Uddybende omkring placering af biogasanlæg
Ifølge aftale med Miljøudvalget
Vi vil gerne fastslå, at vi på ingen måde er modstandere af biogas. Vi mener, at det er en fantastisk
ressource, der bestemt skal udnyttes til fulde. Det skal bare udnyttes på den rigtige måde, og
anlæggene skal placeres rigtigt, således at generne mindskes mest muligt.
Det vil gøre driften af anlæggende nemmere og naboernes liv nemmere.
Eftersom vi kan forstå, at der i fremtiden skal etableres endnu flere biogasanlæg, mener vi bestemt
at man bør se nærmere på de miljøhensyn, der skal med ind i overvejelserne når der vælges
placeringer til biogasanlæg.
Det er særligt nabohensyn, der bekymrer os. Som naboer, til et måske kommende anlæg har vi
været igennem en lang og omkostningstung proces, som vi ikke ønsker, at andre borgere skal
igennem. Det bekymrer os selvfølgelig, at man kan placere et biogasanlæg i byzone og tilmed under
100 meter fra nærmeste nabo.
Såfremt der ikke bliver etableret bindende afstandskrav, vil det kunne medføre at flere af de nye
anlæg placeres for tæt på naboer og bymæssig bebyggelse. Dette vil på ingen måde fremme biogas-
sagen, da det hurtigt vil kunne betyde at disse anlæg får et dårligere ry, end de har i forvejen. Vi er
klar over, at de nyere anlæg er dimensioneret til ikke at lugte i samme omfang som de ældre anlæg,
men der vil utvivlsomt stadig være lugtgener. Mulige lækager og årlige rensninger kan medføre
meget kraftige luftgener, hvorfor vi også mener, at det er forkasteligt, at biogasanlæg kan placeres i
byzone. I vores konkrete sag oplyser kommunen i VVM-screeningen, at der forekommer lugtgener i
forbindelse med anlægget, jf. Bilag 3.
Biogassekretariatet har i 2011 udarbejdet folderen, Introduktion til biogasanlæg. Det følger af denne
vejledning at man bør overholde en minimumsafstand til boligområder på 500 meter og 300 meter
til nærmeste bolig, jf. Bilag 2. Det undrer os, at man brugt tid og ressourcer på, at fastlæggende
passende minimumsafstande, når de alligevel ikke har nogen praktisk betydning.
Vi mener, at man bør se nærmere de vejledninger, der allerede er udarbejdet og gøre dem bindende.
Konkret eksempel på problematikken
Vi er klar over at Miljøudvalget ikke kan gå ind i en konkret sag, men vi vil gerne have lov at bruge
vores sag som eksempel.
I Ørbæk er der på nuværende tidspunkt planer om at opføre et biogasanlæg i byzone. Dette anlæg
ønskes placeret
under 100 meter
fra nærmeste nabo og
under 300 meter
fra nærmeste boligområde.
Såfremt der bliver placeret et biogasanlæg på den nuværende ønskede placering i Ørbæk, vil det
betyde at, der kan blive skabt præcedens, således at alle nye biogasanlæg kan nedklassificeres og
dermed komme nærmere naboer og bymæssig bebyggelse.
Der er, på nuværende tidspunkt, udelukkende vejledende retningslinjer på området. Vejledningerne
følger, ud over Introduktion til biogas, også af Håndbog om miljø og planlægning. Det beskrives
her, at biogasanlæg klassificeres som miljøklasse 7, og der udløses således et vejledende
afstandskrav på 500 meter til boligområder.
Det følger også, generelt af håndbogen, at der kan forekomme konkrete situationer, der berettiger til
en anden klassificering end den angivne. Det kan tillades, hvis der er tale om
1