Miljøministerens besvarelse af spørgsmål

nr. Æ stillet af Folketingets Miljøudvalg

Spørgsmål Æ”Vil ministeren i forlængelse af artiklen i Politikenden 27. marts 2014: ”Beskyttelse af natur gælderkun på papiret” redegøre for, hvordan hun vil sikre,at ”paragraf 3-natur” beskyttes og plejes, sådan atden kan medvirke til at sikre regeringens mål ommere og bedre natur?”

IndledningTak for muligheden for at komme og gøre rede forhvad jeg vil gøre for beskyttelse og pleje af vores §3-natur. I spørgsmålet bliver der henviset til enartikel i Politiken, der for en stor delsvedkommende handler om en konkret sag fraNyborg Kommune.LovgrundlagetDen handler om en mose, der er omfattet afnaturbeskyttelseslovens § 3. Det er sådan, at densag er påklaget til Natur- og Miljøklagenævnet ogikke afgjort endnu og derfor vil jeg ikke gå ind i

konkrete sager, der nu verserer ved klagenævnet,men vil meget gerne forholde mig generelt tilspørgsmålene om hhv. beskyttelse og pleje af § 3-natur.Naturbeskyttelseslovens § 3 er, som der også bliversagt i motivationen, et vigtigt redskab til at bevarevore heder, moser, søer, vandløb, overdrev, ferskeenge og strandenge over alt, hvor de forekommer iDanmark.Bestemmelsen om § 3, dækker knap 10 pct. afDanmarks areal, så det er også rigtig som det bliversagt i motivationen, at det her er et væsentligtredskab og et ret stort areal samlet set, der er taleom. Den bestemmelse har været afgørende for atsikre vores naturarealer mod den fortsattetilbagegang, der tidligere kunne konstateres, ogomfanget af § 3-naturarealerne er nu stabilt.Med naturbeskyttelsesloven er der allerede i dag etforbud mod at lave tilstandsændringer i naturenuden at man har fået en forudgående dispensation.Kommunerne har derfor også allerede i dag en pligttil at gribe ind over for en lodsejer, som ændrer pånaturtilstanden uden at have fået dispensation, ogtil at sikre at forholdene bringes i orden.

§ 3 kortlægningenJeg er meget optaget af at vores natur har det godt.Naturstyrelsen er i gang med at opdatere denvejledende § 3-kortlægningen, da den tidligere § 3-kortlægningen var uensartet og ikke opdateret itilstrækkeligt omfang. Her har vi de seneste godt 2år brugt 36 mio. kr. på at lave danmarkshistoriensmest omfattende samlede registrering af debeskyttede naturområder. Med dette arbejde får viskabt et langt bedre overblik over, hvor alt denbeskyttede natur findes.Efter dialog med den enkelte kommune vilopdateringen blive tilgængelig på DanmarksMiljøportal, så data for alle kommuner ertilgængelige i slutningen af 2014.Med § 3-kortlægningen, som dækker hele landet, oger baseret på en ensartet kortlægning, fårkommunerne, som altså er myndighed for § 3-beskyttelsen, det bedst mulige grundlag for atbeskytte og forvalte § 3-naturområderne, når deskal behandle de løbende sager på området.Med den opdaterede § 3-kortlægning ved vi nupræcist, hvor de værdifulde naturområder er, og vigiver dermed også borgere og myndigheder bedremulighed for at passe på dem.

