Miljøudvalget 2013-14
MIU Alm.del Bilag 26
Offentligt
Årsrapport2012
Gentofte HospitalNiels Andersens Vej 652900 Hellerup+45 3977 7300videncenterforallergi.dk
OM VIDENCENTRET
FormålVidencenter for Allergi er et nationalt center, der har tilformål er at forebygge allergi over for kemiske stoffer iforbrugerprodukter.Videncentrets primære aktiviteter er vidensopbygning iform af forskning, allergiovervågning, formidling afcentrets viden og uddannelse.Videncentret rådgiver desuden nationale og internatio-nale myndigheder.
Samarbejde og ledelseVidencentret er etableret i et samarbejde mellem Hud-og allergiafdelingen på Gentofte Hospital, samt Hudaf-delingen på Odense Universitetshospital.Videncentret samarbejder tæt med de kliniske enhederpå hospitalsafdelinger som beskæftiger sig med allergi,med speciallæger i hudsygdomme, samt en lang rækkeforskningsinstitutioner med forskellige kompetencer.Videncentret ledes af professor dr.med. Jeanne DuusJohansen i samarbejde med en styregruppe med bl.a.repræsentanter for Miljø- og Sundhedsstyrelsen.
videncenterforallergi.dkVidencenter for Allergi er et nationalt center, som varetageropgaver vedrørende forskning, overvågning, information ogforebyggelse af allergi over for kemiske stoffer. Videncenterfor Allergi er finansieret af Miljøstyrelsen i kraft af Kemikalie-handlingsplanen og etableret af Hud- og allergiafdelingenpå Gentofte Hospital, i samarbejde med Hudafdelingen,Odense Universitetshospital.
SIDE 2
ÅRSRAPPORT2012
OM VIDENCENTRETÅRET - KORT FORTALTVIDENPost.doc.-projekterPh.d.-projekterAndre projekterOVERVÅGNINGKlinisk database for kontaktallergi - statusFORMIDLINGVidenskabelige publikationerForedragSymposier og kurserHjemmesiderPostere, møder og studieopholdREPRÆSENTATION, PRESSE & FINANSIERINGORGANISATIONSamarbejdspartnereSamarbejde med andre videncentreMedarbejdere
25
71119
25
273133343536
373839
SIDE 3
SIDE 4
ÅRET -KORT FORTALTAF CENTERLEDER JEANNE DUUS JOHANSEN
Videncenter for Allergi har haft et travlt og begiven-hedsrigt år i 2012 med en stor videnskabelig og formid-lende aktivitet.
ForskningI 2012 har Videncenter for allergi har haft 12 post.doc.-og ph.d.-projekter samt 10 mindre forskningsprojekter.Videncentret har offentliggjort 45 videnskabeligeundersøgelser om allergi over for kemiske stoffer. Deter stigning i produktivitet på 30 % de sidste to år og enfordobling i løbet af de sidste 5 år. Det skyldes enmeget effektiv udnyttelse af ressourcer ved et bredtGrafisk oversigt over videnskabelig produktionnationalt og international samarbejde, samt uddannel-Antal nye publikationer per år og akkumuleret over Videncentrets levetid.se af unge forskere, som fortsætter med at være megetKlik på søjlerneaktive.og se oversigt over årets produktion.297303
• Nikkel er den hyppigste årsag til allergi blandt kvin-der. Videncentret har dokumenteret flere nye årsa-ger til nikkelallergi som mobiltelefoner og compute-re. I et nyt studie foretaget i samarbejde med StatensSerum Institut er det påvist at nikkel bindes til særli-ge proteiner i huden, som ca. 8 % af befolkningenhar en arvelig mangel på. Nikkel vil hos disse perso-ner, nemmere kunne trænge gennem huden og giveallergi. Dette har betydning for information, tidligopsporing og forebyggelse.Resultatet af flere af de andre projekter forventes ogsåat give anledning til forbedringer i lovgivning og infor-mation om allergi og dermed øget forebyggelse.
