Samrådsspørgsmål R

Vil ministeren redegøre for, hvorfor enlavfrekvent støjgrænse ikke blev indført før2011?

Samrådsspørgsmål S

Vil ministeren redegøre for ministerietssamarbejde gennem 2011 med ÅlborgUniversitet og DASAM, herunder redegøre forde ændringer, ministeriet harforetaget, på basis af de input der er kommet fraÅlborg Universitet og DASAM?

Samrådsspørgsmål T

Ministeren bedes redegøre for udviklingen aflydisoleringsfaktoren fra 1997 ogfrem til i dag.

Indledning

Som spørgeren selv siger, er dette enfortsættelse af et tidligere samråd. Der erbesvaret andre spørgsmål. Og jeg vil også sige, atto af de her spørgsmål, der er stillet til i dag, erder også stillet næsten enslydende skriftlige

spørgsmål omkring, og som er besvaret tilbage ijanuar. Så derfor må man forvente en visgentagelse af de skriftlige svar, som der erkommet på stort set enslydende spørgsmål. Menjeg kan forstå, at man ønsker, at jeg starter medat besvare samrådsspørgsmål R. Det handlerom, hvorfor der ikke blev indført en grænse forden lavfrekvente støj noget tidligere.

Svar på spørgsmål R

(omlavfrekventstøjgrænse)Jeg henviser til, at der er svaret på skriftligespørgsmål. Og i forbindelse med de tidligerespørgsmål har den tidligere miljøminister såforelagt spørgsmålene for styrelsen. Og som detogså fremgår af de skriftlige svar, er det sådan,at ”i forbindelse med revision afbekendtgørelsen om støj fra vindmøller i 2006var det vurderingen, at når bekendtgørelsensgrænser for den almindelige støj overholdes,forventes der ikke at opstå problemer medlavfrekvent støj. Vurderingen blev bl.a. baseretpå 21 målinger af den udsendte støj fra 10forskellige vindmøller og beregninger af detforventede indendørs niveau af lavfrekvent støj iforskellige afstande.Spørgsmålet om lavfrekvent støj fra vindmøllerblev senere undersøgt af et antal firmaer oginstitutioner under ledelse af firmaet Delta i etlangvarigt projekt fra 2006-2010 om lavfrekventstøj fra storevindmøller inden forEnergistyrelsens EFP-program(Energiforskningsprogram). Projektet skullebelyseden hypotese, at store vindmøller påvirker2

omgivelserne med betydeligtmere lavfrekventstøj end de kendte, mindre møller. Rapportenkonkluderede bl.a., at den relative andel aflavfrekvent støj, som store vindmøller igennemsnit udsender, er lidt større end for småvindmøller, men atder er store forskelle mellemstøjudsendelsen fra forskellige modeller ogtyperaf vindmøller.Rapporten afkræfter, at store vindmøller skullepåvirke omgivelserne medbetydeligt merelavfrekvent støj end mindre møller, og påviste,at nårvindmøller overholder de sædvanligestøjgrænser, giver den lavfrekventestøj ikkeproblemer.I januar 2011 satte daværende miljøministerKaren Ellemann arbejdet med revision afvindmøllebekendtgørelsen i gang med detformål, at der skulle sættes klare grænser forden lavfrekvente støj, idet der i forligskredsenbag aftalen om det nationale testcenter i Østerildvar et ønske om at kunne håndhævestøjgrænserne for den lavfrekvente støj på ligefod med anden støj”.Det var svaret på spørgsmålet.

Svar på spørgsmål S(om

samarbejde medAalborg Universitet og DASAM)I januar 2011 bad den daværende miljøministerfra Venstre Karen Ellemann Miljøstyrelsen omat udarbejde regler, der fastsætter grænser forden lavfrekvente støj fra vindmøller. På denbaggrund havde Miljøstyrelsen i marts måned3

