Miljøudvalget 2013-14
MIU Alm.del Bilag 356
Offentligt
1371136_0001.png
1371136_0002.png
1371136_0003.png

NOTAT

KemikalierJ.nr. 001-11227Ref. mlhDen 14. maj 2014

Orientering om nyt studie af hormonforstyrrende stoffers effekter på sædceller

Der har i ugens løb være stor mediebevågenhed omkring et nyt studie, som viser, at nogle kemiskestoffer kan skade sædceller. Studiet er udgivet af forskere på Rigshospitalets afdeling for Vækst ogReproduktion i samarbejde med forskere i Bonn. Miljøministeriet har støttet studiet igennem Centerfor Hormonforstyrrende Stoffer via midler fra Kemikalieindsatsen.Forskerne har udviklet en ny testmetode, hvor sædceller udsættes for forskellige kemiske stoffer i etreagensglas-forsøg. Metoden viser på den måde, om de kemiske stoffer potentielt kan skade sædceller.En reagensglasmetode tager ikke i betragtning om mennesker i praksis udsættes for stofferne, omstofferne kan optages i kroppen eller om de efter optagelse kan nå frem til sædcellerne (der hvor deopbevares i manden eller på deres vej til ægget i kvinden). Det er derfor for tidligt at konkludere, omstofferne i praksis udgør en risiko. Dette kræver en grundig gennemgang af viden om anvendelse,udsættelse af mennesker, optag og omdannelse i kroppen for hvert enkelt af stofferne.En foreløbig gennemgang af anvendelse og regulering af de 11 stoffer, som studiet udpeger som demest problematiske, er vedlagt i bilag 1.Det er vigtigt at holde sig for øje, at den nye metode er en screeningsmetode, og at der foreløbig kun ercirka 100 stoffer, som er undersøgt med metoden. Det vigtigste vi kan gøre lige nu, er derfor at sørgefor, at den nye metode samt undersøgelsens resultater udbredes til de institutioner i EU, som skal væremed til at udvikle kriterier for hormonforstyrrende stoffer, udarbejde nye testmetoder til testning afstoffer og vurdere de enkelte stoffers farlighed og risiko. Derfor har jeg bedt Miljøstyrelsen om at sendeundersøgelsens resultater til EU-Kommissionen, det Europæiske Kemikalieagentur (ECHA), detEuropæiske Center for Validering af Alternative Metoder (ECVAM) og EU's videnskabelige komite forforbrugersikkerhed (SCCS). Jeg har samtidig bedt Miljøstyrelsen bruge undersøgelsen aktivt i allerelevante arbejdsgrupper, de deltager i.Vi har netop fornyet kontrakten med Center for Hormonforstyrrende Stoffer, som bl.a. har været medtil at lave undersøgelsen om hormonforstyrrende egenskaber. Samtidig har Miljøstyrelsen oplyst, atdet nye studie kommer til at indgå i et igangværende projekt, som netop har fokus på udsættelse ogsundhedseffekter af UV-filtre, herunder 5 af de 11 stoffer, som studiet udpeger som de mestproblematiske.

Bilag 1: Foreløbig oversigt over anvendelse og regulering af 11 hormonforstyrrende

