsningDet kan være svært at komme de manglende registreringer til livs, når det gælder boringer der etableresuden tilladelse, så længe der er en kultur hvor det er accepteret at det foregår. Den bedste måde at ændredenne kultur er efter vores vurdering at man starter med at lave opfølgning på de tilladelser, der blivergivet!Man kunne f.eks. starte med at lave stramme tidsbegrænsninger for tilladelserne, sådan at en tilladelse kungives i én måned ad gangen medmindre ansøgeren specifikt forespørger en længere gyldighed. Kommunenbør så have et overblik over hvilke tilladelser, der er givet og herunder hvornår de udløber. Sådan et systemkan samkøres med GEUS, så kommunen kan se om der er blevet udført en boring i relation til tilladelsen. Påden måde kan der følges op på, om boringerne bliver indberettet.

2. Ingen sikkerhed for nyuddannede brøndboreres erfaringBaggrundNår en person ønsker at arbejde som brøndborer, kræver det at vedkommende har et A-bevis eller B-bevis,medmindre at arbejdet rent fysisk ledes af en, der har disse beviser. Kravene er fastsat i ”Bekendtgørelseom uddannelse af personer, der udfører boringer på land”. For at kunne opnå et A-bevis eller et B-beviskræves der mindst ét års relevant erfaring fra brøndborervirksomhed eller tilsvarende virksomhed.I øjeblikket findes der kun ét sted, hvor brøndboreruddannelsen udbydes.

Forslag til løsningBekendtgørelsen bør tilrettes, så der stilles krav om at kursister kan dokumentere den relevante erfaringved udtalelse med underskrift fra de virksomheder erfaringen er opnået hos. På den måde bliver det ogsåvirksomhedernes ansvar, at kun kvalificerede brøndborere får autorisation til at udføre arbejdet.Alternativt at hver enkel nyuddannet skal aflægge prøve inden der kan udstedes en autorisation.

3. Vag formulering af krav til udførelseBaggrundUdførelsen af borearbejde reguleres af ”Bekendtgørelse om udførelse og sløjfning af boringer og brønde påland”. Det er med udgangspunkt i denne bekendtgørelse at kommunerne skal føre tilsyn med, at arbejdetbliver udført ordentligt. I den forbindelse gengives § 9 nedenfor:§ 9. Borearbejdet skal tilrettelægges og udføres således, at boringen ikke medfører risiko for,at grundvandet forurenes.Stk. 2. Mellemrummet mellem forerør og omkringliggende jordlag skal tætnes ved opfyldningmed materialer af en sådan beskaffenhed, at grundvand ikke forurenes ved nedsivning langsforerøret, og således at uønsket vandudveksling mellem forskellige magasiner ikke findersted.Stk. 3. Forerørssamlinger skal være vandtætte.Stk. 4. Umiddelbart efter borearbejdets afslutning skal boringens forerør lukkes medtætsluttende, fastspændt og aflåselig prop eller dæksel.

ProblemTeksten i bekendtgørelsen giver brøndboreren ansvaret for at vurdere, hvordan forseglingen af en boringskal ske, for at undgå forurening. Det betyder at der findes flere fortolkninger af, hvordan der opnås ensikker tætning af boringen. Jo mere sikker metode, der anvendes af en brøndborer, jo dyrere bliver prisenpå arbejdet, derfor risikerer man at prisen – og ikke hensynet til miljøet – kommer til at afgøre hvilkenmetode, der bliver brugt.

EksempelDet er indtil videre lykkedes mig at fremskaffe 3 forskellige bud på hvordan en boring skal forsegles, for atvære udført i overensstemmelse med bekendtgørelsen:1) Naturen skal stilles mindst lige så godt, som da borearbejdet blev udført. Dvs. sandlag kan opfyldesmed sand, lerlag skal opfyldes med ler.2) Der skal sættes en prop af ler for hvert lagskifte eller minimum hver 5. meter.3) Hele boringen skal forsegles med et materiale, der har passende egenskaber i forhold til forsegling.Med andre ord er det ret svært at blive klar over, hvilken metode der skal anvendes til at forsegle en boringforsvarligt. Det gør arbejdet vanskeligt både for kommuner og brøndborere, fordi kommunerne enten mådanne sin egen fortolkning af hvad en forsvarlig forsegling er eller stole på at brøndborerens viden ogkompetencer.

Forslag til løsningDen oplagte løsning er at gøre loven mere konkret, og der er da også lavet et udkast til en vejledning, somskulle understøtte bekendtgørelsen. Vejledningen har dog været undervejs i 10 år (!) og er – uvist af hvilkeårsager – endnu ikke blevet publiceret. Samtidig har vi været i kontakt med den danske virksomhedDantonit, som fremstiller og sælger et materiale til forsegling af boringer. De ville være en oplagtvirksomhed at inddrage i udarbejdelsen af retningslinjer for forsegling af boringer, da de har erfaringer forhvilke krav der stilles i mange europæiske lande. De er dog slet ikke blevet hørt i sagen!

