MIU, Alm.del - 2013-14 - Bilag 37: Høringssvar vedr. udkast til bekendtgørelse om jordvarmeanlæg til brug for foretræde for udvalget den 24/10-13, fra GeoDrilling A/S

Høringssvar vedr. udkast til bekendtgørelse om jordvarmeanlægIdet vi takker for at have modtaget udkastet til en bekendtgørelse, der skal erstatte den nuværendebekendtgørelse nr. 1019 af 25. oktober 2009, fremsender vi hermed fra GeoDrilling A/S dette høringssvar.Vi har forstået på baggrund af høringsbrevet at der med den nye bekendtgørelse indføres en anmeldepligtfor horisontale jordvarmeanlæg. Idet vi i GeoDrilling A/S beskæftiger os med lodret jordvarme, kommervores høringssvar ikke til at handle om ændringerne i forbindelse med anmeldepligten på horisontaleanlæg, men om de ændringer der – på trods af vores opfordringer – ikke er blevet indarbejdet i udkastet tilden nye bekendtgørelse.Formålet for bekendtgørelsen fremgår af høringsbrevet:”Bekendtgørelsenhar fortsat til formål at beskytte jord og grundvand, og bekendtgørelsenstekniske krav er målrettet dette formål.”GeoDrilling A/S har stor forståelse for at der tages nødvendige hensyn til jord og grundvand, men hvadangår de tekniske krav til vertikale anlæg, skydes der langt over målet i forhold til hvad der er nødvendigt,for at beskytte jord og grundvand. Vi har ved flere lejligheder, siden juli måned, argumenteret for voressynspunkter over for Miljøstyrelsen, bl.a. ved en detaljeret gennemgang af ”Miljøprojekt Nr. 1238 2008”.Det er ikke lykkes os at få Miljøstyrelsen til at modargumentere mod vores synspunkter. Vi formoder derforat følgende skrivelse i høringsbrevet er henvendt til os:”Miljøstyrelsener opmærksom på, at der løbende kommer nye teknikker inden forjordvarmeområdet, herunder bl.a. nye anlægstyper, nye boringsmetoder m.v., hvilket ogsåkan have indflydelse på, om de gældende afstandskravfortsater udtryk for, hvad der findessikkerhedsmæssigt forsvarligt. Begge forhold vil kræve, at der foretages en rækkeundersøgelser, før Miljøstyrelsen kan foretage en vurdering og foreslå yderligere ændringeraf jordvarmebekendtgørelsen.”Vi har markeret ordet ”fortsat” med fed, fordi dette ord bevidner, at der hos miljøstyrelsen er en fejlagtigopfattelse af, at de nuværende afstandskrav på et tidspunkt har været et udtryk for, hvad der findessikkerhedsmæssigt forsvarligt. GeoDrilling A/S har i sine tidligere udleverede kommentarer til ”MiljøprojektNr. 1238 2008” argumenteret for dette, men da disse kommentarer ikke har rokket ved miljøstyrelsensopfattelse, har vi i stedet været i kontakt med Bente Villumsen, der var forfatter på ”Miljøprojekt Nr. 12382008” og vi har pr. mail d. 26. september 2013 fået lov at citere hende for følgende:”[Iforhold til de 300 meters afstand til drikkevand] er det et politisk fastsat krav, og der liggerikke en faglig vurdering til grund for det”Bente Villumsen forholder sig ikke til hvad afstandskravet burde være, men oplyser at 300 meter i hvertfald er rigeligt. Med citatet mener vi at have bevist, at i og med de 300 meter er politisk fastsat, så har dealdrig været et udtryk for, hvad der findes sikkerhedsmæssigt forsvarligt.Det er således hverken nye anlægstyper eller nye boremetoder, der retfærdiggør en ændring afafstandskravet. Dette kan yderligere indses ved at læse § 6 i udkastet til bekendtgørelsen:

”Tilladelser,der vedrører jordvarmeanlæg med brine, skal som minimum indeholde vilkår ioverensstemmelse med §§ 10-21.Stk. 2. Tilladelser, der vedrører jordvarmeanlæg med direkte fordampning, skal somminimum indeholde vilkår i overensstemmelse med § 10, stk. 3, 4 og 8, § 12, § 13, § 16, stk. 3,§ 18, stk. 3, §§ 20-22 og § 23, stk. 2-4.Stk. 3. Denne bekendtgørelse er ikke til hinder for, at kommunalbestyrelsen efter lovens § 19tillader andre jordvarmeanlæg end forudsat efter bekendtgørelsen, når lovensbeskyttelseshensyn er tilgodeset.”Heraf fremgår det at afstandskravene (som står i § 10) gælder anlæg med brine og anlæg med direktefordampning. I § 3 pkt. 5 defineres anlæg med