PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Miljøudvalget 2013-14
MIU Alm.del Bilag 374
Offentligt

LEDER: SK ARvEN Og FISKEBESTANDENE

FORvALTNINg AF SK ARv I DANMARK

SK ARVEN OG

FISKEBESTANDENE

Tekst

: :

verner W. Hansen,

Formand i Danmarks

Sportsiskerforbund

og Kaare Manniche

Ebert, Redaktør

Emnet er denne gang skar v, og årsagen er, at

den de seneste 5 - 6 år er blevet en stigende

trussel mod sårbare fiskebestande i de danske

vandløb og søer. Mens skar ven tidligere pri-

mær t fouragerede i fjordene og langs kysterne,

så søger den nu i stor udstrækning føde i fersk-

vandsområderne. Der findes ikke nogen enty-

dig forklaring på denne ændring i skar vens fø -

desøgningsadfærd, men det skyldes formentlig

en kombination af flere faktorer. Nogle hårde

vintre med isbelag te kystvande og tilbagegang

i de kystnære fiskebestande kan være et par

af disse faktorer. Men derudover er der måske

også tale om en ny tillær t adfærd. Skar ven er i

den sammenhæng en fantastisk dyg tig fugl til

at finde ud af, hvor der er god tilgang til føde.

Konsekvensen er, at skar ven har udviklet sig

til at blive en alvorlig trussel mod andre ar ter i

den danske natur. Det gælder eksempelvis stal-

lingen, som nu er stærkt truet, og hvor skar-

vens fouragering ser ud til at være en afg øren -

de faktor. Det er endvidere gennem en række

undersøgelser veldokumenteret, at skar ven g ør

et så stor t indhug i ørred - og laksesmoltene,

at det kan underminere hele den omfattende

fiskepleje - og naturgenopretningsindsats, der

udføres af lokale lystfisker foreninger med hen -

blik på at genetablere selvreproducerende, vil-

de fiskebestande.

Danmarks Spor tsfisker forbund har grundlæg-

gende det natursyn, at vi arbejder for en mang-

foldig natur med høj grad af biodiversitet, hvor

der skal være plads til alle naturlig t forekom -

mende ar ter. Men hvis disse ar ter er i uba -

lance, så en ar t truer andre ar ter med udr yd -

god læselyst!

Til sidst skal det nævnes, at vi for første gang

siden 2006 har valg t også at lave en papir-

udgave af Miljø - og vandpleje, som jo ellers

har levet sit liv på w w w.spor tsfiskeren.dk. vi

håber på, at det bet yder, at ar tiklerne vil blive

læst af mange flere, og at vi på den måde kan

få sat skar ven og fiskebestandene på dagsor-

denen i endnu højere grad. At det er bydende

nødvendig t, kan man læse i Niels jepsens ar-

tikel ”Bet ydningen af skar vernes prædation på

fiskebestandene”, som slut ter af med disse

ord: ”vi har intet bevis for, at skar ven har ud -

r yddet hele fiskebestande, men desværre er

det nu en reel risiko for stallingbestandene

i Storå -systemet og Kongeåen, samt for den

ekstremt truede snæbel i varde å og Ribe å”.

O g n etop d et – at sk af fe s t ø r r e v id en o m em -

n et o g f å d et fo r midlet u d t il alle – er fo r m å -

let m e d d enn e u d gave af Milj ø - o g van dp le je.

v i har f å et en r æk ke d y g t i ge p er so n er t il at

b el ys e fo r skelli ge elem en ter af sk ar vens bio -

lo g i o g a d fær d, so m m e d sik ker h e d v il g ø r e

os alle k lo ger e p å sk ar ven, fo r v al t nin gen af

b es t an d en o g d ens p åv ir k nin g p å f iske b e -

s t an d en e. M en v i har o gs å v ur d er et, a t u d -

fo r d r in ger n e o g b ehovet fo r v id en n etop nu

er s å s to r t, a t v i har ar r an ger et en tem a d a g

o m sk ar ven, hvo r en d el af fo r f a t ter n e d en

14. s ep tem b er 2013 hold er op læ g o g ef ter-

fø l gen d e sv ar er p å sp ø r gsm ål. D is s e op læ g

er, s am m en m e d ar t ik ler f r a Sp o r t s f isker en

o g en m as s e an d en r elev ant v id en, s amlet p å

w w w.sp o r t s f isker en.d k /sk ar v

Det er en fornøjelse at kunne præsentere den -

ne nye udgave af Miljø - og vandpleje.

delse, så må der foretages en bæredyg tig re -

gulering, der naturligvis skal hvile på et faglig t

og saglig t grundlag.

Skar vens succes som ynglefugl her i landet og vore nabolande har betydet, at det er blevet

nødvendigt at regulere bestanden. Den danske for valtningsplan giver nogle muligheder for at

begrænse skar ven under hensyntagen til ar tens overlevelse.

SK ARvEN, FøDE, ADFæRD Og ANTAL

Fødeudbuddet er en vig tig best andsregulerende fak tor i for hold til ant allet af skar ver i Dan -

mark. Hvilke andre fak torer spiller ind, og hvad bet yder p ensling af æg, f jer nelse af reder

i nye kolonier og bor tskræmning for skar v best anden?

BE T yDNINgEN AF SK ARvERNES PR æDATION På F ISKEBESTANDENE

Der findes masser af viden om konsekvenserne af skar vens prædation – den har bare ikke tid -

ligere været skrevet sammen. Denne ar tikel, som er en sammenfatning af en større DTU -rap -

por t, der udgives senere på året, giver en gennemgang af den vig tigste litteratur på området.

SK ARvEN I SK jERN å

Færre skar ver på rederne i kolonierne i Ringk øbing F jord har ikke medfør t færre problemer i

den store, vestjyske å. Der er derimod klare indicier på, at skar vernes ændrede adfærd nu

for alvor har påvirket laksefiskeriet og de vilde stallinger negativ t i store dele af å -systemet.

SMOLTUDTR æK Og SK ARvPR æDATION I SyLTEMADE å

En undersøgelse af, hvor mange smolt, som trækker ud af et sydf ynsk vandløb, fik et noget

andet fokus, da det viste sig, at en stor del af smoltene var blevet ædt af skar ver fra to lokale

kolonier.

DE SENERE åR HAR SK ARvEN æNDRET ADFæRD. FRA PRIMæRT AT æDE I KySTNæRE

OMRåDER BLIvER DER NU SET STORE FLOKKE AF SK ARvER I vANDLøBENE. DET HAR

PåvIRKET FISKEBESTANDENE NEgATIv T MANgE STEDER.

M&V

: :

TEMA: SK ARvEN Og FISKEBESTANDENE

: :

M&V

Foto: Niels vestergaard

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

FORVALTNING AF

SKARV I DANMARK

Tekst

: :

Henrik Lykke Søren -

sen, Naturstyrelsen

Skarver har været en del af den danske fauna siden stenalderen. De seneste 200 år

af skarvernes historie har været noget af en rutsjetur. Målrettet bekæmpelse fjernede

arten fra danmarkskortet. En koordineret og effektiv besky ttelse bragte den tilbage.

Anstrengelserne for at besky tte skarven har vist sig så succesfulde, at et behov for at

forvalte skarven igen opstod. Den danske forvaltningsplan for skarv skal under hensyn

til artens overlevelse og besky ttelse som en dansk ynglefugl sikre, at skarvens antal

og udbredelse ikke forårsager uacceptable gener for fiskebestande og fiskeri.

I attenhundredetallet så man skarven som en uac-

ceptabel konkurrent til ﬁskeriet. Ved at skyde voks-

ne fugle i ynglekolonierne lykkedes det omkring

1876 at udrydde arten som dansk ynglefugl. I 1938

etablerede den sig igen, men bestanden blev fortsat

holdt nede for at beskytte ﬁskeriet. Fra 1970 og

frem blev beskyttelsen af skarv imidlertid gradvist

forbedret i Danmark og det øvrige Europa. Den

danske ynglebestand steg som et resultat heraf has-

tigt gennem 1980’erne og helt frem til 1996. Her-

efter var ynglebestanden ret stabil i ti år. Fra 2006

til 2012 er ynglebestanden faldet med cirka 30 %.

Miljøministeriet, Skov- og Naturstyrelsen, ud-

arbejdede den første forvaltningsplan for skarver i

Danmark i 1992. Baggrunden var, at det stigende

antal skarver medførte ﬂere klager fra redskabsﬁ-

skere, der kunne dokumentere skader på fangster

og redskaber, forårsaget af skarver. Skarvforvalt-

ningsplanen og supplerende retningslinjer fra 1994

gav, når en række betingelser var opfyldt, mulig-

hed for at bortskyde (regulere) skarver ved bund-

garn og ruser.

Skarvforvaltningsplanen er siden revideret i

2002 og i 2009. I forhold til den første plan blev

mulighederne for at skyde voksne og potentielt

ynglende skarv ved ﬁskeredskaber indskrænket.

Samtidig blev en målrettet indsats for at begrænse

skarvernes antal i udvalgte områder ved at oliere

deres æg igangsat. I første omgang som et forsøg,

senere som en integreret del af forvaltningen. Der

blev endvidere åbnet for nye muligheder for at få

tilladelse til at skyde skarver som et led i borts-

kræmning ved vandløb. I dag forudsætter al regu-

lering ansøgning og tilladelse fra Naturstyrelsen.

Allerede i 1992 klagede bundgar nsf iskere over, at skar ver ne tog

deres f isk i gar nene. Fr a 1994 blev det mulig t at sk yde skar ver i

nær heden af bundgar n og r user. Foto: S tef fen Or tmann

med anvendelse af åbne bundgarn, pæleruser og

kasteruser.

Fra 2002 og frem blev det dokumenteret, at

skarvens fødesøgning også kan være problematisk

for sårbare ﬁskebestande i Danmark. Denne pro-

blematik er tilsyneladende forstærket af de seneste

vintre, som har været relativt kolde. I kolde vintre

fryser større søer og mange lavvandede kystområ-

der til, og netop her foretrækker skarverne at søge

føde. I disse vintre er fødesøgende skarver hyppigt

blevet observeret langt oppe i vandløbene.

Konflikt

Som nævnt, var hovedårsagen til, at skarven for-

svandt som dansk ynglefugl sidst i 1800-tallet,

menneskelig efterstræbelse. Fiskernes forsøg på at

begrænse skarvbestanden er forståelig, og datidens

natursyn rummede ikke hensyntagen til arter, som

konkurrerede med erhvervsinteresser.

I dag er det generelle natursyn mere nuanceret,

og en tilsvarende hårdhændet efterstræbelse af ﬁ-

skespisende vildtarter vil næppe blive accepteret

i nutidens samfund. Der er imidlertid en udbredt

forståelse for, at skader, forårsaget af vildt, skal

afhjælpes, og at forskellige foranstaltninger, her-

under regulering (bortskydning), kan anvendes,

under forudsætning af at de pågældende arters

overlevelsesmuligheder ikke forringes.

Den konﬂiktsituation, der ﬁndes mellem men-

nesker og skarver, beror først og fremmest på kon-

kurrence om den samme ﬁskeresurse. Fra slutnin-

gen af 1980’erne og op gennem 90’erne var fokus

især på skarvernes skader på ﬁskeredskaber og

fangster. Skaderne var mest udtalte i forbindelse

I 1876 blev skar ven udr yddet som y nglefugl i Danmark. I 1936 vend te den tilbage, og i dag er der cirka 25 - 30.0 0 0

y nglepar i Danmark. Foto: Thomas Bregnballe

Skar vens ind tog i fersk vand har påvirket sår bare f iskebest ande.

Foto: S tef fen Or tmann

M&V

: :

TEMA: SK ARvEN Og FISKEBESTANDENE

: :

M&V

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

I 2012 blev i alt 2.933 reder – det svarer til 11 % af yngleparrene

– enten fjernet, eller æggene blev smurt ind i olie. Foto: Steffen Ortmann

For valtningsmæssige rammer

Som alle vilde fuglearter, der er naturligt forekom-

mende i EU, er skarv beskyttet af fuglebeskyt-

telsesdirektivet (2009/147/EF). Det betyder, at

forsætlig indfangning og drab, forstyrrelser samt

ødelæggelse af dens reder eller æg kun kan tillades

af medlemsstaterne, hvis direktivets undtagelses-

bestemmelse (art. 9) er opfyldte.

Fuglebeskyttelsesdirektivet forpligter os endvi-

dere til at udpege beskyttelsesområder for skarv,

der optræder som en regelmæssigt tilbagevendende

trækfugleart i antal af international eller national

betydning. Der er udpeget 8 EF-fuglebeskyttelses-

områder for skarv i Danmark.

Da skarven ikke ﬁndes på direktivets bilag II

over arter, som medlemslandene kan indføre jagt-

tid på, er skarven fredet i Danmark. Men direkti-

vet giver mulighed for, at problemer, forårsaget af

skarv for eksempel i relation til ﬁsk og ﬁskeriinte-

resser, løses eller afhjælpes ved anvendelse af und-

tagelsesbestemmelserne.

Fuglebeskyttelsesdirektivets bestemmelser ved-

rørende skarv gennemføres i dansk lovgivning af

jagt- og vildtforvaltningsloven med tilhørende be-

kendtgørelser.

