MIU, Alm.del - 2013-14 - Bilag 266: Udkast til strategi for bæredygtig udvikling af akvakultursektoren i Danmark 2014-2020, fra miljøministeren

1 Indhold1.INDLEDNING .............................................................................................................................................. 21.11.21.31.41.522.12.22.32.433.13.23.3Afsæt for strategien........................................................................................................................... 2EU og akvakulturen............................................................................................................................ 2Akvakultursektoren i Danmark.......................................................................................................... 3Miljøforhold....................................................................................................................................... 4Styrker og svagheder, muligheder og trusler .................................................................................... 5Produktionsmål ................................................................................................................................. 7Miljømål............................................................................................................................................. 7Eksportmål......................................................................................................................................... 7Forventede effekt på beskæftigelsen................................................................................................ 8Administrationsgrundlaget................................................................................................................ 9Viden og teknologi........................................................................................................................... 10Produkter og marked....................................................................................................................... 16

1. INDLEDNING1.1 Afsæt for strategienAfsættet for denne strategi er dels anbefalingerne som Akvakulturudvalget1afleverede i juni 2010,dels de forslag, som en række interessenter kom med på en workshop afholdt i april 2013 somoptakt til arbejdet med strategien2. Endelig har der undervejs i processen været en tæt dialog medbåde erhvervet og andre interessenter på området.Strategien er udarbejdet med udgangspunkt i de eksisterende miljømæssige- og erhvervsmæssigereguleringsrammer og finansielle rammer, og forudsætter overholdelse af vandrammedirektivetog de nationale vand- og naturplaner, herunder kravet om ikke-forringelse af miljøets tilstand.Strategien skal endvidere ses i sammenhæng med andre regeringsinitiativer og eksisterende ogkommende udviklingsprogrammer, herunder Vækstplan for vand, bio og miljøløsninger3,Vækstplan for fødevarer4, innovationsstrategienDanmark – Løsningernes land5og Inno+6, Natur-og Landbrugskommissionens anbefalinger7og regeringens opfølgning herpå, Strategi for GrøntUdviklings- og Demonstrationsprogram (GUDP)8, Økologisk Handlingsplan9, det kommende danskefiskeriudviklingsprogram 2014-202010samt regeringens politik for muslingefiskeriet11.

1.2 EU og akvakulturenI både Danmark og i resten af EU har produktionen i akvakultursektoren været konstant de sidste25 år. Derimod er produktionen i en del tredjelande i kraftig vækst, særligt i Fjern- ogMellemøsten, Sydamerika, samt i Norge og Tyrkiet.Af forbruget af fisk og skaldyr i EU i 2010 på i alt 13,2 mio. tons kom 25% fra EU's eget fiskeri, 10%fra akvakultur i EU, mens de resterende 65% kom fra import fra tredjelande.Akvakulturproduktionen i EU var i 2010 på i alt 1,26 mio. tons til en samlet værdi af 3,1 mia. EUR(23,1 mia. kr.). Danmarks andel udgjorde ca. 3%, svarende til ca. 40.000 ton i 2011.I EU er der stigende fokus på, at akvakultursektoren skal forsyne markederne med en større andelaf råvarebehovet i de kommende år. I den fælles fiskeripolitik satses der derfor på en bæredygtigudvikling af akvakultursektoren, hvor sektoren kan medvirke til at skabe vækst og nye

I aftalen om Grøn Vækst nedsatte den tidligere regering Akvakulturudvalget, som skulle se på akvakulturerhvervetslangsigtede erhvervs- og miljøvilkår. Udvalget havde repræsentanter fra både myndigheder, erhvervet oginteresseorganisationer.2I workshoppen deltog bl.a. Dansk Akvakultur, Dansk Landbrug, AquaCircle, Dansk Industri, 3F, DanmarksNaturfredningsforening, Danmarks Sportsfiskerforbund, Kommunernes Landsforening og Vækstforum Nordjylland.3Planen findes på evm.dk,klik her.4Planen findes på evm.dk, [indsæt link].5Strategien findes på fivu.dk,klik her.6Læs om Inno+ på fivu.dk, ogklik her.7Anbefalingerne findes naturoglandbrug.dk,klik her.8Strategien findes på naturerhverv.dk,klik her.9Handlingsplanen findes på fvm.dk,klik her.10Programmet og finansiering heraf forventes klar i løbet af 2014.11Læs mere om politikken på naturerhverv.dk,klik her.

arbejdspladser. Akvakultur er således en af hjørnestenene i EU’s strategi for Blå Vækst12, ogudviklingen af sektoren kan bidrage til at realisere målene i EU’s 2020-strategi13.I forordningen om den fælles fiskeripolitik er der krav om, at medlemslandene inden udgangen af2013 skal udarbejde en national flerårig strategi for bæredygtig udvikling af akvakultursektoren14.Strategien skal tillige indgå i grundlaget for udarbejdelsen af det kommendefiskeriudviklingsprogram for perioden 2014-2020.Kommissionen har udarbejdet et sæt strategiske retningslinjer for en bæredygtig udvikling afakvakultursektoren i EU15med fokus på fire prioriterede områder: Administrative procedurer,koordineret fysisk planlægning, konkurrencedygtighed og lige vilkår.

