MIU, Alm.del - 2013-14 - Bilag 301: Materiale fra DANVA - præsentation af evaluering af vandsektorloven

Miljøudvalget 2013-14
MIU Alm.del Bilag 301
Offentligt

DANVADansk Vand- ogSpildevandsforening

DANVA notat

Skanderborg, den 9. april 2014

Vedr.: Evaluering af vandsektorloven- Kommentarer til Deloittes rapport

IndledningDette notat giver en kort kommentering af væsentlige rapport-tekster. Tekster, der understøtter væsentligeDANVA budskaber fremhæves og tekster, hvor DANVA sætter spørgsmålstegn ved om påstanden er korrekteller for løst underbygget, kommenteres kort.Notatet fokuserer på rapportens afsnit 3 til 10 og udelader dermed en gennemgang af sammenfattende eva-luering af vandsektorloven (afsnit 1), introduktion til evalueringen (afsnit 2) og bilag.Forsyningssekretariatet er generelt i rapportgennemgangen blot nævnt som FS.

Rapport gennemgangRapport afsnit 3: Økonomisk regulering og effektiviseringskravSideRapport tekstDANVA kommentar41Det konstateres, at en lille delaf vandselskaberne har væretpåvirket af skattepligten.Ifølge lovbemærkningerne forventes det ikke, at selskaberne giveret skattemæssigt overskud på hverken kort eller mellemlangt sigt.På langt sigt er vurderingen dog, at det kan lede til et merprovenupå 0,1 mia. kr. årligt.Generelt finder DANVA, at rapporten kunne have belyst udfordrin-gerne ved en regulering med beskatning, prisloft og hvile-i-sig-selvlangt bedre.DANVA er enig. Mange effektiviseringstiltag og forbedringstiltag eret resultat af selskabsudskillelsen snarere end af den økonomiskeregulering.

Rapporten beskriver at sel-skabsudskillelsen i sig selv harhaft en effekt i form af en ned-bringelse af omkostningsni-veau.Deloitte anfører, at faldendevandforbrug KAN have en ef-

DANVA er uenig heri – det HAR en effekt. Det er mange stederdokumenteret, at vandsektoren er en meget kapitaltung sektor

Side 1 af 13

VandhusetGodthåbsvej 838660 SkanderborgTlf.nr.: 7021 0055Fax: 7021 0056[email protected]www.danva.dk

fekt på taksterne.

Figur 52, Deloitte angiver, atVSL ikke har haft den ønskedeeffekt for de mindste kommu-naltejede vandselskaber. Delo-itte kommenterer endvidere, atder er mere udtalte stordrifts-fordele på spildevand.

Figur 21.

Figur 23

Deloitte angiver, at en betydeligdel af forklaringen på opbrems-ningen i prisudviklingen for-mentlig ligger i selskabsudskil-lelsen og følgerne deraf.Nogle selskaber vælger at gen-nemføre yderligere effektivise-

med anlæg, der holder op til 100 år. Det giver mange faste om-kostninger. Det er endvidere flere steder dokumenteret, at takster-ne ikke er omkostningsægte. Deloittes analyse ignorer altså envæsentlig og velkendt effekt.Deloitte inddrager herudover ikke, at mange variable omkostnin-ger på spildevand er knyttet til organiske stofmængder og ikkevandmængder – se fx FS, cost drivere for renseanlæg og slambe-handling. Spildevandsomkostninger er altså særligt in-sensitive forfald i debiteret vandmængde. Fald i debiteret vandmængde giverderfor alt andet lige prisstigninger.Den kraftige stigning i taksterne for de mindste selskaber ses forbåde vand og spildevand kort efter kommunalreformen. Effektenkommer endvidere efter en længere stabil periode. En forklaringkunne være, at kommunalreformen har igangsat en relativt storcentralisering af fx renseanlæg særligt i mindre kommuner udenen større by, da alle anlæg i udgangspunktet har været små.DANVA har ikke undersøgt hypotesen nærmere.Deloitte kommenterer ikke, at figuren for vand viser stordriftsulem-per, jævnfør den logik Deloitte bruger for spildevand i samme fi-gur.Der er en alvorlig fejl i figuren, da Deloitte kun har medtaget momsog ikke afgifter i det blå felt angivet ”afgifter”. Dette betyder enmarkant overvurdering af udgiften til vand og spildevand. Endvide-re er sammenligningen ved 100 m3, hvilket stiller Danmark dårligt,da Danmark har det laveste forbrug. Årsagen til dette er, at de fa-ste omkostninger udgør hovedparten af omkostningerne på vandog spildevand (ca. 80 %), mens taksterne primært er kubikmeterafhængige.Kigger man på det mere retvisende, gennemsnitlig husstandsud-gift til vand og spildevand, ligger Danmark korrigeret for moms ogafgifter på niveau med de øvrige lande.Danmarks statistik anvender en stor fast vandmængde i indekset.Det gør – jævnfør ovenstående argumentation omkring faste om-kostninger og ikke kostægte priser – at prisudviklingen for vand ogisær spildevand kraftigt overvurderes, da vandforbruget er faldetmed en to cifret procentsats over perioden.DANVA er enig heri.Bemærk den øvrige analyse i afsnittet hviler på et forkert grundlagjævnfør fejl i figur 21 og den manglende hensyntagen til faldendevandmængder.Faktisk er der ikke blot begrænsede økonomisk incitament hertil,men selskaberne risikerer faktisk at blive straffet i prisloftet, hvis