FormidlingAntallet af besøg på Videncentrets hjemmeside steg i2012 med 13 % i forhold til året før til over 167.000besøg.Videncenter for Allergi stod i 2012 for arrangeringen af10 symposier, kurser og forskningsseminarer ogvidencentrets medarbejdere holdt mere end 40 fore-drag nationalt og internationalt.Videncentre for Allergi har været i pressen 158 gange iårets løb.6
252
205173
135112876540196625152522252338473245
Samarbejde og finansieringVidencentret har haft samarbejde med en lang rækkeinstitutioner nationalt og internationalt.Videncentrets basisfinansiering er i 2012 kommet fraMiljøstyrelsen i kraft af Kemikaliehandlingsplanen, somgår frem til udgangen af 2013.Videncentret har udover sine projekter om allergi overfor forbrugerprodukter også en række projekter omarbejdsbetinget allergi/eksem i samarbejde med andreinstitutioner og videncentre. Disse projekter har alleegen finansiering.
2002
2003
2004
2005
2006
2007
2008
2009
2010
2011
2012
2013
Årets publikationer
Akkumulerede publikationer
Publikationer udgivet i årene 2002-2012
Blandt de mange resultater fra 2012 kan nævnes:• Identifikation af allergi over for konserveringsmidletmethylisothiazolinone (MI) som et meget hastigt sti-gende problem. Allergien forårsages af anvendelseaf for store mængder af MI i kosmetik, men også framaling. Dette har betydning for forebyggelse afyderligere tilfælde af allergi, fx ved revision af græn-seværdier og information.• Videncentret har i samarbejde med forskere fraKøbenhavns Universitet fundet at immunsystemetreagerer stærkere, når man udsættes for allergifrem-kaldende stoffer i en blanding i stedet for enkeltvis.Det har stor betydning for forståelse af sygdommen,men også for risikovurderinger.
Jeanne DuusJohansenCenterleder, professor,dr. med.
SIDE 5
SIDE 6
VIDEN -POST.DOC.-PROJEKTSYGDOMSMØNSTRE OG KONTAKTALLERGI
RESUMÉ• Kontakt med små mængder allergifremkaldende kemikali-er kan medføre udvikling af kontaktallergi.• Kontaktallergi er en aktivering af immunsystemet, som kanbevirke at man ændre sin risiko for andre sygdomme, somhar med immunsystemet at gøre som fx diabetes eller can-cer.• Det ændrede sygdomsmønster hos patienter med kontak-tallergi kan påvirke udviklingen af andre lidelser og even-tuelt medføre en ændret livslængde.
ResultaterVi har publiceret, at der er en sammenhæng mellemkontaktallergiog atopisk dermatit (børneeksem)afhængig af sværhedsgraden af eksemet, samt at per-soner med atopisk dermatitis synes at have en øgetforekomst af parfumeallergi.I et manuskript der er under udarbejdelse, viser vi, atkvinder med kontaktallergi over for parfumer har enlængere livslængde end andre patienter henvist til hud-og allergiafdelingen, Gentofte Hospital. Dette synesikke at skyldes ændret forekomst af hjertekarsygdomeller cancer.Et manuskript er under udarbejdelse, der viser, at gen-tagen behandling med PPD af en musestamme, derspontant udvikler type II diabetes – ikke påvirker vægtog blodsukker, dog synes PPD-behandlede mus at haveet bedre respons på oralt indgivet sukker (Oral glukose
BaggrundKontaktallergi er hyppigt forekommende og opstår somfølge af udsættelse for allergifremkaldende kemiskestoffer i miljøet fx konserveringsmidler og parfumer.Stofferne er kendetegnet ved, at de er lavmolekylæreog derved i stand til at trænge ned i huden. I hudenaktiverer stofferne immunsystemet og der udvikles - isamspil med lymfeknuderne - et immunrespons rettetmod kontaktallergenet.Dette immunrespons involverer en række forskelligeceller, herunder nogle som har en regulatorisk funktion.Nogle af disse celler har også en betydning for andresygdomme i immunapparatet, de såkaldte autoimmunesygdomme, som eksempelvis sukkersyge (type I diabe-tes) og leddegigt (rheumatoid artrit).