1.3 Akvakultursektoren i DanmarkDen danske primærproduktion af fisk og skaldyr var i 2011 på 40.454 tons til en samlet værdi af1,1 mia. kr.16Produktionen har i de sidste 25 år ligget konstant på et niveau omkring 40.000 tons,idet produktionen i ferskvandsdambrug er faldet, mens produktionen i havbrug (saltvand) ersteget. Over 90% eksporteres. I dambrug er hovedproduktet små portionsørreder, mens det ihavbrug dels er ørreder på 3-4 kg dels rogn. Den økologiske produktion var i 2012 på ca. 400 tons,svarende til 1% af produktionen, til en værdi af ca. 10 mio. kr.17. Samlet set består primærsektorenaf 223 akvakulturanlæg, der er fordelt på 126 virksomheder med tilsammen ca. 373fuldtidsansatte18.Udviklingen i Danmark skal ses i lyset af både en række tidligere regeringsstrategier og -tiltag,senest Regeringens Handlingsplan fra 2006 og akvakulturudvalgets anbefalinger fra 2010, samtden generelle strukturændring i fødevareproduktionen mod en industrialisering med betydeligteknologi- og foderudvikling parallelt med en række miljøforbedringer. Sektoren har dog endnuikke fået det fulde udbytte af denne udvikling i form af vækst i produktionen.De danske producenter af fiskefoder og foderingredienser mv. har en stærk positioner på detglobale marked og havde i 2012 en omsætning ca. 1,5 mia. kr., hvoraf hovedparten gik til eksport.På globalt plan udgør den dansk kontrollerede produktion ca. 1,1 mio. tons til en værdi af ca. 10mia. kr. Danmark har også en international førerposition inden for udvikling og produktion afopdrætsteknologier, herunder især recirkuleringsteknologi med en eksport i 2012 på anslået 1,5

1.4 MiljøforholdI forbindelse med den første vandmiljøplan fra 1987 begyndte man at interessere sig fordambrugenes miljøbelastning. Der blev indført foderkvoter og op gennem 1990’erne var derderfor fokus på en optimal udnyttelse af foderet. Det seneste årti er fokus skiftet til udvikling afteknologi, som gennem rensning af vandet kan sænke vandforbruget og reducere udledningernefra dambrugene og dermed optimere produktionen indenfor de miljømæssige rammer. Dermedopstod begrebet modeldambrug, som er nye moderne dambrug med udpræget anvendelse afmiljøteknologi. Seneste skud på stammen er anlæg, der anvender recirkuleringsteknik i et fuldtlukket kredsløb, og derfor kan placeres uafhængigt af vandløb og kan betragtes som enhver andenindustriproduktion.I takt med en strukturændring af dambrugssektoren til færre og større anlæg er der sketomlægning af produktionen til moderne dambrug med større miljøeffektivitet. I dag foregår cirkahalvdelen af dambrugsproduktionen i 35 moderne dambrug, hvilket har ført til, at der i de sidste10 år er sket en kraftig reduktion i miljøbelastningen. Den anden halvdel af produktionen erfordelt på godt 160 klassiske dambrug, som anvender basal rensningsteknologi med lav grad afmiljøeffektivitet. Opgjort pr. ton fisk er udledningen samlet set faldet med 30% for kvælstof, 33%for fosfor og med 40% for organisk materiale.Tabel 1: Oversigt over udledning af kvælstof, fosfor og organisk materiale fra dambrugFiskTon20012011Ændring31.02926.156-16%Kvælstof (N)Ton1.197692-42%Fosfor (F)ton9155-40%Organiskmateriale(BI5) ton3.2101.632-49%Kg Npr. ton fisk3927-30%Kg Ppr. ton fisk3,02,1-33%Kg BI5pr. ton fisk10362-40%

Mest kendt i dag som næringsstofreducerende tiltag er muslingeopdræt. En placering af etmuslingeopdræt i umiddelbar nærhed af et havbrug fjerner kun i ringe grad den konkreteudledning fra havbruget. Hovedparten af muslingernes ”renseeffekt” sker som en generelreduktion af næringsbelastningen i havmiljøet. Foreløbige undersøgelser viser, at muslingerfjerner i gennemsnit 10 kg N pr. ton.Et andet næringsstofreducerende tiltag er produktion af tang. På tilsvarende vis reducerer tangkun i ringe grad den konkrete påvirkning fra havbrugsanlægget, men fjerner generelt næringssaltefra havvandet. Foreløbige undersøgelser viser, at tang fjerner ca. 4,8 kg N pr. ton.For både muslingeopdræt og tangproduktion gælder, at disse produktioner forudsætter optimalplacering i forhold til næringsstoffjernelse. Denne placering er ofte forskellig fra den optimaleplacering for et havbrug. Ved placeringen skal der tillige tages højde for anlæggenes øvrigemiljøeffekter, eksempelvis påvirkning af flora og fauna på havbunden.Driftsoptimering, herunder i særlig grad udvikling og anvendelse af foder med mindreproduktionsbidrag er et tredje tiltag, som kan øge miljøeffektiviteten.

