Foreløbige svar fra på spørgsmål fremsendt af Danmarks Sportsfiskerforbund til
Naturstyrelsen den 12. maj 2014
Thomas Bregnballe, Institut for Bioscience, Aarhus Universitet
Danmarks Sportsfiskerforbund har fremsendt følgende forslag, som de gerne vil have vurderet:
Spørgsmål 1.
Vi ønsker en database, hvor forvaltnings-erfaringer
–
gode som dårlige
–
listes op og
evalueres. Er der fx nogle former for bortskræmning, der har en bedre effekt end andre? Hvor mange
gange skal en flok skræmmes, eller hvor mange individer skal skydes ved eksempelvis en åmunding, før det
får de ø skede effekt? Overskrifte på dette i itiativ er ”Målrettet evalueri g af de forskellige
forvalt i gsi itiativer”. Opsa li ge og pu li eri ge af erfari ger, skal ti es sådan,
at afrapporteringen
finder sted i den periode, hvor der arbejdes på en ny forvaltningsplan. Vil en sådan database kunne blive et
nyttigt værktøj i forsøget på at optimere forvaltningen?
Svar på spørgsmål 1.
Ja, en sådan database vil kunne blive et nyttigt værktøj i forsøget på at optimere
forvaltningen. Brugen af de indsamlede erfaringer vil nok kunne øges, hvis erfaringerne samles og
præsenteres via en hjemmeside fx omhandlende skarvforvaltning, så der kan linkes til denne via andre
hjemmesider.
Spørgsmål 2.
Det er oplagt at indlede et samarbejde med de lande i Nordeuropa, hvorfra de overvintrende
eller sensommer-rastende fugle kommer. Men er det muligt? Findes der et formelt forum, hvor
koordi eri g af i dsatste på ”lokalt altisk iveau” ka varetages?
Hvis ikke, kan det evt. etableres
gennem Nordisk Råd?
Svar på spørgsmål 2.
Mig bekendt findes der ikke et formelt forum, hvor koordinering af indsatsten på
”lokalt baltisk iveau” ka varetages. Det er releva t at u dersøge o Nordisk Råd ku e være
interesseret
i koordinere/huse et sådant initiativ.
Spørgsmål 3.
Vil en målrettet bortskræmning eller
–skydning
af skarverne i smalle farvande som
sluseområder og priler i Vadehavet give en positiv effekt på overlevelsen hos eksempelvis smoltudtrækket
hos de vilde laks og havørreder, som på deres færd mod havet skal passere de nævnte flaskehalse?
Svar på spørgsmål 3.
Jeg vurderer, at i nogle tilfælde vil en målrettet bortskræmning (fx via skydning) på
steder og strækninger, hvor smolten optræder i høj tætheder og evt. også har dårlige muligheder for eller
ikke er ’ otiverede for’ fx ved sluser hvor s olte ’ve ter’ på at ku e ko
e ud i havet at til steder, hvor
de er bedre beskyttet imod prædation. Ud fra observationer af forekomst af fødesøgende skarver på
potentielt kritiske lokaliteter (åer, åmundinger, sluser) i perioden, hvor smoltudtræk finder sted, burde det
være muligt at finde nogle af de steder, hvor prædationen på smolt kan være særlig høj. Så fremt det vil