(Foto: Wikimedia Commons)
FormålFormålet var at undersøge om personer med kontaktall-ergi har en ændret tilbøjelighed til andre sygdommemed fokus på type I og type II diabetes, cancer, atopiskdermatitis samt betydning for levetid.Vi har tidligere vist, at allergifremkaldende sort far-vestof kaldet PPD påvirker forekomsten af diabetes i enmusestamme, som spontant udvikler diabetes (NOD-mus). Vi har nu bredt studierne ud til at undersøgehvorledes PPD kan hæmme diabetes, samt om PPDogså påvirker type II diabetes.
tolerance test).De foreløbige resultater fra dyre- og cellulære forsøgindikerer at PPD påvirker co-inhibitoriske receptorer iandre organer hvilket kan påvirke immunsystemet i enretning af bred tolerance.
SamarbejdspartnereProf. Karsten Buschard, Bartholin Instituttet Rigshospi-talet, prof. Axel Kornerup Hansen, Institut for Biomedi-cin, Københavns Universitet. Thomas Rustemeyer,Department of Dermatology,VU University Medical Center,Amsterdam.
MetodeStudierne er udført som registerstudier samt som celle-og dyreforsøgsstudier.
Kåre EngkildeProjektet udføres af senior-forsker, ph.d., cand.polyt.Kåre Engkilde og er blandtandet finansieret af RegionHovedstadens Forsknings-fond.
SIDE 7
VIDEN -POST.DOC.-PROJEKTCOCKTAIL-EFFEKTER OG KONTAKTALLERGI
RESUMÉ• Forbrugerprodukter indeholder ofte blandinger af stoffer,der er kendt for at kunne give kontaktallergi som fx par-fume, hårfarve og cremer.• Immunsystemet reagerer stærkere, når det allergifrem-kadende stof findes i en blanding, end når det udsættesfor stoffet som enkeltstof.
grupper af mus blev sensibiliseret med enten egemos,atranol eller chloroatranol, fandt vi at responset vedprovokation for egemos var kraftigere i alle tre grupperend efter provokation med de rene stoffer målt somøgningen i antallet af B-celler og delende T-celler.Dette tyder på at naturlige ekstrakter som egemos ermeget komplekse blandinger af kontaktallergener, derøger immunresponset til de enkelte allergener i blan-dingen. Dette stemmer overens med hvad vi tidligerehar fundet for parfumeblandinger lavet af veldefinere-de parfumestoffer.ABDelendeCD4+TcellerDelendeCD4+Tceller%Atranol ellerChloroatranol
BaggrundI vores hverdag udsættes vi for en række kontaktaller-gener bl.a. i form af parfumer. Parfumer består af mel-lem 10-100 forskellige parfume ingredienser hvor man-ge er kendte for at kunne give allergi. Disse ingredien-ser kan både være kemisk fremstillet men også naturli-ge ekstrakter fra planter benyttes som fx egemos, etnaturligt ekstrakt udvundet fra Evernia Prunastri. Det erkendt at egemos indeholder en række allergifremkal-dende stoffer, bl.a. atranol og chloroatranol.
FormålFormålet var at undersøge, hvordan udsættelse for ege-mos påvirker immunresponset sammenlignet medudsættelse for indholdsstofferne atranol og chloroatra-nol.
A.Grupperafmusblevsmurtpå ørenemedforskelligekoncentrationerafentenAtranol ellerChloroatranol tredageiA. Grupper af mus blev smurt på ørene med forskellige koncentrationertræk(dag0‐2).På 5.dagenbestemmesantalletatdelendeCD4+Tcellervha.flowcytometri.B.Grupperafmusblevsmurtpå ørenemedentenAtranol,Chloroatranol ellerOak moss tredageitræk.Efterminimum21dageblevaf enten Atranol eller Chloroatranol tre dage i træk (dag 0-2). På 5. dagenmusenesmurtmedOak moss ogefter24timerblevantalletatdelendeCD4+Tcellerbestemtvha.flowcytometri.bestemmes antallet at delende CD4+ T-celler vha. flow cytometri. B.
Grupper af mus blev smurt på ørene med enten Atranol, Chloroatranoleller egemos tre dage i træk. Efter minimum 21 dage blev musene smurtmed egemos og efter 24 timer blev antallet at delende CD4+ T-cellerbestemt vha. flow cytometri.
