MIU, Alm.del - 2013-14 - Bilag 321: Kopi af Høringssvar til randzoneloven fra 9 høringsparter, fra fødevareministeren

Høringssvar på lovforslag om randzoner j. nr. 14-0120-000005Ifølge EU’s vandrammedirektiv (VRD) er Danmark forpligtet til at foretage tiltag somvil bla. skal sikre god økologisk tilstand i vores vandmiljø, herunder de kystnære ogåbne marine områder per 2015. God økologisk tilstand vurderes i havet primært udfra mængden af fytoplankton (klorofyl a), udbredelse af ålegræs og biodiversiteten afbunddyr. Foruden disse forhold følger man en række støtteparametre; vandets klar-hed, iltindholdet og koncentrationen af næringsssalte. Tilførsel af kvælstof (N) erprimært et problem for de åbne marine områder, mens de mest forstyrrede indrekystnære områder, især fjordene også er meget følsomme overfor tilførsel af fosfor(P).Baseret på flere års miljøovervågning af disse forhold, har forskere fra Aarhus univer-sitet, Bioscience, Roskilde - det tidligere DMU, tidligere skønnet at der skulle ske opmod en halvering af daværende landsdækkende udledninger af N på omkring 60.000T N/år, svarende til en reduktion på ca. 30.000 T N/år samt markante reduktioner iP for at opnå god økologisk tilstand ifølge VRD. For kvælstofs vedkommende sattemiljøministeriet i første omgang reduktionskravet til 19.000 T N/år, men dette blevefterfølgende ændret til 10.000 T N/år i det 9.000 T N/år blev sat i udvalg og ud-skudt på ubestemt tid.Udvidelse af randzoner langs søer og vandløb blev inddraget, som et af flere virke-midler til at opfylde de opstillede reduktionsmålsætninger, i det disse arealer effektivttilbageholder og omsætter store dele af den N og P der udvaskes fra de tilstødendelandbrugsarealer. Med det opstillede lovforslag ønsker man at reducere randzonerneomkring vandløb og søer fra før 50.000 hektar til nu 25.000 hektar for at imødegålandbrugets ønske om en klarere definition af de berørte områder. Miljøkonsekven-serne af det reducerede randzone areal opgøres i lovforslaget til en mindre tilbage-holdelse af næringssalte på 1.100 T N og 80 ton P per år. I et radio interview meddeltemiljøministeren dog for nyligt at tallet for kvælstof var 2600 T N/år. Uanset hvilkettal, er der tale om en markant lempelse af det samlede reduktionsmål fra 2010 på10.000 T N/år.

Ud fra vores årlige vurderinger af miljøtilstanden i de danske marine områder, ser vien række overbevisende tegn på at Danmarks indsat for at reducere N og P belastnin-gen forbedrer vandkvaliteten og økosystemernes tilstand. På trods af en række sol-strålehistorier er miljøtilstanden desværre langtfra acceptabel i størstedelen af Dan-marks marine områder. Vi vurderer derfor at der fortsat er et stort behov for at redu-cere tilførslerne af næringssalte hvis vi skal gøre os forhåbninger om at imødekommede opstillede miljøkrav.Set i lyset af, at de i forvejen lempede reduktions krav for N og P, vurderer vi, at enreduktion af randzonen og med svækkelse af et af de foreslåede virkemidler til reduk-tion af N og P udvaskning, vil gøre det endnu mere usandsynligt at Danmark kan op-fylde miljøkravene i VRD til 2015. Den præcise effekt af en reduktion af randzoneare-alet for miljøtilstanden i havmiljøet afhænger af en række lokale forhold da nogle ma-rine systemer er mere belastede og følsomme end andre. En konsekvensvurdering aflovforslaget forudsætter derfor en grundig analyse. Men overordnet set er vi ikke itvivl om at en lempelse i reduktionskravet vil have en målbar negativ indflydelse påhvor hurtigt vores marine områder genoprettes og at man derfor vil være nød til atfinde andre virkemidler for at opfylde kravene i VRD. Derfor finder vi lovforslagetproblematisk og vurderer at det vil sende et yderst negativt signal til EU, der i forve-jen truer med at trække Danmark til EU-domstolen manglende vedtagelse af vand-planer for vandrammedirektivets 1. planperiode. Endelig skal man erindre at en dis-pensationsansøgning om at udskyde opfyldelsen af VRD kravet ikke er gratis, da detmedfører et krav om skærpet miljøovervågning.