1.5 Styrker og svagheder, muligheder og trusler20Den danske akvakultursektor har en række styrker, men også nogle svagheder. Sektoren har ogsåen række muligheder, som kan udnyttes til at skabe vækst i sektoren, hvis man samtidig eropmærksom på de trusler for væksten, som findes.Styrken i den danske sektor er generelt, at produktionen er af høj kvalitet, med et højt niveau forbåde fødevaresikkerhed og veterinærsikkerhed, bl.a. med sygdomsfri status for VHS21. Desuden erder i sektoren et højt videns- og kompetenceniveau, og den er geografisk tæt placeret på detvigtige europæiske marked med store afsætningsmuligheder og udviklingspotentialer.Dambrugssektoren har en særlig styrke i, at den moderne produktion har en høj grad afmiljøeffektivitet gennem anvendelse af miljøteknologi, som gør det muligt at minimereudledningerne af næringsstoffer og miljøfremmede stoffer fra anlæggene. Endelig er dambrugernedygtige til at producere nicheprodukter, bl.a. økologiske fisk, som giver en bedre salgspris.Havbrugssektorens styrke er bl.a., at der arbejdes med integreret produktion, der omfatter alle ledfra produktion til afsætning. Endelig er de danske producenter af foder, ingredienser ogrecirkuleringsteknologi til sektoren førende på globalt plan, en position der har været i kraftigudvikling de senere år.Sektorens svagheder er bl.a. forbrugernes manglende kendskab til branchen, kapitalbehovet vedetablering og ombygning og arealbehov, særligt for havbrug.Akvakultursektorens muligheder ligger især i, at befolkningstilvæksten og den store økonomiskevækst skaber et øget pres på ressourcer og miljø og globalt fokus på forøget bæredygtig forsyningaf fødevarer. Den danske akvakultursektor har gode muligheder for øget afsætning, da den danskeproduktion er væsentlig mere miljøeffektiv end i mange konkurrerende producentlande. En2021

yderligere satsning på højværdiprodukter, eksempelvis ASC-certificerede fisk eller økologiskeprodukter vil kunne føre til en øget værdi af produktionen og dermed bedre driftsøkonomi.Sektorens muligheder hænger også tæt sammen med udvikling og øget anvendelse afmiljøteknologi og en regulering, der tillader, at produktionen kan øges i takt med udviklingen. Dervurderes ligeledes at være store muligheder for øget eksport af foder og foderingredienser mv. ogaf teknologi til akvakultursektoren. Et fortsat fokus på udvikling af teknologien parallelt med enforøget dansk akvakulturproduktion, hvor teknologien kan afprøves og udvikles i kommercielskala, vil være med til at sikre udvikling og produktion af teknologi i Danmark og dermed vækst ogarbejdspladser.Truslerne er ikke mindst udfordringerne med at finde de rette placeringer både på land og tilvands for udvidelse af produktionen og håndteringen af miljøkravene vedrørende udledning afnæringsstoffer mv. Konkurrencen fra tredjelande er desuden stigende, og der er udfordringer i dekraftige udsving i priser på foder, energi og afregningspriserne for produkterne. Endelig vil etstørre sygdomsudbrud, algeforekomster og andre tilsvarende påvirkninger fra naturen kunne fåalvorlig betydning for sektoren.

3 INDSATSER3.1 AdministrationsgrundlagetPejlemærke 1: Forbedret administrationsgrundlagDen danske akvakultur sektor er underlagt en lang række af love og regler, der bl.a. omhandlererhvervets påvirkning af det omgivende miljø. Således sætter hhv. vandplanerne og naturplaner,der er udformet med afsæt i hhv. vandrammedirektivet og habitatdirektiverne (Natura 2000),rammer og begrænsninger dels i forhold til udledning til miljøet af kvælstof, fosfor ogmiljøfremmede stoffer dels i forhold til placeringer af nye anlæg i og i nærheden af beskyttedenaturområder.Erhvervet har peget på administrationsgrundlaget som en af de primære hindringer for enudvikling af sektoren, særligt kompleksiteten i lovgivningen og procedurerne for at opnå enmiljøgodkendelse, som betyder, at der ofte går meget lang tid fra ansøgeren første gang kontaktermyndighederne til en endelig godkendelse foreligger, typisk 1-2 år.Desuden vurderes en styrket dialog mellem interessenterne på området, f.eks. mellem ansøger ogmyndigheder, mellem erhverv og interesseorganisationer og internt mellem myndigheder, atkunne fremme sagsbehandlingen og i sidste ende forkorte sagsbehandlingstiden, eksempelvis vedat undgå tidskrævende klagesager.Regeringen har igangsat en større gennemgang af administrationsgrundlaget af relevans forakvakulturområdet. Formålet er at identificere muligheder for at målrette, forbedre og forenkleregler og procedurer. I overvejelserne vil bl.a. kunne indgå initiativer om bedre vejledning omreglerne, herunder afklaring af principielle spørgsmål, forenkling i ansøgningsprocesserne,herunder anvendelse af enstrenget administrationssystem og samkøring af oplysninger i offentligeregistre, etablering af et koordinationsnetværk for relevante myndigheder, styrket dialog mellemmyndigheder og interessenterne samt interessenterne imellem.Regeringen vil gennemgå administrationsgrundlaget af relevans for akvakulturområdet medhenblik på at identificere muligheder for målretning, forbedringer og eventuelle forenklinger afregler og procedurer.Pejlemærke 2: Placering af akvakulturanlægUdviklingsmulighederne for både landbaserede og havbaserede akvakulturanlæg ligger bl.a. i enoptimal placering af anlæggene i forhold til produktionsforhold som infrastruktur, vandkvalitet ogstrømforhold.Ved ansøgning om en miljø- og placeringstilladelse skal placeringen af et akvakulturanlægvurderes i forhold til og i konkurrence med andre brugerinteresser og planformål, herunder også iforhold til beskyttelse af naturområder, især Natura 2000, og planlagte aktiviteter. Dette er entidskrævende proces.Placering af anlæg på havet

