MIU, Alm.del - 2013-14 - Bilag 285: Notat om indholdet i IPCC´s Femte Hovedrapport - Effekter af klimaændringer, klimatilpasning og sårbarhed, fra miljøministeren

BaggrundVed et pressemøde i Yokohama d. 31. marts 2014 offentliggøres del 2 afIPCC’s Femte Hovedrapport. Denne anden delrapport er bidraget fraArbejdsgruppe 2 (WGII), der beskæftiger sig med effekter af klimaændringer,klimatilpasning og sårbarhed. Med afsæt i eksisterende forskning gennemgårrapporten effekterne af fremtidens klima; fra vandresurser, kystbeskyttelse ogfødevareforsyning over infrastruktur, sundhed og sikkerhed til de mangeaspekter af klimatilpasning. Rapporten behandler også effekterne af fremtidensklima for hver enkelt region. Fremtidens klimaudfordring for Europa behandlessåledes også separat.310 forfattere fra 73 lande har bidraget til den knap 2600 sider lange delrapport.I den indledende proces har alle danske forskere med relevantforskningsbaggrund været inviteret til at melde sig som forfattere. John RoyPorter, professor på Københavns Universitet, er koordinerende hovedforfatterpå rapportens kapitel 7 om fødevareforsyning.Delrapporten er blevet gennemgået på IPCC’s plenarforsamling d. 25. -29. marts2014, hvor medlemslandenes regeringer har anerkendt rapportensvidenskabelige indholds autoritet.IPCC’s Femte Hovedrapport offentliggøres i fire etaper og afsluttes endeligt vedsynteserapportmødet i København i oktober 2014. Første delrapport om denaturvidenskabelige aspekter af klimasystemet og klimaændringer blevoffentliggjort i september 2013. Tredje delrapport om modvirkning afklimaændringer offentliggøres d. 14. april 2014.

Sammendrag for beslutningstagere samler indholdet fra rapporten indenfor tredelsektioner;Observerede virkninger, sårbarhed og tilpasning i en kompleks ogforanderlig verdenFremtidige risici og muligheder for tilpasningHåndtering af de fremtidige risici og opbygning af robusthed.Nedenfor opsamles nogle af de relevante pointer.Når der sammenlignes med temperaturer i forhold til i dag, menes der i forholdtil perioden 1986-2005. Under klimakonventionen UNFCCC opereres medotemperaturforskelle i forhold til det før-industrielle niveau, hvilket er ca. 0,61 Ckoldere end 1986-2005.Observerede klimaeffekter, udsathed og sårbarhedMenneskeskabte klimaændringer er en realitet, og klimaændringerne udgør enrisiko for mennesker og naturMange steder ændres den hydrologiske balance som følge af eksempelvisændrede nedbørmønstre eller afsmeltning af sne og is, og det påvirkervandresurserne og deres kvalitet.Konsekvenser af ekstreme klimabegivenheder som hedebølger, tørke,oversvømmelse og naturbrande, viser, at nogle økosystemer vil være megetsårbare og udsatte. Mennesker og samfundssystemer vil også være sårbare ogudsatte i forbindelse med et forandret klima.Klimatilpasning og beslutningsprocesserKlimatilpasningserfaring øges på flere niveauer; både i den private og denoffentlige sektor. Rapporten viser, at der både på regeringsniveau og blandtandre beslutningstagere udarbejdes klimatilpasningsplaner og politikker.NøglerisiciRapporten definerer 5 såkaldte ’Reasons For Concern’ (anledninger tilbekymring), som sammenfatter de væsentligste risici på tværs af sektorer ogregioner. De illustrerer konsekvenserne af opvarmning og af begrænsedetilpasningsmuligheder for mennesker, økonomier og økosystemer. De giver enmulighed for, at evaluere de farlige menneskeskabte klimaændringer, som deter Klimakonventionens ultimative mål at undgå.Figur 1 illustrerer de fem Reasons For Concern og de tilknyttedetemperaturintervaller.1.Unikke og truede systemer.Ved nuværende temperaturer er vissesystemer, inkl. kulturer og økosystemer truede. Ved en yderligereopvarmning i forhold til i dag på 1�C, vil flere systemer være truet.Mange arter og systemer med begrænset tilpasningskapacitet vil være i

meget høj risiko ved en opvarmning på 2�C, især havisen i Arktis ogkoralrev.2.Ekstreme vejrhændelser.Klimarelaterede risici fra ekstreme hændelsersom hedebølger, ekstremnedbør og oversvømmelser er moderate vednuværende temperaturer og høje ved en yderligere opvarmning på 1�C iforhold til i dag.Fordelingen af effekter.Risici for regional fødevareproduktion ogvandresurser er allerede moderat i nogle lande, og risiciene bliver højeved en yderligere opvarmning på 2�C i forhold til i dag.Sammenlagte globale effekter.Risici for den globale økonomi ogJordens biodiversitet bliver moderate ved en opvarmning på 1 -2�C oghøje ved omkring 3�C.Omfattende, enkeltstående begivenheder.Ved tiltagende opvarmninger nogle fysiske systemer og økosystemer i fare for bratte og drastiskeændringer, f.eks. koralrev og arktiske økosystemer. Risici for kritiskevendepunkter (tipping points) bliver moderate ved en yderligereopvarmning på 0-1�C i forhold til i dag, og høje ved 3�C på grund af enmulig stor, uundgåelig og irreversibel stigning i havniveau som følge afafsmeltning fra iskapper.

