MIU, Alm.del - 2013-14 - Bilag 313: Grund- og nærhedsnotat om program for ren luft i Europa, nyt direktiv om reduktion af nationale udledninger af luftforurenende stoffer og nyt direktiv om mellemstore fyringsanlæg, fra miljøministeren

GRUNDNOTATtilFOLKETINGETS OG EUROPAUDVALG OGMILJØUDVALGKommissionens forslag til EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETSDIREKTIV om begrænsning af visse luftforurenende emissioner framellemstore fyringsanlæg.KOM(2013) 919 final. (18.12 2013)1. ResuméFormålet med forslaget er at regulere udledninger fra mellemstore fyringsanlæg.De mellemstore fyringsanlæg udgør en væsentlig kilde til grænseoverskridendeforurening og er ikke i dag reguleret generelt på EU-plan. Mellemstorefyringsanlæg er anlæg på mellem 1 MW og 50 MW på land og offshore. Forslagetfastsætter emissionsgrænseværdier for nye anlæg 2½ år efter ikrafttrædelse afdirektivet og for eksisterende anlæg i henholdsvis 2025 og 2030, samt krav tilovervågning af emissionen af svovldioxid, kvælstofdioxid og partikler.Anlæg der ligger i zoner, hvor EU-grænseværdierne for luftkvalitet overskrides,skal som hovedregel overholde skærpede emissionsgrænseværdier forkvælstofdioxid og partikler.Der foreslås en række afbødende foranstaltninger for at undgå for storepåvirkninger af små og mellemstore virksomheder, herunder anmeldepligt,faseopdelt gennemførelse og forenklede overvågnings- og rapporterings-forpligtelser. Forslaget har været indledende drøftet i miljøarbejdsgruppen iBruxelles.Da mellemstore fyringsanlæg allerede er reguleret i Danmark vil kommissionensforslag både have positive, neutrale og negative virkninger på beskyttelses-niveauet i forhold til den gældende danske regulering, alt efter hvilken del afreguleringen der er tale om. Direktivforslaget har lovgivningsmæssigekonsekvenser som indebærer, at en række danske bekendtgørelser skal ændres.Kommissionen har estimeret, at de samlede omkostninger for operatørerne tilefterlevelse af forslaget beløber sig til omkring 400 millioner euro årligt på EUplan. Kommissionen anfører, at de eksterne omkostninger (såsom bl.a. skader pånatur, tabt arbejdsfortjeneste og andre sundhedsmæssige omkostninger) somfølge af luftforurening er væsentlig højere.Regeringen hilser det velkomment, at Kommissionen har fremsat et forslag omgrænseoverskridende luftforurening.Regeringen har iværksat et analysearbejde med henblik på at udrede forslagetskonsekvenser for Danmark, og vil i den forbindelse inddrage senestevidenskabelige data og basisfremskrivninger.

På den baggrund vil regeringen fastlægge sin holdning til forslaget.2. BaggrundKommissionen sendte den 18. december 2013 ovennævnte forslag til Rådet.Forslaget har hjemmel i TEUF artikel 192, og skal derfor vedtages af Rådet medkvalificeret flertal efter proceduren om den almindelige lovgivningsprocedure iTEUF artikel 294.Forslaget har været indledende drøftet i miljøarbejdsgruppen i Bruxelles. Forslageter foreløbigt sat på dagsordenen til en politisk drøftelse på Rådsmøde (miljø) den12. juni 2014.3. Formål og indholdFormålet med forslaget er at regulere udledninger fra mellemstore fyringsanlæg,som udgør en væsentlig kilde til grænseoverskridende forurening, som ikke i dager reguleret generelt på EU-plan.Kommissionen har gennemført en omfattende vurdering af EU’s luftpolitikker,som konkluderer, at selvom der er sket markante forbedringer, er der fortsatbehov for at reducere luftforureningen i EU for at nå det langsigtede mål fratemastrategien for luftforurening1, om at opnå en luftkvalitet der ikke medførervæsentligt skade på- eller indebærer nogen risiko for menneskers sundhed ogmiljø. Forsuringen er faldet markant siden 1980’erne, men overgødskning erfortsat et stort problem for økosystemerne i Europa. Ny viden om desundhedsskadelige virkninger af særligt partikler understreger netop dette behov.Kommissionen anfører på denne baggrund i sin meddelelse om Ren luft i Europa,at en regulering af de mellemstore fyringsanlæg er et nødvendigt virkemiddel til atsikre en kraftig reduktion af baggrundsforureningen i EU, og dermed forbedreluftkvaliteten af hensyn til natur- og sundhedspåvirkning.Forslaget omfatter mellemstore fyringsanlæg, dvs. anlæg på mindst 1 MW ogmindre end 50 MW på land og offshore. De ca. 143.000 mellemstore fyringsanlæg,som findes i EU, udgør en væsentlig kilde til emissioner af svovldioxid,kvælstofdioxid og partikler. I dag er emissioner af luftforurenende stoffer fra disseanlæg ikke specifikt reguleret på EU-plan.Forslaget vil fastsætte emissionsgrænseværdier for kvælstofoxider, svovldioxid ogpartikler.Kvælstofoxider (NOx):Kvælstofoxider bidrager til overgødskning af naturen.Hovedkilden til udledning af kvælstofoxider er trafikken og industrien.Kvælstofdioxid (NO2, som er en delmængde af kvælstofoxider) har endvideresundhedsmæssige konsekvenser.Svovldioxid (SO2):Udledningen af svovldioxid medfører risiko for forsuring (ellersyreregn), som dog er faldet kraftigt og derfor nu kun udgør et mindre problem.Den væsentligste kilde til udledning af svovldioxid i Danmark er industri.Fine partikler (PM2.5):De fine partikler har hidtil kun været reguleret vialuftkvalitetsdirektivet, der sætter grænser for hvor høj koncentrationen må være i