MetodeStudierne er udført på mus. Vi brugte atranol og chloro-atranol i forskellige koncentrationer samt egemos. Vibenyttede to forskellige modeller til at undersøgeimmunresponset:• En modificeret version af Local Lymph Node Assay(LLNA), der er en metode, der bruges til at undersø-ge potensen af kontaktallergener.• Grupper af mus blev udsat for enten egemos, atra-nol eller chloroatranol og efter minimum 21 dageblev mus fra hver gruppe provokeret med enten ege-mos, atranol eller chloroatranol.Immunresponset blev i begge modeller undersøgt somændringer i antallet af B-celler og antallet delendeT-celler.
Samlet set tyder vores studier på, at eksponeringer forblandinger af parfumestoffer, enten bestående af vel-definerede stoffer eller af naturlige ekstrakter, påvirkerimmunresponset på en måde, således at immunreaktio-nen over for de enkelte veldefinerede stoffer i blandin-gen øges.
SamarbejdspartnereInstitut for International Sundhed, Immunologi ogMikrobiologi og Laboratory of Dermatochemistry, Insti-tute of Chemistry, University ofStrasbourg.
ResultaterVi fandt en koncentrationsafhængig stigning i immun-responset over for både atranol og chloroatranol iinduktionsfasen af kontaktallergi. I forsøgene hvor
Charlotte MennéBonefeldProjektet udføres af lektor,ph.d., cand.scient. CharlotteMenné Bonefeld ved Institutfor International Sundhed,Immunologi og Mikrobiologi,Københavns Universitet.
SIDE 8
Kontroll/OChakloromatosrasnol /OOaakkmmososss/OakmossAtrano
VIDEN -POST.DOC.-PROJEKTAFDAMPNING AF KONSERVERINGSMIDDEL FRA MALING
RESUMÉ• Kontaktallergi over for konserveringsmidlet methylisothia-zolinone (MI) er steget fra 1,4 % i 2009 til 3,1 % i 2011.• Over 1/3 af patienter med MI-allergi havde en kendt eks-ponering fra maling.• MI afdamper fra maling i op til 45 dage.
sugede en kendt mængde luft igennem to serie for-bundne impingers med 1 % myresyre for at opsamle detre forskellige isothiazolinoner.Mængden af afdampet MI (og andre isothiazolinoner)over tid blev analyseret vha. HPLC.
ResultaterFølgende resultater blev fundet:• Alle tre isothiazolinoner afdamper og kan opsamles i1 % myresyre.• Det meste af MI’en afdamper i løbet af de første24-36 timer.• Efterfølgende er der en mindre men målbar afdamp-ning af MI der for en af malingerne varede mindst 45dage.
BaggrundKonserveringsmidlet methylisothiazolinone (MI) er på fåår blevet en af de hyppigste årsager til kontaktallergiover for konserveringsmidler. MI bruges i bl.a. kosme-tik, rengøringsmidler og maling. Fra 2009 til 2011 steghyppigheden af MI kontaktallergi fra 1,4 % til 3,1 %.Omkring 50 % af patienterne havde en relevant ekspo-nering for MI fra et eller flere kosmetiske produkter,mens mere end 1/3 havde en relevant eksponering forMI fra maling. Blandt de patienter der havde en relevanteksponering fra maling fandt vi i � af tilfældene ogsåtegn på luftbårne reaktioner.Luftbårne reaktioner ses som eksem steder på kroppender ikke er direkte eksponeret for MI, som systemiskereaktioner og i nogle tilfælde åndedrætsbesvær.
3000025000AfdampetMI(ppm)2000015000100005000001020Dage3040Potens(MI)50MI
FormålTidligere har vi fundet at 17 ud af 17 forskellige væg-malinger alle indeholdt MI i koncentrationer mellem 10og 300 ppm (0,001 %-0,03 %).Afdampningen af MI og to andre isothiazolinoner (BITog MCI) blev undersøgt i et lukket kammer, hvor det ermuligt at styre temperatur, luftfugtighed og ventilati-ons rate.
Afdampning af MI over tid fra nymalede gipsplader.
SamarbejdspartnereRossana Bossi, Atmosfærisk Miljø, Institut for Miljøvi-denskab, Aarhus Universitet. Barbara Kollarik og LarsGunnarsen, Statens Byggeforskningsinstitut, AalborgUniversitet.