Planen anviser følgende forvaltningsredskaber:

• Naturstyrelsen kan give tilladelse til, at ejeren

af et faststående, fungerende ﬁskeredskab, in-

den for en afstand af 1 km fra redskabet re-

gulerer skarv hele året. Der gives som hoved-

regel ikke tilladelser i skarvens ynglesæson.

• Naturstyrelsen kan give tilladelse til regule-

ring af skarv hele året i og ved havbrug og

dambrug samt ved erhvervsmæssigt drevne

lystﬁskersøer (put and take søer), der er min-

dre end 5 ha.

• Naturstyrelsen kan give tilladelse til regule-

ring af ynglekolonier med henblik på at und-

gå, at nye kolonier etablerer sig, at begrænse

antallet af reder i en eksisterende koloni eller

at fjerne eksisterende kolonier.

• Naturstyrelsen kan give tilladelse til regule-

ring af skarv for at beskytte bestande af stal-

ling, ål samt udtræk af smolt af snæbel, laks

og ørred.

• Naturstyrelsen kan give tilladelse til regule-

ring af skarv i perioden 1. august til 31. marts

i kystområder, der er udpeget som vigtige for

ﬁskeri og ﬁskebestande.

Naturstyrelsen forventer, at de indgreb, der er

iværksat med planen, vil medføre, at antallet af

skarver vil fastholdes på et lavere niveau end, hvis

skarvbestanden frit kunne udvikle sig. Der vil især

i områder med intensiv regulering være en forvent-

ning om, at forvaltningen resulterer i, at et lavere

antal skarv end ellers vil opholde sig i disse om-

råder.

Naturstyrelsen har i forbindelse med udarbejdel-

sen af planen rådført sig med en række interesse-

organisationer og forskningsinstitutioner mv. Dan-

marks Fiskeriforening, Danmarks Jægerforbund,

Danmarks Sportsﬁskerforbund, Dansk Fritidsﬁ-

skerforbund, Dansk Ornitologisk Forening, Dyre-

nes Beskyttelse, DCE – Aarhus Universitet, DTU

Aqua og Fiskeridirektoratet har deltaget i styrelsens

skarvarbejdsgruppe. Naturstyrelsen holder to årlige

møder med arbejdsgruppen.

Planen skal evalueres, når den har fungeret i fem

år. Naturstyrelsen vil rådføre sig med arbejdsgrup-

pen, når behovet for en revision af planen skal vur-

deres.

de ikke klækker. Skarverne kan derefter ruge vi-

dere, uden at æggene klækker, herved begrænses

skarvernes ynglesucces.

På lokaliteter, hvor skarver har forsøgt at dan-

ne nye kolonier i træer, har de forvaltende indgreb

blandt andet bestået i at bortskræmme skarverne

og i nogle tilfælde nedtage rederne, inden der blev

lagt æg.

I 2012 blev der gennemført forvaltende tiltag

i 10 kolonier. Indgrebene omfattede i alt 2.933

reder, svarende til 11 % af alle landets ynglepar.

Det samlede antal regulerede reder i 2012 svarer

til omkring halvt så mange, som i perioden 2003-

2009, hvor knap 6.000 reder årligt blev udsat for

indgreb. Denne nedgang er primært et resultat af,

at antallet af ynglende skarver er gået tilbage i de

ﬂeste af de kolonier, hvor der i en årrække har

været gennemført oliering af æg.

Som i tidligere år blev oliering af æg især an-

vendt i kolonier langs Vestkysten, på Hirsholme-

ne ved Frederikshavn og på Saltholm i Øresund. I

de ﬂeste af de kolonier, hvor der olieres æg, bliver

mindst 100 reder friholdt fra oliering. Reder blev

olieret i i alt syv kolonier, og samlet blev der oli-

eret æg i 2.607 skarvreder.

Det er mulig t at søge tilladelse til regulering af skar verne i vandløb, hvor

der er vilde bestande af laks, ørred, stalling eller snæbel. Især stal -

lingerne er meget udsatte for skar vens prædation. Foto: Niels jepsen

Hvad gør man?

Hvis man i en forening oplever, at skar vers fødesøgning giver

skader på sår bare f iskebest ande på en vandlø bsstrækning

g øres følgende:

•

F oreningen sikrer sig skrif tlig accept fr a ejer ne af åstræk-

ningen.

•

A nsøgning om reguleringstilladelse foregår digit alt via por-

t alen virk.dk . I feltet for reguleringsadresse angives sted -

nav n og strækning af vandlø bet i stedet.

•

Når din ansøgning er mod t aget, f år du en bekræf telse på

mail.

•

F oreningen sender en liste over lodsejere, der har givet

skrif tlig accept til reguleringen til den lokalenhed under

Naturst y relsen, der skal behandle ansøgningen (se ev t.

w w w.naturst y relsen.dk /Lokalt /).

•

Hvis betingelser ne for at f å en tilladelse er opf yld t, f år du

en tilladelse pr. mail.

•

Tilladelsen vil give mulighed for at regulere et f astsat ant al

skar ver på nogle vilkår. Tilladelsen gælder en f astsat p e -

riode og udlø ber senest med årets udgang.

•

Ef ter tilladelsens udlø b foret ager foreningen en samlet ind -

beretning af result at og v urderet ef fek t.

•

Indberetningen skal ligeledes ske digit alt via por t alen

vir k.dk

•

Indberetningen skal ske senest f ire uger ef ter, at den til -

lad te reguleringsp eriode er udlø bet.

•

D et samlede result at af reguleringen indberet tes på én

gang.

•

D er skal også indberet tes, selv om der ikke er reguleret

noget.

Bortskræmning ved vandløb

Naturstyrelsen kan efter ansøgning give tilladelse

til regulering af et antal skarver ved vandløb

• ved udsætning af iskeyngel,

• for at beskytte udtrækket af laks- eller ør-

redsmolt, samt

• for at beskytte naturlige bestande af laks, ør-

red, snæbel, stalling og ål.

Lodsejere og foreninger med lodsejernes ac-

cept kan søge om tilladelse til at bortskyde et be-

grænset antal skarver. Bortskydningen skal ske

som et led i bortskræmning ved vandløb, hvor

skader, forårsaget af skarv kan påvises eller sand-

synliggøres. Naturstyrelsen vurderer, at nedlæg-

gelse af et begrænset antal skarver (regulering) vil

have effekt ved at øge skarvernes ﬂugtafstand, og

derved gøre bortskræmning af fuglene mere ef-

fektiv.

Der gives som hovedregel ikke tilladelse til re-

gulering af skarv, i perioden 1. maj til 31. juli.

Hvis det vurderes nødvendigt for at beskytte ud-

trækkende ungﬁsk af laks og ørred (smolt), eller

hvis de fouragerende skarver ikke er ynglende

fugle, kan tilladelsen eventuelt forlænges ud over

denne periode.

Bortskræmning af skarver, der søger føde i et

vandløb, ved hjælp af støj eller lignende, er som

udgangspunkt ikke forbudt efter de gældende dan-

ske regler.

I 2012 har Naturstyrelsen givet tilladelser til

regulering i forbindelse med bortskræmning ved

Gudenå, Storå, Karup Å og Skjern Å.

For valtning

Naturstyrelsens forvaltningsplan fra 2009 skal in-

den for de rammer, der er beskrevet ovenfor, give

Naturstyrelsen de bedst mulige redskaber til at for-

valte skarvbestanden med henblik på afhjælpning

af konﬂikter i forhold til ﬁskene og ﬁskeri under

hensyntagen til beskyttelse af skarven som dansk

ynglefugl.

Forvaltningsplanen har ikke til formål at brin-

ge ynglebestanden af skarv i Danmark ned til et

bestemt niveau. Planen tager i overensstemmelse

med direktiverne udgangspunkt i, at problemer i

forhold til ﬁsk, ﬁskerier og andre interesser løses

eller afhjælpes lokalt.

M&V

: :

TEMA: SK ARvEN Og FISKEBESTANDENE

For valtende tiltag i kolonier i 2012

Hvert år gennemfører Naturstyrelsen indgreb i

udvalgte danske skarvkolonier, hvor der er sær-

ligt store bekymringer for, at skarverne vil kunne

skade ﬁskebestande og ﬁskeri. Tiltagene gennem-

føres for at undgå, at skarverne får succes med

at etablere nye kolonier og for at begrænse stør-

relsen af nogle af de eksisterende kolonier. I ko-

lonier, hvor skarverne har rede på jorden, består

indgrebet oftest i at sprøjte madolie på æggene, så

Referencer

/1/ Danmarks ynglebestand af skarver i 2012, Notat fra DCE –

Nationalt Center for Miljø og Energi

/2/ Forvaltningsplan for skarv i Danmark, Skov- og Naturstyrel-

sen, 2009 (ajourført september 2010)

/3/ Forvaltningsplan for skarv i Danmark, Skov- og Naturstyrel-

sen, 2002

TEMA: SK ARvEN Og FISKEBESTANDENE

: :

M&V

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

SKARVEN

– FØDE, ADFÆRD OG ANTAL

Flere faktorer har indflydelse på antallet af skarver i Danmark. Denne viden er vigtig,

når de forskellige værktøjers egnethed til at afhjælpe konflikter mellem skarver og

lystfiskeri skal evalueres. Mange års erfaringer og viden fra både ind- og udland præ-

senteres i denne artikel, som også går i dybden med, hvad tilgangen til fødeemner

betyder for skarvernes livscyklus.

Tekst

: :

Thomas Bregnballe,

senior forsker ved

Aarhus Universitet

Skarver har en imponerende evne til at ﬁnde ste-

der, hvor ﬁsk i den rette størrelse er let tilgænge-

lige. Det fører regelmæssigt til, at skarver dukker

op i antal, der udløser bekymringer hos de, der nø-

digt ser, at skarvernes fødesøgning resulterer i væ-

sentlige ændringer i forekomsten af ﬁsk. Derfor er

der også mange lystﬁskere, ﬁskere og forvaltere af

ﬁskebestande, der er interesseret i at vide, hvad der

styrer skarvernes antal både lokalt, regionalt og

nationalt, samt hvorvidt det er muligt at begrænse

dem, hvis det skulle komme på tale.

I teksten lægges der vægt på at beskrive, hvor-

dan forhold såsom skarvernes adfærd og deres ad-

gang til føde indvirker på det antal skarver, som

optræder inden for et givent område.

Rejer og alle f iskear ter over en vis st ør relse er potentielle fø -

deemner for skar ven. Og de t ager ger ne f isk helt op til 4 0 - 50

cm. Her har en ål måt tet lade livet. Foto: Allan gudio Nielsen

Antal og fødesøgning

For skarven er det uhyre vigtigt ikke at bruge for

meget energi, når den jager efter bytte. Så hvis ﬁ-

skene er svære at fange, eller der kun er små og få

ﬁsk, så vil den enkelte skarv typisk opgive lokalite-

ten og forsøge sig et andet sted. Det betyder så og-

så, at det antal skarver, som på samme tid vil duk-

ke op, vil være påvirket af, hvor mange ﬁsk der er

i den rette størrelse, og hvor tilgængelige de er (se

også boks 1). Fiskenes tilgængelighed kan variere

afhængigt af, om ﬁskene bruger og har adgang til

skjulesteder. Den enkelte skarvs held med at fange

ﬁsk kan også afhænge af, om en anden skarv kort

forinden har jaget og skræmt ﬁskene.

Det forekommer også, at skarverne kan drage

nytte af hinanden, både når gode fødesøgningssted-

er skal ﬁndes og når ﬁskene skal jages. Skarver-

nes ’erfaringer’ med, hvor det er godt at søge føde,

spredes hurtigt, så på få dage kan antallet af føde-

søgende skarver hurtigt stige, der hvor ﬁskene er

lette at fange. Især i søer, åer og lavvandede kyst-

områder, hvor mindre ﬁsk optræder i stimer, kan

man opleve, at skarverne skifter over til at søge fø-

de i ﬂok. Skarverne driver ﬁskene op til overﬂaden

og i nogle tilfælde ind mod lavt vand. Når ﬁskene

er jaget rundt, bliver de nemmere at tage. På denne

måde kan skarverne i nogle tilfælde få mulighed

for at søge føde efter et større antal arter af ﬁsk

og udnytte en større andel af de tilstedeværende

ﬁsk. Når skarverne selv via deres egen adfærd kan

forøge den tilgængelige føderessource, opstår der

også mulighed for, at et større antal skarver kan

dukke op.

For en skarv er det vigtigt at minimere den

energi, der går til at ﬂyve fra overnatningspladsen

eller ynglekolonien til fødesøgningsstedet. Derfor

vil skarver oftest i første omgang søge føde i nær-

heden af det sted, hvor de raster, sover eller yngler.

Begynder det så at knibe med tilgængeligheden af

ﬁsk i nærområdet, vil skarverne i stigende grad op-

søge områder, der ligger længere væk. Presset for

ikke at skulle ﬂyve alt for langt for at nå fødesøg-

BOKS 1 // FØDEVALG

S k ar ve n slu ger si t by t te h el t. D e n t a ger især f isk p å u n -

d er 20 c m o g f ø r s t o g f r e m m es t d e f isk , s o m fo r eko m m er i

s t ø r s t a n t al o g er l et tes t at f a n ge. F ø d ev al get v ar ier er d er f o r

m e get af hæn g i g t af f ø d es ø g nin gs s te d et o g år s t id e n.