Fristen for at overholde emissionsgrænseværdierne for bestående anlæg større end5 MW er den 1. januar 2025 og for anlæg mindre end eller lig 5 MW den 1. januar2030. For nye anlæg gælder emissionsgrænseværdierne 2½ år efter direktivetsvedtagelse.Endvidere skal der stilles skærpede krav til emissionsgrænseværdier forkvælstofdioxid og partikler for anlæg beliggende i zoner, hvor EU-grænseværdierne for luftkvalitet overskrides, med mindre det kan anskueliggøres,at dette vil udgøre en uforholdsmæssig stor omkostning eller atluftkvalitetsgrænseværdierne med andre virkemidler er inkluderet i enluftkvalitetsplan. Danmark er inddelt i tre luftkvalitetszoner; én omkring Aarhus,én omkring København og én for resten af landet. For så vidt angår zonen omkringKøbenhavn overskrides luftkvalitetskravet for kvælstofdioxid.Forslaget stiller krav om monitering af svovldioxid, kvælstofdioxid og partikler vedperiodiske målinger, hhv. hvert 3. år og hvert år afhængigt af anlæggets størrelse.Mellemstore fyringsanlæg skal anmeldes og ikke godkendes. Dvs. at anlægget skalførstegangsregistreres, med information om at direktivet overholdes. Der skal ikkeforelægge en godkendelse fra myndighederne.Der er krav om, at der skal føres tilsyn med anlæggene, og at driften skalafrapporteres. Der er ikke krav til hyppigheden af hverken tilsynet ellerafrapporteringen til myndigheden.4. Europa Parlamentets udtalelserEn udtalelse fra Europa Parlamentet kan tidligst forventes i efteråret 2014.5. NærhedsprincippetKommissionen anfører, at forslaget er i overensstemmelse mednærhedsprincippet. Kommissionen anfører ydermere, at emissioner til luft, ogsåfra mellemstore fyringsanlæg, forårsager grænseoverskridende forurening.Emissioner fra mellemstore fyringsanlæg reguleres for tiden ikke generelt på EU-plan. Uensartede nationale regler kan hæmme økonomiske aktiviteter på tværs aflandegrænser. En indsats på EU-niveau er påkrævet og skaber merværdi i forholdtil individuelle nationale foranstaltninger.Regeringen er enig i, at forslaget er i overensstemmelse med nærhedsprincippet.6. Gældende dansk retMellemstore fyringsanlæg i Danmark reguleres af følgende lovgivning:3