brine som værende anlæg med en væske bestående af vandog frostsikringsmiddel, mens § 3 pkt. 6 definerer anlæg med direkte fordampning som værende et anlægmed et kølemiddel i stedet for brine. Disse definitioner betyder, at hvis der laves et vertikalt anlæg, hvorder er rent vand i jordvarmesonden, så vil det være muligt for kommunen efter § 6 stk. 3 at ændreafstandskravene i § 10. Det er således ikke boremetoden, men brinen/kølemidlet, der er afgørende forafstandskravet. Forskellen på selve boringens udførsel er fuldstændig den samme, om der kommer vandeller brine i en jordvarmesonde. Implicit har bekendtgørelsen derfor udelukkende til formål at beskytteundergrunden mod tilstedeværelse af brine/kølemiddel.Når nu det er etableret at de 300 meter er politisk begrundet, og at det er brinen/kølemidlet, der er årsagtil afstandskravet, giver det mening at kigge nærmere på brinen. Langt de fleste anlæg GeoDrilling laverboringer til, udføres med brine, hvorfor vi tillader os at se bort fra kølemiddel. Af de anlæg der laves medbrine er en blanding af vand og IPA sprit den mest gængse i de anlæg vi har boret, hvorfor vi tillader os at sebort fra andre typer brine (som f.eks. glykol).IPA-sprit er som der er skrevet i ”Miljøprojekt Nr. 1238 2008” ethanol denatureret med isopropanol.Ethanol er ganske almindeligt alkohol, som kan findes i varierende mængder i øl, vin, cider, osv. I princippetkunne man lige så godt bruge ren ethanol som frostsikringsmiddel, men i og med det er belagt med tungeafgifter, bliver ethanolen gjort udrikkelig (den denatureres) ved at iblande typisk 10% isopropanol.Giftlinjen oplyser følgende om denatureret sprit:”DenatureretspritKaldes også: Husholdningssprit, kogesprit, karburatorsprit.Risiko: Denatureringsmidlet tilsættes for at gøre spritten udrikkelig. Disse tilsætningerindebærer kvalme og opkastning, men ellers ingen øget risiko ved engangsindtagelse. Seetanol.Forholdsregler: Ved indtagelse: Giv et glas væske, gerne mælk til fortynding. Tag påskadestue ved beruselsessymptomer eller ved indtagelse af mere end 1 slurk. Ved tvivl omforgiftningsrisiko kontakt Giftlinjen (Telefon 82 12 12 12) for yderligere oplysninger om risikoog behandling.”Vender vi tilbage til brinen så består den af max 35 % IPA-sprit og dermed 65 % rent vand. I en færdigblanding er mængden af isopropanol 3,5 %, ethanol 31,5 % og vand 65 %. Dvs. at hvor én slurk denatureretsprit ikke giver anledning til skadestuebesøg, så må der her være tale om tre slurke brine, for at nå sammekoncentration af isopropanol og ethanol. Men inden væsken kan indtages, skal den først nå frem til envandhane.

Når GeoDrilling laver en boring tryktester vi altid sonderne med 8 bar. Det er ca. halvdelen af hvad sondener designet til at kunne holde til, mens det er væsentligt over det driftstryk der vil være på anlægget. Indenanlægget tilsluttes vil VVS-firmaet typisk også udføre en trykprøvning. Det første der skal forekomme, førder kan ske et udslip af brine er en utæt sonde. Eftersom sonden er trykprøvet op til 2 gange, så er denbeviseligt tæt inden der fyldes brine på. I ”Miljøprojekt Nr. 1238 2008” er der regnet med to af de mestsandsynlige scenarier: (1) En revne i slangerne, (2) Overgravning af slangerne. Disse to scenarier giver udslippå mellem 0,1 – 3 liter brine.Et udslip på mellem 0,035 og 1,05 liter IPA sprit vil næppe kunne gøre nogen skade. Et større udslip idybden sker kun hvis der kommer en revne i sonden, og jordvarmepumpen forsætter med at pumpe brinenrundt i kredsløbet. Alle jordvarmepumper er dog pr. lovkrav udstyret med trykovervågning, som gør atvarmepumpen slår fra og ikke kan genstartes, i tilfælde af lækager. Om sådan en situation skrives der imiljøprojektet:”Dennetype uheld er ikke set, og det er vanskeligt at forestille sig en situation, hvor det vilske. Scenariet medtages for at have en beregning "på den sikre side”. ”Ved dette usandsynlige scenarie konstateres følgende:”Worstcase-scenariet er medtaget for god ordens skyld, men samlet