Især i k y s to m r å d er n e ja ger sk ar ver n e of tes t ef ter d e f isk ,

d er l ever ve d b u n d e n s ås o m f la d f isk , ulk o g ål ek v a b b e.

S k ar ver er ge n er el t m er e t ilb ø jeli ge t il a t ja ge d e la n gs o m t

svø m m e n d e e n d d e hur t i g t svø m m e n d e ar ter.

Un d er s ø gels er af sk ar ver s fø d ev al g h ar v is t, a t i d e d a nske

s ø er t a ger sk ar ver n e bl. a. sk all e, r u dsk all e, b r as e n, a b o r-

r e, ge d d e, ho r k o g ål. I D a n m ar k er d er ik ke lavet e ge n t li ge

u n d er s ø gels er af, hv ilke f isk sk ar ver n e ja ger, n år d e s ø ger

f ø d e i å er. M e n o bs er v a t io n er, u n d er s ø gels er af m avein d hol d

o g f u n d af bid e mær ker p å f isk t y d er p å, a t all e v a n dlø bs f i -

ske n e s t år p å m e nu e n. D o g s er d et u d t il, a t d et især er d e

f isk , s o m op hol d er si g i d et m er e å b n e v a n d o g ik ke ge m m er

si g, d er er f o r et r uk ket by t te. A r ter s o m s t allin g, s t r ø msk all e

o g u n ge laks s er u d t il a t vær e u n d er s t ø r r e r isiko f o r a t

bli ve t a get af sk ar ver e n d a n d r e f iske ar ter (N. j ep s e n p er s.

m e d d.). Er f ar in ge n er, a t sk ar ver n e er d y g t i ge t il a t lo k ali -

s er e u n g f iske n e af laks o g h avø r r e d, n år d e v a n d r er ge n n e m

å e n o g m åske ge n n e m en lav v a n d et f jo r d m o d h avet.

I f l er e f jo r d e o g o m r å d er af d e in d r e d a nske f ar v a n d e h ar d er

sid e n 19 9 0'er n e ku n n et ko ns t a ter es t ilb a ge ga n ge i f o r e -

ko ms te n af f isk , s ås o m f la d f isk , ulk , ål ek v a b b e o g ål, d et

v il si ge f isk , s o m sk ar ver n e ger n e er nær er si g af. D et te h ar

bl. a. m e d f ø r t, a t sk ar ver i f l er e kolo nier nu i h ø jer e g r a d e n d

f ø r h e n m å t r æk ke la n g t f o r a t f in d e f ø d e o g /ell er fo r s ø ge a t

er nær e si g ve d f a n gs t af sm å f isk , s ås o m s a n d ku t lin ger o g

hu n d es te jler s a m t r e jer.

F ø r væks te n i sk ar v b es t a n d e n s t a g n er e d e h er h je m m e u d -

g jo r d e ar ter s o m ål ek v a b b e, isin g, ulk , to r sk o g sil d hove d -

f ø d e n i d e d a nske sk ar v kolo nier, m e n d er ef ter f al d t an d e -

l e n af ålek v a b b e o g ulk . Fr a b e g y n d els e n af 19 8 0'er n e t il

b e g y n d els e n af 19 9 0'er n e s te g an d el e n af isin g o g to r sk .

T ilm e d ko m min d r e f iske ar ter t il a t sp ill e e n s t i gen d e r oll e,

f x s o r t ku t lin g, d er s a m m e n m e d sk r u b b e o g a b o r r e d o min e -

r e d e f ø d en i f l er e af d e nye kolo nier ve d b r ak v a n d. D e n n e

u d v ik lin g t y d er p å, a t sk ar ver n e i p er io d er af y n g l esæs o n e n

bl ev p r es s et t il a t u d v id e by t tesp ek t r et t il min d r e a t t r ak t i ve

f iske ar ter.

viden om skar ver nes biologi er vig tig t i for valtningen af skar v best anden. Foto: S tef fen Or tmann

M&V

: :

TEMA: SK ARvEN Og FISKEBESTANDENE

: :

M&V

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

givet to eksempler, som belyser hvorvidt det ved oli-

ering af æg har været muligt at indfri forventningen

om, at nedsat ungeproduktion over en årrække vil-

le resultere i, at den berørte ynglekoloni gik tilbage.

Forsøg med beskydning

I Vestjylland har man afprøvet, om det er muligt

ved beskydning og dens forstyrrelse at nedbringe

antallet af skarver, der optræder i en fjord uden

for yngletiden. Selvom antallet af skarver, der blev

nedlagt, var forholdsvis beskedent, havde beskyd-

ningerne i Nissum Fjord en skræmmeeffekt i det år,

hvor intensiteten af jagt på skarver var høj og ske-

te tæt på fuglenes dagrasteplads og overnatnings-

plads. Da trak ¾ af skarverne bort umiddelbart ef-

ter skarvjagtens start (boks 7). I Ringkøbing Fjord

blev der derimod kun skudt efter skarver spredt

over et stort fødesøgningsområde, og her var der

ingen målelig skræmmeeffekt på det samlede antal

skarver. Konklusionen var, at gennemføres der en

”intensiv” jagt på skarver nær deres dagrasteplad-

ser og overnatningspladser, kan beskydning resul-

tere i, at skarverne forlader området tidligere, end

de ellers ville have gjort. Effekten vil dog afhænge

af, i hvor store antal nye skarver trækker til om-

rådet.

Kan man nedbringe antallet af skarver?

Spørgsmålet om, hvorvidt skarvernes antal kan sty-

res, kan ikke besvares med et enkelt ja eller nej. Det

kan konstateres, at det under nogle forhold lader sig

gøre at nedbringe antallet af skarver lokalt eller re-

gionalt, men typisk kræver det en koordineret og

intensiv indsats, og trods det vil der ikke kunne stil-

les nogen garanti for, at det vil lykkes.

En generel udfordring er, at skarver er dygtige til

at lokalisere de områder, hvor ﬁsk i den rette stør-

relse, er lettilgængelige. Dertil kommer, at fuglene

hurtigt lærer, hvor og hvornår der er fare på fær-

de, for eksempel i forbindelse med forsøg på borts-

kræmning ﬁnder sted.

Den mest effektive strategi vil i nogle tilfælde

være først og fremmest at reducere skarvernes ad-

gang til ﬁskene, hvis det ellers er muligt. Hvis så-

danne forsøg ingen effekt har, kan man ved borts-

kræmning og eventuelt beskydning forsøge at

nedbringe antallet af fødesøgende skarver, der hvor

de gør skade, for eksempel langs en åstrækning (se

side 4-7). Der er nu erfaring for, at bortskræmning

i mange tilfælde er en relativt effektiv (om end tids-

krævende) metode til at begrænse antallet af skar-

ver der, hvor særlige konﬂikter opstår. Såfremt dette

heller ikke har målelig effekt eller ikke lader sig gø-

re, kan det måske vise sig nyttigt at gøre forsøg på

at regulere antallet af skarver i lokalområdet. Men

ofte vil chancerne for at regulering giver succes ikke

være store, især ikke hvis der er tale om en hel fjord

eller et kystområde, og det er uden for ynglesæson.

I Nissum F jord i vestjylland har man gode er faringer med bor tsk ydning af skar ver, mens det modsat te var tilfældet i

Ringk ø bing F jord. Foto: jakob Sørensen

fortsat under 15 %, der prøver at overvintre her-

hjemme. Også i de seneste vintre har vi imidlertid

været vidne til, at dette kan være en risikabel strate-

gi. Isdække kan hindre skarverne i at søge føde på

lavt vand. Dertil kommer, at skarverne – til forskel

fra fx andefugle – afkøles, når de dykker i koldt

vand og efterfølgende skal tørre den våde fjerdragt

i streng kulde.

Hovedparten af de trækkende skarver vælger

at overvintre inden for en afstand af 1.500 km fra

Danmark, men nogle trækker til Nordafrikas kyst.

De vigtigste overvintringsområder for danske skar-

ver er Holland, Sydtyskland, Schweiz, Norditalien

og Frankrig.

Regulering af kolonier i Danmark

For at begrænse skarvbestandens størrelse og ud-

bredelse lokalt og nationalt har Naturstyrelsen som

hovedregel forsøgt at begrænse dannelsen af nye

skarvkolonier. Disse tiltag har bevirket, at nydan-

nede kolonier ikke, eller kun i beskedent omfang, er

vokset i de efterfølgende år. Indgrebene bidrog til,

at den danske ynglebestand af skarver stabiliserede

M&V

: :

TEMA: SK ARvEN Og FISKEBESTANDENE

sig på et niveau, der lå under det niveau, bestanden

ellers ville have stabiliseret sig på, hvis ingen ind-

greb havde fundet sted.

Fordelen ved at forhindre nye kolonier i at op-

stå er blandt andet, at de ynglende skarver i et vist

omfang bliver afholdt fra at udnytte føderessour-

cer, som ligger langt fra de kolonier, der allerede

eksisterer. Men manglende muligheder for at danne

nye kolonier har formentlig også medført, at ﬂere

skarver end ellers må ﬁnde sig til rette i de eksi-

sterende kolonier. Her kan der være konkurrence

om redepladser og færre ﬁsk, hvorved skarverne

begynder at yngle i en senere alder, får færre unger

på vingerne og dør i en tidligere alder. På den måde

har man kunnet ’fremskynde’ den naturlige regule-

ring i bestanden.

For at begrænse antallet af skarver i udvalgte

områder har Naturstyrelsen siden 2002 givet mu-

lighed for at foretage indgreb i udvalgte, eksiste-

rende kolonier. Indgrebene har typisk bestået i at

oversprøjte æggene med parafﬁnolie eller madolie,

hvorved fostrene døde, og skarverne derefter ruge-

de videre, uden at æggene klækkede. I boks 6 er der

Skarven er en dygtig fisker, som er god til at finde nye jagtmarker og

undgå bortskydning. Det er nogle af grundene til, at det er svært at redu-

cere fuglens prædation på sårbare fiskebestande. Foto: Steffen Ortmann

TEMA: SK ARvEN Og FISKEBESTANDENE

: :

M&V

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

BETYDNINGEN AF

SKARVERNES PRÆDATION

PÅ FISKEBESTANDENE

Tekst

: :

Niels jepsen, se -

nior forsker, DTU

Aqua.

Påvirker skarverne fiskebestandene? Det spørgsmål og mange andre, som sports-

fiskere over hele landet har stillet sig selv mange gange de senere år, kan du finde

svaret på i denne artikel. Med udgangspunkt i både national og international forskning

bliver den tilgængelige viden opsummeret, og forfatteren givet sit bud på, hvilke fiske-

arter der netop nu er hårdest pressede af skarverne.

Der ﬁndes ikke et entydigt svar på, i hvor høj grad

skarvernes prædation påvirker ﬁskebestandene.

Det afhænger helt af, hvilke ﬁskebestande der tæn-

kes på og ikke mindst, hvorvidt disse lever i sø,

å eller langs kysten. Alle elementer i et økosystem

spiller en rolle, og når én parameter ændrer sig,

påvirker det hele strukturen i økosystemet, og det

kan derfor være svært at afgøre, hvorfor eventuelle

ændringer i ﬁskebestandene opstår. Nærværende

artikel er en populærvidenskabelig sammenfat-

ning af en DTU-rapport, som udgives senere i 2013

/1/. Rapporten, som inddrager både national og in-

ternational forskning går i dybden med skarvernes

prædation. Men selv om der således foreligger et

stort vidensgrundlag, er der stadig kun få spørgs-

mål om skarvprædationen der kan besvares med

sikkerhed, idet problemstillingen enten ikke er un-

dersøgt godt nok, eller fordi resultater fra én un-

dersøgelse ikke nødvendigvis kan overføres. Med

baggrund i den tilgængelige viden, giver jeg i det

følgende mit bedste faglige bud på, hvilke konse-

kvenser skarven har for en række ﬁskearter; her-

under ﬂere, som sportsﬁskerne har stor interesse i.

i takt med, at bundgarnsﬁskerne forsvandt. I dag

er der kun få bundgarnsﬁskere tilbage, der lever af

dette ﬁskeri.

Siden slutningen af 80’erne har fritidsﬁskerne

også oplevet stigende problemer med skarv i red-

skaber og som direkte konkurrent i ﬁskeriet. Man-

ge fritidsﬁskere mener, at skarver bærer en del af

skylden for manglende rekruttering til de kystnære

bestande af skrubber, isinger, ålekvabber og torsk.

Denne konﬂikt er belyst i adskillige tekniske rap-

porter samt beskrevet og analyseret i bogen ”Hu-

man wildlife conﬂicts in Europe” /3/. Den næste

tydelige konﬂikt begyndte, da det gennem adskil-

lige undersøgelser blev vist, at skarver ofte spiste

en betydelig andel af udvandrende ungﬁsk (smolt)

af både laks og ørred, i mundingerne af åerne og

i fjordene /4,5,6/. Hermed opstod der en direkte

konﬂikt mellem sportsﬁskere og skarver. Blandt

sportsﬁskerne opstod der en frustration over, at

de adskillige millioner kroner og utallige frivillige

arbejdstimer, der var investeret i at forbedre for-

holdene for laks og ørred i vandløbene, beviseligt

resulterede i, at skarver åd op til halvdelen af de

dyrebare smolt, både vilde og udsatte. Der blev ef-

terfølgende i forvaltningsplanen givet tilladelse til

at bortskyde skarver, der fouragerer i sårbare om-

råder (f.eks. å-mundinger), men der forligger ingen

resultater, der viser om dette tiltag har haft en reel

effekt.

