Ministerens forordSom miljøets minister lægger jeg vægt på løsninger, der gør os bedre i stand til at træ fe godebeslutninger, der understøtter et sundt miljø og en rig natur. Løsningerne skal gøre det muligtat planlægge og udvikle vores samfund på en måde, der tilgodeser en bæredygtig anven-delse – eller beskyttelse – af vores fælles ressourcer. Viden om stedet er afgørende, oginfrastrukturen for geogra isk information leverer de informationer, som alle lige fra planlæg-gere til politikere, forretningsfolk og beredskabspersonale skal bruge i deres arbejde.Aldrig før har vi brugt kort og lokalitetstjenester som i dag. Det er et område i konstantudvikling. Når vi kommer til et fremmed sted er det ikke længere kortbøger, vi tager frem.Men vi bruger som en selvfølge den indbyggede GPS i mobilen. De leste af os tænker ikkepå, at det ikke kunne ske uden en geogra isk infrastruktur. Og at infrastrukturen er megetmere end kort.Vi tænker måske ikke så meget over nytten ved geodata i hverdagen. Men det blev megetvirkeligt den 5. december 2013, da stormen Bodil ramte Danmark. Al togtra ik blev indstillet,både Storebælts- og Øresundsbroen blev spærret, og lufthavnene a lyste samtlige afgange.Mens den fysiske infrastruktur blev standset af vind og vand, var den geogra iske infrastrukturi fuld sving med at levere data og beregninger, der støttede et virkningsfuldt beredskab. Detblev analyseret, hvor vandet ville løbe hen, så beredskabet kunne bekæmpe oversvømmel-serne og evakuere borgere, der var i fare. Det blev planlagt, hvor og hvordan tra ikken kunneblive omdirigeret. Og da stormen havde lagt sig, blev skaderne registreret, og arbejdet gik igang med at identi icere og sikre de områder, hvor oversvømmelser kan ramme i fremtiden.Kommunernes arbejde med klimatilpasningsplaner er godt i gang. Kort og geodata har værethelt afgørende for alt det - både før, under og efter Bodil.I løbet af det seneste år har geodata skabt grobund for udviklingen af nye og innovativeløsninger. Siden 1. januar 2013 har en række geodata stået frit til rådighed for virksomheder,borgere, organisationer og den o fentlige sektor via Grunddataprogrammet. De frie geodataer blevet godt modtaget med over en milliard forespørgsler via internettet og 10.000 nyeregistrerede brugere i 2013. Der er kommet lere iværksættervirksomheder på markedet, ogder er udviklet nye apps og nye løsninger til både den o fentlige og private sektor. Vi har kunset toppen af isbjerget.Denne redegørelse fortæller, hvordan infrastrukturen for geogra isk information har bidragetmed ny viden, mere e fektive arbejdsgange og værdiskabende løsninger for fællesskabet iåret der gik.Jeg håber, du her i redegørelsen vil inde inspiration til den videre nyttiggørelse af geodata.Miljøminister

IndledningDen geogra iske infrastruktur har gennem mangeår været en integreret del af den o fentligeopgavevaretagelse. Den gør det muligt formedarbejdere i staten, kommuner og regioner atfå fat i de samme geodata. En langt mere ensartetog e fektiv forvaltning, planlægning og sagsbe-handling er mulig, når alle instanser har densamme basale forståelse af de steder og rumligefænomener, de arbejder med.Indtil 2013 var adgangen til den geogra iskeinfrastruktur reguleret af et sæt komplekse aftaler iden o fentlige og private sektor. Pr. 1. januar 2013blev størstedelen af disse aftaler erstattet afGrunddataprogrammet, der har frigivet grunddata,og herunder geodata, til brug på tværs af samfun-det. Siden frigivelsen er anvendelsen af geodatasteget betydeligt; i dag hentes geodata fraKortforsyningen over tre millioner gange dagligt.Og antallet af brugere af Geodatastyrelsensgeodata er også vokset -- med over tusind procentpå et år.I denne redegørelse kigger vi tilbage på 2013 og demange udviklinger, der har fundet sted inden forgeodataområdet i løbet af året. Vi nævnerhøjdepunkterne inden for indsamling af rådata,vedligehold og klargøring af geodata, distributions-kanaler for geodata og selvfølgelig nye ogspændende anvendelser. Det er ikke aleneanvendelsen af geodata hos brugerne, der rykkersig, men også den store indsats omkring klar-gøring af geodata.

