Miljøministerens besvarelse af spørgsmål

nr. Y stillet af Folketingets Miljøudvalg

SpørgsmålMinisteren bedes forklare, hvorfor ministerenaccepterer, at Sydfyn og projektholderne bliverurimeligt forskelsbehandlet i sagen omsænkning af den gamle udtjente færge Ærøsundtil anvendelse som kunstigt rev i det sydfynskeøhav, når man har fået tilladelse til lignendeprojekter andre steder i landet, idet der henvisestil ministerens svar på spørgsmål S 1117 den 19.marts 2014?

er en minister, der har truffet afgørelse i sagendengang den lå i Transportministeriet. Det synesjeg er vigtigt at hvis man ville tage sagen op igener der brug for at der kommer væsentlige nyeoplysninger i sagen før jeg vil gå ind og udfordreeller omgøre en afgørelse truffet af en andenminister. I afgørelsen forholdertransportministeriet sig også til spørgsmålet ompræcedens og de tidligere sager på området.Der er ikke siden kommet nye oplysninger frem,som giver mig anledning til at tage sagen opigen. Jeg finder derfor ikke grundlag for, at gålangt ind i den konkrete sag. Men jeg vil gernekomme med nogle overordnede betragtningerom sagen og proceduren, når Kystdirektoratetbehandler ansøgninger om anlæg påsøterritoriet. Generelt vil jeg sige, at omfanget afafgørelser på dette område ikke er særlig stort.Der er således givet én tilladelse og to afslag.Jeg har stor sympati for ønsket om at fremmeturisme i det Sydfynske Øhav, og stor respekt forde store arbejde og det meget store engagementlokale ildsjæle har lagt i projektet. Heltoverordnet har jeg stor forståelse for behovet forat tiltrække turister og skabe lokal vækst og jegvil strække mig langt for at fremme turisme.Men samtidig er det en samlet vurdering, derlægges til grund i disse sager, herunder at vi skalbehandle havet med respekt. Denne sag viser, atdet ikke altid er en enkel balance.Jeg synes, at det er positivt, når vi kan skabebedre betingelser for livet i havet ved at skabe2

eller genskabe rev. Men det er også minopfattelse, at vi som udgangspunkt skal anvendenaturlige materialer, som f.eks. ved skabelsen afBlue Reef ved Læsø.

Ærøsund og Glyngøresagen – ikke

forskelsbehandling.

Jeg vil gerne forklare, hvordan Kystdirektoratetbehandler ansøgninger om anlæg påsøterritoriet efter kystbeskyttelsesloven. Hvilkeovervejelser indgår i vurderingen af om enkonkret ansøgning skal munde ud i en tilladelseeller et afslag og hvorfor jeg ikke mener, at det erudtryk for forskelsbehandling, når to sager fårforskelligt udfaldMen inden da vil jeg kort redegøre forGlyngøresagen, hvor der blev givet en tilladelse.I Glyngøresagen lagde Kystdirektoratet vægt på,at der var tale om etablering af en dykkerpark,hvis primære formål var uddannelse af dykkere,samt at sænkningen og driften af skibsvragenemm. ville blive forestået af en egentligformaliseret institution for en sådanuddannelse.I Ærøsundsagen lagde Kystdirektoratet vægt på,at det primære formål var kulturformidling og,at der ikke umiddelbart er behov for at etablerekunstige skibsvrag til rekreativ dykning, idet deri de danske farvande allerede findes mangeskibsvrag, som er opstået ved, at skibe undersejlads er kommet ud for en ulykke og sunket.3

I begge sager blev Naturstyrelsens høringssvartillagt betydning.I Ærøsundsagen indhentede Naturstyrelsenbidrag fra Miljøstyrelsen, som vurderede, atfærgen som udgangspunkt burde håndteres ioverensstemmelse med affaldshierarkiet,hvorefter genanvendelse af metallet er bedreend nyttiggørelse som f.eks. kunstigt rev.Naturstyrelsen noterede derudover, at havet vedsænkningen ville blive tilført en mængde blysamt, at biodiversitetseffekten ville være megetlokal omkring skibsvraget.I sagen fra Glyngøre vurderede Naturstyrelsen,at sænkningen ikke ville være til hinder foropfyldelsen af miljømålet i vandplanen forLimfjorden. I høringsvaret indgik ikke envurdering af affaldsproblematikken, hvilket villehave været hensigtsmæssigt.Som jeg nævnte indledningsvist varTransportministeriet da man traf afgørelse iklagesagen i Ærøsundsagen, opmærksom på, atder tidligere var givet tilladelse i Glyngøresagenog fremhævede i sin stadfæstelse, at der varforskel på de to sager.