bilaterale møder med en række interessenter,herunder Aalborg Universitet.Det blev aftalt at afholde en teknisk forhøringforud for den offentlige høring af de nye regler.Den tekniske forhøring blev indledt den 26. majmed et teknisk notat fra Miljøstyrelsen, og den29. juni blev der afholdt et høringsmøde iAalborg, hvor oplægget blev diskuteret.Forud for mødet kritiserede forskere fra AalborgUniversitet i en kronik i BerlingskeMiljøstyrelsens oplæg. Kritikken blev uddybet iet brev fra professor Henrik Møller tilMiljøstyrelsen. Miljøstyrelsen forsøgte herefterforgæves at få et møde i stand med henblik på enuddybende drøftelse med Aalborg Universitet.Den 23. september meddelte AalborgUniversitet, at de ikke havde mulighed for atbidrage til revisionen inden for de givnerammer. Miljøstyrelsen har med et brev af 7.oktober 2011 til Aalborg Universitet besvaretkritikpunkterne.Aalborg Universitets kritikpunkter retter sigmod to elementer i den beregningsmetode, derindgår i reglerne. For det første talværdier forboligers lydisolation, som ifølge AalborgUniversitet giver risiko for at undervurderestøjen, og for det andetberegningsmetoden forstøjens dæmpning under udbredelse. Herudoverfandt Aalborg Universitet, at reglerne om tilsynburde skærpes, og at de almindelige støjgrænserburde sænkes.4

Miljøstyrelsen har sammenfattet de høringssvar,der blev givet i forbindelse med den offentligehøring og har givet faglige kommentarer hertil.Notatet er forelagt forligskredsen bag aftalen omdet nationale testcenter for vindmøller iØsterild, som også Venstre er en del af, ogforligskredsen fik ved den lejlighed mulighed forat komme med deres eventuelle bemærkningerinden bekendtgørelsen blev udsendt.Jeg vil gerne henvise udvalget til Miljøstyrelsensnotat af 10. oktober 2011 til forligskredsen omrevision af vindmøllebekendtgørelsen forfastsættelse af grænser for lavfrekvent støj, hvorder redegøres for forløbet og for kritikken fraAalborg Universitet og til Miljøstyrelsens notataf 10. oktober 2011 vedr. kritik fra AalborgUniversitet af de foreslåede regler omlavfrekvent støj fra vindmøller.Notaterne fremgik af det materiale, der er blevetoversendt til udvalget i forbindelse medmiljøministerens besvarelse af alm. delspørgsmål 86 den 27. februar 2012.Dokumenterne kan findes på Folketingetshjemmeside.Herudover kan jeg henvise til miljøministerenstidligere besvarelse på spørgsmål 645.Dansk Selskab for Arbejds- og Miljømedicin(DASAM) sendte den 25.november 2011 sithøringssvar om den revideredevindmøllebekendtgørelse til Miljøstyrelsen.5

DASAM skriver her, at man ser positivt på, atlavfrekvent støj fra vindmøller underlæggessamme grænseværdier som virksomheder.Selskabet bemærker imidlertid, at man ikkemener, at bekendtgørelsen i tilstrækkeligtomfang beskytter mod sundhedsrisici vedstøjgenerne og foreslår derfor-at de generelle støjgrænser bør sænkes fra 39dB(A) til 35 dB(A), og-at der bør foretages en sundhedsfagligvurdering af effekterne ved at introducere fleretusind vindmøller i Danmark.Miljøstyrelsen har forholdt sig til høringssvaret idet høringsnotat, der blev udarbejdet.Igen kan jeg henvise til miljøministerenstidligere besvarelse af spørgsmål 163.Samlet set er der ikke foretaget ændringer ivindmøllebekendtgørelsen på baggrund af deinput, der er kommet fra Aalborg Universitet ogDASAM. Der blev i begge tilfælde redegjort forden faglige vurdering af de modtagnehøringssvar, og forligskredsen blev orienteret.Dette skulle være besvarelsen på dettespørgsmål S, der knytter sig til et forløb, derligger år tilbage, og som også tidligere erbesvaret.