Side 2 af 13

ringer på trods af, at der kun erbegrænsede økonomiske inci-tamenter hertil i prisloftsregule-ringen.De realiserede effektiviseringerer markant større end summenaf FS’ individuelle effektivise-ringskrav.

67 f

Hvis selskaberne i højere gradkunne disponere over deresekstraordinære effektivise-ringsgevinster, for eksempel tilteknologi, dækning af tidligereårs underskud eller udsving idriften, ville dette sikre et størreincitament til yderligere effekti-viseringerVurdering af styrker og svag-heder i prisloftreguleringen.

selskabets tiltag ”flytter fronten” eller hvis FS foretager korrektio-ner som beskrevet nedenfor (vedr. side 62). DANVA ser dette somen indikator for, at det reelt ikke er reguleringen, som sætter ambi-tionsniveauet for selskabernes effektiviseringstiltag.DANVA er enig i denne analyse, men savner at Deloitte går mereind i forklaringen af hvorfor vandselskaberne effektiviserer mereend regulator kræver i en regulering, hvor selskaberne bliver straf-fet for effektivisering, hvis de flytter fronten (jf. også bemærkningertil ovenstående punkt). Desuden har regulator af flere omgangejusteret prisloftet for selskaber med ”luft” i prisloftet. Vil man be-skytte sit prisloft, skal man altså bruge prisloftet fuldt ud. Selska-berne har altså effektiviseret mere end krævet på trods af incita-menterne til anden opførsel i prisloftet. Sammenhængen mellemkrav i prisloftet og størrelsen på effektiviseringer i de faktiskedriftsomkostninger er påfaldende ringe.DANVA er enig

Der mangler beskrivelse af de negative incitamenter i regulerin-gen.DANVA fraråder regulering på totalomkostninger og anbefaler istedet brancheinitiativer, fx asset management, benchmarking,temadage m.m. Regulering af investeringer passer dårligt sam-men med, at vandsektoren står overfor betydelige investeringer iklimatilpasning, indhentelse af efterslæb og sammenlægning afrenseanlæg – mange steder med lokalt tilpassede løsninger, derikke passer ind i generelle mekaniske modeller. Man kan så vælge”den engelske model” med detaljerede investeringsplaner, mendet giver risiko for en meget bureaukratisk og omfattende regule-ring. DANVA er desuden bekymret for ”underinvestering”, hvis in-vesteringer bliver reguleret, særligt hvis man vælger en simpelmodel. Problemet med ”underinvestering” er, at der kan gå lang tidinden man mærker konsekvenserne.Reguleringen bør ikke forhindre, at selskaberne selv har mulighedfor at tage beslutning om investeringer og drift med afsæt i total-

Side 3 af 13

7171

Reguleringen i den nuværendeudformning betyder derfor, atselskaber forskelsbehandles,alt efter hvornår de har fået på-lagt deres miljø- og servicemålDer bør ses på muligheden afat udarbejde flerårige prislofterDeloitte anbefaler et nyt grund-lag for vandselskabernes drifts-omkostninger.

