MIU, Alm.del - 2013-14 - Bilag 333: Talepapir fra samrådet den 6. maj 2014 om sikring af de danske diger, jf. MIU alm. del

Samråd om danske diger – den 6. maj 2014Tale til samråd om danske diger-Praktik:Kontaktperson i Kystdirektoratet er Anne Lund tlf. 40334545Der er og vil være brug for diger i Danmark. Den kommende kystanalyse skal dannegrundlag for evt. politisk stillingtagen til, hvordan vi finansierer digerne i fremtiden.

DispositionIndledning: spørgsmåletDiger er vigtige for at beskytte landetGrundejeren har ansvar for beskyttelseHistorisk medfinansieringForandringer i vejret giver bekymringerKystanalysen kan danne grundlag for en evt.politisk beslutningAfslutning

Talepapir til brug ved samråd om diger den 6. maj2014Indledning:SpørgsmåletsordlydHvad kan ministeren oplyse om behovet forog planerne vedr. sikring af dedanske diger, og hvilke tanker gørministeren sig om finansieringen af dette?Spørgsmålet er stillet efter ønske fra HansChristian Schmidt (V).Tak for det stillede spørgsmål vedrørendebehov og planer for sikring af de danskediger.Vores diger ervigtigeDanmark er omgivet af vand og vi har enmeget lang kyststrækning. Vi har altid levettæt på havet og vores mange kyster er med tilat gøre Danmark til noget helt specielt. Menfor at vi fortsat kan nyde godt af at leve så tætpå havet, er det afgørende, at vi også er istand til at beskytte os mod den påvirkninghavet har på kysterne.Vores diger beskytter både byer,landbrugsland, mennesker og dyr i debagvedliggende samfund. Derfor er derselvfølgelig et behov for, at landets mangediger er sikre.Grundejeren har Udgangspunktet i kystbeskyttelsen er, atansvaret forgrundejeren selv er ansvarlig for at sikre sinbeskyttelseejendom mod havet og oversvømmelser. Deter et princip der har været en del afkystbeskyttelsesloven siden 1988, og som erblevet fastholdt under skiftende regeringer.Side 2 af 6

Det er derfor også de lokale digelag ogkommunerne, der ejer digerne, som haropgaven med sikring og vedligeholdelse. Delokale tager selv initiativ, når digerne skalgøres højere og bredere.HistoriskSom undtagelse til dette udgangspunkt harmedfinansiering staten nogle steder medfinansieret anlæg ogstørre reparationer af de store diger. Dissesteder er statens medvirken til digernesfinansiering historisk betinget og besluttet påbaggrund af nogle ekstraordinærevejrmæssige hændelser.F.eks. blev der efter oversvømmelses-katastrofen i 1872 på Lolland-Falster, derkrævede 80 dødsofre, anlagt diger medstatslige finansiering. På tilsvarende vis harstaten været involveret i finansieringen afanlæg og reparation af vadehavsdigerneomkring Ribe-marsken og afholdt udgifter tilanlæg af det fremskudte dige ved Tønder.Staten har også gennem de seneste år løbendeafsat midler i kystpuljer i forbindelse medfinanslovsforhandlinger. F.eks. er der i 2014afsat 6 mio kr. til kystbeskyttelse på Anholt.Herudover understøtter Staten nogle afStatenunderstøtter ved digelagene ved at Kystdirektoratet fører tilsynmed digerne to gange årligt på Lolland og itilsynSønderjylland. I Sønderjylland harKystdirektoratet desuden ansvar forstormflodsberedskabet i samspil med lokale.Side 3 af 6

Meldingen fra Kystdirektoratet er, at de digersom de fører tilsyn med overordnet set hardet godt og de er generelt i stand til at dækkede nuværende behov for sikkerhed. Derfor erder, efter Kystdirektoratets vurdering, ikkebehov for at sikre digerne de steder yderligerepå nuværende tidspunkt.Forandringer ivejret giverbekymringerNår vi så mange steder i landet lever tæt opad havet, er vi også meget afhængige afhvordan vejret påvirker havet. Vi har på detseneste set forandringer i vejret med flerestorme, hvilket skaber en bekymring for, omdigerne kan stå for presset.Flere kommuner både med og uden digersamt KL har rejst spørgsmål om bl.a.finansiering af kystbeskyttelsen.Der er derfor et behov for, at vi ser nærmerepå, hvordan vi prioriterer og finansiererkystbeskyttelse, herunder sikring af digerne ien helhed.KystanalysenJeg har derfor bedt Kystdirektoratet om atigangsætte en kystanalyse, der skal undersøgerisici og udfordringer for alle kysterne i dagog fremadrettet. Kystanalysen skal se på denregulering, finansiering og organisering afkystbeskyttelse vi har i dag og hvilke behov,der vil være fremadrettet. Herunder om vikan gøre tingene anderledes end i dag.Kystanalysen kan danne grundlag for eneventuel politisk beslutning om, hvorvidt viskal ændre på den måde, kystbeskyttelsenSide 4 af 6

reguleres, finansieres og organiseres i dag.Kystbeskyttelseer ikke billigVi skal huske på at kystbeskyttelsen ikke erbillig. Kystdirektoratet har skønsmæssigtvurderet, at de samlede årlige udgifter tilkystbeskyttelse gennemsnitligt andrager sig250-300 mio kr.Det er derfor vigtigt for mig, at vi får engrundig analyse, som kan give et fagligtgrundlag at træffe evt. fremtidigebeslutninger om kystbeskyttelse på. Samtidighar vi en stor interesse i, at vi får gennemførtanalysen hurtigst muligt, således at vi kan stårustet til det, der måtte komme i fremtiden.Jeg har tidligere oplyst, at analysen ville tage2 år at færdiggøre. Kystdirektoratet har nuoplyst overfor mig, at de forventer at kunnefærdiggøre analysen med udgangen af 2015.Analysen består af en række delelementer,som hver især skal kortlægges og analyseres.Først skal kystbeskyttelsesbehovet analyseres,for at der herefter kan analyseres på risikoenfor erosion og oversvømmelse.En række af delelementerne er indbyrdesafhængige, hvorfor de ikke kan gennemføressamtidig.Herudover er det vigtigt, at vi får inddraget demange interessenter, der har stærkeholdninger på dette område og ikke mindstkommunerne og KommunernesLandsforening. For mig er det vigtigt, at detikke er dem, der er mest højtråbende eller harSide 5 af 6

de bedste venner i København, som bliverimødekommet på dette område. Vi skal haveet grundigt fundament at træffe beslutningerpå, som ser på kysterne i en helhed.Inddragelsen i analysen skal ske både ianalyse- og kortlægningsfasen samt iløsningsfasen – og det skal der være tid til.AfslutningAfslutningsvis vil jeg gerne understrege, atdenne regering er optaget af at sikre voressamfundsværdier ved kysterne – vores byerog vores infrastruktur. Det er et fællesnationalt anliggende, der berører rigtigtmange borgere, og derfor skal vi se ordentligtog grundigt på det.Der er ingen lette løsninger, når man har7.300 km kyster og begrænset økonomiskråderum.Jeg mener, at det på nuværende tidspunkt ervigtigt, at vi i kystanalysen ser på diger ogkystbeskyttelse i hele Danmark i en helhed, såder bliver et ordentligt grundlag for en evt.beslutning om hvordan kystbeskyttelsen iDanmark skal se ud fremadrettet