I de seneste år, ser man stadig oftere skarv, der

jager langt oppe i vandløbene, og samtidig har

sportsﬁskere oplevet en udtalt mangel på større

ﬁsk i ﬂere vandløb. Manglen på ﬁsk har været

tydeligst i åer, hvor der før var mange stallinger

og bækørreder. Problemstillingen, forårsaget af

skarvens tilstedeværelse og sportsﬁskermæssige

interesser er ikke alene et dansk fænomen. Andre

steder i Centraleuropa er lignede problemstillinger

opstået og har skabt grobund for debat.

Konflikten mellem skar v og fiskeri

Antallet af skarver, der yngler i Danmark steg

kraftigt op gennem 1980’erne, og siden da har

der været konﬂikter mellem ﬁske(ri)interesser og

skarverne. Den tæthed af skarver, der har været

i Danmark de seneste 20 år er meget høj og over-

gås ikke af noget andet land /2/. I begyndelsen var

det bundgarnsﬁskere langs kysterne og i fjordene,

der oplevede et stort problem med skarver, der tog

ﬁsk fra bundgarnene og skadede både fangst og

redskaber. Fiskerne forsøgte at holde skarverne

væk ved at overdække garnene og ved at røgte dem

tidligere end normalt. Gennem forvaltningsplanen

blev der indført visse muligheder for at imødegå

problemet, og bortskydning ved faststående ﬁske-

redskaber blev tilladt. I samme periode, blev ﬁske-

riet for bundgarnsﬁskerne dårligere med færre ål,

svigtende skrubbefangster og generelt lavere priser

på ﬁsk. Derfor ebbede konﬂikten sandsynligvis ud

Dokumentation af problemets omfang

For at undersøge hvad skarver egentlig spiser, har

DTU Aqua anvendt traditionelle metoder i form af

gylp-analyser og beregningsmodeller, der skal be-

lyse hvor stor en mængde af en given ﬁskeart, der

spises af et givet antal skarver. Derudover har vi

i mange undersøgelser anvendt forskellig mærke-

teknologi, CW (kodede wiremærker), PIT-mærker

(passive transpondere), radio- og akustisk teleme-

tri til at få et billede af, hvor stor en del af en given

population af ﬁsk, der faktisk ender i skarvkolo-

nier. De forskellige metoder har hver deres svaghe-

der, og ingen af dem kan give et endeligt svar på,

hvilken betydning prædationen har, mest fordi vi

kun får et øjebliksbillede af et dynamisk system,

der konstant forandrer sig. Der foregår hele tiden

TEMA: SK ARvEN Og FISKEBESTANDENE

: :

M&V

Den Sorte Pest

Under denne overskrif t kunne man al -

lerede i 1996 læse en ar tikel i Spor ts -

f iskeren om skar vens påvirkning af

f iskebestandene i Central - og Sydeuropa

/1/, hvor de over vintrende skar ver blev

angivet som årsagen til at stalling og ør-

redbestande blev udr yddede og floderne

lå fisketomme hen. Det var altså et slags

skrækscenarie, der blev beskrevet i ar-

tiklen og dengang var der nok mange, der

tænk te: ”godt det ikke er sådan her, hvor

skar ven holder sig til k ysten”.

Skar ven er en imponerende rov fugl, som kan for tære selv store f isk. I Danmark og andre steder i Europa, sæt tes der

nu fokus på skar ver nes prædation på sår bare f iskebest ande. Billedet her viser en nedskud t skar v fr a et populær t

ør red - vandlø b i T jekkiet. Foto: Tibor K r ajc

M&V

: :

TEMA: SK ARvEN Og FISKEBESTANDENE

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

det samme antal fugle så kan fjerne mange ﬂere in-

divider fra bestanden. Eksempelvis var der i 2002-

2004 en dårlig bestand af skrubber i Ringkøbing

Fjord, men rekrutteringen ude fra Nordsøen af

små nye skrubber var stadig god. Vore undersø-

gelser viste, at en enkelt skarv spiste op til 34 små

skrubber pr. dag, og der blev i alt spist 1,4 millio-

ner skrubber i perioden april – august 2003 /9,10/.

I disse situationer kan man ikke sige, at skarverne

ikke konkurrerer med ﬁskeriet, fordi de spiser små

skrubber. Det vil simpelthen være en fejlagtig kon-

klusion. Skarverne forhindrer derimod et ﬁskeri,

fordi de spiser de ﬁsk, der skulle indgå i ﬁskeriet

de følgende år.

Undersøgelserne i Ringkøbing Fjord har også

afsløret, at skarverne spiste en betydelig del af bå-

de udsatte og vilde lakse- og ørredsmolt, samt en

stor andel af de små skrubber og ål, og dermed

måske forhindrede genetableringen af gode ﬁske-

bestande i fjorden.

Det er generelt meget svært at lave undersøgel-

ser af, hvor meget det betyder, når nogen spiser

af ﬁskebestandene, fordi der er mange forskellige

faktorer, der spiller sammen og regulerer bestands-

størrelsen. Det kan godt virke helt oplagt, når man

færdes ved vandet dagligt og ser ﬂokke af skarver

jage hver dag, at tro, at de har en stor negativ be-

tydning for ﬁskene, men at bevise det er ikke let.

En god metode er at mærke ﬁskene med elektro-

niske mærker (radio-sendere eller PIT-mærker) og

så undersøge, om de kan genﬁndes i skarvkolonier

eller på deres rastepladser. Denne slags undersø-

gelser udgør grundstenen i vores viden om skarv-

prædation.

Fra mærkeforsøg har vi fået resultater, der vi-

ser at skarverne de ﬂeste steder, spiser en stor del

af de udvandrende lakse- og ørredsmolt. Dog skal

det nævnes, at et forsøg i Randers Fjord og et i

Mariager Fjord viste relativ lav prædation (ca. 20

%). Både i Øst- og Vestjylland samt på Fyn har

der været høje prædationsrater, hvor der er fundet

dødeligheder på 30 – 50 % for udvandrende smolt

/11/. Lignende tal er fundet ved en grundig under-

søgelse af prædation på ørredsmolt i Hald Sø /12/.

af dem døde formentlig af sult i løbet af vinteren.

Således skrev Bregnballe og Eskildsen i 2010 /13/:

” Det skønnes, at knap 10.000 danske skarver og

20.000-25.000 udenlandske skarver normalt for-

søger at overvintre i danske farvande.

Vinteren 2009/10 var ikke en decideret isvin-

ter, idet der langs de åbne kyster kun i begrænset

omfang var isdække. Skarverne havde derfor mu-

lighed for at søge føde på havet, og mange skar-

ver forblev da også i Danmark gennem vinteren,

selvom både søer og fjorde frøs til. Fødeforholdene

i de isfrie kystområder kan ikke have været ideelle,

for skarver blev i langt større antal end normalt

set ﬁske i åer og bække. Desuden blev skarver set i

havne og byparker, hvor de uden større held i sel-

skab med ænder og måger forsøgte at spise brød.

Mange skarver havde vanskeligt ved at klare sig

igennem vinteren 2009/10. Det bekræftes af, at

der især sidst på vinteren kom mange meldinger

om skarver, der var blevet fundet afkræftede eller

døde.”

Den kolde vinter var hård ved skarvbestanden

i hele Europa og resulterede i et markant fald (15

%) i antallet af ynglende skarver det efterfølgende

år (i Danmark faldt bestanden fra 33.000 reder til

28.000) /14/. I foråret 2010 blev der observeret ja-

gende skarver langt oppe i vandløb, hvor de ikke

før var set. Disse observationer gav anledning til

spekulationer om, hvilke ﬁsk skarven kunne fange

i små lavvandede vandløb. Ørred, laks og ål er de

almindeligste arter her, og det var svært at fore-

stille sig, at skarven skulle kunne ﬁske effektivt

efter disse i det lave vand med gode skjulesteder.

Det viste sig dog hurtigt, at mange åer var blevet

bemærkelsesværdigt ﬁsketomme, og ﬁskesæsonen

2010 blev da også meget dårlig for de lystﬁske-

re, der ﬁskede efter bækørred og stalling i de lidt

større vandløb. Det er forventeligt, at skarverne

udover at jage strømskaller, stalling og større ør-

reder også kan fange små laks, der endnu ikke er

smoltiﬁcerede. Disse små laks ﬁndes nemlig ofte

på de større stryg i hovedløbene og opholder sig

mere frit i vandløbet end ørrederne, der ofte gem-

mer sig i vegetationen. Det frygtes, at de mange

skarver, der blev observeret i laksevandløb i vinte-

ren 2010, har spist en stor andel af de unge laks og

dermed decimeret smoltudtrækket i 2010. Hvis der

således oveni den store smolt-dødelighed, har væ-

ret en betydelig vinter/forårs dødelighed på grund

af prædation, kunne man forvente et fald i antallet

af opgangslaks i vandløbene fra 2013. Foreløbige

fangstdata fra laksevandløbene tyder på, at opgan-

gen 2013 bliver meget dårlig.

En anden ﬁsk, der er i tilbagegang, trods in-

tensive habitatforbedringer, er snæblen. Denne

sjældne ﬁsk, er i mange år blevet overvåget i Ribe

TEMA: SK ARvEN Og FISKEBESTANDENE

: :

M&V

DTU Aqua har gode er faringer med f iskeundersøgelser, hvor man har beny t tet fangst- genfangst metoden. Fangst- gen -

fangst metoden er også blevet beny t tet i undersøgelser, hvor man vil belyse bet ydningen af skar ver nes prædation

på lokale f iskebest ande. Adskillige undersøgelser har ent ydig t dokumenteret, at skar vers prædation er et potentielt

problem for sår bare best ande af laksef isk. Foto: johan gadegaard

en konkurrence mellem rov- og byttedyr, og når

skarverne påfører en ﬁskeart stor dødelighed, vil

andre arter måske overtage habitateten og/eller ﬁ-

skene vil ændre adfærd og måske livs-strategi for

at undgå prædationen. Dette vil igen få skarver-

ne til at ændre deres jagt-adfærd for at optimere

fangsten under de nye forhold og så fremdeles. Når

man, som det er tilfældet i Ringkøbing Fjord, gen-

nem adskillige undersøgelser, over ﬂere år og med

forskellige metoder når frem til samme næsten

samme prædationsrate på smoltene, så er der dog

tale om så overbevisende resultater, at man med

sikkerhed kan sige, at her er der skarvprædationen

veldokumenteret. Og at den ligger på et så højt ni-

veau, at det udgør et problem for laks og havørred.

Der blev udført en del undersøgelser af skarv-

gylp i 90’erne, og på baggrund af disse, samt en

svensk undersøgelse af ﬁskebestandene i to søer,

blev det ofte fremført, at skarvernes påvirkning

ikke var af særlig stor betydning. Det blev konklu-

deret, at selvom fugle spiser næsten lige så meget

ﬁsk, som der fanges i ﬁskeriet, så er der ikke stor

konkurrence, fordi der er forskel i størrelsen (fug-

lene spiser mindre ﬁsk, end ﬁskerne fanger). Det

samme argument har været fremført i Danmark,

M&V

: :

TEMA: SK ARvEN Og FISKEBESTANDENE

hvor Hald-Mortensen /7,8/ konkluderer, at skar-

ver mest spiser ﬁsk, der er under mindstemålet og

derfor ikke har stor betydning for ﬁskeriet. Hoved-

argumentet for ikke at gøre noget har altså været,

at skarverne ingen påvirkning havde på ﬁskeriet i

det hele taget. Dette argumenter er begrundet i be-

grebet tæthedsafhængig dødelighed og vækst, der

er kendetegnende for de ﬂeste ﬁskearter i visse livs-

stadier. Begrebet betyder, at hvis man eksempelvis

fjerner 9 ud af 10 nyklækkede ørreder i et område,

vil den ene tilbageværende have cirka 9 gange bed-

re overlevelseschancer og bedre vækst. Dette vil

typisk være tilfældet i den første del af livsfasen

(men ikke senere) i en ideel situation med fuld re-

kruttering, dvs. hvor der meget mere yngel end der

er plads til i vandløbet. Den overskydende mængde

vil ganske simpelt dø som følge af sult, sygdom el-

ler prædation. Argumentationen holder dog ikke

for ﬁsk i senere livsstadier eller i en situation, hvor

bestandene er pressede, og rekrutteringen derfor

er dårlig. I sådanne situationer vil prædationen på

de små individer være ganske alvorlig for hele be-

standen. Mange af vore ﬁskebestande er netop i en

situation, hvor rekrutteringen er kritisk, og derfor

er prædation af de unge individer endnu værre end

hvis det havde været større ﬁsk, der blev spist, fordi

Hvad skete der i vinteren 09/10?

Efter en række relativt milde vintre, har et stigende

antal skarver tilsyneladende vænnet sig til at over-

vintre i Danmark. Det er estimeret at op til 15 %

af fuglene bliver her, og at der ligeledes kommer

en del svenske fugle, der overvintrer i Danmark.