Som en del af aftalen med KL, skal kommunerne iøvrigt inden for en 10-årig cyklus gennemgå de § 3-beskyttede naturområder i deres kommune ogvedligeholde § 3-registreringen, så den forbliver pådet nye, høje niveau.Kommunernes plejepligtHvad angår plejen, så har kommunerne pligt til atpleje § 3-områder, som de selv ejer, sånaturtilstanden opretholdes og et område ikkevarigt skifter karakter. Det kan f.eks. betyde, atselvsåede træer på en hede eller en eng fra tid tilanden skal fjernes.For de statslige arealforvaltende myndighedergælder, at de løbende skal træffe deforanstaltninger, som er nødvendige for påtilsvarende vis at holde deres arealer i en rimeligstand.Plejepligt for privatePrivate lodsejere har altså ikke pligt til at sørge for,at naturen på deres arealer ikke vokser ud af § 3-beskyttelsen. Lodsejere skal dog sikre at der ikkesker indgreb på arealet, som ændrer naturen. Jegsynes det er en god model vi har, hvornaturbeskyttelsesloven er suppleret med mulighedfor at søge tilskud til pleje. Samlet set giver det envigtig beskyttelse af vores sårbare natur. Enbeskyttelse der som nævnt har været afgørende forat sikre, at omfanget af § 3-naturarealerne nu erstabilt.

Derudover så er der i medfør afFødevareministeriets lovgivning en rydningspligtunder Lov om drift af landbrugsjord.Rydningspligten gælder for både private,kommunale og statslige lodsejere på lysåbnenaturarealer med landbrugspligt og bidrager til derat sikre mod tilgroning med buske og træer.Rydningspligten varetager både landbrugs- ognaturhensyn og er til gavn for en række § 3-områder, der sikres mod at gro til med buske ogtræer.Jeg synes derfor at det vil være vidtgående, hvis viskulle pålægge en yderligere plejepligt på privatearealer.Dertil kommer, at en pålagt handlepligt ville føretil, at den enkelte landmand ikke længere villekunne søge offentlige tilskud, herunder fralanddistriktsprogrammet, idet man somudgangspunkt ikke må give offentlige tilskud tilaktiviteter, herunder naturpleje, der er pålagt vedlov.Pleje og støtteordningerEn betydelig andel, næsten halvdelen af § 3-beskyttede heder, moser, overdrev, ferske enge ogstrandenge ligger i de såkaldte Natura 2000-områder og er derfor omfattet af de formyndighederne bindende Natura 2000-planer.Mange af de arealer, der er § 3 beskyttet, erlandbrugsarealer, som med fordel kan plejes ved

slåning af græs eller afgræsning, og det er vigtigt påde arealer at sikre et positivt samspil mellem naturog landbrug.Der er en række tilskudsmuligheder for delandmænd, der ønsker at pleje § 3 arealerne.Det danske landdistriktsprogram, som er en del afEU’s fælles landbrugspolitik, giver mulighed for atgive støtte til naturpleje, dvs. slæt eller afgræsningaf såvel § 3 natur i Natura 2000-områder som denmest værdifulde § 3-natur beliggende uden forNatura 2000-områder.Derudover er der støtteordninger til bl.a.forberedelse af afgræsning og rydning af tilgroedearealer mhp. pleje af målrettet arealer beliggende iNatura 2000-områder.Landdistriktsprogrammet hører jo altså underfødevareministeren, så spørgsmål, vedrørende deter hans ressort, men jeg synes det er vigtigtalligevel at gøre rede for, hvad der er afmulighederne for støtte inden for det også.

Regeringen har altså også lagt vægt på at fastholdeen solid indsats ift. naturpleje ilanddistriktsprogrammet for 2014-2015, så der kananvendes tilskudsmidler til kontinuerlig pleje afsåvel § 3 natur i Natura 2000-områder som, somsagt, den mest værdifulde uden for Natura 2000.