Gasmotorbekendtgørelsen, som fastsætter emissionsgrænseværdier ogegenkontrolkrav til motorer og turbiner.Bekendtgørelse om godkendelse af listevirksomhed og standardvilkår omlistepunkt G201, som omfatter virksomheder, hvor den samlede indfyredeeffekt af alle fyringsanlæg er på 5-50 MW.Bekendtgørelse om godkendelse af listevirksomhed og standardvilkår omlistepunkt G202, som omfatter virksomheder, hvor den samlede indfyredeeffekt af alle fyringsanlæg er på 1-5 MW, og hvor der anvendes biomasse,biogas eller forgasningsgas som brændsel.Bekendtgørelse om trævareforarbejdende virksomheder, som fastsætteremissionsgrænseværdier og egenkontrolkrav til kedler der som brændselanvender træaffald fra virksomhedens egen produktion.Miljøbeskyttelseslovens § 42, som omfatter kedelanlæg på 1-5 MW, somikke er omfattet af godkendelsespligt og standardvilkår for listepunkt G202.Emissionen af svovldioxid ved anvendelse af fuelolie, gasolie, kul ogpetcoke er reguleret af bekendtgørelse om svovlindholdet i faste ogflydende brændstoffer.Brugerbetalingsbekendtgørelsen, som fastsætter regler om betaling formiljøgodkendelse og tilsyn med virksomheder og husdyrbrug.Bekendtgørelse om miljøtilsyn, som fastsætter regler om tilsyn efter bl.a.miljøbeskyttelsesloven og jordforureningsloven.Fyringsanlæg på platforme på havet, med en samlet indfyret effekt på 50MW og derover reguleres af offshore-bekendtgørelsen.Varmeforsyningsloven projektbekendtgørelse som fastsætter regler forhvilke anlægstyper der må etableres i forskellige forsyningsområder.Lov om afgift på kvælstofoxider, NOx afgiftslovenLov om afgift af svovl, Svovl afgiftslovenCO2 kvoteloven

I den nuværende danske lovgivning er de fleste mellemstore fyringsanlæggodkendelsespligtige, mens andre er anmeldepligtige. Reguleringsformenafhænger af anlæggets størrelse, type, og om det er placeret på engodkendelsespligtig virksomhed. Den danske lovgivning indeholderemissionsgrænseværdier og krav om overvågning af emissioner.7. KonsekvenserLovgivningsmæssige konsekvenser:Direktivforslaget indebærer, at gasmotorbekendtgørelsen, bekendtgørelsen omtrævareforarbejdende virksomheder, bekendtgørelse om godkendelse aflistevirksomhed, afsnit om listepunkt G201 og G202 i bekendtgørelse omstandardvilkår og brugerbetalingsbekendtgørelsen skal ændres samt muligvisoffshore- og tilsynsbekendtgørelsen. Forslaget får hverken konsekvenser for § 42 imiljøbeskyttelsesloven, bekendtgørelsen om svovlindhold i brændstoffer, NOxafgiftsloven eller for CO2kvoteloven.Desuden er udledningen af kvælstofoxider og svovl reguleret viakvælstofoxidafgiftsloven og svovlafgiftsloven. Der er en naturlig sammenhæng

Forslagets økonomiske konsekvenser:Kommissionen har i sin konsekvensvurdering estimeret, at de samledeomkostninger for operatørerne til overholdelse af kravene i direktivet vil beløbe sigtil omkring 400 millioner euro årligt, når sekundære teknikker (dvs.rensningsteknikker) for reduktion af NOxemission kun anvendes på en del af denye anlæg (som krævet i Gøteborg-protokollen). Kommissionen anfører, atomkostningen skal holdes op imod, at de eksterne omkostninger der følger afluftforurening er væsentligt højere. De eksterne omkostninger opgøres sommindre arbejdskrafttilgængelighed (mere sygdom), udgifter som følge af skader påinfrastruktur og afgrøder samt sundhedsomkostninger. De eksterne omkostningersom følge af luftforurening der nævnes under dette direktivforslag er endelmængde af de eksterne omkostninger som nævnes under NEC-direktivforslaget, idet det er de samme stoffer som foreslås reguleret under MCPdirektivet og NEC-direktivetRegeringen har iværksat et analysearbejde med henblik på at udrede forslagetsøkonomiske konsekvenser for Danmark. På den baggrund vil regeringen fastlæggesin nærmere holdning til forslaget i et revideret grund- og nærhedsnotat.