Med samarbejdesom grundlagDen geogra iske infrastruktur er et fælles gode.Den er blevet til gennem samarbejde og bliverogså vedligeholdt og udviklet af adskillige o fent-lige og private aktører. For infrastrukturen er ikkekun de geodata, som man i sidste ende tager ianvendelse. Den består også af standarder,tjenester og servere, lovgivning, aftaler ogprojekter. Og selvfølgelig af de mennesker, der harden nødvendige ekspertise til at udvikle systemer-ne og holde dem i drift.Mens infrastrukturen bygger på fælles ressourcerog er til gavn på tværs af samfundet, så er denseksistens ingen selvfølge. Mange lande har haftsvært ved at få en sådan tværgående, fællesressource op at stå, simpelthen fordi, der ikke kanskabes grundlag for det nødvendige samarbejde.Danmarks geogra iske infrastruktur er af leregrunde blevet bemærket i udlandet, og ikke mindstpå grund af vores organisatoriske tilgang til densopbygning. Det er ikke kun lovgivning, der sikrerden fremadrettede udvikling, men også en fællesforståelse for nytten på tværs af ministerier,kommuner og regioner. Stadig lere bidragsyderehar frivilligt tilsluttet sig arbejdet med den geogra-iske infrastruktur, fordi de kan se fordele i den –blandt andet i form af e fektivisering og kvalitets-løft. Og jo lere aktører der bidrager og får nytte, jostørre bliver sammenhængen i den o fentligeforvaltning. Det er til fordel for alle.

Sammen om infrastrukturenMange parter bidrager til udviklingen og vedligeholdelsenaf den geogra iske infrastruktur. Samordningsudvalget, derer sammensat af medlemmer fra stat, kommuner, regioner,videnskabsinstitutioner og geodatabranchen, rådgivermiljøministeren om de strategiske retningslinjer. O fentligeog private samarbejdspartnere vedligeholder og videre-udvikler de mange IT- og datasystemer, der er infrastruk-turens hjerte. Sagsbehandlere, kartografer og dataspeciali-ster opdaterer og forædler geodata-indholdet - både heledatasæt og enkelte funktioner. Og den feedback, sombrugerne kommer med, bidrager til en konstant forbedringog videreudvikling af infrastrukturen selv.

Indsamling af dataVores omgivelser forandrer sig konstant. Nye vejebliver til, kystlinjen lytter sig med storme, ogejendomme udstykkes. For at de geodata, vibruger til dagligt, fortsat afspejler verdenen, som vikender den, skal data ajourføres løbende. Indsam-lingen af de nye informationer kan foregå ude imarken, ved brug af fotografering fra luften ellergennem indberetning til o fentlige registre. Datakan også blive til, når gamle, analoge informationerdigitaliseres.I 2013 kom arbejdet med indscanning og digitalise-ring af de matrikulære sager tilbage fra 1950 i hus.De primære brugere, der er de praktiserendelandinspektører, har fået let, digital adgang tillandets ejendomsmæssige fortid. En gevinst vedden hurtige adgang til det matrikulære arkiv er, atden matrikulære sagsbehandling både bliversmidigere og mere e fektiv. Og med tusindvis afmatrikulære sager hvert år – 6.500 i 2013 – kandenne e fektivisering have stor tids- og ressource-mæssig betydning for landinspektørerne og,gennem den hurtige sagsbehandling, også forejendomsmæglere og den enkelte grundejer.Også i 2013 har Folketinget vedtaget en ændring tiljordforureningsloven der betyder, at jordforureningnu registreres alene i DKJord, der er det o icielle,autoritative register over jordforurening i Danmark.Siden 2010 har forureningsdata sideløbende væretregistreret i matriklen og derfra videregivet tilnotering i Tingbogen. Denne praksis betøddobbeltarbejde og dobbeltregistrering. Registre-ring af jordforurening alene i den fælleso fentlige

