PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Miljøudvalget 2013-14
MIU Alm.del Bilag 358
Offentligt

J.nr. NST-4201-00565

Miljøministerens besvarelse af spørgsmål

nr. AB stillet af Folketingets Miljøudvalg

Spørgsmål

Vil ministeren redegøre for og svare på, om

ministeren er enig med sin partifælle MEP

Christel Schaldemose (S), når hun på TV2/FYN

den 14. april 2014 udtaler, at vi her i Danmark

skal stoppe med at overimplementere EU-

reglerne over for landmændene (Christel

Schaldemose siger 120 pct.), når reglerne skal

gennemføres i Danmark? Vil ministeren desuden

svare på, om ministeren vil tage alle de såkaldte

type 1 vandløb (de små vandløb) ud af

vandplanerne, idet ministerens akutelle forslag

er en ren dansk overimplementering?

Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Erling

Bonnesen (V).

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Svar

Tak for spørgsmålet.

Jeg vil lige starte med at præcisere, at min

besvarelse vil dække mit eget ministerområde og

ikke EU-implementering generelt.

Når man ser indslaget på TV2/Fyn handler det

ene eksempel om et emne, som hører under min

kollega, fødevareministeren. Vi kigger på det, der

ligger under Miljøministeriets område i dag.

Først vil jeg give en generel redegørelse for

implementering af EU-reglerne på

miljøområdet. Dernæst vil jeg gå ind i

implementeringen af vandrammedirektivet, som

der er spurgt specifikt om i samrådsspørgsmålet,

og spørgsmålet om vandløb.

Jeg hæfter mig i indslaget på TV2/FYN ved, at

Christel Schaldemose pointerer, at landbrugets

konkurrencevilkår skal gå hånd i hånd med

hensynet til miljø og dyrevelfærd. Det er jeg

naturligvis enig i.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Regeringen har ikke ønsker om, at de danske

regler systematisk gennemføres, så de er mere

vidtrækkende end de krav, der stilles ifølge EU-

reglerne.

Udgangspunktet er, at EU-regler omsættes til

dansk lovgivning, på den måde, de er tænkt og

besluttet i EU – hverken mere eller mindre.

Hvis Folketinget vælger at gennemføre mere

vidtgående lovgivning end EU-retsakterne

isoleret set foreskriver af særlige politiske

grunde, f.eks. på dyrevelfærdsområdet eller for

så vidt angår miljøområdet i forhold til

grundvandsbeskyttelse, hvor vi jo har valgt, at vi

skal have skrappe krav i Danmark, er det

selvfølgelig afgørende for regeringen, at der er

åbenhed om sådanne tilfælde.

Det er også noget, vi vil se nærmere på i det

nabotjek af miljøregulering, som indgår i aftalen

om Vækstplan for Fødevarer. Som spørgeren

selv er inde på, har vi med aftalen om Vækstplan

for Fødevarer besluttet at lave et sådant

nabotjek for at se, hvordan det forholder sig i

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

nogle af de lande, som vi vurderer, er

sammenlignelige. Jeg kan ikke på nuværende

tidspunkt sige, hvad resultatet vil være af

nabotjekket og heller ikke det specifikke

indhold. Det er simpelthen ikke udviklet endnu,

og det er også aftalt, at det skal drøftes med

aftaleparterne, inden vi iværksætter

nabotjekket.

Om der kan blive tale om at ændre regler, det

kan vi heller ikke sige på forhånd. Der findes

allerede eksempler i dag på, hvor regler er lavet

om eller præciseret for at opnå en pragmatisk og

realistisk direktivimplementering.

Det gælder f.eks. vandrammedirektivet, hvor

miljømålsloven blev ændret i 2013 til en ny lov

om vandplanlægning. En lov der i øvrigt blev

vedtaget med bredt flertal i Folketinget. Og et

eksempel på, at regeringen har viljen og modet

til at gøre op med tidligere tiders

direktivimplementering.

I forhold til vandrammedirektivet i øvrigt, så er

det jo – som navnet også understreger - et

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

rammedirektiv.

Det betyder konkret, at EU har

opstillet miljømål og overordnede

rammer

for

planlægning og gennemførelse af tiltag til

forbedring af vandmiljøet, men at det er op til

det enkelte medlemsland at beslutte,

hvordan

de opstillede mål skal opnås.

Hvert land står selv til ansvar overfor

Kommissionen for den valgte

direktivimplementering. Danmark vælger sin

implementeringsmodel afhængig af de særlige

udfordringer, vi har for vandmiljøet her i

Danmark. Andre lande gør det samme. I nogen

lande er det landbruget, der fylder mest. I andre

lande er det forurening fra industri og

virksomheder, der er den største udfordring for

vandmiljøet, og derfor vil der være forskellige

tilgange.