set anses scenariet forat være usandsynligt. I dette scenarie fås under de mest ugunstige forhold koncentrationerop mod 30 mg/l i 50 meters afstand for de mindste vandforsyningsboringer, og 4 mg/l for destørste, hvis der ikke regnes med nedbrydning.”Vedr. fastsættelsen af grundvandskvalitetskriterier skrives der i miljøprojektet:”Detbemærkes, at grundvandskvalitetskriterier for let nedbrydelige organiske forbindelserfastsættes ud fra, at stofferne ikke må give anledning til mikrobiologisk vækst ivandforsyningernes ledningsnet /21/.”Kilde /21/ er i miljøprojektet opgivet som værende: ”SusanneRasmussen, By- og Landskabsstyrelsen.Personlig meddelelse 29. januar 2008.”Vi har svært ved at verificere problemet med mikrobiologisk vækst,når kilden er en personlig meddelelse.Vi tolker det dog sådan at ved det maksimale udslip, hvor der regnes uden nogen nedbrydning, ved denvandindvindingsmængde der giver den største risiko, fra den magasintykkelse, der giver den største risiko,så vil man kunne måle 30 milligram isopropanol pr. liter vand. Ifølge en artikel om isopropanol på Wikipedia(http://en.wikipedia.org/wiki/Isopropyl_alcohol) henvises der til en kilde som skriver at en voksen mand på70 kilo risikerer forgiftning hvis der indtages 15 gram isopropanol (500 gange mere end koncentrationen).Grænseværdierne er da heller ikke fastsat ud fra et kriterie om hvad der er sundhedsskadeligt, men i stedetud fra et kriterie om en grundvandskvalitet, der forhindrer mikrobiologisk vækst i vandværkets ledningsnet,således skrives der i miljøprojektet:”Forskellenpå de sundhedsmæssigt acceptable indhold og grundvandskriterierne er såledesstor – antages som nævnt et grundvandskriterium på 10 μg/l, er de sundhedsmæssigtfastsatte værdier mellem 150 og 7.500 gange højere end grundvandskriteriet.Da stofferne i øvrigt et let nedbrydelige, og der er gunstige nedbrydningsforhold ivandværksfiltre, må det antages, at frostsikringsvæsker i små mængder vil blive nedbrudt ivandbehandlingen på et almindeligt vandværk. Der er dog ikke fundet undersøgelser af dettei litteraturen, og det indgår ikke i risikovurderingen.”GeoDrilling A/S –www.geodrilling.dkSide3af5

Med andre ord vil et udslip under de værst tænkelig forhold aldrig være sundhedsskadeligt at drikke, ogden risiko der er for mikrobiologisk vækst i ledningsnettet forsvinder via vandværkets filtre, inden vandetledes ud i ledningsnettet, men det er ikke medtaget i risikovurderingen.I miljøprojektet ligger der samtidig en antagelse om at jordvarmesonden, ligesom horisontale slanger, er idirekte kontakt med de omgivende jordlag. En fuldstøbning med en varmeledende bentonit vil kunneforhindre at brinen frigives direkte i et grundvandsmagasin. Bentonit anvendes f.eks. under lossepladser forat beskytte grundvandet mod nedsivning af skadelige stoffer. Det må være rimeligt at antage at hvis brinenpå noget tidspunkt trænger igennem bentonitten, så sker det i så små mængder, at den nedbrydes indenden nogensinde ville nå et vandindvindingsanlæg.For at opsummere, så er problemstillingen ved lavere afstandskrav til drikkevandsforsyning i det mestekstreme tilfælde, ene og alene risikoen for mikrobiologisk vækst i ledningsnettet. Det er vel at mærke enrisiko, der må antages ikke at eksistere på vandværker, pga. den vandbehandling der foregår. Det vilsåledes kun være en risiko ved enkeltindvindinger. For at skabe betingelserne for mikrobiologisk vækst i enenkeltindvinding skal følgende være opfyldt:Der skal være en utæt sondeSonden skal have direkte kontakt med omkringliggende jordlag, dvs. ingen bentonitTrykovervågningen i varmepumpen skal svigteHele indholdet af boringen skal løbe ud i lige præcis det maksimum 5 meter tykke magasin, somdrikkevandsboringen indvinder fraStrømningsretningen af grundvandet skal være mod boringenDer bliver ikke foretaget nogen afværgeforanstaltningerDer sker ingen nedbrydning af stofferne

