MIU, Alm.del - 2013-14 - Bilag 336: Henvendelse fra Landbrug & Fødevarer om reduktionskrav for ammoniakudledning

Ammoniakkrav koster milliarder i eksportHighlights•Danmark skal i 2020 have reduceret sin ammoniakudledning med 24pct. i forhold til 2005-niveauet. Det er det absolut højeste reduktionsmålblandt samtlige EU27-lande, hvor det samlede reduktionsmål ligger på 6procent. Tysklands reduktionskrav er til sammenligning 5 procent.Reduktionsmålet på 24 pct. stammer fra en rapport fra DCE under Aar-hus Universitet fra 2012, hvori DCE forventer, at landbruget uden yderli-gere tiltag vil reducere ammoniakudledningen med 24 pct.Reduktionskravet for Danmark på 24 pct. er opstillet ud fra et uofficieltog forældet grundlag, hvor der forventes en meget begrænset vækst ogen massiv implementering af ny miljøteknologi. DCE har da også sidenrevideret sine forventninger på dette område.Kravene til ammoniakreduktion i Danmark er således fire gange så højtsom EU gennemsnittet, samtidig med at der ikke på noget tidspunkt harforeligget dokumentationen for realismen i at nå dette meget markantemål.Landbrug & Fødevarer har beregnet, at samfundet går glip af en årligeksport på 7,5 mia. kr. og en beskæftigelse på 11.000 arbejdspladser,hvis dette realiseres, sammenlignet med forventningerne til eksport ogbeskæftigelse, hvis anbefalingerne fra Natur- og Landbrugskommissio-nen og regeringens Vækstteam for Fødevarer realiseres.Danmark har fra 2005 til 2011 allerede reduceret ammoniaktabet med11 pct., samtidig med at produktionen er forøget. Vi har produceret me-re, med mindre miljøbelastning – er blevet mere miljøeffektive.I samme periode har de største ammoniakudledere i EU27 haft følgendeudvikling: Tyskland har reduceret ammoniaktabet med 3 pct., Italien med8 pct., mens Spanien og Frankrig harforøgetammoniaktabet med hen-holdsvis 1 pct. og 3 pct.Danmark ligger således i spidsen med hensyn til miljøindsats.

Dansk enegang grundlag for reduktionskravI FN’s Gøteborg-protokol om grænseoverskridende luftforurening er der udfra en dansk indmelding til protokollen fastlagt et dansk reduktionsmål på 24pct. fra 2005 til 2020. FN-protokollen er vedtaget og står nu over for at skulleratificeres.EU’s aktuelle direktivforslag om reduktionskrav for ammoniak bygger viderepå Gøteborg-protokollen og indeholder således et 24 pct. reduktionskrav forDanmarks ammoniakudledning fra 2005 til 2020.Måltallet i FN-protokollen stammer fra en DCE rapport fra januar 2012. Heriforventedes, at landbruget uden yderligere tiltag ville reducere ammoniakud-ledningen med 24 pct. som følge af en massiv implementering af ny miljø-teknologi og antagelser om en meget begrænset vækst i produktionen.Der foreligger ikke nogle officielle danske fremskrivninger af landbrugspro-duktionen og landbrugets implementering af miljøteknologi som grundlagherfor. DCE’s 2012-forventninger til udviklingen i landbrugets ammoniaktaber derfor baseret på DCEs egne, uofficielle skøn over den fremtidige produk-tion og miljøteknologi.DCE har da også knap to år senere, i en rapport fra december 2013, revide-ret sine forventninger og forventer nu kun en 15 pct. reduktion i den samledeammoniakudledning i 2020. Der forudsættes her en større vækst i produkti-onen og en noget langsommere implementering af miljøteknologi end i2012-rapporten.Det er Landbrug & Fødevarers vurdering, at reduktionen på 24 pct. ikke kannås, uden at skade den vækst i landbrugsproduktionen, som er et af målenemed regeringens vækstplan for fødevarer. Det skyldes, at de teknologiskemuligheder for reduktion ikke vil være tilstrækkelige til at nå målet.