Regeringen har absolut den ambition, at vi skal

gennemføre forpligtelserne i bl.a.

vandrammedirektivet så smidigt og effektivt

som muligt. Det var også en af grundene til, at vi

før jul vedtog det nye koncept for

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

vandplanlægning, som jeg lige har været inde

på, der netop opstiller enklere og mere

direktivnære rammer for, hvordan vi laver

vandområdeplaner i fremtiden.

Jeg må i den forbindelse også minde om, at

loven blev enstemmigt vedtaget i Folketinget. Vi

har med andre ord en bred fælles forståelse af,

hvordan vi arbejder med implementering af

vandrammedirektivet i Danmark.

Når det er sagt, må jeg så også minde om, at de

danske vandplaner indtil videre grundlæggende

hviler på det ambitionsniveau, som

samrådsspørgerens parti selv forhandlede

igennem med Grøn Vækst-aftalen – og

yderligere, at alle tal og målinger viser, at

vandmiljøet endnu ikke har det godt og slet ikke

godt nok, og derfor skal der mere til. Det giver

derfor heller ikke mening at tale om, at vi

overimplementerer vores forpligtelser til at

opnå en god tilstand i vandmiljøet.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

I forhold til de danske vandløb, som der

henvises specifikt til i spørgsmålet, vil jeg blot

påpege, at i VK-regeringens udkast til

vandplaner fra 2010 blev der bygget videre på

amternes beskyttelsesniveau og ambitioner. Og

der indgik i øvrigt ca. 28.000 km vandløb i de

forslag til planer, der blev præsenteret i 2010.

Den gang havde Venstre altså ikke til hensigt at

slække på beskyttelsesniveauet, men altså at

videreføre det ambitionsniveau, som var lagt til

grund i forhold til amternes beskyttelsesniveau.

Til sammenligning indgik altså 28.000 km

vandløb i det oprindelige udkast til vandplaner.

Til sammenligning er der 19.000 km vandløb i

den nyligt præsenterede basisanalyse for anden

generations vandområdeplaner. De vandløb

giver efter regeringens målestok et realistisk

billede af, hvilke vandløb, der skal omfattes af

vandplanlægningen, og de er i øvrigt udvalgt

efter en solid naturfaglig vurdering.

Regeringen fortsætter den ambitiøse

miljøbeskyttelse, men der er foretaget en

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

ensretning og ny dataindsamling, der giver et

bedre datagrundlag.

Regeringens implementering af

vandrammedirektivet har på den måde ikke på

noget tidspunkt haft til formål at sænke det

danske beskyttelsesniveau. I modsætning til

hvad jeg nu kan forstå er Venstre’s dagsorden.

Det bliver anført i spørgsmålet her i dag, at det

skulle være en ren dansk overimplementering at

have mindre vandløb med i vandplanerne. Til

det kan jeg sige, at Danmark ikke er det eneste

land i EU, som inddrager de vandløb i deres

indsats for et bedre vandmiljø. De andre lande,

der også gør det, er fx Bulgarien, Luxemburg,

Slovenien, Ungarn, Estland, Rumænien og

Irland. Det er altså ikke noget særsyn, at type 1-

vandløb er en del af vandplanerne.

Men uanset hvad andre lande gør, så vil jeg ikke

undtage eller udtage alle de mindre vandløb af

vandplanerne, sådan som det bliver foreslået af

samrådsspørgeren.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

For den danske afgrænsning af vandområder i

vandplanerne er i fuld overensstemmelse med

direktivet og Kommissionens vejledninger,

hvoraf det tydeligt fremgår, at der også skal

medtages små vandområder, der har betydning i

forhold til direktivets formål.

Desuden har mange af de mindre vandløb høj

naturværdi, og er bl.a. gyde- og opvækstområder

for bl.a. laks og ørreder og sikrer dermed, at der

kan skabes mere liv og natur i de samlede

vandløbssystemer.

Afslutningsvis vil jeg sige, at regeringen vil

fortsætte en seriøs og korrekt implementering af

vandrammedirektivet i Danmark. Og det

indebærer bl.a., at vi skal have visse af de

mindre danske vandløb med i vandplanerne.

Jeg kan kun opfordre oppositionen til at bidrage

aktivt til, hvordan den konkrete indsats skal

udmøntes fremfor, at vi hele tiden skal

diskutere, om vi skal slække på miljøindsatsen

til skade for vores miljø og natur. Der er fortsat

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

udfordringer i forhold til at opnå den gode

økologiske tilstand. Det er det, der er formålet

med hele denne indsats, og derfor mener jeg, at

det seriøse ikke er at sige, at der skal skæres en

masse vandløb ud og startes fra et lavere

udgangspunkt, men lad os se på, hvad

udfordringen egentlig er, og så tage nogle

modige beslutninger om, hvordan vi vil

håndtere det.