økonomi.DANVA er enig.

DANVA er enigDANVA gør opmærksom på, at de mange usikkerheder omkringgrundlaget giver incitament til ikke at effektivisere for hurtigt.

Rapport afsnit 4: Statens tilsynSideRapport tekst84Det er Deloittes vurdering, atdet bør overvejes, hvordan om-fanget af indberetninger og er-klæringer kan nedbringesDet er Deloittes vurdering, atproblemet ikke forsvinder,selvom FS får tilført tilstrække-lige ressourcer til at behandlealle klagesagerne. Omfanget afklagesager udgør et ressour-cespild, der virker mod regule-ringens hensigt om at effektivi-sere vandsektoren. Det er så-ledes centralt at få nedbragtomfanget af klagesager vedenten at ændre klageadgangeneller ændre reglerne og gøreadministrationen mere gen-nemsigtig uden at ændre effek-tiviseringsmålsætningen, såfærre vandselskaber finder an-ledning til at klage.

DANVA kommentarDANVA er helt enig i, at der er behov for at gøre reguleringenmindre administrativ tung og bureaukratisk

DANVA mener, at det vil være et retssikkerhedsmæssigt problemat ændre klageadgangen. Som også FS har givet udtryk for (jf.rapporten s. 83) har en del af klagesagerne været identiske kla-ger over principielle spørgsmål, hvor rækkevidden af lovgivningenhar skullet afprøves. Klagesagerne er således en udmøntning afden rolle som FS har påtaget sig/ FS’ fortolkning af lovgivningenog 2 gange har FS fået at vide, at det skal lave sine afgørelserom - de var altså ikke i overensstemmelse med reglerne. Menogså de tilfælde hvor selskaberne har tabt, har haft stor betyd-ning. I 2011 tabte selskaberne en sag om forståelsen af miljø-ogservicemål – denne sag førte til en ændring af reglerne om miljø-og servicemål.I forhold til ændringen i antallet af klagesager, så er de ikke udtrykfor en ændring i retning af konsensus – men for ændring i pro-cessen omkring indsendelse (DANVA har ført de principielle sa-ger på vegne af branchen). På samme måde er det ikke udtryk forkonsensus, at der ikke er rejst klagesager for 4. gang – mennærmere udtryk for, at den nuværende klageadgang har vist sigutilstrækkelig. Klageadgang er vurderet utilstrækkelig fordi næv-net i sin seneste afgørelse ikke har taget udgangspunkt i lovbe-mærkningerne og fordi konsekvenserne af en vundet afgørelse eren ny afgørelse med samme retning fra FS.

Side 4 af 13

89//90

Konsekvensen er at omkost-ninger til miljø- og servicemål,der er etableret før 2003 indgåri den almindelige drift og der-med er underlagt generelle ogindividuelle effektiviseringskrav.Vandselskaber, der har etable-ret samme miljø- og servicemålefter 2005, kan derimod fågodkendt dem som miljø- ogservicemål, hvorefter omkost-ningerne indgår som1:1-omkostninger og dermed ikkeer underlagt hverken generelleeller individuelle effektivise-ringskrav. Denne forskelsbe-handling er efter Deloittes vur-dering hverken hensigtsmæs-sig eller fair, da vandselskaberder har været på forkant medopfyldelsen af miljø- og ser-vicekrav straffes og vandsel-skaber behandles uens.Det bør overvejes om sagsbe-handlingen af miljø- og ser-vicemål kan tilrettelægges påen sådan måde, at der fra startsikres inddragelse af de rettekompetencer i forbindelse medsagsbehandlingen (89)For at sikre en mere fleksibelproces omkring godkendelse afmiljø- og servicemål er det der-for værd at overveje en løben-de godkendelsesproces medeksempelvis halvårlig sagsbe-handling (90)FS har en omfattende opgave-portefølje, der vurderes ikke atvære matchet med ressourcer-ne.

DANVA er enig i Deloittes vurdering.

DANVA er enig i, at der er behov for sikring af de rette kompeten-cer i forbindelse med sagsbehandling og en mere fleksibel god-kendelsesproces.

