MIU, Alm.del - 2013-14 - Bilag 276: Henvendelse af 28/3-14 fra Landbrug & Fødevarer om Rigsrevisionens beretning til Statsrevisorerne om vandplanerne

Kære Kirsten BrosbølVi har med interesse læst Rigsrevisionens beretning til Statsrevisorerne om vandplaner-ne, der som bekendt har givet anledning til skarp kritik fra Statsrevisorerne af Miljømini-steriets forberedelse og håndtering af de stærkt forsinkede vandplaner. Det fremhævesbl.a., at det faglige grundlag er uensartet og i nogle tilfælde direkte fejlbehæftet. Desudenanses projektstyringen for at være mangelfuld, og grundlaget som værende ugennemsig-tigt. Revisorerne finder endvidere, at det fortsatte arbejde med både 1. og 2. generationsvandplaner er risikofyldt.Landbrug & Fødevarer er enig i de mange kritikpunkter fra Rigsrevisionen. Vi kan ogsåkonstatere, at kommunerne, som har spillet en væsentlig rolle i Rigsrevisionens analyse,deler bekymringerne om ministeriets håndtering af sagen.Der er en overordentlig stor risiko for, at også det fremadrettede arbejde med vandpla-nerne vil blive stærkt kritisabelt, med mindre opgaven gribes helt anderledes an end hidtil.Allerede nu tyder meget desværre på, at processen er stort set uændret. Eksempelvisindeholder basisanalysen til 2. generation vandområdeplaner de samme fejl og mangler,der er blevet påpeget i 1. generation af vandplaner, både når det gælder vandløbsområ-det og indsatsen i kystvandene, hvor de overordnede vurderinger fortsat baseres på be-regninger foretaget med ålegræsværktøjet, selv om blandt andre en arbejdsgruppe underMiljøministeriet og Fødevareministeriet har konkluderet, at det ikke kan stå alene og børerstattes af en bedre model.Landbrug & Fødevarer ser en meget stor risiko for, at der i 2. generation vandplaner i altfor høj grad bliver tale omcopy-pastefra de endnu ikke færdiggjorte vandplaner.Det er vigtigt at holde fokus på indhold frem for tidsfrister. Det er derfor nødvendigt atkoncentrere sig om det væsentligste og det velbeskrevne, når indsatsen i en given vand-plan skal fastsættes. Mangler der viden, må denne skaffesførvandområder og evt. ind-satskrav tages med i vandplanlægningen. Når der iværksættes indsatser på et uoplystgrundlag, er der overhængende risiko for, at man påfører borgerne flere byrder end nød-vendigt, og dermed bringer indsatsen i strid med proportionalitetsprincippet. Viser det sigså, at der er behov for at inddrage flere vandområder eller indsatser i planerne, kan disseinkluderes i 3. planperiode.

I løbet af meget kort tid skal vandrådene i arbejdstøjet. Der er lagt op til et meget kom-primeret forløb. En hurtig gennemgang fra vores side af ganske få kommunale hørings-svar har vist, at der fortsat er store problemer med planmaterialet, hvilket blot understøt-ter vores antagelse om, at basisanalysen til 2. generation vandplaner er både mangelfuldog fejlbehæftet. Det giver ikke rimelige vilkår for arbejdet i vandrådene.I lyset af statsrevisorernes kritik af 1. generations vandplaner og deres vurdering af, at detfortsatte arbejde med vandplanerne er risikofyldt, opfordrer Landbrug & Fødevarer rege-ringen til at anlægge et mere ydmygt og målrettet fokus på at sikre overholdelse af Dan-marks EU-forpligtigelser – frem for at anlægge langt mere vidtrækkende miljømål, somøger risikoen for fortsat kritik, yderligere forsinkelser og fejlbehæftede og utilstrækkeligeindsatser med store og unødvendige omkostninger for erhverv og samfund til følge.Din forgænger i embedet, Ida Auken, udtalte ved et samråd i december 2012, efter at deoprindelige vandplaner var tilsidesat som ugyldige, at ”hvis det miljømæssige eller øko-nomiske ikke giver mening, så skal kommunerne ikke iværksætte en indsats”. Tilsvaren-de anførte den tidligere minister, i forbindelse med besvarelsen af spørgsmål 207, at derikke ville skulle gennemføres indsats, hvis ”vandløbsindsatsen har uforholdsmæssigtstore konsekvenser for de vandløbsnære arealer, eller har uforholdsmæssigt store sam-fundsmæssige konsekvenser”.Det er vigtigt, at disse løfter omsættes til praksis. Derfor bør regeringen:Sikre, at embedsværket får en klar og tydelig instruks om at tilse, at der ved implementering afvandrammedirektivet gennem vandplanerne ikke sker en over- eller fejlimplementering, men der-imod direkte implementering med respekt af EU’s guidelines fra 2003. Det bør sikres, at em-bedsværket ved karakterisering af de enkelte vandløb er opmærksomme på, at lempelsesmulig-heden i miljømålslovens § 15, stk 1, nr. 4 og 5, direkte tager sigte på negative konsekvenser iforhold til oversvømmelse eller dræning i landbrugsområder. Karakteriseringen er en af de vig-tigste faktorer med henblik på at undgå forsumpning og betydelige afgrødetab, som følge af æn-dret vedligeholdelse eller andre afvandingshæmmende tiltag.

Sikre, at lempelsesmulighederne i henhold til miljømålslovens § 15, anvendes alleredeved karakteriseringen og ikke først i et senere beslutningsledPå baggrund af ovenstående omgøre beslutningen om at miljømålsætte 19.000 kmvandløb i 2. planperiode, og kun målsætte de store vandløb, med grundlæggende godtmiljøpotentiale.Instruere de nedsatte vandråd i kun at fokusere på de store vandløb, med oplande påover 10 km2 og med grundlæggende godt miljøpotentiale.Sikre det faglige grundlag for vandplanerne herunder blandt andet;oklassificering af vandløbenes hydromorfologiske kvalitetselementer, som EU alle-rede har kritiseret Danmark for ikke at foretageovurdering af tilpasningsbehov som følge af klimaændringer, herunder indarbej-delse af de i oversvømmelsesdirektivet krævede planeroidentificering og vurdering af alle relevante påvirkningsfaktorer i kystvandene in-den fastsættelse af indsatsbehov.