Statsfinansielle konsekvenser.Forslaget indebærer en væsentlig regelforenkling, dels fordi alle anlæg bliveranmeldelsespligtige og dels fordi den nuværende danske regulering, som er fordeltpå flere bekendtgørelser og § 42 i miljøbeskyttelsesloven, kan samles i énbekendtgørelse.Mellemstore fyringsanlæg, som i dag er godkendelsespligtig virksomhed, eromfattet af de gældende regler om brugerbetaling for tilsyn og godkendelse, ogskal bidrage til dækning af miljømyndighedens omkostninger til tilsyn oggodkendelse. Mellemstore fyringsanlæg, som i dag ikke er på engodkendelsespligtig virksomhed, er ikke omfattet af reglerne om brugerbetaling.Hvis de nuværende regler om brugerbetaling fastholdes, vil tilsyns- oggodkendelsesmyndigheden miste indtægter fra brugerbetaling forgodkendelsesopgaven og for tilsynet med de anlæg, der går fra at væregodkendelsespligtige i dag, til fremover at blive anmeldepligtige. Der vil samtidigvære et bortfald af opgaver. Forslaget kan desuden have provenumæssigekonsekvenser i forhold til NOx-afgiften og svovlafgiften.Regeringen er ved at afklare de forventede statsfinansielle ogkommunaløkonomiske konsekvenser, herunder af direktivets konsekvenser forindtægter for brugerbetaling.Erhvervsadministrative konsekvenser.5

Regeringen er ved at afklare de forventede erhvervsadministrative konsekvenser,herunder erhvervets udgifter til overvågning og eventuel investering i nyeteknikker eller supplerende rensningsforanstaltninger, erhvervslivetsadministrative besparelser på de anlæg hvor reguleringen går fra at væregodkendelsespligtige i dag, til fremover at blive anmeldepligtige, samtafgiftsmæssige konsekvenser i form af ændret betaling af NOx-afgift og svovlafgift.Samfundsøkonomiske konsekvenser.Regeringen er ved at afklare de forventede samfundsøkonomiske konsekvenser.Beskyttelsesniveau:Da mellemstore fyringsanlæg allerede er reguleret i Danmark vil Kommissionensforslag både have positive, neutrale og negative virkninger på beskyttelsesniveaueti forhold til den gældende danske regulering, alt efter hvilken del af reguleringender er tale om. Effekten af forslagets regulering af hhv. kvælstofdioxid,svovldioxid- og partikler regnes for positiv når grænseværdien for hvad der måudledes reduceres, neutral når der ikke er en ændring i grænseværdierne ognegativ når der forslås en lempelse ift. eksisterende danske grænseværdier.Forslagets regulering af kvælstofoxidemissioner har såvel en positiv, negativ ogneutral påvirkning af beskyttelsesniveauet afhængig af motortype, motorstørrelseog brændselstype.Forslagets regulering af partikler har en positiv påvirkning af beskyttelsesniveauet,idet der forslås en skærpelse af de eksisterende danske grænseværdier.Forslagets regulering af svovldioxidemissioner har en positiv påvirkning afbeskyttelsesniveauet, idet emissionen af svovldioxid fra mellemstore fyringsanlægikke er reguleret i dansk lovgivningForslagets hovedregel om skærpelse af emissionsgrænseværdier for kvælstofdioxidog partikler for anlæg i zoner, hvor luftkvalitetskriterier ikke overholdes, har enpositiv påvirkning på beskyttelsesniveauet, i det der foreslås skærpedeemissionsgrænseværdier.Forslagets krav til overvågning af emissionerne har en positiv, negativ og neutralpåvirkning af beskyttelsesniveauet afhængig af anlægstype, anlægsstørrelse ogbrændselstype. En mere hyppig udført overvågning vurderes positiv, mens enovervågning der udføres mindre hyppigt end nuværende dansk overvågningvurderes som værende negativ.Forslaget har en negativ påvirkning af beskyttelsesniveauet i forhold til reguleringaf tungmetaller fra kedelanlæg, der anvender kul, brunkul, petcoke, fuelolie ogorimulsion som brændsel, i det forslaget ikke omfatter krav til den type emissionersom i øvrigt er reguleret i dansk lovgivning i dag.Forslagets mulighed for at anvende fuelolie og orimulsion på kedelanlæg på 1-2MW og kul, brunkul og petcoke på kedelanlæg på 1-5 MW har en negativ