DANVA er uenig. Manglende match mellem FS opgaveporteføljeog ressourcer i FS skyldes efter DANVAs opfattelse FS’ fortolk-ning af egen opgave. 3 konkrete eksempler herpå er:-Ressourceforbruget havde været et andet såfremt FS kon-centrerede sig om og kun udmeldte individuelle effektivise-ringskrav til de selskaber, hvor der var dokumenteret særligt

Side 5 af 13

store effektiviseringsbehov – jf. lovbemærkningerne.FS har fået metodefrihed i forhold til at foretage benchmar-king, men den af FS valgte metode kræver betydelige res-sourcer jf. også Deloitte s. 84.I dag foretager FS en vurdering af, om der er tale om miljø-og servicemål – lovbemærkningerne lagde op til, at FS ikkeskulle vurdere rimeligheden i det fastsatte mål. Alligevel erder eksempler på forhold som af FS er afvist som miljø- ogservicemål, hvor disse efterfølgende gennem klagesager erblevet anerkendt (beredskab og terrorsikring, samt forbedretspildevandsrensning).

Manglende match mellem opgaver og ressourcer skyldes også, atFS har udsendt prislofter op til 3 gange for det samme selskab –fordi FS ikke i de første afgørelser har holdt sig indenfor sin kom-petence (i forbindelse med hvert nyt prisloft er der brugt ressour-cer fx til at opfinde den uhjemlede luftkorrektion og korrektion afbenchmarkingmodellen). Desuden er det DANVAs indtryk, at FShar været dybt involveret i beskrivelsen af flere bekendtgørelsersindhold. Så heller ikke i denne forbindelse har FS været uden ind-flydelse i forhold til opgavernes omfang.Private investorer vil have fokus på profit. Privatiseringstiltag vilderfor kræve en endnu mere detaljeret regulering for at undgå etsnævert fokus på kortsigtet profit. Dette trækker i den gale ret-ning, da Deloitte konkluderer, at den nuværende regulering alle-rede er tung og restriktiv.

Rapport afsnit 5: Strukturudvikling og konsolideringSide Rapport tekstDANVA kommentar113Mulighed for forenkling af denøkonomiske regulering, idet fær-re selskaber skal reguleresDeloitte henviser bl.a. til England, men den engelske reguleringer meget omfattende. De store enheder er blevet udsat for enstrammere regulering fremfor en enklere. Den engelske regulatorer således væsentlig større end man oprindeligt forestillede sigved privatiseringen.Deloittes analyser virker meget usikre.

114 f

115

Analyserne peger imod stor-driftsfordele inden for såvelvand som spildevand.Resultaterne viser en væsentligsammenhæng mellem selska-bernes størrelse og driftsom-kostningerne pr. m3 vand.

DANVA mener resultatet er meget usikkert.I bilag L, figur 87 fremgår en p-værdi på 0,08. DANVA går ud frateksten refererer til denne figur og Deloitte dermed omtaler en udfra normale kriterier en insignifikant regression som en ”væsent-lig sammenhæng”. Det bemærkes også, at R2 er 0,04 – størrelse

Side 6 af 13

116

Figur 36

118

Figur 38

123 f

Der er talrige barrierer for kon-solidering i vandsektoren, sombør fjernes.

125

Forslag om at kommunerne for-pligtiges til at afdække mulighe-der og potentialer ved fusioner.

125

Effektiviseringer som følge afskalaøkonomi i anlægsinveste-ringer vil skulle realiseres overen længere tidshorisont i pas-

