MIU, Alm.del - 2013-14 - Bilag 294: Henvendelse af 8/4-14 fra Foreningen af Vandværker i Danmark om foreningens bemærkninger til Deloitte-evaluering af vandsektorloven

Tung og bureaukratiskDeloittes rapport konkluderer helt overordnet, at den statslige regulering er administrativt tung og usmidig,og at prisloftsreguleringen spænder ben for vandværkernes handlefrihed i forhold til effektiviseringsincita-menter, innovationskraft og samarbejdsmuligheder og at effektiviseringerne i sektoren som sådan ikke haropnået de ønskede mål: Billigere vand til forbrugerne.FVD er enig. Denne regulering er, hvad de 131 forbrugerejede vandværker, der er omfattet af loven, mærkeri dagligdagen.

Adskillelse af drift og kontrolEn af Deloittes konklusioner er desuden, at et af lovens tilsigtede mål er opfyldt, idet der er sket en hen-sigtsmæssig adskillelse af drifts- og myndighedsansvar i de kommunale vandværker.FVD er enig. Og her kunne det egentlig have stoppet. Ved at udskille de kommunale forsyninger i selvstæn-dige aktieselskaber med direktør og bestyrelse er incitamentet til effektiv drift tilvejebragt.

FVD’s egen analyse af de forbrugerejede vandværker og prisreguleringFVD frygtede dette og iværksatte derfor i foråret 2013 en analyse af de forbrugerejede vandværkers for-hold ved den uafhængige analysevirksomhed Copenhagen Economics, baseret på ForsyningssekretariatetsForeningen af Vandværker i DanmarkSolrød Center 20C, 1.2680 Solrød StrandTlf.: 5614 4242CVR: 9513 9655www.fvd.dk[email protected]

egne tal. Analysen konkluderer, at reguleringen af de forbrugerejede vandværker for det første næppe ernødvendig og for det andet fuldstændig uden resultat, fordi besparelsespotentialet er småt og omkostnin-gerne store.Analysen påviser tillige, at de forbrugerejede vandværker er 17 % mere effektive og leverer drikkevand, derer 30 % billigere end kommunale vandværker af tilsvarende størrelse, idet priserne reelt er faldet siden2000 i modsætning til den generelle prisudvikling på drikkevand, der ligger langt over udviklingen i forbru-gerpriserne.FVD mener derfor, at det kan dokumenteres, at de forbrugerejede og forbrugerstyrede vandværker levererDanmarks billigste kvalitetsdrikkevand. Ligesom der ikke er belæg for en statslig regulering, som kun påfø-rer vandværkerne forøgede udgifter og dermed forbrugerne stigende vandpriser.FVD finder således, at der er tilvejebragt det fornødne grundlag for, at forligspartierne kan træffe beslutningom at løfte de forbrugerejede vandværker ud af loven.

Vandsektorloven giver negativt effektiviseringspotentialeDet betyder jo ifølge Deloitte, at der i bedste faldkan effektiviseres for 15 mio. kr.om året over 6 år. Menda hvert af de 131 omfattede forbrugerejede vandværker anvender 156.000 kr. om året i omkostninger tiladministration af loven, ifølge Copenhagen Economics, betyder det, atomkostningerne til effektiviseringandrager ca. 20 mio. kr.om året. Altså etnegativt effektiviseringspotentiale på 5 mio. kr.om året.Ifølge Copenhagen Economics analyse blev det samlede effektiviseringspotentiale i 2012 af Forsyningsse-kretariatet opgjort til 32 mio. kr. for de forbrugerejede vandværker. Analysen konkluderer, at dette kanrealiseres, hvis alle de forbrugerejede vandværker præsterer lige så effektivt som det mest effektive vand-værk givet deres individuelle omstændigheder. Og analysen understreger, at det langtfra er sikkert, at deter realistisk.

Realiseres hele dette potentiale, svarer det til en omkostningsreduktion på 0,7 kr. pr. m� for de forbruger-ejede vandværker. Tager man højde for, at der er stor usikkerhed forbundet med, om de modelberegnedepotentialer kan indfries i praksis, er det langt fra sikkert om dette potentiale kan realiseres. Til sammenlig-ning er de omkostninger, der med stor sikkerhed indfinder sig opgjort til at udgøre 0,8 kr. pr. m�.Detkoster altså 80 øre at spare 70 ørepr. kubikmenter vand, som vandværkerne pumper op!

Deloitte overser vigtige pointerDeloittes analyse viser, at de forbrugerejede vandværker, der er omfattet af prisloftsreguleringen, har ef-fektiviseret mere og har reduceret priserne mere end de forbrugerejede vandværker, der ikke er omfattetaf reguleringen. (side 207). På det grundlag finder Deloitte ikke belæg for at konkludere, at de forbrugeeje-de vandværker er mere effektive end de kommunalt ejede.Deloitte konkluderer, at siden vandsektorlovens ikrafttræden er priserne og effektiviteten i de forbruger-ejede vandværker gået i den rigtige retning, mens de forbrugerejede vandværker, der ikke er omfattet afloven, ikke har forbedret sig.FVD mener, at Deloitte overser en vigtig pointe:For det førstehar de forbrugerejede vandværker, der er omfattet af loven, været tvunget til atsende deres opsparede driftskapital tilbage til forbrugerne, hvilket har medført, at vandprisernenogle steder er lavere end, hvad det koster at producere det. Disse vandværker må nu låne til nyeinvesteringer, hvilket er helt absurd. Sådan et krav er de forbrugerejede vandværker, der ikke eromfattet af loven, heldigvis forskånet for.De forbrugerejede vandværker har en lang tradition for at planlægge investeringer og spare opover en årrække. Opsparinger, som forbrugerne godkender på generalforsamlingerne. FVD mener,det er et godt princip, at man har pengene før man bruger dem. Et princip, som regeringen for øv-rigt også hylder.For det andetoverser Deloitte, at vandværkerne kun kan effektivisere til en vis grænse. FVD mener,at den grænse er tæt på at være nået. De forbrugerejede vandværker har stor erfaring med at udli-citere drifts- og administrationsopgaver til det lokale erhvervsliv.For det tredjeer forbrugerne i sig selv garant for, at vandværkerne effektiviserer, når det er muligt.Forbrugeren køber sin egen vare og er naturligvis ikke interesseret i at købe for dyrt - eller at købeen dårlig vare.