Droner i luftenFlyfotografering og satellitregistrering er i dag de mestanvendte metoder til datafangst over landjorden, ogderes præcision gør det muligt at skabe meget nøjag-tige geodata over store over lader. Men begge teknikkerhar barrierer f.eks. vejrforhold, der kan begrænsemulighederne for dataindsamling.I det seneste år har udviklingen indenfor drone-teknolo-gi åbnet for nye muligheder for indsamling af geogra i-ske informationer. Adskillige aktører, både o fentlige ogprivate, har allerede afprøvet teknikken og påvist, atdroner kan bruges til dataindsamling, specielt når derer tale om over lyvning af geogra isk afgrænsedeområder.For at undersøge mulighederne inden for drone-tekno-logi og for at dele viden på tværs blev det danskedronenetværk UAS Denmark lanceret i 2013. Netværketbestår af medlemmer fra både den o fentlige og denprivate sektor, der alle har interesse i udviklingen påområdet. Herudover er der ved at blive etableret ettestfelt på Odense lufthavn, hvor de enkelte droner kankvalitetssikres i forhold til deres funktionalitet ogsensor-nøjagtighed.Mulighederne for dataindsamling fra droner vokser itakt med, at teknologien udbredes. Flere o fentligeinstanser er i gang med at afprøve droner til bl.a.overvågning af skovressourcer, kontrol af luftforureningfra skibe og monitorering af større anlægsprojekter.>>> fortsættes side 9

jordforureningsdatabase har gjort registrerings-forholdene langt mere enkle og entydige.Dataindsamling til topogra iske geodata blev i 2013i endnu højere grad et fælleso fentligt tiltag, dasamarbejdet i FOTdanmark blev landsdækkende.Samtlige 98 kommuner bidrager nu til den årligeover lyvning og fotografering af store dele aflandet; udtegning fra disse lyfotos bliver til detopogra iske geodata, vi kender fra landkort. I 2013blev Sjælland, Fyn, Bornholm, Lolland-Falster og 8kommuner i Midtjylland lyfotograferet, og detopogra iske datasæt herover opdaterede.Der er ligeledes blevet indsamlet nyt kildematerialei form af dybdedata, som indgår i søkortproduktio-nen, modellering af havstrømninger og megetmere. Indsamlingen af dybder foregår på skibe fraForsvaret, der er udstyrede med følsommesensorer, der ikke kun registrerer havbundensover lade, men også position, og skibets bevægel-ser over bølger og dønninger. Disse oplysningergør det muligt at korrigere de indsamlede dybde-data og gøre dem så nøjagtige som muligt.

I 2013 afprøvede Geodatastyrelsen en ny teknik forpositionering af opmålingsskibene, der over lødig-gør opstilling af vandstandsmålere og GPS-naviga-tionssystemer i land. Metoden har sparet både tidog ressourcer. I stedet for at stille lokale reference-stationer op for hvert enkelt opmålingsområde,anvendes nu korrektioner fra en central kommer-ciel service via mobilnettet. Målet for søopmålin-gen i Danmark i 2013 var sat til 15.000 kmnyopmålt linje. Resultatet blev 18.524 km nyopmåltlinje. Det gode resultat skyldes dels gunstigevejrforhold gennem sommeren og relativt fåtekniske problemer med skibene.

>>> fortsat fra side 7I Naturstyrelsen anvendes droner i kampen modinvasive arter. Rynket rose, også kendt som hybenrose,er en art, der udkæmper den naturlige kystnærevegetation. Især langs Jyllands vestkyst trues bio-diversiteten af rynket rose, der udbreder sig noglesteder med en halv meter om året.Forud for en større indsats mod denne invasive art i2014 har Naturstyrelsen anvendt en drone til at indsam-le data om rosens forekomst. Dronen har taget billederaf en 22-km lang strækning af vestkysten i Thistedkommune og Ringkøbing-Skjern kommune. Billederneanalyseres sammen med almindelige luftfotos for atinde de steder, hvor indsatsen med at jerne rosen skalfokuseres i løbet af 2014.Brug af droner i overvågning af rynket roses udbredelsehar vist værdien af at kunne indsamle data over etgeogra isk afgrænset område fra luften, uden at skulleop at lyve eller anska fe højopløsnings billeder frasatellitter. Dronerne gør det også muligt løbende atvurdere, hvor indsatsen mod den invasive art skalskærpes til fordel for de hjemmehørende plantearter ognaturlige økosystemer.