forklarer altså kun 4 % af variationen i omkostninger.DANVA mener analysen er meget usikker og at den ikke ergrundig nok til at danne grundlag for effektiviseringskrav til bran-chen.Ifht. driftsomkostninger se ovenfor.Angående totalomkostninger bruger Deloitte en korrektion udvik-let til driftsomkostninger. Omkostninger til drift og investeringerafviger betydeligt. Eksempelvis fylder omkostninger til ledningerrigtig meget på investeringer og noget mindre på driftssiden.Yderligere er ledninger på drift 20 gange dyrere i indre city/city-zone i forhold til land/byzone i FS benchmarking. På investerin-ger er faktoren i POLKA sat til ca. 1-2. Da zoneplacering forment-lig er korreleret med størrelse kan sådanne forhold betyde endel. DANVA vurderer korrektionen som meget grovkornet og deter svært at vurdere anvendeligheden af resultaterne.DANVA mener analysen er meget usikker og ikke er grundig noktil at danne grundlag for effektiviseringskrav til branchen.Det fremgår ikke, om Deloitte har undersøgt for outliers, da især3 observationer stikker af og potentielt kan gøre, at der findes ensammenhæng. DANVA ser gerne tallene udleveret, så det kanundersøges nærmere.Problemerne beskrevet ovenfor omkring korrektion af totalom-kostninger gælder også for vand.DANVA er enig. Det er vigtigt, at barriererne for konsolideringfjernes.Bemærk at det ikke i sig selv var et mål med Vandreformen, atder skulle ske konsolidering via fusioner. Fokus i rapporten skyl-des formentlig kommissoriet formuleret til Deloitte.Det bør være en lokal beslutning, om der skal ske konsolideringvia fusioner og det er vigtigt, at der er lokalt ejerskab til analyser-ne, så man ikke får lavet analyser, der ikke bliver brugt. Mangevandselskaber laver allerede analyser af mulighederne ved kon-solidering/samarbejde. DANVA fik udarbejdet en større analyse i2012, ligesom DANVAs benchmarking tilbyder værktøjer til ana-lyse af potentialet i konsolidering blandt alle vandselskaber underVandsektorloven.DANVAs holdning er, at det skal være et lokalt valg, at vurderekonsolideringsmuligheder med afsæt i fagligt forsvarlige økono-miske modeller.DANVA er enig.Det er meget vigtigt at stordriftsfordele i anlægsinvesteringer ikkeforceres unødvendigt, men optimeres ift. øvrige planer.DANVA har set konkrete beregninger på væsentlige centralise-

Side 7 af 13

sende takt med den løbende re-investering i vandselskaberneskapitalapparat.

ringsplaner med tilbagebetalingstider på 30-50 år. Der er altså ta-le om meget langsigtede investeringer – og grundet rammebetin-gelser er det ikke altid økonomisk forsvarligt at forfølge dem, fxhvis man frygter teknologispring de næste 50 år på områder somlokal rensning af spildevand, hensyn til vandføring i vandløbm.m.De potentialer Deloitte meget usikkert beregner, kræver delsnærmere analyse for om de er der og dels stor tålmodighed i for-hold til realiseringen af besparelser.

Rapport afsnit 6: Gennemsigtig og klar opgavefordelingSide Rapport tekstDANVA kommentar146Rapporten konkluderer, at detikke er hensigtsmæssigt, hvisder bliver ændret på ansvars-fordelingen mellem kommunerog vandselskaber i forhold til ud-ledningstilladelser.Det er vandselskabernes vurde-ring at forpligtelsen til at vareta-ge ikke direkte vand- og spilde-vandsrelaterede aktiviteterne viaejerstrategierne er særdelesuhensigtsmæssig, idet vandsel-skaberne herved fra politisk sidekan blive pålagt at afholde om-kostninger, der i visse tilfældeikke med rette kan indregnes itaksterneVandselskaberne oplever i envis udstrækning, at kommuner-nes arbejde omkring både spil-devands- og vandforsyningspla-ner udgør en indgriben i vand-selskabernes muligheder for atforetage hensigtsmæssigedrifts- og planlægningsmæssigedispositionerBåde vandselskaber og kom-muner vurderer, at den kommu-nale legalitetskontrol af dekommunalt ejede vandselska-DANVA er enig i at udledningstilladelser er en myndighedsopga-ve og derfor skal varetages af myndigheden.Derimod vil det være relevant at se på rollefordelingen ift. tilslut-ningstilladelser. DANVA foreslår, at leveringsvilkår til spildevands-forsyningernes spildevandssystem håndteres vha. et regula-tiv/leveringsvilkår på spildevandsområdet tilsvarende som det sespå vandforsyningsområdet.Enig. Ejerstrategier må ikke bruges som et myndighedsredskab.Fx er det ikke hensigtsmæssigt at krav om henstand pålæggesvia ejerstrategier. DANVA er derfor enig i rapportens vurdering af,at en vedtægtsbestemmelse, der pålægger et vandselskab at gi-ve udvalgte forbrugergrupper henstand med betalingen af tilslut-ningsafgifter, vil betyde direkte indflydelse på vandselskabets ind-tægtsgrundlag og dermed likviditet. Dette vurderes ikke at være ioverensstemmelse med formålet med selskabsudskillelsen.