påvirkning af beskyttelsesniveauet, idet denne anvendelse ikke er tilladt eftergældende danske regler.Forslagets krav til anlæg placeret offshore har en positiv påvirkning afbeskyttelsesniveauet, idet emissioner af kvælstofoxid, svovldioxid og partikler fraoffshore-anlæg kun er indirekte reguleret af NOx-afgiftsloven.8. HøringForslag til direktiv om begrænsning af visse luftforurenende emissioner framellemstore fyringsanlæg har været i offentlig høring i perioden den 10. januar tilden 7. februar 2014. Der er kommet bemærkninger fra Brancheforeningen forbiogas, BWE, Dall Energy, Danmarks Naturfredningsforening, Dansk Energi,Dansk Fjernvarme, Dansk Industri, Dansk Miljøteknologi, DGC, Dong Energy,Landbrug og Fødevare, Miljøstyrelsens Referencelaboratorium, Olie Gas Danmarkog Sundhedsstyrelsen.GenereltDansk Miljøteknologistøtter direktivforslaget, og påpeger behovet for athåndhæve lovgivning, der har til formål at reducere luftforureningen i Europa.Sundhedsstyrelsenvurderer, at forslaget ud fra et sundhedsfagligt perspektivkarakteriseres som et velindiceret tiltag til at nedbringe luftforureningen.Dansk Energifinder det hensigtsmæssigt at den eksisterende regulering af storefyringsanlæg suppleres med regulering af mellemstore fyringsanlæg, så disseanlæg også medvirker til at reducere udledningen af kvælstofoxider, svovldioxid ogpartikler.Dansk Fjernvarmevurderer, at det vil være mere hensigtsmæssigt at øgeindsatsen overfor mindre fyringsenheder, herunder brændeovne, i byerne,eftersom de mellemstore anlæg vurderes at være beliggende i landdistrikterne ogdermed ikke har det samme bidrag til partikelemission i boligområder.Danmarks Naturfredningsforeningmener, at det bør fremgå af direktivet, at gaser den bedste brændselstype til bekæmpelse af luftforurening.Dong Energypåpeger, at afgifter på miljøbelastende stoffer sikrer et ensincitament på tværs af industrielle sektorer og at der med reguleringen afmellemstore fyringsanlæg bliver en dobbeltregulering af kraftværkssektoren, somer mere restriktiv end i andre sektorer.ReguleringLandbrug og FødevarerogDansk Industrifinder det positivt, at direktivforslagetlægger op til en anmeldeordning, og ikke en godkendelsesordning for mellemstorefyringsanlæg, og forventer at det til sin tid også bliver afspejlet i den danskegennemførsel af direktivet. Begge finder det positivt at mindre virksomheder(SMV) ikke belastes unødigt.Olie Gas Danmark, Dansk Energi og Dong Energyopfordrer til at eksisterende ogny lovgivning på området supplerer og understøtter hinanden så, der ikke blivertale om dobbeltregulering. Specielt ønskes sammenhængen med reguleringen afde større anlæg belyst så det sikres, at lovgivningen supplere og understøtter