stoffer

3-(4-methyl benzylidene) camphor (4-MBC):UV filter. Anvendes ud fra tilgængelig viden ikke i kosmetik på det danske marked. Må ikke findes isvanemærket kosmetik. Ikke registreret under REACH (dvs. forbrug <100 t/år i EU). Resultaterne fraundersøgelsen inkluderes i Miljøstyrelsens igangværende projekt om UV-filtre i forbrugerprodukter ogkosmetik på det danske marked.3-benzylidene camphor (3-BC)UV-filter. Må ikke findes i svanemærket kosmetik. Ikke registreret under REACH (dvs. forbrug <100t/år i EU). Der forventes enighed om forbud mod anvendelse i kosmetik i EU ved afstemning i juni2014. Resultaterne fra undersøgelsen inkluderes i Miljøstyrelsens igangværende projekt om UV-filtre iforbrugerprodukter og kosmetik på det danske marked.4-octylphenol (4-OP)Registreret under REACH med en anvendelse på 10.000-100.000 t/år. Identificeret under REACHsom hormonforstyrrende ift. miljøet og optaget på kandidatlisten. Kemikalieagenturet har ikkeanbefalet stoffet til godkendelsesordningen, da det hovedsagligt anvendes som kemisk mellemprodukt,og den forventede eksponering af mennesker og miljø derfor forventes af være lav.α-zearalenolAnvendes ifølge artiklen som vækstfremmer i landbruget. Ikke omfattet af registreringsforpligtelserneunder REACH. Anvendelse falder uden for Miljøministeriets ressort. Miljøstyrelsen har orienteretFødevarestyrelsen om undersøgelsen.Benzophenone-3 (BP-3)UV-filter. Må anvendes i op til 10 % i solcremer, men må ikke findes i svanemærket kosmetik.Registreret under REACH med en anvendelse på 10-100 t/år til anvendelse i kosmetik. Miljøstyrelsenlaver i år stofvurdering under REACH mhp. afklaring af stoffets hormonforstyrrende effekter.Resultaterne fra undersøgelsen inkluderes derfor i den igangværende vurdering samt i Miljøstyrelsensigangværende projekt om UV-filtre i forbrugerprodukter og kosmetik på det danske marked.4,4'-DDT / p,p'-DDTGlobalt forbud, stoffet findes ikke i forbrugerprodukter. Ikke registreret under REACH. Optaget påStockholmkonventionen, men må stadig anvendes til malariabekæmpelse.Dibutyl phthalat (DnBP)Registreret under REACH med en anvendelse på 1.000-10.000 t/år. Stoffet er en af de ftalater, somDanmark har begrænset anvendelsen af i en lang række produkter fra 1. december 2015 gennem ennational bekendtgørelse. Anvendes som blødgører i PVC (dvs. kan findes i plastprodukter) og somindustrielt opløsningsmiddel, optaget på REACH kandidatlisten for effekter på reproduktionen og pågodkendelseslisten, ansøgninger om fortsat industriel brug behandles pt. (dvs. ingen ansøgning omfremtidige anvendelser til produktion af forbrugerprodukter i EU). Miljøstyrelsen arbejder underREACH på at identificere stoffet som hormonforstyrrende. Resultaterne fra undersøgelsen inkluderes idette arbejde.Homosalate (HMS)UV-filter. Må anvendes i op til 10 % i solcremer, men må ikke findes i svanemærket kosmetik.Registreret under REACH med en anvendelse på 100-1.000 t/år til anvendelse i kosmetik.Resultaterne fra undersøgelsen inkluderes i Miljøstyrelsens igangværende projekt om UV-filtre iforbrugerprodukter og kosmetik på det danske marked.NonylparabenUd fra tilgængelig viden er der ingen anvendelse i kosmetiske produkter. Må ikke findes i svanemærketkosmetik. Ikke registreret under REACH (dvs. forbrug <100 t/år i EU).2
Padimate O (OD-PABA)UV-filter. Må anvendes i op til 8 % i solcremer, men må ikke findes i svanemærket kosmetik. Ikkeregistreret under REACH (dvs. forbrug <100 t/år i EU). Resultaterne fra undersøgelsen inkluderes iMiljøstyrelsens igangværende projekt om UV-filtre i forbrugerprodukter og kosmetik på det danskemarked.TriclosanAntibakterielt middel. Må ikke findes i svanemærket kosmetik. Anvendes umiddelbart kun i entandpasta på det danske marked samt evt. i visse deodoranter. Registreret under REACH med enanvendelse på 1.000-10.000 t/år til brug i kosmetik (men anvendes også som biocid, hvor Danmark eransvarlig for gennemførsel af EU-vurdering). Holland og Danmark har lavet stofvurdering underREACH og vil kræve information om hormonforstyrrende egenskaber og PBT-egenskaber (dvs. stoffetsPersistens, Bioakkumuleringbarhed og Toksicitet over for vandlevende organismer), datakrav skalafgøres på næste møde i REACH Member State Committee i juni.
3