MIU, Alm.del - 2013-14 - Bilag 296: Materiale fra Landbrug & Fødevarer ved foretræde for udvalget den 10. april 2014

Er vandløbene naturlige eller kunstige?I forbindelse med gennemførslen af vandplanerne er den såkaldte karakterisering afvandområderne en meget væsentlig faktor. Hvis et vandløb udpeges som naturligt, stillesder krav til både den kemiske og fysiske tilstand. Udpeges det derimod som kunstigt, skalvandkvaliteten (-kemien) fortsat være i orden, men der skal ikke ske en indsats i forhold tilde fysiske forhold – genslyngning, udlægning af sten osv. Vandafledningsevnen i dekunstige vandløb risikerer derfor ikke at blive forringet, og dermed er der ikke udsigt tilkonsekvenser for markdriften langs de kunstige vandløb.Forkert udpegning kan betyde, at vandløb, der er kunstige, skal leve op til ambitiøse ogofte uopnåelige miljøkrav. Konsekvensen bliver, at landbrugsdriften påvirkes negativt, ogat der spildes penge på vandløb, der ikke kan opnå en god miljøtilstand.I Danmark har Naturstyrelsen valgt at bruge de høje målebordsblade (1842-1899) til atfastlægge, om et vandløb er naturligt eller kunstigt. Optræder vandløbene på kortene frasidste halvdel af 1800-tallet, er de pr. definition naturlige.Nærmere studier af ældre kort, historisk materiale mv. viser imidlertid, at der alleredetidligere er gravet en masse vandløb. Ud over arkivmateriale på Rigsarkivet ogLandsarkivet, der dokumenterer, at der er søgt om tilladelse eller tilskud til at gravevandløb for at forbedre afvandingen, viser gennemgang af kort fra 1700-tallet (fx fraVidenskabernes Selskab) og starten af 1800-tallet (sogne- og original 1-matrikelkort), atmange vandløb er gravet i perioden frem mod 1842-99, som er Naturstyrelsensskæringstidspunkt.Nedenstående kortudsnit viser, at vandløb, der i udkast til vandplaner karakteriseres somnaturlige, ikke fremgår af historiske kort fra Videnskabernes Selskab. De gamle kort viser,at der var moseområder men ingen vandløb i området.

Gennemgang af ældre kort og øvrig dokumentation er en krævende opgave, og den erkun gennemført i meget begrænset omfang. Undersøgelser fra Nordsjælland indikererimidlertid, at der er tale om mange vandløb, som er gravet for at afvande moser ogsumpområder, for det meste sidst i 1700-tallet. Disseer fejlagtigt karakteriseret somnaturlige, fordi de var synlige på nyere kort. Det er i mange tilfælde de øvre dele af2vandløb, der er kunstige. Disse vandløb har ofte små oplande på under 10 km .Det er derfor nødvendigt, at vandløbene i vandplanerne – både fsva. udkast til 1.generation af vandplaner og i de kommende vandområdeplaner for perioden 2015-2021 -gennemgås igen med anvendelse af al tilgængelig viden og dokumentation. Idet planerneer statslige, er det Miljøministeriets opgave og ansvar at sikre korrekt karakterisering – ogat inddrage al relevant faglighed.Bidragydere til at løse opgaven kan være:KartografferLandbo- og landskabshistorikereHydrologerGrundforbedringseksperterLodsejere og landbrugskonsulenterPolitisk konklusionRegering bør vejlede kommuner i at fokusere indsatser på de store vandløb ivandplanerne, og kun inddrage små vandløb, hvis relevante historiske kort og kilder kandokumentere, at vandløb er naturligt.Regering bør gennemgå alle vandløb i vandplanerne igen i fh.t. relevante historiske kortog kilder. Kunstige vandløb skal udpeges som kunstige, og ikke som naturlige.Som udgangspunkt bør alle små vandløb med oplande under 10 km2 tages ud af planer,i tråd med vejledningen til vandrammedirektivet.2/2