hinanden og OGD ønsker at dansk lovgivning, der definerer hvilke offshore anlægder omfattes som større anlæg, genfortolkes.EnergipolitikDansk Fjernvarme, Dansk Industri, Landbrug og Fødevarer ogReferencelaboratorietpåpeger, at direktivforslaget kan betyde, at anlæggenesomkostninger til rensning og målinger øges i en sådan grad, at det eventuelt får ennegativ indflydelse på udbygningen af anvendelse af biomasse eller at eksisterendemindre anlæg lukkes. Dermed er der risiko for at biomassefyrede anlæg erstattesaf anlæg der anvender fossile brændsler, hvilket ikke er i overensstemmelse medde danske ambitioner om at udfase fossile brændsler.DIpåpeger, at deøkonomiske dynamikker dermed forrykkes hvorved muligheden for at opnåmålene i EU’s energipolitik på biomasse området reduceres.Dansk Energipåpeger, at når effektive kollektive kraft- og varmeanlæg pålæggesyderligere omkostninger, så blive individuelle anlæg som naturgas- og oliefyr mereattraktive varmekilder i husholdningen.GrænseværdierDansk Energi, DI, Landbrug og Fødevarer, Dansk Fjernvarme, Olie GasDanmarkmener, at krav til anvendelse af teknologi skal danne grundlaget forvalget af emissions grænseværdier.Dansk Energipåpeger, at der primært bør anvendes primære emissions-begrænsende udstyr, som supplement til danske afgiftsregulering økonomiskeincitament til at nedbringe udledningen af forurenende stoffer.Dansk Energivurderer, at en overholdelse af forslagets grænseværdier vil forudsætte rensning,og foreslår derfor at grænseværdierne justeres, så de kan overholdes med primæreemissionsbegrænsende udstyr.Landbrug og Fødevarervurderer, at direktivforslaget betyder at mindre anlæg fårstore ekstraomkostninger, og at grænseværdierne for anlæg mindre en 5 MW skalfastsættes realistisk, så de kan overholdes med enkel og billig teknologi.DIvurderer tilsvarende at grænseværdierne giver anledning til tekniske krav som viludfordre en del biomassefyrede anlæg.Olie Gas Danmarkbemærker, at det skal sikres, at der etableres acceptableomkostninger i forhold til opnåede emissionsreduktionerDansk Fjernvarmevurderer, at grænseværdierne for svovldioxid for halmfyredeanlæg vil resultere i øgede omkostninger, da der typisk bliver behov for at fjernesvovldioxid i røggassen Dansk Fjernvarme foreslår, at grænseværdien forsvovldioxid for biomassefyrede anlæg lempes til den samme grænseværdi somgælder for andet fast brændsel.Olie Gas Danmarkforeslår, at anlæg, som anvender svovlfattigt diesel undtagesgrænseværdier for svovldioxid og partikler og egenkontrol hermedOlie GasDanmarkpåpeger, at en sådan regulering vil være på linje med EU regulering afde større anlæg.Dall Energy og Danmarks Naturfredningsforeninggør opmærksom på, at DallEnergy har en biomassefyret ovn, som har lavere udledninger af svovldioxid enddirektivforslagets grænseværdier, og foreslår på den baggrund skærpede8

emissionsgrænseværdier for svovldioxid.Dall Energyforeslår desuden en lempetgrænseværdi for partikler fra biomassefyrede anlæg.Landbrug og Fødevarervurderer, at især halmfyrede anlæg vil få problemer medat overholde grænseværdien for partikler, og at det vil være forbundet medvæsentlige omkostninger at reducere partikeludledningen. Landbrug og Fødevarerforeslår derfor differentierede grænseværdier for halmfyrede anlæg hhv. større endeller mindre end 5 MW.Dansk FjernvarmeogReferencelaboratorietpåpeger, at anlæg medrøggaskondensering ikke vil kunne overholde grænseværdien for partikler.Dansk Fjernvarme og Referencelaboratorietpåpeger, at grænseværdierne for nyeanlæg betyder, at anlæggene skal etablerer udstyr, f.eks. rensning (SNCR), for atoverholde grænseværdierne for kvælstofoxider. Især mindre anlæg vil fåvæsentlige omkostninger, da rensningen stort set er uafhængig af anlæggetsstørrelse.Dansk Fjernvarmepåpeger, at mindre halmfyrede anlæg vil fåvæsentlige omkostninger til etablering af rensning for kvælstofoxider.BWEpåpeger, at selvom det med ny primær teknologi er muligt at opnå denforslåede grænseværdi for kvælstofoxider for halmfyrede kedler, så er det pågrænsen af, hvad der er opnået med den nuværende teknologi.Dallpåpegersammen medDansk Naturfredningsforeningat de har en biomassefyret ovn, somhar lavere udledninger af kvælstofoxider end direktivforslagets grænseværdier, ogforeslår på den baggrund skærpede emissionsgrænseværdier for kvælstofoxider.DGCvurderer, at grænseværdierne for kvælstofoxider for anlæg, der anvenderbiomasse, kul og svær fuelolie er for lempelige.DGCvurderer, at grænseværdien for kvælstofoxider på bestående motoranlægmindre end 5 MW er en skærpelse og en udfordring, og at grænseværdierne fornye motorer og turbiner vil være en væsentlig skærpelse.Dong Energyundrer sig over, at der stilles strengere krav til anlæg, der anvenderforgasningsgas fra forgasning af biomasseaffald end til biomassefyrede anlæg.DGCundrer sig over, at biomassefyrede anlæg har lempeligere grænseværdiersammenlignet med gældende dansk lovgivning, når det er erkendt viden, atemissionerne stiger, hvilket ”især skyldes anvendelse af biomasse som brændsel”.Referencelaboratorietforeslår, at grænseværdierne gradueres efteranlægsstørrelse.DGCbemærker, at der med direktivforslaget bliver åbnet for igen at anvende kulog svær fuelolie på mindre anlæg.DGCforeslår, at der bør gives dispensationsmulighed for anlæg med begrænsetlevetid og anlæg med en driftstid mindre end 1.500 timer årligt.DGCforeslår, at emissioner i opstarts- og nedlukningsperioder defineres, og at deindgår i vurdering af om grænseværdierne er overholdt.DanmarksNaturfredningsforeningforeslår, at opstarts- og nedlukningsperioder registreres.