2. Adskillelse af drift og investeringerDeloitte fremhæver på side 42, at der i perioden 2010-2012 ses en reduktion i driftsomkostningerne hos deforbrugerejede vandværker på 0,70 kr. pr. kubikmeter. Videre fremhæver Deloitte på side 47, at der i sam-me periode ses øgede investeringer på 0,95 kr. pr. kubikmeter. Altså er der totalt set konstateret en stig-ning i udgifterne på 0,25 kr. pr. kubikmeter.

I konklusionen på side 207 og 208 koncentrerer Deloitte sig udelukkende om driftsbesparelser og viser figur11, som nu har fået nyt navn “figur 76”. Deloitte fremhæver vandsektorloven, som den væsentligste årsagtil denne nedgang.Deloitte ser bort fra, at de forbrugerejede vandværker, der er omfattet af vandsektorloven, skal dele deresomkostninger op i drift og investering, hvilket de forbrugerejede vandværker på under 200.000 kubikmeterpr. år ikke gør,hvorfor de ikke er sammenlignelige.

3. Hvile-i-sig-selvFVD bemærker, at Deloitte peger på, at hvile-i-sig-selv-princippet i kombination med prisloftreguleringenikke skaber incitamenter til effektivisering.Hvis hvile-i-sig-selv bliver afskaffet mener Deloitte, at incitamentet til at effektivisere vil vokse. Afskaffeshvile-i-sig-selv vil der åbnes mulighed for, at vandværkerne kan tiltrække investorer og tjene penge.FVD ønsker ikke en situation,hvor frasalg af vandforsyninger til kommercielle selskaber er en mulighed.For FVD at se, vil det ikke medføre lavere priser på drikkevand, da der i driften skal genereres overskud.FVD mener, at det er fornuftigt og godt princip, at vandværker ikke må tjene penge på at levere vand.I Vandforsyningslovens § 52 A er hvile-i-sig-selv-princippet beskrevet. FVD fortolker ”hvile-i-sig-selv” somrettidig omhu.Rettidig omhu i forhold til at drive vandværket effektivt under hensyntagen til drikkevands-sikkerhed og forsyningssikkerhed, således at forbrugerne får rent drikkevand til rimelige priser.Forbrugerne - som ervandværkets ejere- har netop dette engagement og indflydelse til at sikre en fornuf-tig balance mellem på den ene side vandpris og på den anden side opsparing til vedligeholdelse og nye in-vesteringer/teknologi på vandværket.

4. Forbrugereje virkerOverordnet set vurderer Deloitte, at derikkeer grundlag for at løfte de forbrugerejede vandværker ud afvandsektorloven.FVD kan dokumentere, at denne vurdering er forkert.Hvis de kommunalt ejede vandværker var lige så billige som de forbrugerejede vandværker, ville forbruger-ne spare 260 mio. kr. om året, hvis vi sammenligner vandværker af samme størrelse.Dermed er ejerskabsformen et centralt omdrejningspunkt, der skaber resultater, og som man ikke kankomme uden om. At vand fra forbrugerejede vandværker kan være 30 pct. billigere end vand fra kommuna-le vandværker af samme størrelse er da et argument, man ikke kan overse. Årsagen til, at det kan ske udenat der bliver gået på kompromis med kvalitet og driftsmetoder skyldes netop, at forbrugerne har mulighedfor at holde priserne nede gennem den kontrol, de har gennem ejerskabet af vandværket.Priserne kan netop holdes nede ved atudliciterehele eller dele af driftsopgaver eller administration tillokale samarbejdspartnere - og ved at optimere driften med nyeste teknologi.

5. FusionerDeloitte peger på, at der kan hentes yderligere effektiviseringer gennem stordriftsfordele ved konsolideringaf vandselskaberne. Fusioner i en sådan grad, at det samlede antal vandselskaber reduceres til 25 pct. Omder kan opnås stordriftsfordele ved fusionering af store vandselskaber skal FVD lade være usagt, men blotanføre, at det er i de store vandselskaber, der ses de markant største vandpriser.FVD er ikke imod fusionering, når det er hensigtsmæssigt, især af hensyn til forsyningssikkerheden for for-brugerne. En evt. fusion bør dog altid gennemføres på et relevant og belyst grundlag, baseret på en demo-kratisk beslutning på vandværkets generalforsamling, og ikke på en politisk fastsat kubikmetergrænse, somikke på noget tidspunkt er blevet dokumenteret ud fra en rent faglig betragtning.FVD mener grundlæggende, at dendecentrale vandforsyningsstrukturnetop er en styrke for dansk drikke-vand, idet en evt. forurening kun rammer en begrænset forbrugerskare. Den lokale forankring virker tilligebefordrende for interesse og medansvar for forbrugernes egen vandforsyning.