Realisering af vækstpotentialeI efteråret 2013 udarbejdede Landbrug & Fødevarer en scenarierapport,hvori der blandt andet er opstillet et vækstscenarie for den fremtidige udvik-ling i primærproduktionen (Landbrug & Fødevarer, 2013).Vækstscenariet beskriver landbrugssektorernes egne vurderinger af, hvor-dan produktionen kan udvikle sig frem mod 2020, hvis anbefalingerne fraNatur- og Landbrugskommissionen og regeringens Vækstteam for Fødeva-rer realiseres. Scenariet benævnes Bæredygtig Intensiv Produktion (BIP-scenariet), fordi der samtidig med vækst i produktionen forudsættes en ud-strakt implementering af miljøteknologi.I BIP-scenariet stiger produktionen i det bæredygtige intensive scenarie med25 pct. fra 69 mia. kr. i 2011 til 86 mia. kr. i 2020, målt i faste priser. Desu-den stiger eksporten til 93 mia. kr. og beskæftigelsen til godt 122.000 perso-ner.1Det samlede ammoniaktab2forudsættes trods disse vækstforventninger atvære uændret. Forventningen bygger på en række antagelser om den tek-nologiske udvikling og implementering, herunder en gradvis indfasning afstalde med lavere emissionsfaktorer og nedfældning eller forsuring af al fly-dende husdyrgødning. (Se bilag). Den øgede indkomst fra produktionsvæk-sten er med til at finansiere miljøteknologien.1Bemærk, at tallene for eksport og beskæftigelse her ikke udgør den samlede fødevareklynges eksport

og beskæftigelse. Den samlede eksport fra fødevareklyngen udgjorde i 2013 157 mia. kr. pr. år og densamlede beskæftigelse er senest opgjort til 183.000 (såvel direkte som indirekte beskæftigelse). Deovenfor angivne tal er noget mindre. Det skyldes bl.a. der i Vækstscenarierne ikke blev foretaget be-regninger for alle sektorer. Agroindustrien indgik således f.eks. ikke i vækstscenarierne.2Fordampning fra stald, lager og udbringning af husdyrgødning, samt fra handelsgødning og afgrøder.

Sammenligning med udlandetFra 2005 til 2011 har EU27 i gennemsnit reduceret ammoniaktabet med 5pct., og EU27 er dermed samlet set meget tæt på målet om 6 pct. reduktion i2020.I samme periode har Tyskland reduceret ammoniaktabet med 3 pct., og detsamlede reduktionskrav for Tyskland er 5 pct.Af de øvrige, største ammoniakudledere i EU27 har Italien reduceret med 8pct., mens Spanien og Frankrig har forøget ammoniaktabet med henholds-vis 1 pct. og 3 pct.Til sammenligning har Danmark reduceret ammoniaktabet med 11 pct. fra2005 – 2011.3Alligevel skal Danmark for at nå målet på 24 pct., reducereammoniaktabet med yderligere 13 pct.-point. Det er en markant højere re-duktion end for EU27 i gennemsnit og for eksempel de største ammoniakud-ledere i EU, Tyskland, Frankrig, Spanien og Italien. Se figuren.

Effekter for eksport og beskæftigelseDer er foretaget en overslagsberegning af konsekvenserne for eksport ogbeskæftigelse af kravet om en reduktion i ammoniaktabet på 24 pct.Måltallet for Danmark med en reduktion i ammoniaktabet på 24 pct. stam-mer som nævnt fra DCE (2012). Heri forudsættes en vækst i mælkeproduk-tionen på 12 pct., mod 20 pct. i BIP-scenariet. Der forudsættes en vækst ieksporten af smågrise, men ikke som i BIP-scenariet en vækst i slagtesvi-neproduktionen. For de øvrige sektorer forudsættes der i DCE (2012) nul-vækst.I nedenstående beregninger er der forudsat en gennemsnitlig produktivitets-stigning på 1,5 pct. om året. Det indebærer et fald i beskæftigelsen veduændret produktion.Hvis ammoniakkravet fastholdes og de dermed forbundne forudsætningerrealiseres, vil det have alvorlige konsekvenser for samfundsøkonomien.Landbrug & Fødevarers beregninger viser således, at sammenholdt medBIP-scenariet vil samfundet gå glip af en eksport på ca. 7,5 mia. kr. og ca.11.000 arbejdspladser.I tabellerne nedenfor er vist hovedtallene i beregningen.

Note: Tabellen viser en overslagsberegning af effekter for beskæftigelsen vedsammenligning af forudsætninger i Landbrug & Fødevarer (2013) og DCE (2012).Totaler og fordeling på sektorer indikerer kun størrelsesordener. Der er alene med-taget de sektorer, der vurderes at blive berørt.For mink er det med den aktuelle prisudvikling vanskeligt at forudsige udviklingen ibeskæftigelse og eksport, som derfor ikke er indregnet.Kilde: Landbrug & Fødevarer, egne beregninger, baseret på DCE (2012).