Svar på spørgsmål T

(omudvikling ilydisolationsfaktor)6

Spørgsmålet lyder: ”Ministeren bedes redegørefor udviklingen af lydisoleringsfaktoren fra 1997ogfrem til i dag.”Og jeg har fået oplyst, at Miljøudvalget tidligerehar stillet spørgsmål om udviklingen ilydisolationsfaktoren, og at historikken omkringlydisolationstal også blev gennemgået på etmøde i miljøudvalget den 16. januar i år, hvorder var en teknisk gennemgang om støj fravindmøller.Jeg kan derfor henvise til miljøministerenstidligere besvarelse fra januar.Miljøministeren havde forelagt spørgsmålet forMiljøstyrelsen, og af svaret fremgår det, at derfrem til 1. januar 2012 ikke har været enregulering af lavfrekvent støj fra vindmøller, ogat vindmøllebekendtgørelsen derfor indtil daikke indeholdt lydisolationstal.1. januar 2012 trådte den gældendebekendtgørelse om støj fra vindmøller i kraft.Bekendtgørelsen fastsætter som noget nytbindende grænser for lavfrekvent støj fravindmøller, og den fastlægger denberegningsmetode og de lydisolationstal, der idag skal anvendes til beregning af lavfrekventstøj fra vindmøller indendørs i nabobeboelser.Der er ikke sket nogen ændring ilydisolationstallene fra 1. januar 2012 og frem tili dag.Det fremgår af miljøministerens besvarelse, atder i perioden fra 2006 til 2012 er gennemført7

vurderinger af lavfrekvent støj fra vindmøller,hvor der i støjberegningerne er anvendt andrelydisolationstal, end dem der er fastsat ivindmøllebekendtgørelsen i dag.Det er anført, at der i 2006 i forbindelse med enrevision af vindmøllebekendtgørelsen og i 2009i forbindelse med VVM-redegørelsen for detnationale testcenter i Østerild, er gennemførtberegninger med lydisolationstal, der svarer til,at 90 pct. af de danske boliger forventes at haveen bedre lydisolation end de anvendte tal. Detsvarer til den grad af lydisolation, som der tagesudgangspunkt i i forbindelse med reguleringenaf støj fra hurtigfærger.I svaret er der redegjort for nogen af deforskelle, der gør sig gældende i støjforholdeneog støjreguleringen for henholdsvis vindmøllerog hurtigfærger, herunder at lydisolationstallenei hurtigfærgebekendtgørelsen har vejledendekarakter, mens de tilsvarende tal ivindmøllebekendtgørelsen er bindende.Det fremgår også af svaret, hvorledes der iforbindelse med forarbejdet til den senesterevision af bekendtgørelsen blev gennemførtforskellige beregninger med forskellige grader afstøjbeskyttelse og forskellige værdier forlydisolationen af danske boliger.I maj måned 2011 indledtes en teknisk forhøringaf bekendtgørelsen, og i det tekniske notat, derbeskriver et forslag til den kommende reguleringaf lavfrekvent støj, indgår lydisolationstal, dersvarer til, at 67 pct. (dvs. 2/3) af danske boliger8

forventes at have en bedre lydisolation. Der blevefter den tekniske forhøring ikke ændret ibeslutningsgrundlaget vedr. lydisolationstallene,og det er dem, der indgår i den gældendebekendtgørelse i dag.Den sikkerhedsmargin, som de fastlagtelydisolationstal afspejler, skal ses isammenhæng med, at der for vindmøller er taleom bindende støjgrænser og en fastlagtberegningsmetode, der ikke kan fraviges, samtde øvrige marginer, der indgår ved vurdering afstøj fra vindmøller, herunder isærforudsætningen om, at vinden er 8 m/s, og atder altid er medvind fra møllen hen imodboligen, som støjen beregnes i, selv om disseforhold højest optræder i ca. 10 pct. af tiden.Man forudsætter altså, at der altid er medvind.Men det vil så højst forekomme i 10 pct. af tiden.Da bekendtgørelsen skulle i offentlig høring inovember 2011 og samtidig blev sendt tilordførerne var der i et teknisk bilag tilbekendtgørelsen angivet en række værdier forlydisolationved 1/3 oktav frekvenser, som harforkert fortegn, men hvor talværdierne svarertil, at 75 % og ikke 67 % af boligerne forventes athave en bedre lydisolation. Fejlen blev rettetefter få dage i det offentlige hørringsmateriale,men Miljøstyrelsen burde naturligvis haveorienteret ordførerne om fejlen dengang.Det øvrige materiale, som forklaredepolitikerne/forligskredsen om indholdet afbekendtgørelsen har hele vejen igennem været9