Behandling af dataNye geodatasæt udvikles og eksisterende geodataopdateres i en omfattende proces. Rådataindeholder ikke kun værdifulde oplysninger, menogså fejlinformationer, der skal sorteres fra. Så skalde resterende data simpli iceres og endeligedatasæt sammensættes – eventuelt i forskelligedetaljeringsniveauer. Til sidst skal datasættenekvalitetssikres. Denne behandlingsproces skaberdatasæt, der er klar til at indgå i mange forskelligesammenhænge.De tilpasninger, der foregår i databehandlingen,kan være vigtige for slutbrugeren at have kend-skab til. Derfor udvikles metadata – eller informatio-ner om data – der følger det endelige datasæt.Metadataene hjælper brugeren til at afgøre, om etbestemt datasæt kan bruges i bestemte sammen-hænge. Derfor er adgang til standardiseredemetadata afgørende for slutbrugerens valg ogbrug af geodata.EU-direktivet INSPIRE (INfrastructure for SPatialInfoRmation in Europe) hjælper med bl.a. at sikretilgængelighed og udbredelse af standardiseredemetadata, så brugere let kan se, hvilke o fentligegeodata der eksisterer, og hvordan man fåradgang til dem. I 2013 begyndte implementeringenaf direktivets bilag 2 og 3. Det betød, at standardi-serede metadata om en lang række datasæt blevo fentliggjort via den nationale metadataportalgeodata-info.dk. Derved er metadata om ca. 400INSPIRE datasæt – om alt fra luftforurening oggeomorfologi til landbrugsarealer og havetssaltindhold – nu at inde på portalen.

Stedet som indgang tilo fentlige høringerArbejdet på miljøområdet tager i stor udstrækningudgangspunkt i geogra i, og vedrører ofte konkretesteder, arealer eller parceller – og hyppigt skal borgereog virksomheder høres i forbindelse med nye planer.Særligt de omfattende nationale planer som vandpla-nerne og Natura2000 planerne, der berører nogle vitaleinteresser i samfundet, har de senere år fået megenopmærksomhed. Det har medført, at antallet af hørings-svar nu langt overstiger, hvad der kan klares gennemklassisk sagsbehandling. Når der indkommer leretusinde høringssvar fra borgere, myndigheder ogorganisationer på ganske få uger, så er det nødvendigtat anvende et ”høringsværktøj” - udviklet særligt tildenne opgave – der på én gang gør det let at afgivehøringssvar og samtidigt kan håndtere svarene efter,hvor i landet de kommer fra, hvilke problemer deomhandler, mv. Opgaven er både at sikre retssikkerhe-den for borgere og virksomheder samt sikre en hurtigog præcis høringsproces.Denne udfordring havde Naturstyrelsen i forbindelsemed vandplanerne, hvor der blev afgivet mere end6.500 svar til den høring, der blev afsluttet december2013.>>> fortsættes side 13

I fremstilling af søkort indgår geodata fra en rækkekilder, der alle skal standardiseres efter internatio-nale aftaler. Den Internationale Hydrogra iskeOrganisation IHO etablerer standarder og speci i-kationer der sikrer, at indholdet i elektroniske ogpapirsøkort er ensartet verdenen over. Fremstillingaf dybdekurver og lodskud, justering af sømærker-nes positioner og visning af beskyttede områderforegår således efter faste procedurer. I 2013 harder været så mange opdateringer af indholdet i 25danske søkort, at de er blevet udgivet i nyeudgaver. Samtidigt er der sket en række andreopdateringer af søkortenes indhold, og disseajourføringer er o fentliggjort gennem publikatio-nen Søkortrettelser, der udsendes ugentligt. For deelektroniske søkorts vedkommende sker opdate-ringen på ugentlig basis automatisk gennem enabonnementsordning. Det betyder, at skibsførereog navigatører altid har adgang til de nyesteinformationer i standardiseret format, hvilketunderstøtter sikker sejlads.

Udover simpli icering af rådata og ajourføring afeksisterende data omfatter databehandling ogsåprocesser, der gør det muligt at sammenkædedatasæt og skabe ny værdi. For at kunne linke datasammen skal der være en unik ”geonøgle” somdatasættene har til fælles.På vejområdet er der i 2013 gennemført etpilotstudie om udvikling af en såkaldt vejreference-model, der gør det muligt at sammenkædegeodata om veje. På sigt forventer Vejdirektoratet,at en fuldt udbygget vejreferencemodel på vejdatai vejforvaltningssystemerne kan gøre forvaltningenaf vejområdet mere e fektivt ved at gøre detnemmere at udveksle og sammenstille data omveje fra forskellige kilder.