Ved på forhånd at foretage en vurdering af mulige placeringer for fremtidige havbrug på et antalspecifikke lokaliteter og i forhold til en række generelle faktorer, vil man kunne fremskyndeansøgnings- og godkendelsesprocessen. Både myndigheder og virksomheder vil kunne spareressourcer på ikke at skulle vurdere flere lokaliteter, før den rette lokalitet findes. Det enkelteanlæg vil dog stadig også skulle vurderes konkret i ansøgningsprocessen.En udvidelse af havbrugsproduktionen forudsætter overholdelse af vandrammedirektivet, denationale vandplaner og naturplaner samt havstrategidirektivet. Ny produktion indenforvandplanernes reguleringsområde med miljømålet ”god økologisk tilstand” (dvs. ud til en sømil frabasislinjerne) vil som udgangspunkt forudsætte fuld kompensation for merudledningen afkvælstof/næringssalte. Udenfor disse områder vil ny produktion eventuelt kunne tillades udenkompenserende foranstaltninger. Ny produktion skal dog i begge tilfælde stadig vurderes i forholdtil både habitat- og havstrategidirektiverne og andre interesser. Det skønnes, at der medudpegning af ”havbrugszoner” frem mod 2020 vil blive grundlag for etablering af nyhavbrugsanlæg med en samlet produktionskapacitet på op imod 10.000 tons fisk.Placering af anlæg i kystnære områder er mere kompleks end placering på mere kystfjernelokaliteter og egentlig offshore på åbent hav. I takt med, at den teknologiske udvikling gør detmuligt at placere anlæg offshore, forekommer det fornuftigt også at foretageplaceringsudpegninger her.Placering af anlæg på landVurderingen af placering på land er mere kompleks end på havet, fordi der ofte er væsentligt flereinteresser at tage hensyn til. Kommunerne, der er administrerende myndighed, vil med fordelkunne indarbejde potentielle lokaliteter i kommuneplanlægningen og lade akvakultursektorenindgå i kommunens erhvervsstrategi og/eller de regionale vækstplaner22.Staten vil bl.a. kunne hjælpe kommunerne med at udveksle erfaring om udarbejdelse aferhvervsstrategierne og vækstplanerne og indarbejdelse i kommuneplanlægningen.Uanset udpegning af lokaliteter og zoner til akvakulturanlæg skal der stadig foretages en konkretvurdering af placeringen af det enkelte akvakulturanlæg, og etableringen af akvakulturanlæggetskal ske i overensstemmelse med miljømæssige reguleringsrammer.Regeringen vil opfordre kommunerne til at indarbejde lokaliteter til akvakulturanlæg på land ierhvervsstrategier og kommuneplaner.Regeringen vil udpege zoner på havet til akvakulturanlæg, hvor der screenes for umiddelbaremiljømæssige konsekvenser og foretages en umiddelbar afvejning i forhold til andre interesser.

I den danske forskningsverden findes stærke miljøer indenfor en række biologiske, marine ogressourceøkonomiske forskningsdiscipliner. Danmark har samtidig en række af verdens førendebioteknologiske og farmaceutiske industrier. Såfremt disse miljøer kan bringes sammen i entværgående forsknings- og udviklingsindsats, vil det være oplagt, at Danmark kan indtage en stærkposition i arbejdet med at undersøge og udnytte de biologiske muligheder, der findes i det marinemiljø, herunder udviklingen af nye produktionsgrene, der kan øge bæredygtigheden af bådeakvakultur og anden animalsk produktion på land.Der er i den danske industri og forskningsverden store forventninger til såvel relativt hurtigeinnovationsprojekter som til den mere langsigtede forsknings- og innovationsindsats. Denteknologiske udvikling på forsknings- og udviklingsområdet har medført nye muligheder for enbæredygtig produktion af biologiske ressourcer på mange niveauer. Disse muligheder vil bliveudnyttet globalt, det er derfor vigtigt, at dansk forskning og industri deltager aktivt i denne proces.Som et resultat af en stor udviklingsindsats i samarbejde mellem forskningsinstitutioner ogerhvervet gennem de seneste 20 år er de danske producenter af foder og teknologi tilakvakultursektoren, særligt recirkuleringsteknik, i dag verdens førende. Indsatsen har ogsåbetydet, at den danske akvakultursektor i dag kan leve op til høje miljøstandarder og har en af demest miljøeffektive og miljøvenlige akvakulturproduktioner i verden.

