Høring om vandmiljøets tilstand 7. maj 2014 i Folketingets

Miljøudvalg

I skal vide, at vi står ved en skillevej. Vi kan enten forsøge at for-længe skorstenen og håbe forureningen forsvinder op i den blå luft.Det har vi prøvet før. Eller vi kan tage fat ved nældens rod og gøreen reel indsats for hele vores vandmiljø. Og det er der er behov for!NOVANA 2012 overvågningen af vandmiljøet føjer endnu et år tilden udvikling vi har set de seneste 15 år – nemlig at efter indsat-sen overfor kvælstof og fosfor i de første to vandmiljøplaner i peri-oden fra 1987 til 2000 er der ikke sket væsentlige forbedringer ivandmiljøets økologiske tilstand.Inden for de sidste 3 år har søernes bundplanter fået en større ud-bredelse, og langs kysterne har ålegræs og makroalger haft et parår med større udbredelse mens iltsvindsområderne har været me-get små – alt sammen måske positive tegn på at de biologiske sy-stemer er ved at rette sig op, men det kan også være kortvarigetilfældige udsving.Når der ikke rigtigt er nogen varige forbedringer de sidste 15 år erdet fordi, de lavt hængende frugter er plukket og regeringerne harhængt i bremsen uden at fastholde indsatsen og vedtage nye initia-tiver for at forbedre vandmiljøet.Lad mig bare minde om at første generations vandplaner kun harsom ambition at nedbringe belastningen med 9000 tons kvælstofud af et erkendt behov på mindst 19.000 tons til de lukkede kyst-vande. Altså et lavt ambitionsniveau, som nu yderligere er slækketved halvering af randzonerne og færre efterafgrøder.Slingrevalsen omkring randzonerne er et rigtig godt eksempel påden politiske ubeslutsomhed og manglen på vilje til at vælge nogleeffektive virkemidler til at nå i mål med vandmiløet. Og på at be-slutninger ikke længere er baseret på den bedste viden.

Al ekspertise har gennem årene peget på randzoner som et særde-les kost-effektivt virkemiddel – både fordi de jo indskyder en buf-ferzone præcist i kontaktfladen mellem det dyrkede areal og vand-miljøet, og fordi randzonerne opfylder flere forskellige formål sam-tidigt – nemlig mindre kvælstof og fosforudledning til vandmiljøetog mindre belastning med sprøjtegifte.De 50.000 ha randzoner er da også indberettet til EU som en del afDanmarks opfyldelsen af pesticiddirektivet, men ved at fjerne halv-delen svækkes beskyttelsen af vandmiljøet mod sprøjtegift.Randzoner er desuden et billigt og naturligt klimatilpasningtiltag ogde giver mere natur omkring vandløb og søer og desuden bedreadgang for befolkningen til naturen.Det er derfor et velrettet pletskud i foden, at regeringen netop harhalveret randzonerne og nu skal ud og finde kvælstofreduktioner påomkring 1100 tons før 2015 og derudover skal der findes yderligereca. 1000 tons, fordi regeringen også opgav en del af kravet om ef-terafgrøder.Hvor skal vi så finde en reduktion af alt det kvælstof, når landbru-get ikke længere kan pålægges at bruge de billigste og mest effek-tive virkemidler?Der er ingen troværdige bud. Landbruget selv drømmer om virke-midler, der endnu har karakter af ”fugle på taget” – altså uafprøve-de virkemidler og helst en indsats så langt væk fra landbrugets eg-ne dyrkningsarealer som muligt. Man drømmer om etablering afstenrev og ålegræsudplantning, som begge er gode lokale naturgenopretningstiltag, men de er og bliver med ringe virkning overforlandbrugets næringsstof-belastning og dermed havets økologisketilstand.Så den håber vi ikke, at I hopper på. Men vi er oprigtigt rystet pånaturens vegne over de nye toner, der slås an af regeringen ogdens aftaleparter i landbrugets vækstplan.Med den nye Vækstplan for Fødevarer ramte regeringen også denanden fod med et pletskud. For helt uforståeligt har regeringen heltuden saglig begrundelse også gjort det endnu sværere for ikke atsige umuligt at nå miljømålene for vandløb i den kommende 2.vandplanperiode fra 2015-2021.