137

149

Enig. Mindre detailstyring i spildevandsplaner - krav til indholdskal tilpasses. DANVA mener, at spildevandsplanen skal fastsæt-te den overordnede rammestyring for vandselskaberne. Spilde-vandsplan skal have samme retsvirkning for vandselskab ogkommune.

149

Enig. Takstgodkendelse kun hos én instans

Side 8 af 13

150

bers takster og eventuelt beta-lingsvedtæg-ter/vandforsyningsregulativer eroverflødig.Deloitte konkluderer at de gen-nemførte undersøgelser enty-digt viser, at opgave- og an-svarsfordelingen på klima-tilpasningsområdet ikke oplevessom værende hensigtsmæssigDeloitte vurderer, at der bør sespå mulighederne for, at det nu-værende regelgrundlag vedrø-rende finansiering af klimatil-pasningstiltag justeres, såvandselskaberne får mulighedfor at foretage fuld finansieringaf regnrelaterede klimatilpas-ningsprojekter

Enig i at rollefordelingen skal ændres. Men emnet er ikke til-strækkeligt belyst i rapporten. Ikke medtaget som tema.Vandselskaberne skal kunne eje, udføre og drive klimaløsninger,der indtænker hele vandkredsløbet, der hvor det giver mening.

Uenig i at fuld finansiering er løsningen på den uhensigtsmæssi-ge rollefordeling ved klimaprojekterne. Der skal være fokus på ogklar hjemmel til at gennemføre de samfundsøkonomisk og miljø-mæssigt bedste projekter. Når investeringen er den samfunds-økonomisk optimale, bør medfinansieringsreglernes krav til pro-jektejerskab ikke være en hindring. Projektdeltagerne bør kunnepege på den bedste projektleder og fordele omkostningerne hen-sigtsmæssigt og når driftssamarbejdet er det optimale, bør par-terne kunne aftale, hvem der er bedst til at løfte driftsansvaret ogfastlægge den tilsvarende fordeling af omkostningerne.

Rapport afsnit 7: ForbrugerforholdSide Rapport tekst152 fLæseren kan få det indtryk, atden politiske aftale og det lov-givningsmæssige arbejde er la-vet med et klart mål om laverepriser, herunder at dette var detprimære formål med forbruger-inddragelsen

DANVA kommentarBemærk at det ikke er noget entydigt mål med Vandreformen, atder skal ske en reduktion i de forbrugeroplevede priser. Dettefremgår af formuleringer såvel i den politiske aftale fra 2007 somlovbemærkninger i L 150/2009.Den politiske aftale havde til formål at udnytte det effektivise-ringspotentiale som vandsektoren rummede til gavn for for-brugerne og miljøet. Ligesom den nævnte, at der var behovfor økonomiske midler til at imødegå investeringer og forny-elsesbehov.Egne effektiviseringer kan derfor i tråd hermed lovligt anvendestil forskellige formål, hvoraf takstreduktion kun er et blandt fleremål. Herunder kan nævnes miljøforbedringer, investeringer ogkonsolidering.DANVA er enig

162

Deloitte vurderer, at der ikke erbehov for en væsentlig optrap-ning af aktiv kommunikation tilforbrugerne. Men at det er til-strækkeligt, at procesbench-markingen gennemføres på sel-

Side 9 af 13

163

skabernes og branchens initiativog at resultaterne klart formidlespå selskabernes hjemmeside.Deloitte vurderer, at oprettelseog inddragelse af forbrugerpa-neler samt opfølgning på vand-selskabernes pligt til at offent-liggøre benchmarkingresultatervil have større positiv effekt endde eksisterende regler.

DANVA er enig i den rejste kritik af de eksisterende regler omforbrugerrepræsentation og peger på en kombination af forbru-gerpaneler og et nationalt vandklagenævn.