Pejlemærke 3: Forskning, udvikling og innovationEt fortsat fokus på udvikling af ny teknologi – maskiner, it-værktøjer og processer – samtidig meden forøget dansk produktion, hvor teknologien kan afprøves i kommerciel skala, vil kunne væremed til at sikre udvikling og produktion af både fisk og teknologi til akvakultursektoren – ogdermed vækst og arbejdspladser i Danmark.Danmark indtager p.t. en international førerposition indenfor fiskeopdræt i recirkulering, og vi harsåledes et enestående udgangspunkt for at sikre os en betydende del af det hastigt voksendeverdensmarked for denne teknologi. Markedet tiltrækker sig stadig større bevågenhed fra store,internationale koncerner. Med samhørende forskning, udvikling og innovation og dén koblingmellem teori og praksis, som traditionelt har fundet sted herhjemme, vurderes det, at Danmarkogså fremadrettet har gode muligheder for at bibeholde en international førerposition.For at sikre en koordination af forsknings-, udviklings- og innovationsaktiviteterne indenforakvakultur har regeringen i samarbejde med relevante forskningsinstitutioner,interesseorganisationer erhverv og myndigheder i oktober 2012 udarbejdet en prioritering afaktiviteterne med 13 prioriterede indsatsområder, der kan støtte erhvervets investerings- ogudviklingsovervejelser og bidrag til at realisere den hidtidige strategi for udvikling afakvakultursektoren23. Der vil til stadighed være behov for at opdatere denne prioritering.Et nyt voksende udviklingsområde er indenfor saltvandsbaserede recirkulationsanlæg. Mensrecirkulering i ferskvand langt hen ad vejen er kendt teknologi, er anvendelse og tilpasning afteknologien til saltvandsbaseret opdræt mindre udviklet. Der har i flere år været en mindre23

produktion af ål i små recirkulerede saltvandsanlæg. I de senere år er der opført tosaltvandsbaserede recirkulationsanlæg til produktion af laks i stor skala. Forventningerne til disseanlæg er, at de i en vis grad vil kunne erstatte den havbaserede produktion og dermed fremme enmiljømæssig bæredygtig saltvandsproduktion.Et andet nyt udviklingsområde er offshore havbrug på ”åbent hav”, idet en del af den fremtidigeproduktion vurderes at skulle ligge her. Før vi får kommercielle offshore havbrug, er der dog enrække tekniske udfordringer, som skal løses.Tilsvarende er der for produktion af tang og muslinger stadig mange udfordringer i relation til,hvordan man bedst og mest omkostningseffektivt kan producere, og hvad man kan anvende tangog muslinger til. Dette uanset om produktionen er rettet mod anvendelse til konsum eller somvirkemiddel for reduktion af næringsstoffer (fangkulturer). Der forskes allerede i dag imulighederne for anvendelse af tang og muslinger som protein til dyrefoder til erstatning fortraditionelle proteinkilder. Dette er især interessant for den økologiske husdyrproduktion, damuligheden for anvendelse af ikke-økologiske proteiner til svin og fjerkræ udfases i de fælles EU-regler pr. 1. januar 2015. Yderligere undersøges en række andre anvendelsesmuligheder, herundertil anvendelse som biomasse til energiproduktion og i medicinal- og kosmetikindustrien. En andenanvendelsesmulighed er anvendelse af muslinger fra opdrætsanlæg som yngelressource tilproduktion af muslinger til konsum på kulturbanker.Fiskefoderindustrien er afhængig af tilgang af kvalitetsråvarer i betragtelige mængder. Fiskemel ogfiskeolie, som traditionelt har været hovedingredienser i fiskefoder, er i disse år en mangelvare pådet internationale marked med stærkt stigende priser til følge. Der er behov for anvendeligealternativer, som uden ernærings- og miljømæssige følger kan substituere de fiskeribaserederåvarer. Den plantebaserede biomasseproduktion udgør allerede en ganske betydelig del affiskefoderet, men en fokuseret forsknings- og innovationsindsats kan formentlig muliggøreudnyttelse af tang og muslinger fra kompensationsopdræt, som i dag kun i begrænset omfang kanafsættes.Det veterinære område er afgørende for, at nye opdrætsteknologier kan implementeres rentabelt.Nye teknologier, herunder især øget recirkulering, giver helt nye fiskesygdomsbilleder. Der børderfor som led i teknologiudviklingen gives prioritet til forskning inden for fiskevelfærd,sygdomsforebyggelse- og behandlingsstrategier.Diversifikation, opdræt af alternative arter, har på det seneste fået særlig fokus indenforakvakultur. Introduktion og egentlig kommercialisering af ”nye” arter er traditionelt forbundetmed betydelige omkostninger, og erfaringerne viser, at en koordineret indsats mellem forskningog innovative erhvervsgrupper er en forudsætning for mulig succes i større omfang. Dette vil isærlig grad være gældende for opdræt af marine fiskearter, der typisk byder på særligeudfordringer.Fra flere sider er der peget på, at der er behov for at styrke samarbejdet og koordinationenmellem erhvervet, myndighederne og forskningsinstitutionerne om de forskellige forsknings-,udviklings- og innovationsaktiviteter. En bedre koordinering vil kunne sikre, at ny viden spredeshurtigere, og at ressourcerne anvendes mere optimalt. En måde at sikre samarbejde ogkoordinering kunne være via klyngedannelser, afholdelse af temadage eller workshops om