>>> fortsat fra side 11Det høje antal høringssvar kan til dels være ”tilskyndet”af hvor let det denne gang har været at afgive et svar.Bruger laden på høringsværktøjet gjorde ”stedet” tilindgangen til digital forvaltning, idet brugerne ved atvælge en sø eller et vandløb på et digitalt kort umiddel-bart kunne se gældende planer og målsætning.Samtidigt var der direkte adgang til en digital blanket,hvor høringssvaret kunne afgives. Blanketten kunneudfyldes automatisk med data fra lere o fentligeregistre – herunder udfyldning af entydig identi ikationaf det vandløb eller den sø, som høringssvaret vedrører.Hele processen kunne gennemføres uden at brugerenhavde kendskab til adresser, matrikelnumre eller andenadministrativ information.Håndtering af 6.500 høringssvar er en stor mundfuld –men ikke umulig. Høringsværktøjet gør det muligt forsagsbehandlerne at strukturere høringssvarene eftergeogra i og emne, og derigennem at skabe overblikover de indkomne bemærkninger, samtidigt med at deforholder sig til detaljerne i det enkelte svar. Da de lestehøringssvar vedrører lere emner eller steder, er detmed høringsværktøjet nemmere at sikre, at alleindsigelser kan få samme ensartede behandling.

Distribution af dataPålidelig adgang til geodata er helt central, når deskal bruges/distribueres. I den geogra iskeinfrastruktur anvendes betydelige ressourcer påat sikre tilgængelighed og oppetid i de mangedistributionsløsninger.Kortforsyningen er i dag kilden til Geodatastyrel-sens geodatasæt som web-tjenester og downloadaf data. I løbet af 2013 er tra ikken på Kortforsynin-gens web-tjenester steget voldsomt efter, atgeodata i starten af året blev frigivet. Antallet afregistrerede brugere steg fra 800 til 11.000 i åretsløb, og forespørgslerne til Kortforsyningensweb-tjenester passerede 1 milliard hits for førstegang nogensinde.For at gøre brugen af Kortforsyningens downloaddel mere enkel og smidig, blev der i 2013 lancereten ny portal, hvor brugere lettere kan se, hvad deter for nogle dataprodukter, der er tilgængelige.Portalen gør det også nemmere for brugeren atdownloade data, så de kan integreres i lokaleløsninger. Der var således 30.000 downloads fraKortforsyningen i 2013, og over 70 procent af deadspurgte brugere var fuldt ud tilfredse med degeogra iske kort og data, de kunne hente.Andre o fentlige styrelser og myndighederanvender deres egne distributionsløsninger, somogså kan linkes til Kortforsyningen. En af disse erDet digitale atlas over Danmarks historisk-admini-strative geogra i, der i dagligdagen forkortes tilDigDag. Atlasset omfatter Danmarks administrativeinddeling fra år 1660 til i dag, og fungerer somcentral ressource i administrationshistoriskforskning. I 2013 blev DigDag for alvor taget i brug

Mere end 100 forskelligeslags miljødata på kortDistribution af miljørelaterede geodata foregår hoved-sageligt via Danmarks Miljøportal, der er et partnerskabmellem staten, kommunerne og regionerne. Miljøporta-lens digitale kortværk - Danmarks Arealinformation -har i 2013 fået en ny brugergrænse lade med nyevisninger, søgninger og funktionalitet, der gør detnemmere og mere leksibelt at arbejde med miljødatapå tværs af landet. Kernen i Arealinformation erlandsdækkende arealdata, der er opdelt på mere end100 forskellige temaer. Arealinformation indeholder ogviser et bredt udvalg af o fentlige stedbestemtemiljødata på kort og luftfotos, der bliver løbendeajourført af de ansvarlige myndigheder.

Målforhold: 1:2I 2013 er der bl.a. kommet data om luftforurening, derRentemestervej 8, 1. sal, 2400 København NVviser online målinger fra 13 målestationer i Danmark.Dato: 25.03.20Support: [email protected]Det er nu også muligt at se, hvor der er udarbejdetet til de ortofotos (DDO�land), der vises som baggrundskort. Denne funktion, med ortofoto som baggundskort, må derfor kun anvendes af Miljøministeriet, regioner og kommuner med tilhørende institutioner, der er parVVM-redegørelser med miljøundersøgelser forud forutioners myndighedsbehand ling indenfor miljøområdet, samt af privatpersoner til eget personligt brug. Linket må ikke indgå i andre hjemmesider. Øvrig kommerciel anvendelse er ikke tilladt og vil kunne retsforfølges.store bygge- og anlægsprojekter. Ved at klikke påmarkeringen på kortet bliver selve redegørelsen vist.Herudover er Arealinformation blevet udvidet med leredata om spildevand og vandmiljøet.