Denne gang har regeringen afskåret sig selv, vandrådene og kom-munerne fra at anvende virkemidlet ”reduceret grødeskæring” i denkommende vandplanperiode. Begrundelsen er uklarhed om er-hvervsøkonomiske konsekvenser og manglende kompensationsmo-del.Reduceret grødeskæring er ellers et af de bedste, billigste og mestvel dokumenterede virkemidler til at forbedre de fysiske forhold ivandløb med fald – og ydermere er det helt nødvendigt, hvis mil-jømålet om god økologisk tilstand for vandplanterne skal kunne op-fyldes.Resultatet er, at uden målopfyldelse for vandplanter dumper helevandløbet – også selvom smådyr og fisk opfylder vandrammedirek-tivets krav.Det er ubegribeligt fordi, man ved at fjerne reduceret grødeskæringsom virkemiddel afskærer sig fra få valuta for de øvrige indsatser ivandløbene og de afsatte 700 mio. til forbedring af vandløbenes fy-siske tilstand i 2. planperiode vil ikke resultere i, at flere vandløbopfylder miljømålene.Det er også spørgsmålet om ikke det er i strid med vandrammedi-rektivet således helt generelt at fravælge et virkemiddel, som er enforudsætning for målopfyldelse for et af direktivets helt centrale bi-ologiske kvalitetselementer – nemlig vandplanterne.Med den træfsikkerhed, regeringen og aftaleparterne skyder debedste virkemidler ned med, tør vi jo næsten ikke længere forslånye effektive virkemidler. Men jeg vover et øje.Ligesom Natur og Landbrugskommissionen foreslår vi ekstensive-ring af sårbare arealer. Herunder er ekstensivering af vandløbsnærelavbundsarealer et centralt virkemiddel til at opfylde Danmarks na-tur- og miljømæssige forpligtigelser.Lavbundsarealer er ofte dårlig landbrugsjord: De er ofte sværere ogdyrere at dyrke på grund af høj vandstand om vinteren, der erlangt oftere høstbesvær, de kræver mere sprøjtning på grund afmere ukrudt, og udbytterne er oftest lavere end på højbunds-arealerne.Dyrkningsværdien bliver samtidigt stadig ringere, da jorderne ”sæt-ter sig” på grund af nedbrydningen af det organiske stof. Hertilkommer problemer som følge af den stigende mængde nedbør. Når3

arealerne så dyrkes alligevel, skyldes det ofte, at de skal brugessom udbringningsarealer for husdyrgødning.Skal de ekstensiveres, vil det for enkelte landmænd betyde, at dekan miste en stor del af deres produktionsgrundlag, og derfor truerdet deres eksistens som landmænd. Derfor er jordfordeling et heltcentralt og nødvendigt virkemidler, hvis de mange interesser knyt-tet til disse arealer skal tilgodeses.Når vi skal se på tilstanden oo udviklingen i vandmiljøet kommer viikke uden om også at forholde os til grundvandet, der i 1. generati-on vandplaner udelukkende læner sig op ad kommunernes indsats-planer uden at tilføje nyt.Men siden er det blevet værre: Der gøres i alle dybder flere og flerefund af sprøjtegift. I 2002 blev de fundet i 18 procent af prøverne -i 2012 var det steget til 30 procent.Desuden har kun 37 af landets 98 kommuner taget fat på at ud-lægge boringsnære beskyttelsesområder. Det er ikke godt nok.

Vi er således alt i alt langt fra målet om et godt vandmiljø og statuser, at indsatsniveauet er alt for svagt og indsatsen er endnu ikke igang. Nej tvært imod har vi fjernet os endnu længere fra målet.Vi efterlyser politisk mod til nu at basere indsatsen for vandmiljøetpå viden og ikke blot holdninger. Og så er det nødvendigt med enordentlig overvågning af effekten af indsatsen, så lad nu være medat barbere overvågningen yderligere ned, som det nyligt er varslet.Tak for ordet