Rapport afsnit 8: Miljø-, sundheds- og forsyningsforholdSideRapport tekstDANVA kommentar165Rapporten fastslår, at vandsel-skaberne ikke har et økonomiskincitament til at igangsætte nyetiltag rettet mod forbedring afmiljø og service udover de ilovgivningen fastsatte krav, davandselskaberne ikke måles påmiljø- og serviceindsatsenSamlet set er der ikke tegn påbetydelige ændringer i miljø-ogsundhedsindsatsen for vandfor-syningsselskaberne fra 2008 til2011DANVA er meget enig og det er et stort problem ved den nu-værende regulering.

166

Det fremgår af afsnittet at konklusionen i forhold til miljøindsat-sen er baseret på udviklingen for 13 vandselskaber og 2 aktivi-teter. DANVA finder ikke at dette er et tilstrækkeligt grundlagfor en sådan konklusion.Vandselskabernes vurdering i punkt 8.2.1 og s 170 sidste afsnitbør derfor tillægges vægt.DANVA er enig i, at der er behov for benchmarking på miljø ogservice, men ikke som erstatning for miljø- og servicemål.

168

168/169

Deloitte vurderer, at det er nød-vendigt at overveje om prislofts-reguleringen bør medtagebenchmarkingelementer, derkompenserer vandselskabernefor deres præstationer eller byr-der i relation til miljø og serviceeller om det fortsat bør håndte-res som godkendelse af særligemiljø- og servicemål efter an-søgningDeloitte konkluderer, at data vi-ser, at revinvesteringsniveauetog forsyningssikkerhed generelt

DANVA finder ikke, at der er tilstrækkeligt grundlag for at kon-kludere dette på baggrund af de beskrevne data (tabel 33 og34). I det tabellerne sammenholder perioden fra 2007 til 2011,

Side 10 af 13

170

er steget efter vedtagelsen afvandsektorloven.Der bør ses på muligheden for,at vandselskaberne efter ennærmere vurdering kan få god-kendt miljø- og servicemål frafør 2003-2005 som miljø- ogservicemål I prislofterne og re-ducere driftsomkostningerne til-svarendeDer bør ses nærmere på atskabe mulighed for efterregule-ring af omkostninger til miljø- ogservicemål, så vandselskaberneefterfølgende kan få godkendttillæg til uforudsete miljø- ogservicemål. I så fald vil vand-selskaberne bedre kunne rea-gere på muligheder for miljø- ogservicetiltag og uforudsete om-kostninger. Det bør i den sam-menhæng også overvejes, omder kan indføres mulighed for,at vandselskaberne kan få god-kendt planlægningsomkostnin-ger til ikke- godkendte miljø- ogservicemålDeloitte vurderer, at data tyderpå, at den gældende økonomi-ske regulering begrænser inci-tamenterne for vandselskaber-ne til at efterspørge nye uprø-vede miljøteknologier og - løs-ningerDeloitte er blevet bedt om atvurdere, om reguleringen un-derstøtter, at krav til miljø,sundhed og forsyningssikker-hed fastholdes.

altså det første år med prislofter.Enig

Enig

171

DANVA er enig i dette.

(277)

Bemærk dog at der i den politiske aftale fra 2007 (afsnitteneom dels teknologiudvikling dels miljø- og energiledelse), somligger til grund for reguleringen er givet signaler, som DANVAlæser, som om der skal ske forbedring på disse punkter.

Side 11 af 13

Rapport afsnit 9: Erhvervspotentiale og teknologiudviklingSide Rapport tekstDANVA kommentar190Udlicitering anvises som red-skab til udvikling af leverandørog rådgiversiden.Bemærk at Vandreformen ikke har dette som mål.Desuden kan bemærkes at udlicitering allerede anvendes afvand- og spildevandsforsyningsselskaber i stort omfang.