Ensartede miljødata giver digital e fektivisering

Den fælles database i Arealinformation betyder, atmiljødata, der bliver ajourført af myndighederne, erensartede og dermed kan indgå i nationale digitaleselvbetjeningsløsninger, som borgere og virksomhederbenytter sig af.>>> fortsættes side 17

som tjeneste gennem Kortforsyningen, såbrugerne kan integrere dataene i deres egneløsninger, uden at skulle administrere lokale kopieraf atlasset. For Statens Arkiver giver DigDag engeogra isk søgeindgang til arkivalierne, og ihistoriske undersøgelser er det nu muligt atanvende det rumlige aspekt ved mange data, f.eks.fra Danmarks Statistik. På grund af ændringerneover tid i de administrative inddelinger har dette imange tilfælde ikke været muligt før. I samarbejdetom DigDag indgår Statens Arkiver, KøbenhavnsUniversitet, Syddansk Universitet, Geodatastyrel-sen, Nationalmuseet, Det Kongelige Bibliotek ogKulturarvsstyrelsen.En hel anden type fælles database, der blevlanceret i 2013, er Flyvevåbnets nye Obstruktions-database. Systemet giver forsvarets piloter etopdateret overblik over forhindringer i lav lyve-højde, herunder vindmøller, højspændingsmasterog skorstene, der kan udgøre en potentiel fare,især når der er dårlig sigtbarhed. Obstruktionsda-tabasen blev til gennem et samarbejde mellemFlyvevåbnet, Forsvarets Materieltjeneste, Geodata-

styrelsen og Atkins. En væsentlig funktion tilknyttetdatabasen er, at piloterne løbende kan opdatereden med de nye obstruktioner, som de har mødtpå deres lyvning. Ved at disse samles et sted harsamtlige besætninger adgang til de samme ognyeste data og kan plotte disse inden, de skal ud atlyve. Det bidrager til øget lyvesikkerhed. UdoverFlyvevåbnets piloter anvender politiet og akutlæ-gehelikopterne også Obstruktionsdatabasen.Let adgang til geodata blev forøget i 2013 medudvidelsen af de satellitbilleder, der er tilgængeligevia saccess.dk. Landsdækkende SPOT 5 billeder fra2012 og højopløselige WorldView-2 satellitbillederover udvalgte dele af landet blev nemlig lagt ud tilfri benyttelse. Derved har brugere mulighed for atspore udviklinger i landskabet gennem de lereserier af satellitbilleder fra 1980’erne og frem til idag, der er tilgængelige på saccess.dk. Fleresektorer kan have gavn af disse data – alt frainfrarøde analyser af vegetation til dokumentationaf kystændringer og visning af forandringer ibyernes landskab.

>>> fortsat fra side 15Ejendomsdatarapporten på Boligejer.dk, der anvendes iforbindelse med bolighandel, benytter Arealinformationtil at vise oplysninger om grunde med jordforurening ogsteder, der er omfattet af naturbeskyttelse. Arealinfor-mation kan nu også vise en række historiske miljødata,så det er muligt at se, hvordan forholdene var tidligere.

Adgang til landsdækkende miljødata

døgnet rundt

Både professionelle natur- og miljømedarbejdere,interesseorganisationer og borgere har gavn af atkunne anvende landsdækkede miljødata døgnet rundt iegne it-systemer eller på kortet i Danmarks Arealinfor-mation.KL og kommunernes IT-fællesskab KOMBIT er i gangmed opbygningen af Byg og Miljø, der tilbyder en digitalansøgningsproces, der automatisk tjekker om byggerieter i kon likt med arealreguleringen ud fra online data fraArealinformation. Den skal gøre det nemmere forborgere og virksomheder, der ønsker at søge omtilladelse til at bygge nyt, bygge om eller søge om vissemiljøtilladelser. Systemet forventes lanceret i 2014.Til elever i gymnasiet har Danmarks Miljøportal isamarbejde med Geoforum udarbejdet et sæt øvelsermålrettet faget geogra i. Øvelserne tager udgangspunkti at bruge Danmarks Arealinformation og introducerereleverne til anvendelsen af geogra iske informations-systemer (GIS) og geodata.