forskellige emner, afholdelse af fagmesse eller dannelse af ”et center uden mure”, som kan samleviden og praksis og bringe parterne sammen24.Der har i de senere år været ydet støtte til forskning, udvikling og innovation gennem bl.a.Fiskeriudviklingsprogrammet 2007-2013 og Grønt Udviklings- og Demonstrationsprojekt (GUDP),samt Miljøteknologipuljen. Denne støtte har medvirket til en lang række teknologiskelandvindinger og nye teknologier, som både har effektiviseret akvakulturproduktionen ogreduceret miljøbelastningen fra sektoren, samt skabt grundlag for en ny stor eksport af danskteknologi. En fortsat økonomisk støtte vurderes at ville være et nødvendigt og stort incitament tilat fortsætte udviklings- og innovationsaktiviteterne.Regeringen vil understøtte fortsat udvikling og forbedring af produktionsmetoder, teknologi ogfoder til akvakultursektoren.Regeringen vil sammen med interessenterne arbejde for en opdatering og fælles forankring afprioriteringerne af forsknings-, udviklings- og innovationsaktiviteterne for akvakultur, førstegang i 2014 og herefter hvert andet år.Regeringen vil sammen med interessenterne arbejde for at styrke samarbejdet mellem erhverv,forskningsmiljøer og andre relevante parter.

Pejlemærke 4: Øget anvendelse af ny teknologiAnvendelse af ny teknologi i praksis kan både medvirke til at effektivisere produktionen ogreducere udledningerne af næringssalte og miljøfremmede stoffer til miljøet. Ny teknologi kanogså anvendes i forbindelse med nye produkter, f.eks. nye arter, og nye produktionsformer, f.eks.offshore havbrugsproduktion af fisk, tang og muslinger. Anvendelsen af ny teknologi i praksis erogså en forudsætning for den videre udvikling af teknologierne og udvikling af andre nyeteknologier.De seneste ti år er der sket en kraftig strukturændring af dambrugssektoren til færre og størreanlæg og omlægningen af produktionen til moderne anlæg med høj miljøeffektivitet gennemudpræget anvendelse af miljøteknologi25. En fortsat strukturomlægning vil yderligere forbedrekonkurrenceevnen og give grundlag for en forøget produktion.Frem til i dag er cirka halvdelen af dambrugsproduktionen omlagt til moderne anlæg. Detvurderes, at omkring 75% af den tilbageværende produktion i klassiske dambrug kan være omlagti 2020. Med anvendelse af miljøeffektiv teknologi er der mulighed for en produktionsudvidelse påop imod 100% uden merudledning af kvælstof og samtidig med, at man reducerer udledningen affosfor med 25% og organisk materiale med ca. 70%26. Herved vurderes produktionen at kunneforøges med op til 10.000 tons fisk.

Udvikling, optimering og kommerciel anvendelse af simple kvælstoffjernelsesprocesser, herunderplantelaguneprocesser, som under forbrug af egenproduceret slam kan reducerekvælstofudledningen yderligere, vil således kunne danne basis for yderligere, miljøneutraleproduktionsudvidelser i erhvervet.Der har i de senere år været ydet støtte til investeringer i miljøeffektiv teknologi bl.a. fraFiskeriudviklingsprogrammet 2007-2013. Denne støtte har medvirket til at modernisere klassiskedambrug, med vækst og mindre miljøbelastning til følge. En videreførelse af støttemulighedenvurderes fortsat at være et nødvendigt og stærkt incitament til omlægningen af dambrugene tiløkologisk produktion eller mere miljøeffektiv produktion.Regeringen vil arbejde for, at støtte til investeringer i konkurrencedygtige og miljøeffektiveteknologier med henblik på reduceret miljøbelastning og økonomisk optimering afproduktionen, herunder investeringer i økologisk produktion eller nye mere miljøeffektiveproduktionsformer prioriteres, under hensyntagen til den samlede prioritering i det kommendefiskeriudviklingsprogram 2014-2020.

