Miljøudvalget 2013-14
MIU Alm.del Bilag 339
Offentligt
Lukket samrådFødevare- og Miljøudvalget7.Maj 2014
Vagn Lundsteen, direktørLandsforening for Bæredygtigt landbrug
NPO redegørelsen/Målt udvaskning19852000-2012kg N/Ha0-44-8080-160160-200200-240240-320320-400400-800> 800areal ha544.9661.067.383800.995242.696130.13391.40821.4569.8758572.909.76953,15Kilde NPO-redegørelsen tabel 4.1.7 side 48Kilde: Landovervågning i 2012http://dce2.au.dk/pub/SR74.pdfSide 51 tabel 5.1
middelværdi udvaskningkg N/ha/år44506058575771103
154.652 tons N
Hvor kommer kvælstof fra?KilderDanmarkatm. nedfaldSverigeTysklandAtm andre landeØstersøenSkagerrakTotalt
Tusinde tons N rel andel33,68,432,818,430,9259231-264614-6475,3%1,3%5,2%2,9%4,9%41,0%39,0%
Kilde: Flemming Møhlenberg, DHI
96 % af kvælstof ligger på bunden•Stiig Markager, DCE, Aarhus Universitet:
kilde:http://dce.au.dk/fileadmin/dce.au.dk/Markager_slides.pdf
Fra NaturstyrelsensVandmiljø og Natur 2012
Hvad med naturbidraget?(der vil komme fra oplandet, hvis der ikke var menneskelig aktivitet)
•Uanset om jorden dyrkes eller ej, er der et tab••••Arealbidrag fra det åbne land i alt (2,666 mio. ha)*Naturbidraget fra 990.000 ha ”natur” á 3,5 kg N/ha1)Naturbidraget fra dyrkede arealer: 2.666.000 ha á 3,5 kg N/haLandbrugsbidraget i alt (2,666 mio. ha)ca. 48.100 tons Nca. 3.465 tons Nca. 9.331 tons Nca.35.204 tons N
•Stiig Markager m.fl fra DCE har udtalt:•Bidrag fra landbruget skal ned på 30-40.000 tons•Der er vi nu••* jvf. Vandmiljø og Natur 20121)http://dce.au.dk/fileadmin/dce.au.dk/Udgivelser/Havstrateginotater/2-8_MSFD_notat_tilfoersel_NPO.pdf
Fremlagt ved præsentation afvandplaner i 2011
Virkeligheden
Deposition af kvælstof(kvælstofnedfald fra atmosfæren, som følge af ammoniakgasser)
Fokus på den skyldige•Spildevand–360.000 husstande uden kloakering–100.000 årlige ‘lovlige’ overløb fra rensningsanlæg–Udsivninger fra lossepladser
•Og naturområder–F.x. Vejlerne 5.500 hektar••••••Nordeuropas største fuglereservat300 arter – millioner af fugle1.000 kreaturerDirekte i LimfjordenHvad med forureneren betaler?Eller gælder det kun landbrugsområder?
Stadig iltsvind i Østersøenog ved de store byer
”naturområde”kontra landbrugsområde
2,5 gange så meget organisk materiale5 gange så meget kvælstof3,5 gange så meget fosforSamme vandføring som en stor å, lige ud i Limfjorden
Konklusion•Vandmiljøplan 1 havde en effekt på:–Ulovlige udledninger fra industri og landbrug–Spildevand, her er vandmiljøet blevet bedre–Grundvand, stop for punktforureninger
•Vandmiljøplan 2 og 3 har kun haft effekt pålandbrugsfamiliernes økonomi•Deposition kommer udefra (Tyskland)•Kvælstofreglerne virker ikke•Ting der ikke virker, skal kasseres
Tak for jeres opmærksomhed