4. Manglende kvalitetssikring og kontrolBaggrundI byggebranchen er det lovpligtigt at udarbejde kvalitetssikring, når bygherren er offentlig eller detoffentlige yder støtte til byggeriet. En kvalitetssikringshåndbog er med til at afstemme forventningermellem bygherren og entreprenøren, så det kan dokumenteres at arbejdet er udført i den forventedekvalitet.Selvom en brøndborer ikke nødvendigvis arbejder for det offentlige, så har arbejdet i høj grad offentliginteresse, fordi brøndboreren arbejder med vores fælles ressourcer i undergrunden. Der er meget lavtkendskab til kvalitetssikring i branchen og ikke noget decideret krav om det.

ProblemNår der gives tilladelse til at etablere en boring stiller kommunen som regel en række krav i tilladelsen, somer en forudsætning for tilladelsen. Det kan være krav til materialerne, boremetoden eller tætningen afboringen. Desværre er kontrollen af at disse krav er opfyldt noget sporadisk. Godt nok skal der indsendesen borerapport, men borerapporten kan sammenlignes lidt med en virksomheds regnskab. Regnskabetviser resultatet af arbejdet, men det er bilagene, der giver revisoren mulighed for at bekræfte rigtighedenaf regnskabet.Når først borearbejdet er afsluttet, er kontrolmulighederne få, for hvem tjekker at arbejdet nede i 40 meterer udført som aftalt, særligt hvis arbejdet i den øverste meter er ok? Den eneste holdbare måde atkontrollere på i dag, er at kommunen er til stede ved enhver boringen, og det vil være en megetressourcekrævende (og kedelig) opgave.

EksempelVores søsterselskab GeoDrilling blev for nyligt kontaktet af en kommune, som ønskede en beregning afvolumen på det materiale vi havde brugt til at tætne borehullet med. Arbejdet var udført 2 år tidligere ogkommunen kunne ikke få oplysninger fra privatkunden til at stemme med kommunens egne beregninger.Havde der været krav om kvalitetssikring, hvor en sådan beregning var obligatorisk, ville kommunen havehaft svaret i hånden 2 år tidligere.

Forslag til løsningDer bør udarbejdes fælles retningslinjer for en kvalitetssikring, som kommunerne skal forlange når dergives tilladelse til borearbejde. En kvalitetssikringsmappe bør indeholde følgesedler på materialer brugt påadressen, datablade for materialer brugt på adressen, evt. fotodokumentation fra adressen. Ved at havedatablade og følgesedler bliver det i tvivlstilfælde muligt at kontrollere brøndborerens økonomiske bilageller få en bekræftelse på køb fra den oplyste leverandør.Hvis det en dag opdages at et helt bestemt fabrikat af opfyldende materiale ikke har tilstrækkeligeegenskaber til at sikre en tæt boring, bør det være muligt at lokalisere alle boringer, der har anvendt dettemateriale. Det samme gælder hvis der er uheldige stoffer et bestemt fabrikat af rør.Kvalitetssikringen kunne passende indarbejdes som en udvidelse af GEUS’ borearkiv, således atregistreringerne sker digitalt.

5. Borerapporter bliver ikke lavet færdigeBaggrundDe Nationale Geologiske Undersøgelser for Danmark og Grønland (GEUS) har et borearkiv som nogle typerboringer skal indberettes til jf. bekendtgørelsen. Det er brøndborerens ansvar at indsende borerapporter ihenhold til bekendtgørelsen. Når en boring er udført skal man indberette hvilket materiale, der er brugt tilat fylde i borehullet for at sikre undergrunden mod nedsivende overfladevand eller udveksling af vandmellem forskellige vandlag.

EksempelTabellen til højre viser antallet af registrerede boringer iGEUS borearkiv, som endnu ikke har fået påført enboredybde. Det ser ud til at tallet er faldende jo længereman går tilbage. Vandfax har da også oplevet atkommunerne nogen gange henvender sig om endogmeget gamle boringer, som der af den ene eller andengrund har manglet en borerapport på.Ét konkret eksempel er en virksomhed (navnet udelades bevidst), der har lavet 21 boringer de seneste parår, men kun har færdiggjort én borerapport.

6. Mulighed for fejlagtige registreringer i GEUS BorearkivBaggrundDe Nationale Geologiske Undersøgelser for Danmark og Grønland (GEUS) har et borearkiv som nogle typerboringer skal indberettes til jf. bekendtgørelsen. Indberetningen til borearkivet foregår i dag digitalt via etprogram som hedder PC Jupiter. Fra dette program kan også udskrives borerapporter. Kommunerne harogså adgang til at indberette via programmet. Læs evt. mere om borearkivet her:http://www.geus.dk/departments/geol-info-data-centre/wellarc-dk.htm

ProblemProgrammet PC Jupiter tillader at der kan udskrives en borerapport inden data er indberettet. Det betyderat det for enhver, der har adgang til programmet, er muligt at fabrikere en borerapport, hvor brøndborerener angivet til at være en helt anden brøndborer end den der har forestået arbejdet.Det lader også til at der er felter, som skal indberettes efter bekendtgørelsen, men som det er muligt atundlade at udfylde uden konsekvenser.