For disse skarver blev vinteren 09/10 både lang

og streng. Kombinationen af islagte fjorde, ﬁske-

fattige kystområder og tilfrosne søer gav de over-

vintrende fugle kummerlige forhold, og en stor del

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

problem og samtidig er ødelæggende for nogle be-

stande af stalling. At skarvens prædation også er

en betydelig medvirkende faktor til den tydelige

mangel på kystnære ﬁsk, så som ålekvabbe, skrub-

be og torsk, er også sandsynligt. Der er dog sta-

dig brug for grundlæggende og omfattende under-

søgelser for at kunne fastslå, hvor vigtig en rolle

skarven spiller i forhold til de andre vigtige fakto-

rer, som påvirker ﬁskebestandene som f.eks. eutro-

ﬁering, iltsvind, ﬁskeri og prædation fra sæler.

Det er ligeledes vigtigt med nogle grundige un-

dersøgelser af, hvorvidt det faktisk er skarvens

prædation, der har forårsaget den tydelige ned-

gang i antallet af større bækørred i mange vand-

løb.

Hvor alvorlig skarvens prædation i søer er for

ﬁskebestandene ved vi heller ikke nok om endnu,

og dette bør undersøges yderligere fremover.

Der er altså stadig grund til at efterstræbe mere

dokumentation på området, men der ﬁndes i dag

nok viden, som dokumenterer et behov for at re-

ducere skarvernes prædation i vandløbene. Som

situationen ser ud nu, kan skarven koste det dan-

ske samfund store beløb i tabt indtjening, især fra

lystﬁskeriet men også det kystnære erhvervsﬁskeri

samt udfordre samfundets ønske om høj biodiver-

sitet i søer, vandløb og langs kysterne.

Referencer

/1/: Jensen, Ø., L. 1996. Den sorte pest, Sportsfiskeren 10, 1996.

/2/: http://ec.europa.eu/environment/nature/cormorants/

breeding-distribution-2012.htm

/3/: Klenke, R.A., Ring, I., Kranz, A., Jepsen, N., Rauschmayer,

F. & Henle, K. (Eds.) . 2013. Human - Wildlife Conflicts in Europe,

Fisheries and Fish-eating Vertebrates as a Model Case Series:

Environmental Science, Springer.

/4/: Koed, A. (2006). Undersøgelse af smoltudtrækket fra Skjern

Å samt smoltdødelighed ved passage af Ringkøbing Fjord 2005.

DFU-rapport 160-06.

/5/: Dieperink, C., Pedersen, S. & Pedersen, M.I. (2001). Estuarine

predation on radiotagged wild and domesticated sea trout

(Salmo trutta L.) smolts. Ecology of Freshwater Fish 10, 177–183.

/6/: Jepsen, N, Sonnesen, P., Klenke, R. & Bregnballe, T. (2010).

The use of coded wire tags to estimate cormorant predation

on fish stocks in an estuary. Marine and freshwater Biology 61,

320-329.

/7/: Hald-Mortensen, P. (1994). Danske skarvers fødevalg i

1980-erne, 118 s. Skov- og Naturstyrelsen, Miljøministeriet.

/8/: Hald-Mortensen, P. (1995). Danske skarvers fødevalg i 1992-

94, baseret på analyser af gylp fra 23 forskellige kolonier samt

2 overnatningspladser. 418 s. Skov- og Naturstyrelsen, Miljø- og

energiministeriet.

/9/: Sonnesen, P. (2007). Skarvens prædation omkring Ringkø-

bing Fjord – en undersøgelse af sammenhænge mellem føde-

valg og fiskebestandenes sammensætning. Århus Universitet/

DTU Aqua Specialerapport.

/10/: Jepsen, N, Sonnesen, P., Klenke, R. & Bregnballe, T. (2010).

The use of coded wire tags to estimate cormorant predation

on fish stocks in an estuary. Marine and freshwater Biology 61,

320-329.

/11/: Thomsen, D. (2013). Migration og overlevelse af smolt i Sylte-

made og Storå. Rambøll rapport.

/12/: Boel, M. (2012). Life history types and strategies. Case studi-

es on brown trout and alewives, involving physiological differen-

ces and interspecific interactions. PhD-thesis, DTU Aqua, pp 133.

/13/: Bregnballe, T. & Eskildsen, J. (2010). Den danske ynglebe-

stand af skarver 2010. Nyhedsbrev, DMU/DCE.

/14/: Bregnballe, T. (2012). http://www.dmu.dk/dyrplanter/dyr/

skarv_-_udvikling_i_bestande/

/15/: Hald-Mortensen, P. (2005). Skarvernes Fødevalg ved Hirs-

holmene i årene 2001-2003. http://www.sns.dk/publikat/2001/

hirsholmen_skarv_2001_2003.pdf

/9/: Steffens, W. (2010). Great Cormorant – substantial danger to

fish populations and fishery in Europe. Bulgarian Journal of Agri-

cultural Science, 16, 322-331.

I Danmark, såvel som andre Europæiske lande, er der talrige indikationer på at skar vernes prædation har været kri -

tisk for stallingebestandene. En total fredning på stallinger har i Danmark ikke hjulpet på, at bestandene i undersøg te

vandløb stadig t viser ekstremt høje dødligheder og at ar ten i flere vandløb er akut truet. Foto: Torben Berg Sørensen

var det ikke, det ﬁskede som det skulle, men al-

ligevel fangede vi på hele strækket kun 7 stallin-

ger og ganske få yngre ørreder og ellers intet. Det

var meget overraskende, at der kunne være så få

ﬁsk. Vi talte med en lodsejer, der fortalte at der

om sommeren jævnligt blev observeret skarver i

vandløbet, men at de blev set hver eneste dag i vin-

terperioden.

Prædation i søer

Trods det faktum, at der er en del skarvkolonier

og rastepladser i og ved danske søer, har man hid-

til ikke ment at skarvprædation spillede en stor

rolle for ﬁskene i søerne. Baseret på svenske un-

dersøgelser, var der en generel opfattelse af, at

skarverne i søerne mest spiste små fredﬁsk (skal-

ler) og derfor faktisk kunne gavne miljøtilstanden

i søen og fremme bestandene af rovﬁsk – i stil med

biomanipulation, hvor man med garn blandt an-

det fjerner ﬁskearter, som lever af dyreplankton.

Nyere undersøgelser i Sverige og USA, tyder dog

på, at skarverne kan have en betydelig negativ

indﬂydelse på bestanden af især aborre og sand-

art. I Danmark har der ikke været udført decide-

rede undersøgelser af skarv-prædation på sø-ﬁsk,

men i forbindelse med omfattende undersøgelser

af vandringsadfærden af PIT-mærkede ﬁsk i ﬂere

M&V

: :

TEMA: SK ARvEN Og FISKEBESTANDENE

danske søer, har vi fået ganske unikke og solide

resultater, som viser hvor stor en del af ﬁskene, der

ender som skarvføde. Disse resultater, der stadig

er under bearbejdning, viser en forbavsende høj

prædation på især aborre og gedde. I modsætning

til hvad der ellers er fundet (ved hjælp af langt me-

re usikre metoder), viste det sig, at skarverne især

spiste en stor andel af de større rovﬁsk. Det var

altså ikke bare små aborrer og gedder, der blev

spist, men i høj grad også de større individer. Det

betyder, at ideen om skarven som positiv bioma-

nipulator i de eutrofe og dermed uklare søer, ikke

holder, snarere tværtimod.

Konklusion

Den store tæthed af skarver, der har været i Dan-

mark i de seneste 20 år, har medført ændringer i

ﬁskebestandene. Den mængde ﬁsk, skarverne fjer-

ner fra økosystemet hvert eneste år, kan ikke blot

kompenseres naturligt. Det betyder, at der alt an-

det lige, er færre ﬁsk til rådighed for andre præ-

datorer, herunder mennesket. De cirka 9.000 tons

ﬁsk, skarverne spiser hvert år, overgår sandsynlig-

vis mængden af ﬁsk, der fanges af mennesker langs

kysten samt i søer og åer. Skarvernes fødeindtag

er så stort i forhold til den vilde ﬁskeproduktion,

at der bliver ikke noget overskud tilbage at høste

for andre. På baggrund af DTU’s og udenlandske

undersøgelser, er jeg ikke i tvivl om at skarven lige

nu er den vigtigste, negative bestandsregulerende

faktor for nogle af vore vigtigste ferskvandsﬁsk.

Det gælder for laks, bækørred og stalling i man-

ge vandløb. Vi har intet bevis for, at skarven har

udryddet hele lokale ﬁskebestande, men desværre

er det nu en reel risiko for stallingebestandene i

Storå-systemet og Kongeåen, samt for den truede

snæbel i Varde og Ribe Å. Der er heller ikke tvivl

om, at skarven i de seneste år har spist sig ned gen-

nem fødekæden på kysten og derved mange steder

fjernet grundlaget for gode bestande af kystnære,

ikke pelagiske ﬁskearter.

Er lere undersøgelser nødvendigt

Det er altid fornuftigt at forsøge at få bedre og

ﬂere resultater med henblik på at kunne forvalte

bestandene på et sikkert videnskabeligt grundlag.

Men på et tidspunkt kommer det stadige krav om

bedre og mere dokumentation fra visse interessen-

ter til at fremstå som en metode til at undgå hand-

ling og dermed at gøre noget ved problemet. Det

er min vurdering, at skarvens negative påvirkning

af lakse- og havørred bestandene gennem præda-

tion af smolt, er veldokumenteret. Ligeledes er der

ingen grund til at tvivle på, at skarvprædationen

i vandløb om vinteren yderligere forstærker dette

TEMA: SK ARvEN Og FISKEBESTANDENE

: :

M&V

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

ligner skarvbid. Og fundet af en radiosender i

2002 fra en gedde på 47 cm ved en skarvrede på

Olsens Pold i Ringkøbing Fjord /2/ viser, at skar-

ven tager overraskende store ﬁsk.

søgelse i 2007 blev der til sammenligning fundet

stallinger på 17 af 61 stationer, ofte i pæne antal

og i mange størrelser /4/.

Færre ynglende skarver

Stallingens nedtur

Danmarks Center for Vildlaks udførte i oktober

2009 en bestandsundersøgelse af stalling i øvre

Omme Å for Vejle Kommune. Her fandt man en

bestand på 41 stallinger pr. 100 meter vandløb,

heraf over halvdelen 1�½-års stallinger, hvilket

lovede godt for kommende års gydebestand. Da

undersøgelsen blev fortsat i 2010, også i okto-

ber, var resultatet nedslående. Stallingbestan-

den var reduceret til 2 % af, hvad den var året

før, knap 1 stalling pr. 100 meter vandløb /3/.

Konklusionen på resultaterne blev, at den hårde

vinter havde resulteret i et stort prædationspres

på stallingen, som gennem sin meget åbenlyse til-

stedeværelse i vandløbene, var et lettilgængelig

bytte for rovfugle og pattedyr som eksempelvis

skarv og odder. Odderen har dog formentlig også

jaget i åen i de foregående år, hvorimod skarven

som noget nyt blev truffet langt oppe i åerne i

vinteren 2009-2010. Derfor er det nærliggende

at konkludere, at den store dødelighed skyldes

skarvprædation.

En lignende DCV-undersøgelse, udført for

Ringkøbing-Skjern Kommune, af ﬁskebestande-

ne i Hover Å, et tilløb til Stadil Fjord som via

Von Å løber i Ringkøbing Fjord, viste den samme

negative udvikling. I 2009 var der en meget ﬁn

bestand af både stallinger, strømskaller, bækør-

reder og laks, mens der i 2010 blev registreret en

stor tilbagegang for alle arter, værst for stallinger

og strømskaller.

Ved en undersøgelse af lakseyngel i Skjern

Å-systemet i august-september 2010, udført af

DCV, blev der kun fanget i alt tre stallinger på

61 stationer i å-systemet. Ved en lignende under-

Siden 2009 er antallet af ynglende skarv i Ring-

købing Fjord faldet fra 1.834 par til 1.061 par /5/.

Denne nedgang skyldes formentlig en kombination

af fødeknaphed, da ﬁskebestandene i både fjord

og åer har været små og/eller utilgængelige i vin-

terperioderne, samt regulering af skarverne gen-

nem jagt og oliering af æg på poldene på fjorden.

I de seneste ﬁre år er 90-95 % af skarvæggene ved

Ringkøbing Fjord blevet olieret. Men den mindre

ynglebestand har ikke medført en mindre prædati-

on på ﬁskene i vandløbene, som dokumenteret ved

bestandsanalyserne – se forrige afsnit.

Beretninger fra Skjern å

Fire brugere af åen giver i det nedenstående beret-

ninger om deres erfaringer med skarv ved Skjern Å

og deres holdninger til den fremtidige forvaltning

af skarvbestanden.

kelte fugle og også ﬂokke, men ikke i et om-

fang, der var alarmerende, på nær lige omkring

punktudsætningerne. Men det ændrede sig i vin-

teren 2009-2010: Vinteren var den første af ﬁre

hårde vintre i streg, og vi så virkelig mange skar-

ver i åen, både i forbindelse med indfangning af

moderﬁsk, men også i forbindelse med diverse

ﬁskeundersøgelser og vores almindelige færden

ved åerne. Jeg husker, at vi i oktober 2009, i for-

bindelse med en ﬁskeundersøgelse i Venner Å (til-

løb til Ringkøbing Fjord), fandt en ﬁn og varieret

ﬁskebestand. Da vi igen var i åen i marts for at

fjerne undslupne regnbueørreder ved elﬁskeri for

veterinærdirektoratet, var åen faktisk ﬁsketom.