Og skulle dette absurd usandsynlige scenarie finde sted, er den eneste konsekvens, at der måske opstårbetingelser for mikrobiologisk vækst i en drikkevandsboring, hvad så end det betyder. Der er med andre ordikke behov for yderligere undersøgelser for at sænke afstandskravet til drikkevandsboringer til 50 metergenerelt.Vi anerkender at der kan være interesseorganisationer, som har et ønske om at beholde de unødigtrestriktive afstandskrav, og som måske vil kræve at ovenstående argumenter efterprøves og dokumenteresi en rapport, inden afstandskravene generelt nedsættes. Det er også i vores interesse at jord og grundvandbeskyttes, hvorfor vi naturligvis kun kan støtte op om, at der foretages beslutninger på et fagligtvelfunderet grundlag. Med udgangspunkt i ovenstående argumentation mener vi dog ikke det erhensigtsmæssigt, at fastholde den nuværende regulering af vertikale anlæg i bekendtgørelsen.I stedet anbefaler vi at kommunalbestyrelsen som i den tidligere bekendtgørelses (BEK nr. 1203 af20/11/2006) § 8 stk. 2, får mulighed for at lave en individuel vurdering af afstandskravene, medhensyntagen til de specifikke forhold, derved kan det i fremtiden undgås at kommunerne er tvunget til atgive afslag med følgende ordlyd:”Jf.jordvarmebekendtgørelsens § 8 har kommunen ikke mulighed for at dispensere fraafstandskravetuanset faglig begrundelsem.v.”Ændringen vil i så fald skulle ske i følgende paragraf i det fremsendte udkast til en ny bekendtgørelse:”§11. Kommunalbestyrelsen kan lempe kravene i § 10, stk. 2 og 3, indtil 5 meter forhorisontale anlæg og 50 meter for vertikale anlæg, hvis vandforsyningsanlægget kunGeoDrilling A/S –www.geodrilling.dkSide4af5

forsyner den ejendom, hvor jordvarmeanlægget udlægges. Varmeslanger, som etableresmindre end 50 meter fra vandforsyningsanlægget, skal lægges i bøsningsrør med fald væk fravandforsyningsanlægget, så et eventuelt udslip sker mindst 50 meter fraindvindingsanlægget. Bøsningsrøret skal opfylde kravene til varmeslanger i § 14, stk. 1.”Vi foreslår at ændringen medfører en ordlyd lignende følgende:”§11. Kommunalbestyrelsen kan lempe kravene i § 10, hvis indretningen af anlæggetsandsynliggør, at der ikke er uhensigtsmæssig øget risiko for forurening afvandindvindingsanlæg.”Idet der nu indføres anmeldepligt på horisontale anlæg, kan det naturligvis være en risiko at lave om § 11for både horisontale og vertikale anlæg, hvorfor ændringen også kunne være som følger:”§11. Kommunalbestyrelsen kan, for horisontale anlæg, lempe kravene i § 10, stk. 2 og 3,indtil 5 meter, hvis vandforsyningsanlægget kun forsyner den ejendom, hvorjordvarmeanlægget udlægges. Varmeslanger, som etableres mindre end 50 meter fravandforsyningsanlægget, skal lægges i bøsningsrør med fald væk fravandforsyningsanlægget, så et eventuelt udslip sker mindst 50 meter fraindvindingsanlægget. Bøsningsrøret skal opfylde kravene til varmeslanger i § 14, stk. 1. Forvertikale anlæg kan kommunalbestyrelsen lempe kravene i § 10, hvis indretningen afanlægget sandsynliggør, at der ikke er uhensigtsmæssig øget risiko for forurening afvandindvindingsanlæg.”Med denne formulering bliver det muligt for kommunerne at foretage en faglig vurdering i de tilfælde hvorafstandskravene i bekendtgørelsen udgør en udfordring. Med den nuværende bekendtgørelse har vi ensituation hvor nogle kommuner gerne vil fravige § 7 stk. 3 (afstand til vandindvinding) og stk. 8 (afstandmellem boringer), og andre kommuner ikke mener at kunne fravige disse bestemmelser, trods fagligeargumenter. Hvis det nuværende udkast til bekendtgørelsen fastholdes risikerer vi at slutbrugere tvingesover på usikre nyudviklede metoder, der kan tillades efter § 6 stk. 3, i stedet for vertikale anlæg, der erveldokumenterede og afprøvet i stor skala i vores nabolande.Vi foreslår samtidig at der indsættes en paragraf i den nye bekendtgørelse, som bringer bekendtgørelsen tilophør om 1-2 år, med det formål at sikre fokus på at der på dette tidspunkt skal være foretaget denødvendige undersøgelser, som kan sikre generelle afstandskrav, der er realistiske i forhold til vertikaleanlæg.