Sagsbehandling i Kystdirektoratet

Når Kystdirektoratet træffer afgørelse i sager omnedsænkning af materiel på havbunden sker detefter høring af relevante parter, blandt andreNaturstyrelsen, berørte kommuner ogSøfartsstyrelsen.4

I høringen indhenter Kystdirektoratetoplysninger fra de andre myndigheder, somvurderer sagen ud fra eksempelvissejladssikkerhed eller en miljømæssig vinkel.Det er Kystdirektoratets opgave isagsbehandlingen at koordinere disse mangeforskellige oplysninger og inddrage dem i énsamlet afgørelse.Når Kystdirektoratet skal træffe afgørelse skerdet således efter en bred høring og en konkretvurdering af en række hensyn blandt andetmiljømæssige, økonomiske og sociale hensyn.Kystdirektoratet har traditionelt lagt stor vægtpå andre myndigheders høringssvar, men derkan også være situationer, hvor Kystdirektoratetud fra en samlet vurdering når frem til en andenafgørelse, end den høringsparterne haranbefalet. To sager er sjældent ens, og derforkan de få et forskelligt udfald.

Nyt administrationsgrundlag

Sagen om Ærøsund rejser spørgsmålet om, hvadvi skal bruge havet til.Søterritoriet er kendetegnet ved, at der er mangeforskelligartede interesser og mange, der gernevil bruge havet til noget: fiskeri,råstofindvinding, havvindmøller, kabler,rekreative formål osv.Gennem de seneste år har Kystdirektoratetoplevet en stigende interesse for etablering afforskellige typer af anlæg og konstruktioner på5

søterritoriet. Det drejer sig om alt fratangproduktionsanlæg til rekreative projektersom snorkelstier.Traditionelt har Kystdirektoratet hovedsageligtbehandlet ansøgninger til eksempelvislystbådehavne og moleanlæg. De nye typer afsager har bevirket, at der er behov for atinddrage flere hensyn i sagsbehandlingen endhidtil.For eksempel er den miljømæssige påvirkning afet tangproduktionsanlæg helt anderledes endpåvirkningen fra en lystbådehavn. Praksis fra detraditionelle anlæg - som lystbådehavne ogmoler - kan derfor ikke bare videreføres, fordi denye sager kræver andre vurderinger.Udviklingen giver altså anledning til at kiggenærmere på, hvordan vi fremover skaladministrere havet, så vi finder en fornuftigbalance mellem udnyttelse og beskyttelse afhavet.Det er klart, at regeringen er optaget af detsidste, men jeg anerkender også, at havet kandanne grundlag for erhvervsmæssige aktiviteterog dermed for vækst, når den kan ske på etbæredygtigt grundlag.Derfor har jeg bedt Kystdirektoratet udarbejdeet administrationsgrundlag for behandling afansøgninger om tilladelse til etablering af anlægmed mere på søterritoriet, der er tidssvarende iforhold til den udvikling, der er sket i forhold tiludnyttelse af havet.6

Spørgsmålet om, hvad vi skal bruge havet tilberører rigtig mange forskellige interessenter ogjeg vil derfor lægge vægt på, atadministrationsgrundlaget bliver til i en bredtinddragende proces.Administrationsgrundlaget skal støtte op omsagsbehandlingen og skabe mere transparens, såman som ansøger ved, hvad der vil blive set på isagen. Det vil fremadrettet også være med til atforhindre, at sagsforløbene bliver langvarige ogkomplicerede som i Ærøsundssagen.I administrationsgrundlaget skal der overordnettages stilling til hvilke anlæg og konstruktioner,der kan tillades, i hvilke situationer og på hvilkevilkår. I forhold til konkrete sager vil derefterfølgende skulle foretages en konkretvurdering.Jeg vil følge arbejdet og sørge for, at brugerne afhavet inddrages tæt undervejs, så vi sammenkan få skabt en klar og tydelig retning for denfremadrettede administration.

Afslutning

Med et nyt administrationsgrundlag forKystdirektoratets behandling af sager påsøterritoriet vil det blive tydeligere for ansøgere,hvilke hensyn der vil blive lagt vægt på isagsbehandlingen fremover.Desuden vil jeg prioritere, at der i arbejdet meddet nye administrationsgrundlag ses påmuligheden for at anvende havet til nye ogspændende idéer. Det er klart, at alt det7