Næsten alle ﬁsk over 10 cm. var væk: Strømskal-

ler, ørreder, alt! Vi havde en lignende oplevelse i

Vorgod Å. Her havde vi foretaget en stallingun-

dersøgelse i maj 2009, og da vi kom igen i maj

2010, var den ﬁne ﬁskebestand, vi havde registre-

ret i efteråret, voldsomt decimeret, og vi fangede

kun tre stallinger på ﬁre timers elﬁskeri fra båd.

Mest skræmmende var det, at de 1-års laks, vi

havde udsat i marts-april, godt én måned før, nu

var at ﬁnde i et rystende lavt antal.

Skjer nådalens jægersammenslutning har ef ter tilladelse fr a Natur-

st y relsen reguleret et mindre ant al skar ver i og ved vandlø bene i

Skjer n å - systemet. Foto: Ole Lembcke

SØREN LARSEN, BESTYRELSESMED-

LEM I SKJERN Å SAMMENSLUTNINGEN

(SÅS), FORMAND FOR FISKEPLEJEN I

SÅS SAMT FISKEMESTER PÅ DANMARKS

CENTER FOR VILDLAKS I SKJERN

Den første gang, jeg begyndte at opfatte skarv som

et problem i selve Skjern Å, var sidst i 90’erne i for-

bindelse med de såkaldte mundings- /smoltudsæt-

ninger af ørreder, som vi stadig foretog dengang.

Vi oplevede, at en enkelt eller to skarver indfandt

sig umiddelbart efter, at vi havde udsat store an-

tal 1-års ørreder ved broerne på det nederste af

Skjern Å. Enkelte ﬁskende skarver var ikke noget

problem, men på vej retur til ﬁskeopdrættet på

Ånumvej, blot 3-4 timer senere, så vi, at 200-300

skarver lå og ﬁskede ved en af udsætningsstatio-

nerne, hvilket naturligvis har resulteret i en meget

høj dødelighed for de udsatte ørreder. For at undgå

denne uheldige situation ansøgte vi i SÅS om til-

ladelse til at bortskræmme skarv i forbindelse med

udsætningerne i foråret. Tilladelsen blev givet, og

Sammenslutningen investerede i en skræmmepi-

stol, som blev ﬂittigt brugt de kommende år. Der

blev nogle år senere givet tilladelse til at skyde et

mindre antal skarver ved mundingerne i Ringkø-

bing Fjord. Herefter oplevede vi, at enkelte fugle

søgte længere op i Skjern Å og ﬁskede på de stræk-

ninger, hvor vi udsatte laks, og vi ﬁk så tilladelser

til at skyde 20-30 skarver på strækningen fra Rind

Å-Forvirringen til Ringkøbing Fjord.

lig sammen med muligheden for at regulere og

bortskræmme i perioden uden for en evt. jagtsæ-

son, hvor vi har smoltnedtræk i åen. Skarven er

en fantastisk fascinerende fugl, som selvfølgelig

skal også være ved åerne i perioder, det skal bare

være i et rimeligt antal.

Fiskebestandene er stadig små

I juni i år (2013) udførte vi en ﬁskeundersøgelse i

Skjern Å for Herning Kommune for at registrere

tilstedeværelse af havlampretter på strækningen

Rind Å-Forvirringen til Sdr. Felding. Der var en

del lakseyngel på gyde – og opvækstområderne,

men der var stadig meget få ﬁsk over 15 cm, i alt

så vi kun tre stallinger på strækningen, hvor der

tidligere år har været ﬁnt besat med stallinger.

Det ser altså desværre ikke ud til, at de statio-

nære ﬁskebestande i åen, især stalling og bækør-

reder, er kommet op i antal endnu.

PETER NISSEN, TIDL. FORMAND FOR

SKJERN ÅDALENS JÆGERSAMMENSLUT-

NING

Skjernådalens Jægersammenslutning har siden

2002 reguleret skarv ved Ringkøbing Fjord og

Skjern Å. I 2003-2004 blev 20 skarver skudt ved

Skjern Å og sendt ind til Danmarks Fiskeriunder-

søgelser i Silkeborg, hvor man bl.a. ville undersø-

ge maveindholdet fra disse til en undersøgelse af

skarvens fødeemner ved Ringkøbing Fjord. Jæ-

gernes skarvregulering gennem årene blev udført

for og med gruppen omkring den danske skarv-

forvaltningsplan, og jægerne indrapporterede de-

res opgørelser til DMU. De skarvaktive jægere

i jagtsammenslutningen ved Skjern Å bestod af

en mindre gruppe, som også havde stangﬁskeriet

som hobby. Jeg koordinerede gruppen, som skød

skarver i udpegede områder på Naturstyrelsen

jord indenfor jagtsæsonen, og i marts-april, om-

kring smoltnedtrækket, måtte gruppens medlem-

mer skyde på alle Naturstyrelsens jagtarealer ved

Skjern Å. I dag regulerer vi skarv under Skjern Å

Sammenslutningens tilladelse.

Skarvens rolle

Jeg er personlig overbevist om, at det er skarven,

der er hovedårsagen til de ekstremt lave ﬁskebe-

stande i Skjern Å-systemet i dag. Godt nok har

de forbedrede forhold i og omkring Skjern Å-

systemet formentlig betydet, at vi har fået ﬂere

oddere, og vi ser da også ofte ﬁskerhejre og stor

skallesluger på rov ved/på åen, men den ret vold-

somme vinter- og forårstilstedeværelse af skarv i

både store og små vandløb i å-systemet har været

så overvældende, at skarven i mine øjne må være

den ansvarlige. Jeg har sågar set skarv, der gik

rundt på lavvandede gydebanker og ﬁskede med

hovedet ind under ranunkelbuske efter de ret små

ﬁsk, som ville kunne beﬁnde sig dér.

Regulering af skarv

Jeg ser skarven som et intelligent dyr, de er gode

til at jage ﬁsk, og de kan arbejde sammen i ﬂok.

Og så kan de tage ret store ﬁsk: Personligt ople-

vede jeg en skarv som gylpede en gedde på 41 cm

op, efter at den var blevet skudt. Skarvene spiser

rigtig mange ﬁsk fra åerne og er skyld i ﬁskebe-

standenes voldsomme nedgang, og derfor skal de

TEMA: SK ARvEN Og FISKEBESTANDENE

: :

M&V

Danmarks Center for vildlaks har ved f lere undersøgelser konst a -

teret et dr astisk fald i st allingebest anden i Skjer n å - systemet. I

for bindelse med undersøgelser ne er der blevet obser veret mange

f isk med sår, der minder om bid fr a skar v. Foto: Daniel Lind vig

Regulering af skarv

Den første kolde vinter

Vi oplevede egentlig ikke dengang skarvens til-

stedeværelse som et stort problem, vi så da en-

Jeg mener, at det næste skridt i bestræbelserne

på at holde skarven på et rimeligt niveau ved åer-

ne, er en regulær jagttid på skarven. Selvfølge-

M&V

: :

TEMA: SK ARvEN Og FISKEBESTANDENE

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

reguleres endnu hårdere. Både ved bortskydning

men også ved endnu hårdere regulering på poldene

i fjorden, så vi kan få ﬁskebestandene i åerne op

på fode igen.

OLE LEMBCKE, KASERNEMESTER I BOR-

RISLEJREN

I Borris skydeterræn er der specielt fokus på stal-

lingbestanden i Omme Å. Derfor søgte vi, med

stallingen som hovedargument, allerede tilbage i

år 2003 om tilladelse til at bortskræmme og re-

gulere antallet af skarv i Omme Ådal. Vi deltager

i ophjælpningsarbejdet omkring laksebestanden i

Skjern Å-systemet, og sælger også ﬁskekort til Om-

me Å. Derfor bliver jeg personligt ærgerlig, når jeg

ser store skarvﬂokke ligge i åen og jage rundt ef-

ter 1-års laks af den oprindelige laksestamme, som

bl.a. vi og SÅS har gjort meget for at få tilbage i

vores vandløb, som en stor og robust bestand.

vi op til i alt 10 skarv på en aften. Herefter bruger

vi gerne skræmmeskud, såfremt der bliver ved med

at komme ﬂere ind. Vi er i øvrigt ikke de eneste,

som regulerer skarv i området. Havørnene, som

yngler i Borris Skydeterræn, er også efter skarven

og sætter dem meget gerne til livs. Det ses tydeligt,

at skarverne er skrækslagne for havørnene. Hvis en

havørn kommer i nærheden af et skarv-vinterrast

letter hele ﬂokken med det samme, ørnen bliver

opdaget.

Når skarven hen på efteråret begynder at ind-

ﬁnde sig i ﬂokke, ansøger vi digitalt om lov til re-

gulering, og det er egentligt blevet en ret ukompli-

ceret proces med tiden. Tilladelsen ligger normalt i

postbakken inden for 2-4 dage. Vi har mange lods-

ejertilladelser langs åen, således har vi stationer for

ca. hver 6-7 km.

Skarvjagt

Vi har normalt 12-13 jægere, som regulerer skarv

under SÅS’ tilladelse. Kommunikationen foregår

mellem jægerne således, at der via mail, sms eller

pr. telefon gives besked, når skarverne indﬁnder

sig ved åen for alvor. Løbende bliver jeg informeret

om, hvor mange skarver, der bliver skudt. Dermed

kan vi undgå at overskride tilladelsens maksimum

og nå at ansøge om yderligere regulering i sæso-

nen, hvis dette vurderes nødvendigt.

Vi bruger mange skræmmeskud, cirka 2 ud af 3

af mine skud er skræmmeskud. Skræmmeskud er

effektive, såfremt skarverne er inden for cirka 100

meter. Er de inden for skudhold, og man får ned-

lagt en eller to skarver i en ﬂok, ændrer skarverne

hurtigt adfærd.

I 2010 skød sammenslutningens jægere cirka 90

skarver ved åen, derudover véd vi, at der ved dam-

brugene blev skudt mindst lige så mange. For 2012-

2013 blev der givet tilladelse til at regulere 60 skar-

ver i perioden 11. oktober 2012 til 30. april 2013.

Da de 60 skarver allerede var bortskudt næsten in-

den smoltnedtrækket begyndelse, søgte SÅS og ﬁk,

tilladelse til at bortskyde yderligere 30 skarver.

Fortsat regulering

Borrislejren har netop fået ny Naturplan, og vi vil

fortsat søge om at få lov til at regulere skarven, når

vi synes, der er for mange. Ikke fordi vi har noget

i mod skarven som sådan, men for at forsøge at

skåne de sårbare stalling-, lakse- og ørredbestande

i Omme Å.

Ef ter de kolde vintre i 20 09/2010 blev der obser veret en massiv

øgning i ant allet af skar ver i Skjer n å - systemet.

Skarv i Borris skydeterræn

I 2003 ﬁk vi så i Borrislejren tilladelse til at regu-

lere 10 skarver, og vi har søgt om regulering hvert

år siden. Den første vinter var meget kold, fjorden

lukkede til og selv Skjern Å var pakket med is op til

hovedvejen mellem Skjern og Tarm. Der var ﬂere

skarver på jagt i Omme Å end normalt, formentlig

fordi der var is-lukket mange andre steder. I 2007

observerede vi så, at vinterskarvene begyndte at

natteraste i høje bævreasp ved åen, og i årene ef-

terfølgende blev det mere permanente vinterraste-

pladser for skarvene. Således har der i sidste 4-5

vintre været tre steder på lejrens område, hvor

skarvene har haft fast natterast om vinteren. Først

var der 10-20 skarver pr. rastested, men efterhån-

den kom der ﬂere hundrede. Mange af dem søgte

selvfølgelig føde uden for Borris Skydeterræn, men

især ved Vestbroen over Omme Å kan man se dem

jage vinter og forår på de meget produktive gyde-

og opvækstområder, som ﬁndes for lakseﬁskene

dér. Jeg har også set ﬂokke ligge og ﬁske stationært

på heltstimer, hvor det var tydeligt, at skarvene gik

metodisk og koordineret til værks. Jeg har mange

gange oplevet, at skarvene har gylpet ﬁsk op, når

de er blevet skudt eller er lettet fra vandet. Som of-

test er det strømskaller, der har været på menuen,

men også små ørreder og laks. Den største ﬁsk, jeg

har set komme ud af en skarv, var en havørred på

40 cm.