Risikoen fra konsekvenser af klimaændringer kan reduceres ved at begrænseomfanget og hastigheden af klimaændringerne. Herved reduceres også behovetfor klimatilpasning.Sektorbaserede risici og tilpasningspotentialeFerskvandsrelaterede risici (eksempelvis for oversvømmelser ogtørkehændelser) vil stige væsentligt med øgede drivhusgasudledninger.Klimaændringer vil reducere vandresurser væsentligt i de fles te tørre,subtropiske områder. Til gengæld vil vandresurser forøges ved højebreddegrader.En stor andel af terrestriske- og ferskvandsbaserede arter trues af øget risikofor uddøen med de fremskrevne klimaændringer i løbet af dette århundrede ogfremover, især når klimaændringerne spiller sammen med andre faktorer somændring af habitater, overudnyttelse, forurening og invasive arter. Risikoenstiger med størrelsen og hastigheden af klimaændringer ne.På grund af havniveaustigninger gennem det 21. århundrede og fremover vilkyster og lavtliggende områder i stigende grad opleve oversvømmelser ogkysterosion.Ved midten af dette århundrede vil migrationer af marine arter i middel give etstørre fangstpotentiale ved middel og høje breddegrader og et aftagendefangstpotentiale ved tropiske breddegrader med konsekvenser forfødevareforsyningen. Forsuringen af havene forventes at udgøre en væsentligrisiko for økosystemer, især økosystemer i polområderne og koralrev.Observationer viser, at negative konsekvenser af klimaændringer for afgrøderog landbaseret fødevareproduktion er mere udbredte end positivekonsekvenser.Uden tilpasning vil lokale temperaturstigninger på 2�C og derover i forhold til idag medføre nedsat høstudbytte for hovedafgrøderne (hvede, ris og majs) itropiske og tempererede områder, omend enkelte områder gavnes.Klimaændringer vil i stigende grad øge den årlige variation i høstudbytte imange områder. Samtidig forventes en stigning i efterspørgsel. Globaltemperaturstigning på 4�C og derover vil, i kombination med øget efterspørgsel,udgøre en stor risiko for fødevareforsyningen globalt og regionalt.Mennesker, værdier, økonomier og økosystemer i byområder trues afvarmepåvirkning, ekstremnedbør, oversvømmelser, luftforurening, tørke ogvandmangel. Sårbarheden og udsatheden kan reduceres væsentligt ved atopføre robust infrastruktur. Landdistrikter vil især være truet på vand - ogfødevareforsyning og indkomst fra landbrug.For de fleste økonomiske sektorer vil andre faktorer som ændringer ibefolkning, aldersprofil, indkomst, teknologi, relative priser, livsstil, reguleringog styreform være store i forhold til effekter af klimaændringer. En stigning iglobal middeltemperatur på yderligere ca. 2�C kan føre til samlede globale4

økonomiske tab mellem 0,2 og 2,0% af indkomsten; dog er disse tab vanskeligeat estimere.Klimaændringer vil påvirke sundheden ved at forværre nuværendesundhedsproblemer og føre til øgede problemer med død og tilskadekomst vedhedebølger og brande, øget risiko for underernæring i fattige egne, risiko for tabaf arbejdsduelighed og produktivitet i sårbare befolkninger og øgede risici forfødevare- og vandbårne sygdomme. Der forventes moderate positive effektersom inkluderer færre kulderelaterede dødsfald, m en globalt set over det 21.århundrede vil størrelsen og voldsomheden af de negative effekter i stigendegrad overgå de positive. De mest effektive tiltag til at reducere sårbarheden ersikring af adgang til rent vand og sanitære forhold, sundhedspleje inklusivevaccination og børnesundhed, øget katastrofeberedskab og afhjælpning affattigdom.Klimaændringer forventes i løbet af det 21. århundrede at øge antallet affordrevne mennesker. Klimaændringer vil indirekte føre til øget risiko forvoldelige konflikter ved at forværre fattigdom og økonomiske kriser.Risikohåndtering, forebyggelse og effektiv tilpasningTilpasning er stærkt afhængig af sted og situation; der findes ikke én specifiktilgang der bruges i alle forebyggelsessammenhænge. Et første skridt tilklimatilpasning er at reducere udsatheden og sårbarheden over for deteksisterende klima.En bæredygtig tilgang til forebyggelse af klimaændringer og effekterne derafkombinerer tilpasning og modvirkning af klimaændringer. Det inkluderer iterativeprocesser, der sikrer, at effektiv risikohåndtering kan implementeres ogoppebæres.Hastigheden og omfanget af klimaændringerne øger sandsynligheden for at någrænsen hvor tilpasning ikke længere er mulig.