Jeg er lige nu i dialog med fødevareministeren omdet fremtidige landdistriktsprogram. Vi skal jofastlægge rammerne for 2016-2020 i løbet af i år ogvi er ved at drøfte, hvordan vi kan udformeordninger i Danmark, som de understøtter behovetfor naturpleje og gøre det attraktivt for lodsejerneat udnytte de ordninger til gavn for vores særligenaturområder.Udover Landdistriktsprogrammet er der mulighedfor at søge støtte via LIFE+(også en EU-tilskudsordning) til større naturprojekter (f.eks.rydning), også til § 3-arealer.Naturstyrelsen og flere kommuner har via der herLIFE+ opnået støtte til natur ogbiodiversitetsprojekter, hvor indsatsen bl.a. harbestået i rydning og førstegangspleje afnaturområder og levesteder for arter. Knaphalvdelen har været rettet mod naturtyper, der eromfattet af § 3.Redskaber og vejledningJeg har allerede nævnt, at den opdaterede § 3-registrering, når den er fuldt tilgængelig, giverkommunerne den bedst mulige viden om, hvor denbeskyttede § 3-natur er. Dermed får kommunerneet rigtig godt grundlag for at identificere densårbare natur og dermed sikre at den bevares.Der findes også andre redskaber, som kommunernekan anvende. Naturstyrelsen har sammen medDCE og kommunerne udviklet en metode til

registrering og vurdering af naturtilstanden af de §3-beskyttede områder. Metoden er stillet tilrådighed for kommunerne på Naturstyrelsenshjemmeside.Kommunerne kan derfor basere deresadministration, naturforvaltning ogkommuneplanlægning på et dokumenteretkendskab til § 3-områdernes naturindhold.Desuden er kommunerne ikommuneplanlægningen allerede forpligtet til atsikre varetagelsen af naturbeskyttelsesinteresserne,herunder naturområder med særligenaturbeskyttelsesinteresser, samt sikre en forbedretsammenhæng mellem de naturområder.Naturstyrelsen har også i samarbejde med DetNationale Center for Skov, Landskab ogPlanlægning udarbejdet en naturplejeportal medkonkrete råd og vejledninger om pleje af alle de § 3-beskyttede naturområder.Mindre bureaukratiDer er vigtigt at vi oplyser lodsejerne ommulighederne for plejeindsatser, og det er vigtigt, atvi ser på de udfordringer som landmænd støder på,når de ønsker at gennemføre naturpleje med elleruden tilskud.Miljøministeriet og Fødevareministerietsamarbejder tæt om at afdække de barrierer og

udfordringer, der er for naturpleje – også af § 3arealer.Naturstyrelsen, NaturErhvervstyrelsen ogLandbrug & Fødevarer har derfor i et fælles projektudarbejdet en oversigt over barrierene og kigget på,hvordan eventuelle løsninger på en række af deudfordringer der er for at lave naturpleje kunne seud.

Regeringen vil arbejde for, at det bliver nemmere –mindre bureaukratisk – for private at pleje egnearealer, og her spiller det arbejde, vi har lavetsammen med Landbrug & Fødevarer, ind. Nårarbejdet bliver publiceret forventer jeg, at vi harfået et rigtig godt fælles udgangspunkt for atfremme naturpleje.Afslutning:Afslutningsvis vil jeg gentage, at jeg mener, at vihar en god model i dag, hvor lovgivningen ersuppleret med mulighed for støtte til frivillig pleje,hvor vi samlet set opnår en beskyttelse af voresnatur, der har været afgørende for at sikre atomfanget af § 3-naturarealerne nu er stabilt.Men jeg vil også gerne understrege, afslutningsvis,at det ligger mig meget på sinde, at vi får fulgt op,omfattende, på de anbefalinger, der stadig udestårfra Natur- og Landbrugskommissionen og atregeringen i løbet af 2014 vil komme med en samletplan for dansk natur – Naturplan Danmark, som

også vil give en retning på, hvordan vi samlet setkan forbedre vores naturtilstand, og herunder ogsåat vi i Danmark har en konkret strategi for hvordanvi vil standse tilbagegangen i biodiversiteten. Så derer også fremadrettet store initiativer på vej i forholdtil naturdelen, og derfor mener jeg, at der er en god,dels § 3-beskyttelse, men at vi også har fokus på,hvordan vi fremadrettet kan forbedrenaturindsatsen.