EksempelHos Vandfax har der været ét konkret eksempel hvor en konkurrerende brøndborer har lavet enborerapport og påført Vandfax som brøndborer, og sendt denne rapport til kommunen, dog uden atindberette til GEUS. Problemet ved dette er, at kommunen efterfølgende troede at Vandfax havde udførtboringen, og hvis kommunen har mulighed for at registrere i PC Jupiter, er der risiko for at kommunenvælger at indberette en boring til PC Jupiter på baggrund af en fejlagtig borerapport.Vandfax har også eksempler på at være blevet bedt om at redegøre for haveboringer, som man ikke sletikke har udført. Der spekuleres i om det skyldes at kommunen får oplyst Vandfax som brøndborer afgrundejeren og at dette så påføres i PC Jupiter, hvorefter kommunen har en opfattelse af at Vandfax harudført arbejdet.

Forslag til løsningDen optimale løsning vil være at PC Jupiter droppes som et selvstændigt program, og i stedet etableres somen hjemmeside i stil med JordWeb (Der bruges til at anmelde jordflytning). På en sådan side bør man loggeind med virksomhedens NemID og foretage indberetninger.Her bør der så præsenteres en formular for borerapporten, hvor de felter der er påkrævet SKAL udfyldesfor at borerapporten kan indsendes. Det bør være muligt for virksomheden at se hvilke boringer, der erblevet registreret på virksomheden (hvis f.eks. kommunen har påført virksomheden på en boringindberettet af en privat)På en sådan portal bør rekvirenten af boringen (hvad enten det er privat eller virksomhed) kunne logge indog kontrollere at brøndboreren har udfyldt de nødvendige informationer.

7. Manglende incitament til sløjfning af boringer og brøndeBaggrundBare én åben boring ned til et vandmagasin, kan være årsag til en forgiftning af det pågældende magasin.Efter ”Bekendtgørelse om udførelse og sløjfning af boringer og brønde på land” § 27 kankommunalbestyrelsen påbyde at ubrugte brønde og boringer skal sløjfes. Frem til 1. januar 2012 skulle derbetales en såkaldt ”grundvandsafgift” i forbindelse med at have en tilladelse til indvinding af vand. Efter 1.januar 2012 er denne afgift ændret på en sådan måde, at det for en stor dels vedkommende ikke længereer forbundet med nogen omkostning at have en ubrugt brønd eller boring.

ProblemNår det ikke er forbundet med nogen omkostning at have en ubrugt brønd eller boring på ejendommen, erdet tvivlsomt hvor mange der vil vælge at få foretaget en sløjfning. Kommunerne har hjemmel ilovgivningen til at forlange sløjfninger udført, men vil typisk kun forlange sløjfninger i forbindelse medetablering af nye boringer. Idet en lovlig sløjfning skal udføres af en brøndborer, koster det penge forgrundejeren og dermed mangler incitamentet til at få foretaget sløjfninger.

EksempelLandmænd skal hvert år indberette hvor mange mængder de oppumper fra deres markvandingsboringer.Disse data registreres i GEUS’ borearkiv, ligesom kommunen registrerer den mængde, der er givet tilladelsetil at de enkelte boringer eller anlæg kan oppumpe. Ifølge vores tal fra borearkivet er der næsten 19.000boringer, der er koblet sammen med en aktiv tilladelse til markvanding. For ca. 4.500 af disse har der ikkeværet indberettet noget vandforbrug de sidste 5 år. For landbruget udgør dette et særskilt problem, forditilladelserne der er knyttet til de her ubrugte boringer, kan være til hinder for at andre landbrug kan fåyderligere tilladelse til markvanding.

Forslag til løsningI Stevns kommune har man f.eks. valgt i 2013 at yde et tilskud til sløjfning af gamle boringer og brønde (semere påhttp://www.stevns.dk/Borgere/Natur-Miljoe/Vandforsyning/Privat-vandforsyning/Sloejfning-af-vandforsyningen.aspx).Tilskuddet er dog ikke stort nok til at dække en korrekt sløjfning og kommunengiver kun støtte til de første 30, der henvender sig.En anden løsning kunne være at kommunerne overtog ansvaret for sløjfning af brønde og boringer, på denmåde at man i forbindelse med tilladelsen til en drikkevandsboring blev opkrævet et beløb svarende tilprisen på at sløjfe boringen, således at kommunen har ressourcerne til at sløjfe ubrugte boringer ogbrønde.