HENRIK JENSEN, FORMAND FOR SKJERN

Å SAMMENSLUTNINGEN

Indtil 2009 var konﬂikter med skarv noget, der

hørte til ude på fjorden og ved mundingerne, hvor

vi i SÅS vidste, at ca. halvdelen af laksesmoltene

gik tabt i forbindelse med deres vandring mod ha-

vet. Den første isvinter i 2009-10 ændrede dog på

dette, da vi forholdsvis langt oppe i åerne, bl.a.

ved Sdr. Felding, begyndte at se skarven fouragere

meget aktivt. Det startede med én eller to skarver,

dette blev snart til ti, senere kom ﬂokke på op til

150 skarver og ﬁskede i åen. Selv inde i Sdr. Fel-

ding By blev der set fouragerende skarv. Dette stod

på hele vinteren. Der var en stærk mistanke om,

at en stor koncentration af undslupne regnbueør-

reder fra et af dambrugene ved Skjern Å i høj grad

var med til at trække skarver til åen i stort antal i

2009-10. En stor ﬂok skarver natterastede således

i en periode i nogle høje træer opstrøms Vinbæk-

kens udløb.

Fremtidig regulering af skarv ved Skjern å

Jeg mener ikke, der skal være fast jagttid på skar-

ven. Det er bedre med reguleringstilladelser, såle-

des, at vi kun agerer, når der er et behov. Skarven

skal jo også være her i Danmark, vi vil blot gerne

kunne ændre deres adfærd, så de kun i meget be-

grænset omfang ﬁndes i vores vandløb, og dermed

ikke truer vores sårbare ﬁskebestande. Dog kan

man diskutere, hvorvidt det er hensigtsmæssigt

med en skarvkoloni på Olsens Polde, hvor over

2000 par har ruget på olierede æg. Disse fugle

beskatter ﬁskebestandene i en unødig grad.

Skarvens adfærd ved åen

Mange af skarverne, som er her i Vestjylland i vin-

ter og forår, har specialiseret sig i at jage i åerne.

Værst er det især, når fjorde og søer har været is-

dækkede, og fuglene mangler føde. Det er mit ind-

tryk, at de fugle, der ses sidst på vinteren er yng-

lefugle, da de ikke er så sky i starten af deres an-

komst. Disse holder dog nok mest til ude vestpå,

hvor de formentlig ﬁsker på smelt og nedstræk-

kende smolt.

Når skarven fouragerer i åen, ses de i høl-

ler samt på de rolige strækninger, hvor stimer af

strømskaller, større bækørreder og stallinger ofte

står. Specielt stallingerne er meget udsatte, pga. de-

res adfærd, de står ofte stationært midt i åen uden

noget skjul. Ellers bevæger de sig nedover strygene

og de hurtigstrømmende partier på åens forløb,

hvor de mindre strømvandsﬁsk står. I de skarvma-

ver, jeg har kigget på, har jeg fundet både strøm-

skaller, stalling (den største ca. 35 cm), 1-års laks,

gedder (også over 40 cm) og ål. Alle ﬁsk har været

over 10 cm lange. Jeg er ikke i tvivl om at skar-

verne gerne binder an med endnu større ﬁsk, vi ser

både havørreder og grilselaks med det karakteristi-

ske skarvhak i den ene side.

Referencer

/1/ Baktoft, H., Koed, A. & Glüsing, H. (2005). Fisk. – I: Andersen,

J.M. (Red.): Restaurering af Skjern Å. Sammenfatning af over-

vågningsresultater 1999-2003. Danmarks Miljøundersøgelser. –

Faglig rapport fra DMU 531: 63-70.

/2/ Iversen, K. (2004). Adfærds- og fødeundersøgelse af adulte

gedder (Esox lucius L.) fra Hestholm Sø samt

vurdering af geddernes betydning for smoltudtrækket i Skjern

Å-systemet. Specialerapport fra Århus Universitet og Danmarks

Fiskeriundersøgelser.

/3/ Iversen, K. (2010). Stallingundersøgelse i Omme Å. Rapport

udarbejdet for Vejle Kommune.

/4/ Iversen, K. (2010). Lakseyngelundersøgelse i Skjern Å syste-

met 2010. Rapport udarbejdet for Kommunerne ved Skjern Å-

systemet.

/5/ Bregnballe, T. & Therkildsen, R. (2012). Danmarks ynglebe-

stand af skarver i 2012. Notat fra DCE – Nationalt Center for Miljø

og Energi.

Tilladelse til skarvregulering

Da vi i sammenslutningen kædede de mange skarv

sammen med de første alarmerende meldinger fra

DCV’s elﬁskeri i vinteren 2009-10, søgte vi om

lov ved Naturstyrelsen til at regulere skarven ved

Skjern Å fra Hyttens Dambrug ved Sandfeld-Hes-

selvig til åens udløb for at beskytte ﬁskefaunaen i

åen. Her blev der lagt vægt på at beskytte stallin-

gen, samt laks og ørred på deres opvækstområder

og i forbindelse med smoltnedtrækket. Tilladelsen

blev givet i medfør af vildtskadebekendtgørelsen,

bl.a. under forudsætning af at:

• Lodsejerne havde givet tilladelse dertil

• Reguleringen blev foretaget af myndige over

18 år med jagttegn

• Jagtloven overholdes

• Antallet af regulerede skarv blev indberettet

efter bekæmpelsesperiodens ophør.

Skarvjagt

Vores metode ved bortskydning af skarv er at

tage ud nær rastepladserne et par timer før mør-

kets komme. Der afventer vi så, under god sløring,

skarvernes tilbagekomst. Det er klart mest effek-

tivt at skyde fugle, som kommer i de store ﬂokke,

idet resten af ﬂokken hurtigt stiger og ofte ikke ses

i en til ﬂere uger efter. Hvis vi er ﬂere afsted, skyder

M&V

: :

TEMA: SK ARvEN Og FISKEBESTANDENE

: :

M&V

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

SMOLTUDTRÆK OG

SKARVPRÆDATION

I SYLTEMADE Å

Tekst

: :

Dennis Søndergård

Thomsen, Rambøll

Danmark A/S; jan

Hald Kjeldsen, Hav-

ørred Fyn, Martin

jensen, Havørred Fyn

Havørred Fyn har i 2010 og 2011 foretaget en undersøgelse af migration og overle -

velse af udsatte molt i Syltemade å på Sydfyn. Resultaterne dokumenterer, at mellem

15 og 32 % af de udsatte smolt når ud i Svendborg Sund. Et andet resultat er, at nogle

af de udsatte smolt forsvinder fra vandløbet uden at nå i havet. ved hjælp af moderne

teknologi blev det bevist, at de lokale skarver har fourageret i åen.

Da de mange smolt forsvandt fra Syltemade å, blev disse to kandidater bragt på banen. Men kun den

ene var skyldig. Foto: Steffen Or tmann

Miljøprojektet Havørred Fyn udsætter hvert år ca.

365.000 ørredsmolt i de nedre dele af vandløbene

på Fyn, Langeland og Ærø. Formålet med udsæt-

ningerne er at bidrage til et godt ﬁskeri langs ky-

sterne, og at bestanden af havørreder på længere

sigt kan blive selvreproducerende. Samtidig sæt-

tes der i forbindelse med ﬁskeplejen et antal yngel,

�½-års og 1-års ørreder samt smolt ud for at støtte

produktionen i de fynske vandløb. Denne udsæt-

ning er vurderet på baggrund af vandløbenes fort-

løbende produktionskapacitet. Det vil sige, at der

udover en kraftigt stigende naturlig produktion i

vandløbene udsættes en mængde smolt.

Tidligere forsøg har vist, at udsatte ørreder i

varierende grad bidrager til sportsfiskeriet, men

Havørred Fyn har ønsket et målrettet studie på

fynske udsætninger. Undersøgelsen her er med

andre ord en stikprøve. Som følge af Havørred

Fyns deltagelse i Living North Sea-projektet un-

der Interreg IVB North Sea Region-program-

met i perioden 2009-2013 blev det økonomisk

muligt at foretage en undersøgelse af migration

og overlevelse af udsatte smolt i Syltemade Å på

Sydfyn i samarbejde med DTU Aqua og Fyns

Laksefisk.

Udsætning af smolt udgør en del af den sam-

lede årlige økonomi for Havørred Fyn, og det er

derfor relevant at kende resultaterne af de fore-

tagne udsætninger for at sikre den bedst mulige

praksis i forbindelse med udsætningerne.

Bemærk, at de udsatte ørreder i artiklen be-

nævnes ”smolt”, men at der ikke er vished for at

samtlige ørreder i de foretagne udsætninger rent

faktisk er i en fysiologisk tilstand, som er kende-

tegnende for ørreder i deres ”smoltvindue”.

Smolt

Ef ter klækning lever ør red y nglen t y pisk

1- 3 år i fersk vand, før en del af dem un -

der går en f ysiologisk for andring, kend t

som ”smoltif ikation”. Under smoltif ikatio -

nen, som sker i det tidlige for år, under-

går ør red y nglen en række mor fologiske,

f ysiologiske, met aboliske og biokemiske

for andringer, der g ør dem i st and til at

leve i salt vand. Mor fologisk kan smol -

tif ikationen ses ved, at ør reden ændrer

kropsfor m og bliver mere torp edofor met,

ligesom den bliver blank. Smoltif ikatio -

nen i fersk vand g ør ør reden til en fuld

f unk tionel salt vandsf isk /1/

Mærker

D e anvend te mærker kan ses her:

www.fiskepleje.dk/raadgivning /fiskemaerker

Antennest ationen i Syltemade å registredede, hvor mange smolt der passerede ud mod salt vand. Da en stor del af

smoltene ikke passerede, blev fokus ret tet på de lokale skar vkolonier.

M&V

: :

TEMA: SK ARvEN Og FISKEBESTANDENE

: :

M&V

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Figur 2

// O versig tskor t over Syltemade, Brændegård Sø og Nør resø.

Mindst 30 % af de udsatte smolt endte deres dage i maverne på skar verne fra de lokale skar vkolonier. Foto: Steffen Or tmann

Formålet med undersøgelsen var at opnå

større viden om de udsatte smolts migration og

overlevelse i både vandløb og hav. Ved at anven-

de mærkning med Carlinmærker og PIT-mærker

ville undersøgelsen kunne give en øget viden om:

• smoltens umiddelbare adfærd, overlevelse

og migration i vandløbet, og

• smoltens migration og overlevelse i det ma-

rine miljø.

Pitmærkningen og den opsatte antennestation

vil kunne give viden om smoltens umiddelbare

migration og overlevelse i selve vandløbet. An-

tagelsen har været, at smolt hurtigt vil trække til

havs, og at der vil være et tab i denne fase på

grund af prædation, stressrelaterede faktorer, og

at der ikke er nogen indbyrdes konkurrence mel-

lem de udsatte ﬁsk. Ydermere giver mærkningen

mulighed for at vurdere mængden af ﬁsk, som

vender tilbage til vandløbet.

Mærkning af smolt med Carlinmærker giver

mulighed for at opnå viden om overlevelse og mi-

grationsmønstre i det marine miljø. Tidligere un-

dersøgelser har vist, at havørreder opholder sig i

relativ nærhed til de vandløb, de er udsat i, men

at de også kan tilbagelægge større afstande i lø-

bet af deres opvækst. Størrelsen af de genfangede

ﬁsk kan give viden om tilvæksten i havet, og an-

tallet kan give et ﬁngerpeg om, i hvilket omfang

udsætningerne bidrager til ﬁskeriet.

spærring ved Vester Mølle, som forhindrer op-

strøms migration i vandløbet.

Ca. 800 m fra udløbet i Svendborg Sund blev

der placeret en antennestation, som bestod af tre

antenner, der registrerede pitmærkede smolt og

en datalogger, hvorfra data blev sendt til DTU

Aqua, som løbende kunne følge registreringer af

mærkede smolt.

Undersøgelsen viste, at udtræksprocenterne i

2010 og 2011 var på henholdsvis 32 og 15 %.

(en smolt blev betragtet som værende vandret til

havs, når den har passeret antennestationen).

Langt hovedparten af de smolt, som vandre-

de til havs, gjorde det umiddelbart eller kort tid

efter udsætning, ligesom den altovervejende mi-

gration fandt sted i døgnets mørke timer.

Der blev ad ﬂere omgange elektroﬁsket i Syl-

temade Å for at se, om det manglende udtræk

af smolt skyldtes, at smoltene var blevet tilbage

i vandløbet i stedet for at trække til havs. Men

dette var ikke tilfældet, idet vandløbet bare få

måneder efter udsætning var næsten ﬁsketomt

(hvilket skal ses i lyset af, at den samlede årli-

ge udsætning i Syltemade Å er på over 39.000

smolt).

I skrivende stund er der foreløbigt modtaget

to indsendte Carlinmærker fra fangster i salt-

vand, som stammer fra udsætningerne i 2010 og

2011.

2953 smolt blev mærket i 2010

Registreret på antenne

963

Ædt af skarv

339

Procentfordeling

35 %

NEJ

624

65 %

684

34 %

NEJ

1990

NEJ

1306

66 %

Mærkning

Mærkning af smoltene blev i 2010 og 2011 fore-

taget på Fyns Lakseﬁsk i Odense, hvorefter de

blev transporteret til udsætningslokaliteten i

Syltemade Å. I 2010 og 2011 blev henholdsvis

2.953 og 2.951 smolt pitmærket. Desuden blev

ca. 7.000 smolt mærket med Carlinmærker i de

to år. Smoltene blev udsat i Syltemade Å ca. 3,8

km fra udløbet i Svendborg Sund. Umiddelbart

opstrøms udsætningslokaliteten ﬁndes en total-

2951 smolt blev mærket i 2011

Registreret på antenne

459

Ædt af skarv

117

Procentfordeling

26 %

NEJ

342

74 %

615

25 %

NEJ

2492

NEJ

1877

75 %

Mærkede isk

2010

2011

Mærkede isk

2953

2951

Antal isk registreret (31.3-1.6)

944

448

Udtræksprocent

Ta bel 2

// Andelen af smolt op - og nedstrøms

antennest ationen, som i henholdsvis 2010 og

2011 blev æd t af skar ven. Tallene er mini -

mumsestimater.