Forskellen i beskæftigelse på ca. 11.000 arbejdspladser imellem de to sce-narier er sammensat af to forhold. I DCE (2012) scenariet er der i forhold tilL&F (2013) scenariet dels et tab i forhold til 2011-situationen på ca. 5.500arbejdspladser som følge af forbedret produktivitet, dels et tab på ca. 5.500arbejdspladser, der ikke realiseres. Væksten i BIP-scenariet opvejer beggedisse tab, idet der i BIP-scenariets tal er taget højde for effekterne af produk-tivitetsforbedringer.Effekter for eksporten i 2020Mio. kr.Faste priserSvinMælkKødkvægFjerkræI alt20112020 - medL&F (2013)vækst35.28921.7414.1503.56864.7482020 - medDCE (2012)vækst31.87219.5773.1512.68257.282Difference

Note: Tabellen viser en overslagsberegning af effekter for eksporten ved sammen-ligning af forudsætninger i Landbrug & Fødevarer (2013) og DCE (2012). Totaler ogfordeling på sektorer indikerer kun størrelsesordener. Der er alene medtaget desektorer, der vurderes at blive berørt.For mink er det med den aktuelle prisudvikling vanskeligt at forudsige udviklingen ibeskæftigelse og eksport, som derfor ikke er indregnet.Kilde: Landbrug & Fødevarer, egne beregninger, baseret på DCE (2012).

Der er lagt følgende forudsætninger til grund for beregningerne:–Vegetabilier (korn, frø, kartofler, sukkerroer) og gartneri antages ikke atvære påvirket af ammoniakkravene. Der forventes derfor ikke effekterheraf for hverken beskæftigelse eller eksport.I DCE (2012) er der antaget en stigning i produktionen af smågrise tileksport, men derudover uændret eksport i 2020. Eksporten for svin sva-rende til DCE (2012) er på det grundlag beregnet ved at lægge denneeksport af smågrise til eksporttallet for 2011 (der svarer til uændret ek-sport i faste priser).Der var i 2011 en produktion af smågrise på 29,4 mio. I DCE scenarietforudses en produktion af smågrise på 31,8 mio. i 2020. Det giver enforskel på 2,4 mio. smågrise. Værdien heraf lægges til 2011 eksporttal-let. Den øgede produktion af smågrise har ikke betydning for beskæfti-gelsen og ammoniaktabet.For mælkeproduktionen er det i DCE (2012) lagt til grund, at antallet afmalkekvæg er uændret, men at mælkeproduktionen øges med 12 pct.frem mod 2020 som følge af en mere effektiv produktion. Beskæftigelseog eksport svarende til DCE (2012) er på det grundlag beregnet ved atanvende samme proportionale forhold mellem produktionsomfang påden ene side og på den anden side beskæftigelse og eksport som i BIP-scenariet.

KilderEEA (2013): “European Union emission inventory report 1990–2011 underthe UNECE Convention on Long-range Transboundary Air Pollution(LRTAP).” European Environment Agency, Technical report No. 10/2013.EIONET (2013): EIONET Central Data Repository:"Denmark_NFR_Report_2013.xls".Danmarks Statistik: Nationalregnskabet.DCE (2012):”Projection of SO2, NOx, NH3and particle emissions 2010-2030”, Technical Report from DCE– Danish Centre for Environment andEnergy, no. 7, 2012.DCE (2013a): “Projection of SO2, NOx, NMVOC, NH3and particle emissions– 2012-2035”, Scientific report from DCE - Danish Centre for Environmentand Energy, no. 81, 2013.DCE (2013b): “Annual Danish Informative Inventory Report to UNECE", Sci-entific Report from DCE No. 53, 2013; EIONET Central Data Repository:"Denmark_NFR_Report_2013.xls";Landbrug & Fødevarer (2013): Vækstscenarier for dansk landbrugsproduk-tion”.UNECE (2012): Parties to UNECE Air Pollution Convention approve newemission reduction commitments for main air pollutants by 2020. May 2012.

Bilag:Forudsætninger om ammoniak i Landbrug & Fødevarer (2013)Det er forudsat:––at de allerede vedtagne BAT-krav fortsat er gældende.at der for planteproduktionen gives mulighed for at anvende den kvæl-stofmængde, der er nødvendig for at opnå de forventede udbytter i 2020og 2030 scenariet.at der sker en gradvis indfasning af nye staldsystemer med lavere emis-sionskoefficienter.at målsætningen om anvendelse af 50 pct. af husdyrgødningen til energirealiseresat den øvrige, udbragte gylle enten nedfældes eller forsures til pH 6,0,og at der sker en teknologiudvikling fra 2020 til 2030, hvor nedfæld-ning/syre forbedres.

Landbrug & Fødevarer

Yderligere kontakt