Jura
J.nr. NST-400-00081
Ref. bru
Den 19. maj 2014
Høringsnotat
vedrørende
Forslag til ændring af bekendtgørelse om forretningsorden for Natur- og Miljøklage-
nævnet
(Afskaffelse af årsberetning)
Udkast til bekendtgørelse blev sendt i ekstern høring den 29. april 2014
.
Høringsfristen udløb
den 13. maj 2014.
Lovforslaget blev sendt i høring hos en bred kreds af myndigheder og organisationer.
Naturstyrelsen har modtaget i alt 24 høringssvar, hvoraf 20 myndigheder og organisationer
oplyser, at man ikke har bemærkninger til forslaget eller ikke ønsker kommentere forslaget.
De modtagne høringssvar vil blive offentliggjort på høringsportalen, når bekendtgørelsen er
udstedt.
Følgende høringsparter har fremsendt bemærkninger til udkastet til ændring af forretningsor-
denen: Brancheforeningen for Biogas, DI, Danmarks Naturfredningsforening og Landbrug og
Fødevarer.
Svarene har især berørt følgende punkter:
•
Bekymring over, at årsberetningens beskrivelse af nævnets faglige virksomhed
forsvinder. Danmarks Naturfredningsforening ønsker således fortsat at nævnet formid-
ler en faglig ekstrahering af årets natur- og miljøfaglige opmærksomhedspunkter. DI
påpeger at årsrapport og årsberetning henvender sig til forskellige målgrupper.
Ønske om åbenhed om nævnets sagsbehandlingstider, sagsantal, effektivitet,
fordelingen af sager mellem læge nævn, sagkyndige nævn og formanden samt oplys-
ninger om antal og indhold af sager behandlet i de forskellige nævnssammensætnin-
ger. Særligt Landbrug og Fødevarer samt Brancheforeningen for Biogas anfører dette.
Forståelse for og accept af formålet med ændringen i form af ressourcebespa-
relse og effektivisering.
•
•