Anvendelse af dataGeodatas nytteværdi realiseres først, når de tages ibrug. I 2013 blev anvendelserne af geodata udvidetbredt, specielt i forbindelse med frigivelsen afgrunddata. Nye, innovative løsninger har åbnet fornye vækstmuligheder i den private sektor oge fektivisering i o fentlige institutioner.Her følger lere eksempler på nye anvendelser afgeodata og den geogra iske infrastruktur. Ét fraberedskabssektoren, hvor en ny app med forbin-delse til geodata har betydet bedre respons fraudrykning og alarmcentralen. Et andet eksempeler fra klimasikringsområdet, hvor bedre planlæg-ning i de kommende år får central betydning, isærlangs landets kyster og vandløb.En tredje ny anvendelse trækker forskelligegeodata fra infrastrukturen og visualiserer, hvordannye strukturer i landskabet – fra vindmøller tilgylletanke – ville se ud.Hjemmesiden brugstedet.dk byder på en delfortællinger om brugen af geodata på tværs afsamfundet. Nogle af disse er også fremhævet her.

Koordinater tiludrykning med 112-appCirka tre ud af ire opkald til alarm 1 1 2 sker i dag fra enmobiltelefon, og over halvdelen af mobiltelefonerne iDanmark er smartphones med en indbygget GPS, derkan oplyse, hvor man står. Disse nye teknologiskemuligheder tages i brug i 112 app’en, der blev lanceret i2013. App’en er resultatet af et samarbejde mellemRigspolitiet, Københavns Brandvæsen og Geodatasty-relsen med inansiering fra TrygFonden.I nødstilfælde står folk ofte i en stresset situation, når deringer efter hjælp. Med 112 app’en sendes en GPS-koor-dinat til Alarmcentralen, så udrykningen ved præcist,hvor ambulancen, brandbilen eller politiet skal hen.Downloads af 112-app’en nærmer sig en halv million, ogden er blevet anvendt i lere ulykkessituationer. Denseneste statistik viser, at app’en bruges ca. 30 gangehver dag.App’en kan downloades gratis fra Google Play, AppleAppstore og Windows Marketplace.

Fremtidens klima:Stormvejr og stigendevandstandDanmark står over for en række udfordringer a ledt afklimaforandringer. Oversvømmelser forårsaget afvoldsommere storme og regn samt et stigende hav-niveau kræver nytænkning i alt fra projektering afkloakker til bygning af diger. Geodata spiller en centralrolle i klimasikring, og nye studier viser, hvordan endnulere data kan medvirke til mere bæredygtige løsningerpå længere sigt.I 2013 undersøgte Geodatastyrelsen, DTU Space,Kystdirektoratet, Lemvig Kommune, Lemvig Forsyningog Aarhus Universitet nye metoder, der kan gøreindsatsen omkring klimatilpasning mere detaljeret. Medfokus på lokale ændringer i landskabet og vandstands-stigning har undersøgelsen vist, at viden om terrænetsbevægelse kan have afgørende betydning for klima-tilpasningsopgaven.

Thyborøn er brugt som case i undersøgelsen, og her erder målt en landsænkning på 2 7 mm per år. I 2060forventes store dele af Thyborøn således at ligge 35 cmlavere, end de gør i dag. Når havniveauet i sammeperiode forventes at stige med 30 cm vil det på sigtbetyde, at byen vil blive udfordret af vandmasser frastorm loder på et langt tidligere tidspunkt end førstantaget. Den uensartede landsænkning fra 2 7 mm omåret giver allerede nu problemer med fald i kloaklednin-ger. Fortsætter det nuværende sætningsmønster vilproblemerne i kloaknettet øges over de kommende år.På samme måde vil store nedbørsmængder øgerisikoen for oversvømmelse i den del af byen, der sættersig mest.Sammen med en række geodata om lokale forhold kanpræcise informationer om lokal landhævning og-sænkning hjælpe kommunerne til en mere detaljeretklimatilpasning.