198

198m.fl

203

De internationale erfaringer in-dikerer, at både de strukturelleog reguleringsmæssige karakte-ristika har betydning for vand-selskabernes engagement i tek-nologiudvikling og erhvervs-fremme.Berlin Wasser fremhæves afDeloitte flere steder som et godteksempel på en vellykket invol-vering af kommercielle aktører.Det er Deloittes vurdering, atvandsektorloven og den tilhø-rende regulering indeholder enrække barrierer for erhvervsud-vikling og vækst i teknologiud-viklingDeloitte konkluderer, at VTU harudfyldt en væsentlig rolle somfinansieringskilde til udviklings-projekter og har bidraget til atfacilitere netværk indenfor vand-teknologisektoren, mellemvandselskaber, leverandører,rådgivere og forskningsinstituti-oner

DANVA finder, at der i rapportens konklusioner mangler den po-inte, at de mest aktive forsyninger i relation til teknologiudviklingog eksportfremme er de hollandske forsyninger. Disse er bl.a.karakteriseret ved, at de er offentligt ejet. Ejerskab har såledesikke nogen betydning for pionerånden på disse punkter.

Men det kommunale tilbagekøb af Berlin Wasser er overhovedetikke belyst.

Enig. Skab incitament fremfor barrierer for vandselskabernes en-gagement i teknologiudvikling og innovation.Bl.a. regler for tilknyttet aktivitet er en barriere for vandselskaber-nes adgang til at deltage i teknologiudvikling og erhvervsfrem-mende aktiviteter. Fjern eller forøg omsætningsgrænse og udvidaktiviteter der kan rummes indenfor TAEnig.Vedr. vurdering at VTU’s årlige budget på 20 mio. kr. til udvik-lingsprojekter ikke til fulde dækker behovet for ekstern finansie-ring i vandtekno-logisektoren, hvis der ønskes et særligt fokus påmarkedsmodnings- og eksportfasen af udviklingsprocessen erDANVA enig, men påpeger at dette ikke er en del af VTU’s støt-teområde. Hvad angår markedsmodning og involvering i eksport-fasen er dette ikke vandselskabernes rolle. Vandselskaberne un-derstøtter og bidrager til andre leverandørers eksportaktiviteter,fx. ved afprøvning af teknologier.

Side 12 af 13

Rapport afsnit 10: Overvejelser om alternativ fremtidig reguleringSide Rapport tekstDANVA kommentar213Det fremhæves, at Holland ogTyskland har velfungerendebenchmarkingsystemer.DANVA vurderer DANVA Benchmarking som fuldt på højde medde tyske og hollandske pendanter, som der i øvrigt samarbejdesmed (primært Holland). I Danmark er der generelt væsentlig hø-jere åbenhed om data, hvilket øger værdien af det danske sy-stem relativt til de andre.Ikke rigtigt, hvis man korrigerer for fejl i figur 21 – jf. tidligere be-skrivelse. Forskellen skyldes langt overvejende afgifter og til delsforskelligt husstandsforbrug.DANVA mener FS’ allerede med den første version af vandsek-torloven burde have indført et differentieret tilsyn, hvor kun sel-skaber med særligt store effektiviseringsbehov fik effektivise-ringskrav – jf. lovbemærkningerne. Dette har FS ikke indført medklare konsekvenser for kvalitet i tilsynet, klagesager, bureaukratifor selskaber, der frivilligt effektiviserer. Hvis man indfører et dif-ferentieret tilsyn, er det meget væsentligt denne gang, at få satklare grænser for FS’ rammer, så tilsynet også reelt bliver diffe-rentieret. Når det er sagt, støtter DANVA idéen om et differentie-ret og dialogbaseret tilsyn, men det kræver den rette implemen-tering, samt forbedret dialog med branchen.DANVA læser forslaget om et differentieret og dialogbaseret til-syn, som værende forbundet med en fremtidig økonomisk regu-lering baseret på et prisloft. Bemærk at DANVA ikke ønsker enfortsættelse af prisloftreguleringen.Det skal klart være en lokal beslutning, om der skal ske udlicite-ring eller iværksættes særlige samarbejder med kommercielleaktører.DANVA finder ikke, at der i rapporten er arbejdet seriøst medpro/contra betragtninger i relation til ejerskab. Der synes, at væreen tendens til alene at fremhæve fordele ved privatisering.

217

De engelske priser er væsentligtlavere end i Danmark.Forslag om et differentieret ogdialogbaseret tilsyn

218

221

Forslag til at overveje tvang iforhold til udliciteringsgraden ogOPP/OPS samarbejdeEjerskab i forhold til vandsel-skaber.

Side 13 af 13