Pejlemærke 5: Eksport af fisk, foder og teknologiDer er et stort potentiale for at øge eksporten af fisk, foder og teknologi fra den danskeakvakultursektor. Danmark har en god position, fordi vi har en stærk klynge bestående afprimærproduktion, forædlingsfabrikker, teknologileverandører, foderfirmaer og produktion affiskemel- og fiskeolie. Det giver mulighed for at udvikle og markedsføre akvakulturprodukter, somudnytter ”viden” fra de forskellige led i klyngen. Der tegnes med denne strategi et scenarium, hvorvækst i primærproduktionen vil sætte yderligere skub i udviklingen af nye fodertyper og nyeakvakulturteknologier.Dambrug og havbrug producerer vigtige akvakulturprodukter generelt, men som eksempel påmere differentierede produkter kan nævnes økologiske fisk, ASC certificerede fisk og dertilhørende fodervarianter.I takt med den kraftige stigning i akvakulturproduktionen på globalt plan er der også kommet øgetfokus på de miljømæssige aspekter af akvakulturproduktionen. Danmarks førerposition indenforproduktion af foder, foderingredienser mv. og recirkuleringsteknologi til akvakultursektoren skaludnyttes til at øge eksporten i de kommende år, men der skal også gøres en indsats for atfastholde den danske førerposition. For at øge eksporten er der brug for et tæt samarbejdemellem producenterne i forskellige segmenter om eksport af totalløsninger og mellemproducenter og myndigheder om udvikling af eksportmulighederne og målrettedeeksportfremstød på udvalgte markeder. Samarbejdet skal etableres ved f.eks. at bringe deforskellige producenter sammen til temadage, workshops, seminarer eller fagmesser.Miljøstyrelsen har sammen med DI og AquaCircle allerede etableret et velfungerende partnerskab,der har til formål at øge eksporten af teknologi. Partnerskaber omfatter en lang rækkenøgleaktører inden for branchen og videninstitutioner. Konkret er en række danskeudstyrsleverandører via partnerskabet ved at etablere et demonstrationsprojekt i Vietnam, der

ligesom Europa ønsker at udvide deres akvakultur. Projektet går under navnet VIDATEC(Vietnamese Danish Aquaculture Technolgy Excellence Center).Eksporten af fisk fra dansk akvakulturproduktion skønnes i dag at have en værdi på ca. 1 mia. kr.Eksporten forventes at stige i takt med forøgelsen af produktionen. Eksporten af fiskefoder ogfoderingredienser skønnes at have en værdi på ca. 1,5 mia. kr., (heri er ikke medregnet eksportenaf fiskemel og fiskeolie), og eksporten af teknologien anslås at have en værdi på ca. 1,5 mia. kr.Regeringen vil sammen med interessenterne arbejde for at styrke samarbejdet mellemproducenterne i de forskellige segmenter og myndigheder om eksportmulighederne ogmålrettede eksportfremstød på udvalgte markeder.Pejlemærke 6: UddannelseUddannelse er ligeledes en vigtig faktor i udvikling af akvakultursektoren og opnåelsen af målenefor produktionsforøgelse. Bedre management i en akvakulturvirksomhed opnås bl.a. gennembedre uddannelse. Studier viser, at bedre management kan medføre en optimering afproduktionen med bedre driftsøkonomi og mindre miljøbelastning (med helt op til en faktor 10) tilfølge27.Der er over de senere år udviklet og implementeret nye og moderne opdrætsteknologier i dendanske akvakultursektor, herunder økologisk produktion, som sammen med en ny reguleringsformfor dambrug åbner for nye udviklingsmuligheder, hvor forbedringer i driften kan omsættes tilproduktionsudvidelser og vækst. Strukturudviklingen, hvor produktionen samles på færre menstørre og mere teknologitunge anlæg, har betydet, at ejerens fokus gradvist flyttes fra daglige drifttil strategisk drift. Produktionen er således blevet mere specialiseret og kræver mere viden.Erhvervet udfordres desuden af en stigende gennemsnitalder, så der er behov for at tiltrække nyarbejdskraft.Ovenstående trends betyder, at en styrkelse af uddannelses- og kompetenceniveauet er afafgørende betydning for forbedring af sektorens konkurrenceevne og fortsatte vækst.Implementering af mere viden i hele værdikæden er afgørende for, at branchen kan klare sig påverdensmarkedet i konkurrence med lande med et lavere omkostningsniveau.Der er en lang tradition for akademisk uddannelse inden for akvakulturområdet på bl.a. DTU Aquaog veterinært på KU Life. I flere år har uddannelsen til dyrepasser dannet grundlag forerhvervsuddannelsesniveauet i akvakultursektoren, men der findes ikke et egentligterhvervsuddannelsestilbud målrettet akvakultursektoren.Etablering af et erhvervsuddannelsestilbud for akvakultur er en fundamental forudsætning for attiltrække og uddanne fremtidens arbejdskraft til dansk akvakultur, og derfor er det et prioriteretindsatsområde.Akvakultursektoren er for lille til, at der kan etableres en ny selvstændig erhvervsuddannelse.Uddannelsestilbud til akvakultur må derfor integreres i et allerede eksisterende udbud.Fællesudvalget for landbrugsuddannelser er på forsøgsbasis med økonomisk støtte fra27