Grænseværdier i ”zoner”Brancheforeningen for biogasvurderer, at det for biogasmotorer ikke er tekniskmuligt at overholde de skærpede grænseværdier som gælder i ”zoner”, og foreslårat der opstilles bredere kriterier, så det ikke bliver umuligt at anvendebiogasfyrede anlæg i husdyrsintensive områder.Brancheforeningen for biogasbemærker, at direktivforslaget givermedlemsstaterne mulighed for at skærpe forslagets grænseværdier i ”zoner”yderligere.Brancheforeningen for biogasvurderer, at det ikke vil være muligt atudvikle motorer, som kan overholde eventuelle enkeltstaters skærpede krav tilgrænseværdier i ”zoner”, da der kun findes et begrænset antal motorproducenterpå verdensplan.DGCvurderer, at grænseværdien for kvælstofoxider i ”zoner” vil være enudfordring for kedler, motorer og turbiner.DGCfinder, atemissionsgrænseværdierne kun kan opnås ved etablering af rensningsudstyr,såsom SCR, som kræver etablering af ammoniak lagre i boligområder, med øgetrisiko for større uheld til følge.Måling og tilsynLandbrug og Fødevarerpåpeger, at det er vigtigt at der holdes fast i at begrænsede administrative byrder ved tilsyn med virksomhederne.Brancheforeningen for biogas, Dansk Fjernvarme og DGCanfører, at forslagetsomfattende krav til målinger vil være omkostningstungt, især for de mindre anlæg.Landbrug og Fødevarervurderer, at kravene til målinger ikke står i rimelig målmed intensionen bag, hvis målinger skal foretages af uvildig (akkrediteret)prøvetager, fremfor ved fast installeret måleudstyr, grundet udgiften.Landbrug & Fødevarer, DGC, BWEogDansk Naturfredningsforeningpåpegervigtigheden af, at krav til målemetode og anvendte måleteknikker er definerede sådet sikres at der faktisk er ens krav til anlæggenes præstation.DanskNaturfredningsforeningpåpeger, at medlemslandenes krav til akkrediteredemålinger er forskellige.DGCogDansk Naturfredningsforeningpåpeger, at det er vigtigt at få definerethvilke driftsbetingelser der skal være til stede ved målekontrollen, f.eks. har detbetydning for emissionerne om der køres med fuld last.Landbrug og Fødevarervurderer, at det ikke bør være nødvendigt medidriftsættelses måling på prototype (serieproducerede) anlæg.Referencelaboratorietforeslår, at målehyppigheden afhænger af anlæggets årligedriftstid og brændselstype.Landbrug og Fødevarervurderer, at krav om indberetning af emissioner erpositivt, da det sikre dokumentation for emissionsudviklingen i de enkelte lande,dog påpeger de vigtigheden af at der udvikles værktøjer og logistik tildataopsamling så data bliver sammenlignelig på tværs af landene.I øvrigt

Olie Gas Danmark, Landbrug og Fødevarer, Danmarks Naturfredningsforening,Referencelaboratoriet og DGChar desuden forslag til ændringer og præciseringertil en række af de specifikke bestemmelser.Sagen har endnu ikke været forelagt miljøspecialudvalget.9. Generelle forventninger til andre landes holdningerDer er ikke indledt forhandlinger i Rådet om forslaget.10. Regeringens foreløbige generelle holdningRegeringen hilser det velkomment, at Kommissionen har fremsat et forslag omgrænseoverskridende luftforurening.Regeringen har iværksat et analysearbejde med henblik på at udrede forslagetskonsekvenser for Danmark, og vil i den forbindelse inddrage senestevidenskabelige data og basisfremskrivninger. På den baggrund vil regeringenfastlægge sin holdning til forslaget.11. Tidligere forelæggelser for Folketingets EuropaudvalgFolketingets Europaudvalg er ikke tidligere blevet orienteret om sagen.