Udvikling i sigteNår det overvejes at opstille nye vindmøller eller byggestørre strukturer, opstår ofte spørgsmålet: ”Hvor synligtvil det være?”. Visualisering kan være en vigtig – ellerafgørende – del af en planlægningsproces. Gennem enny service lanceret i 2013 er det nu muligt at visualisere,hvordan en planlagt bygning eller genstand ville påvirkeudsigten fra forskellige steder i landskabet.Servicen, der bærer navnet ”Sigtelinje”, bygger påDanmarks Højdemodel. Den viser, hvor terrænet, træer,bygninger mv. kan påvirke udsynet fra et angivet punkt.Brugeren kan bestemme højden på sigtelinjens start-punkt, så det ikke kun er udsigter fra landjorden, derkan beregnes, men også udsigten fra f.eks. en tagter-rasse. Brugeren kan ligeledes angive højden på sigte-linjens slutpunkt, og derved undersøge f.eks. hvormeget af en ny antennemast vil kunne ses – eller omden vil skærmes helt af træer, huse, mv.. Resultatet erstruktureret på en måde, så brugeren intuitivt kan forståog vurdere det.Sigtelinje er ikke kun et eksempel på en ny anvendelseaf geodata, men er også et eksempel på, hvordanGrunddataprogrammet understøtter en brederetilgængelighed af geogra iske informationer. DanmarksHøjdemodel er nemlig blandt de grunddata, der blevfrigivet i 2013, og gennem Sigtelinje er det nu muligt atlave visualiseringsanalyser, hvor datagrundlaget ikkeudgør en økonomisk barriere.

PerspektiverUdviklingen i den geogra iske infrastruktur er gåetstærkt det seneste år, men potentialet for nyttig-gørelse af geodata er stadigt stort. Flere nyegeodata-baserede tiltag er i støbeskeen, oginnovation baseret på de frie data fortsætter medat understøtte væksten i den private sektor.Blandt de udviklinger i den geogra iske infrastruk-tur, der forventes at blive til virkelighed i detkommende år, kan nævnes:•Idriftsættelse af den fælleso fentlige datafor-deler, der gennem fælles distribution afgrunddata bliver en hjørnesten i den digitaleo fentlige forvaltning. Udmøntningen afGrunddataprogrammet de kommende år vilendvidere omfatte forbedring af registrering afejendomsdata og adressedata samt udbygningaf Danmarks Administrative Geogra iskeInddeling og Stednavnesystemet som grund-registre. Desuden etablering af fælles geome-triske grunddata for vandforvaltning og klima;og frigivelse af landsdækkende data fraDanmarks Højdemodel til alle brugere iDanmark. GST vil i forlængelse af de nuvæ-rende projekter, bidrage med konkreteinitiativer til den kommende Digitaliserings-strategi (2016 20).•Implementeringen af en ny forretningsmodelfor FOT, der sætter fokus på FOT’s anvendelse iden o fentlige sagsbehandling og på øgetsamarbejde imellem myndigheder. FOT gårmed den nye forretningsmodel fra at være etfællesskab om produktion af kortdata til i størreomfang at udgøre et forvaltningsgrundlag. I detkommende år etableres processer for, ogaftaler om, ajourføring af FOT-data i forbindelsemed sagsbehandlingen i eksempelvis kommu-nernes byggesags- og vejafdelinger.

Videreudvikling af projektet Sikker Kurs, derviste mulighederne for anvendelse af opdate-rede, elektroniske søkort i lystsejladsen. Deelektroniske søkort anvendes i dag hovedsage-ligt af erhvervstra ikken, og lystsejlere skalanvende de o icielle søkort i papirudgave. Iforsøgsprojektet Sikker Kurs samarbejdedeGeodatastyrelsen med et privat irma og 132lystsejlere, der var udstyret med en iPad medde elektroniske søkort. Forsøget menes atvære det første af sin art i verden og vil på sigtbetyde øget søsikkerhed i danske farvande ogbetydeligt forbedrede forhold for lystsejlere ianska felsen og anvendelsen af elektroniskesøkort.A holdelse af den årlige INSPIRE-konference,der i år inder sted i Aalborg. På konferencen,hvor deltagerne især repræsenterer EU’s 27medlemslande, men kommer fra hele verde-nen, er den europæiske geogra iske infrastruk-tur i søgelyset. I år omhandler lere af de ca.200 indlæg Danmarks udvikling på geodata-området.