3.3 Produkter og markedPejlemærke 7: Produkt- og markedsudviklingDanske fiskeprodukter afsættes både i Danmark og i udlandet. Forbruget af fiskeprodukter påhjemmemarkedet skønnes at udgøre ca. 4 mia. kr., mens eksporten i 2008 udgjorde ca. 16,8 mia.kr.. Den totale afsætning er dermed 20,8 mia. kr. Danske forbrugere er således vigtige for dendanske fiskeri- og akvakultursektor, men hovedmarkederne ligger uden for Danmark.Befolkningstilvæksten og den store økonomiske vækst, ikke mindst i Asien og Sydamerika, skaberet øget pres på ressourcer og miljø. Der er derfor globalt fokus på forøget bæredygtig forsyning affødevarer. Den stigende efterspørgsel efter bæredygtigt producerede fisk og skaldyr givergrundlag for øget afsætning af danske akvakulturprodukter. Samtidig er en voksendemiddelklassen på vej i mange lande i Asien og Sydamerika, som efterspørger og har råd til at købefødevarer af høj kvalitet.En større og større andel af de fisk, der sælges til forbrugerne, sælges af størresupermarkedskæder og fødevarekoncerner, som afspejler forbrugernes ønsker og behov. Dissevirksomheder stiller krav til leverandørerne, bl.a. at leverandøren skal kunne stå inde for fiskenssporbarhed og leve op til diverse mærkningsordninger, f.eks. det nye ASC-mærke28og økologi.Forbrugerne har fokus på fødevaresikkerhed, sundhed, økologi, bekvemmelighed, funktionellefødevarer og pris. Den subjektive dimension har fået større betydning i de senere år. En af dendanske fiskeri- og akvakultursektors styrker er den markedsorienterede innovation, som søger atefterkomme de nye ønsker. Dette fokus skal fastholdes for at udnytte mulighederne for på etstadigt mere globaliseret verdensmarked at afsætte danske produkter af høj kvalitet og værdi.Økologisk opdrættede fisk er en forholdsvis ny produktionsform, som sælges til en betydeligmerpris i forhold til konventionelt opdrættede fisk. Der vurderes også at være et stortvækstpotentiale i salg af økologisk opdrættede fisk samt salg af alternative økologiskeproteinkilder.I Danmark produceres der hovedsagelig regnbueørred, men produktion af andre arter er ogsåmulig. Recirkuleringsteknologi gør det i princippet muligt at producere næsten alle arter af fisk,men anvendelsen af de højteknologiske anlæg sætter til gengæld nogle økonomiskebegrænsninger. Opstart og produktion af nye arter er i de fleste tilfælde megetomkostningskrævende, da den kendte teknologi og opdrætsmetoder skal tilpasses den nye art.28

Der skal bl.a. udvikles nye fodertyper og nye vacciner til bekæmpelse af sygdomme. Der er derforkun et meget begrænset antal ”andre” arter, der produceres i Danmark med økonomisk succes,såsom sandart og pighvar-yngel.Der produceres kommercielt i dag kun mindre mængder tang og muslinger i akvakulturanlæg iDanmark. Det vurderes, at der især i den økologiske produktion er et stort vækstpotentiale iforbindelse med salg af økologisk proteinfoder baseret på tang og muslinger. Tang- ogmuslingeproduktion kan samtidig anvendes som kompensationsopdræt i forbindelse med andreproduktioner, som eksempelvis havbrug, for at reducere miljøpåvirkningen af kvælstof. For at sikreøkonomisk rentabilitet i produktion af tang og muslinger bør der satses på både teknologi-,produkt- og markedsudvikling.Samlet set bør der arbejdes mere for at styrke samarbejdet i sektoren om øget afsætning afdanske produkter både på hjemmemarkedet og på eksportmarkederne, eksempelvis vedgeneriske markedsføringsstrategier og fælles salgsfremstød. Der bør ligeledes tænkes i innovationog produktudvikling i hele værdikæden.Foruden muligheden for at yde støtte til produkt- og markedsudvikling og markedsføring i detkommende fiskeriudviklingsprogram, er det ifølge lovgrundlaget for GUDP også her muligt atstøtte disse initiativer. Midler i GUDP prioriteres af bestyrelsen for GUDP i en flerårig strategi.Regeringen vil understøtte initiativer til produkt- og markedsudvikling og vil – under hensyn tilden samlede prioritering i det kommende fiskeriudviklingsprogram 2014-2020 - afdækkemulighederne for, at der kan opnås finansiel støtte til produktudvikling, markedsudvikling ogmarkedsføring.