Ta bel 1

// Procent vise ud træk af smolt i Syltemade å 2010 og 2011

M&V

: :

TEMA: SK ARvEN Og FISKEBESTANDENE

: :

M&V

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

forhold og skjulesteder. Det kunne ved tilsyn

konstateres, at smolten stod i fremme i stimer

i strømmen og kun i mindre grad reagerede på

forstyrrelser.

Resultaterne viser, at der var en forskel på an-

delen af ﬁsk, der blev spist i henholdsvis 2010

og 2011, hvor henholdsvis mindst ca. 35 % og

25 % af de pitmærkede ﬁsk, der havde passe-

ret antennen, blev spist. Som udgangspunkt ville

man forvente, at større ﬁsk havde en bedre chan-

ce for at undslippe prædatorer som skarv, men

dette er ikke tilfældet i vores undersøgelse. Den

viste, at de større ﬁsk havde større sandsynlig-

hed for at blive spist. En tidligere undersøgelse

fandt, at blandt vilde og udsatte smolt var der en

større prædation fra skarv på mindre smolt /2/.

Forskellen kan skyldes, at de mærkede ﬁsk var

større end gennemsnittet.

Undersøgelsen her, som forholder sig til ét

vandløb, viser at der skete en tydelig prædation

på smolten i selve Syltemade Å. Det ser vi i det,

at der både i 2010 og 2011 blev spist et større

antal smolt i vandløbet i forhold til de smolt, der

havde passeret antennen. Dog var den relative

andel ens opstrøms og nedstrøms antennestatio-

nen. Spørgsmålet er, om prædationen fra skarv

kunne have været mindre, hvis smolten, i lighed

med tidligere praksis, var blevet udsat umiddel-

bart inden udløbet i havet. En anden undersø-

gelse i Horsens Fjord har vist, at 65 % af både

de mærkede vilde og udsatte smolt blev spist af

skarv inden for ﬁre uger /2/. De første to dage

efter, at smolten var trukket til havs, skete der

en betydelig prædation af både de vilde og ud-

satte på mellem 20 og 34 %. Der synes derfor

ikke at være et belæg for at tro, at en udsætning

umiddelbart inden udløbet af Syltemade Å ville

afhjælpe omfanget af prædation fra skarv.

Efter at en smolt migrerer til havs, kan der

være en periode, hvor den er påvirket af skiftet

fra ferskvand til saltvand. I denne periode sker

der en såkaldt osmoregulatorisk tilpasning, hvor

ﬁsken kan have nedsatte funktioner, der betyder,

at muligheden for prædation fra fugle og andre

naturlige prædatorer er øget. I undersøgelsen fra

Syltemade Å stod antennestationen cirka 800

m fra udløbet, og det kan derfor ikke udledes

fra resultaterne, om smolten er spist i vandlø-

bet nedstrøms antennestationen eller ude i selve

Svendborg Sund.

Der er ikke lavet en undersøgelse af, om skar-

ven er så massivt tilstede i Syltemade Å, at de

i samme grad ville påvirke de vilde smolt, hvil-

ket er set i andre undersøgelser om emnet/3/. Det

kan dog konstateres, at der fandtes ﬂere store

skarvkolonier i nærområdet. Denne viden – om

de vilde er bedre til at undgå prædation end de

udsatte – er vigtig i forhold til den fremtidige

strategi.

Konklusion

Undersøgelserne af migration og overlevelse af

udsatte smolt i Syltemade Å og Stor Å i 2010 og

2011 har vist et udtræk (målt som registreret på

antennestationen) af smolt fra Syltemade Å på

henholdsvis 32 % og 15 %.

Af de Carlinmærkede ﬁsk er der foreløbigt

indmeldt to genfangster. Indrapporteringen af

genfangster er indtil videre for lille til, at der

kan konkluderes noget vedrørende et mønster

i migrationen. Antallet af pitmærkede gydeﬁsk,

som vendte tilbage til vandløbet, er foreløbigt tre

voksne individer. Dette indikerer, at den marine

overlevelse er lav.

Det er dokumenteret, at skarven søger sin fø-

de i Syltemade Å, og at der ædes en relativ stor

del af smoltene. I 2010 og 2011 blev henholdsvis

mindst 35 og 26 % af de smolt, som blev regi-

streret på antennestationen i Syltemade Å, spist

af skarv. Det vil sige, at det antal smolt, som nå-

ede antennestationen uden at blive spist af skarv,

var udsat for en vis prædation i den nedre del af

Syltemade Å eller i Svendborg Sund. I alt blev

mindst cirka 30 % af de pitmærkede smolt spist

af skarv.

I forsøgsårene har skarven udøvet prædation

i selve Syltemade Å (opstrøms antennestationen)

ved at spise henholdsvis mindst 34 og 25 % af

de pitmærkede ﬁsk, som ikke blev registreret på

antennestationen.

Undersøgelsen har vist, at den største andel

af de smolt, der blev registreret på antennesta-

tionen i 2010 og 2011 vandrede inden for den

første uge efter udsætning i Syltemade Å, og at

den overvejende del af vandringen foregik i nat-

tetimerne.

Skar ven er også skrap til at fange smoltene ude salt vand. 65 % af de udsat te smolt i en anden

undersøgelse i Horsens f jord blev ædt, inden der var gået fire uger. Foto: Stef fen Or tmann

Scanning skarvkolonier

I forbindelse med udsætningerne blev der ført

et forholdsvist intensivt tilsyn med stræknin-

gen i Syltemade Å, særligt i foråret 2011 for

at følge smoltens bevægelse i vandløbet ned-

strøms mod antennestationen. Det blev be-

mærket, at der ud over et mindre antal fiske-

hejrer, som jævnligt træffedes ved vandløbet,

ikke syntes at være en tiltrækning af fugle –

herunder skarv – som kunne være ansvarlig

for de forholdsvis lave udtræk af pitmærkede

smolt.

Det blev derfor besluttet at foretage en

scanning i skarvkolonierne i Brændegård Sø og

Nørresø, som ligger 8-10 km fra udsætningslo-

kaliteten, hvilket derved er inden for skarvens

fødesøgningsradius. Der blev også foretaget

en scanning i Syltemade Å fra udsætningspo-

sitionen til cirka 300 m opstrøms PIT-registre-

ringsantennen. Scanningerne blev udført den

29. og 30. november 2011 samt den 15. decem-

ber 2011 af personale fra DTU Aqua.

Resultaterne af scanningerne viste, at der

fandtes et antal pitmærker i skarvkolonierne,

og at skarv derfor må have præderet på de ud-

satte smolt i (i gennemsnit mindst 30 %). An-

tallet må betragtes som et forsigtigt estimat, i

M&V

: :

TEMA: SK ARvEN Og FISKEBESTANDENE

det et antal mærker må forventes at være smidt

uden for selve skarvkolonierne.

Mindst 35 % af de smolt, der blev registreret

på antennestationen i 2010, blev spist af skarv

og mindst 34 % af de smolt, der ikke blev regi-

streret på stationen, blev spist af skarv. I 2011

var det henholdsvis mindst 26 og 25 %. Det vil

sige, at ud af de smolt, der betragtes som værende

trukket til havs, blev henholdsvis mindst 35 og

26 % af disse spist af skarv på den nederste del

af Syltemade Å eller i havet. Af ovenstående ses

endvidere, at i 2010 blev mindst 34 % af de ﬁsk,

som ikke blev registreret på antennestationen,

spist af skarv opstrøms antennestationen, mens

det tilsvarende tal i 2011 var mindst 25 %. An-

talsmæssigt ses det, at det den største prædation

forekom i vandløbet. Dog ses det, at den relative

andel mellem smolt, der blev spist af skarv, var

den samme for smolt, der havde passeret anten-

nen og smolt, der ikke havde passeret antennen

både i 2010 og 2011.

Af ovenstående tabel kan det udledes, at skar-

ven har præderet på smolt oppe i Syltemade Å

og ikke kun i mundingen/havet. Syltemade Å er

på den overvejende del af strækningen mellem

udsætningslokaliteten og antennestationen et

lavvandet skovvandløb med varierende fysiske

Perspektivering

Det udførte forsøg i Syltemade Å har været ud-

ført over to år. Det har givet et interessant bil-

lede af smoltens adfærd og overlevelsesrater på

lokaliteten på Sydfyn. En perspektivering til an-

dre lokaliteter i landet vil være nødvendig for

at se proportioner og udvikling i de undersøgte

forhold. Den nærmeste sammenligning her er

muligvis den nævnte undersøgelse fra Horsens

Fjord, hvor 65 % af både de mærkede, vilde og

udsatte smolt, blev spist af skarv inden for ﬁre

TEMA: SK ARvEN Og FISKEBESTANDENE

: :

M&V

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

GRATIS

PRØVEMEDLEMSKAB

Undersøgelsen t yder på, at smoltene heller ikke er sikre, når de når ud på dybere vand i Svendborg Sund. Store skar v -

flokke er set andre steder i de indre far vande som her på billedet. Smolt er ikke det vig tigste fødeemne i salt vand, men

lokalt kan skar verne sandsynligvis påføre både smolt og grønlændere (ikke k ønsmodne havørreder, of te i st ørrelsen

20 - 50 cm) en stor dødelighed. Foto: Stef fen Or tmann

uger /2/. Derfor er det stadig en ambition at blive

klogere på smolten og dens liv i naturen, hvilket

vi fortsat vil arbejde for på Fyn og øer.

Tidligere udsætninger af opdrættede ørreder

har dog i et vist omfang givet resultater i form af

genfangster og derved bidraget til ﬁskeriet.

Forsøgene viser, at skarven udøver en præda-

tion på de udsatte smolt, hvorfor en ændret for-

valtning på skarvområdet (evt. et reduceret antal

i de fynske kolonier) kunne være en udslagsgi-

vende faktor for en øget overlevelsesrate af ud-

satte smolt og dermed også på de vilde bestande

af både ørred og andre arter.

I den sammenhæng savner vi mere viden om

skarvens fødesøgningsadfærd og om, hvordan

skarven præderer på ﬁsk i hhv. søer, vandløb

og på kysten i de kolde vintermåneder. Betyder

vandtemperaturen og graden af isdække på søer

og lavvandede områder langs kysterne eksempel-

vis noget i forhold til, om skarven søger mod de

fynske vandløb for at spise?

Fyns Lakseﬁsk har, aﬂedt af blandt andet nær-

værende undersøgelse, påbegyndt en systematisk

gennemgang af metoder, og udført en række un-

dersøgelser på udsætningsﬁskene for at optimere

på deres produktion.

Andre overvejelser kunne dreje sig om, hvor-

vidt selve praksis for udsætningerne kan ændres.

Antallet af smolt på lokaliteten, vandløbets ka-

rakter, tidspunktet og andre parametre kan un-

dersøges med henblik på at optimere udsætnin-

gerne.

Under alle omstændigheder er det vigtigt, at

der arbejdes videre med at sikre den bedst mulige

effekt af mundingsudsætningerne. Og i den sam-

menhæng inddrage resultaterne fra nærværende

undersøgelse, der betyder, at der både skal arbej-

des med at sikre, at en så stor andel af smoltene

som muligt forlader vandløbet, samtidig med at

skarvprædationen ligger på et niveau, der ikke

modarbejder formålet – at skabe et interessant ﬁ-

skeri med stang og snøre.

FLERE GODE

FISKEOPLEVELSER

Indløs dit gratis prøvemedlemskab

WWW.SPORTSFISKEREN.DK/BLIV-MEDLEM

DET FÅR DU:

• Sportsiskeren – Danmarks vigtigste iskemagasin

• Rabat på iskekurser og guidede ture

• Rabat på iskeri i udvalgte åer og søer

• abat på oplevelsescentre og færgetransport

• Gode grejtilbud

– og så støtter du arbejdet for Rent Vand & Flere Fisk

TEMA: SK ARvEN Og FISKEBESTANDENE

: :

M&V

Tilbuddet gælder fra den 1. oktober til og med den 31. december 2013. Tilbuddet gælder ikke for eksisterende medlemmer af Danmarks Sportsiskerforbund

Referencer

/1/ Hoar, W.S. (1988). The physiology of smolting Salmonids.

In: Hoar, W.S. & Randall, D.J. (eds.), Fish Physiology, Vol. XIB.

Acedemic press, New York, USA, 275-343.

/2/ Dieperink, C., Pedersen, S. & Pedersen, M. I. (2001).

Eustarine predation on radiotagged wild and domesticated

sea trout (Salmo trutta L.) smolts. Ecology of freshwater fish.

10: 177-183.

/3/ Kostow, K. (2008). Factors that contribute to the ecolo-

gical risk of salmon and steelhead hatchery programs and

some migrating strategies. Re. Fish. Biol. Fisheries. Vol. 19:

9-31.

M&V

: :

TEMA: SK ARvEN Og FISKEBESTANDENE

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files