MetodeTo gipsplader, malet to gange på begge sider med etkendt volumen maling, blev sat ned i et CLIMPAQ kam-mer med fast temperatur, luftfugtighed og ventilationsrate. Derudover blev der tilkoblet en luftpumpe der
MichaelDyrgaard LundovProjektet udføres af cand.scient., ph.d. Michael Dyr-gaard Lundov som et post.doc.-studium.
SIDE 9
VIDEN -POST.DOC.-PROJEKTBAKTERIER OG HÅNDEKSEM
RESUMÉ• Håndeksem er en lidelse der rammer mange danskere.• Bakteriers indflydelse på håndeksem er stort set ukendt.
og sværhedsgraden af deres håndeksem vurderes efterHESCI-score.Efter 3 måneder kommer deltagerne ind til follow-uphvor de får taget en ny prøve samt vurdering af hånd-eksemets sværhedsgrad.
ResultaterForsøget er godkendt af Videnskabsetisk Kommite ogopstartet i september 2012.
BaggrundOmkring hver syvende voksne dansker lider af håndek-sem. Sygdommen kan udvikle sig til en kronisk lidelse;to ud af tre patienter med håndeksem har stadig symp-tomer efter 15 år. Håndeksem er ofte koloniseret medbakterier, der kan medføre infektioner eller forlængehelingen af håndeksemet. Udvikling af håndeksem erblandt andet afhængigt af både genetiske og miljø-mæssige faktorer.På hver kvadratcentimeter hud på hænderne findes deromkring 10 millioner bakterier, også hos raske perso-ner, men det er kun omkring en procent, der kan dyrkesi et laboratorium, og som lægevidenskaben derfor haret indgående kendskab til. Samspillet mellem bakterierog huden er indtil nu stort set ukendt, særligt hospatienter med hudsygdomme.Med molekylærbiologiske metoder er det nu muligt atkarakterisere den totale bakterielle flora uden brug afkonventionelle dyrkningsmetoder.
Der er indtil videre rekrutteret over 1/3 af patienterneog i 2013 vil de resterende patienter blive rekrutteret ogde første patienter bliver indkaldt til deres follow-upmøde.De første resultater forventes at foreligge i starten af2013.
FormålI dette projekt bliver den totale bakterielle flora påhænderne af patienter med håndeksem kortlagt bådefør og efter behandling med molekylærbiologiske typ-ningsmetoder.Resultaterne skal sammenlignes med bakterierne påraskes hænder og vil give ny viden om bakteriernes ind-flydelse på helingen af håndeksem.
Bakterier fra håndeksemspatient på blodplade.
SamarbejdspartnereFrank Aarestrup, Forskningsgruppen Mikrobiel Genom-forskning og Antibiotikaresistens, DTU Fødevareinsti-tuttet, DTU. Lars Hestbjerg Hansen, Molekylær Mikro-biologi Økologi, Biologisk Institut, KU.
MetodeHver deltager i forsøget får foretaget et swab fra dereshåndeksem der indsamler bakterier. Fra dette swaboprenses bakterielt DNA med henblik på total karakte-risering ved hjælp af 16S PCR og sekventering. Derud-over skal hver enkelt deltager svare på et spørgeskema
MichaelDyrgaard LundovProjektet udføres af cand.scient., ph.d. Michael Dyr-gaard Lundov som et post.doc.-studium.Projektet forventes afsluttet islutningen af 2013.
SIDE 10
VIDEN -PH.D.-PROJEKTALLERGI OVER FOR PARFUMESTOFFER BLANDT EKSEMPATIENTER
RESUMÉ• Cirka hver 10. person, som undersøges for allergi, har par-fumeallergi. Parfumeallergi påvirker livskvaliteten.• Deodoranter er det kosmetiske produkt, som hyppigst erårsag til parfumeallergi.• Et ”nyt” parfumestof medvirker til parfumeallergi, dime-thylcyclohexen carboxaldehyde, formentlig krydsreagererdet med et af de parfumestoffer, der er den hyppigsteårsag til parfumeallergi.
Del 2: Hyppigheden af allergi over for parfumestoffetdimethylcyclohexen carboxaldehyde og om det kryds-reagerer med hydrocyisohexyl 3-cyclohexene carboxal-dehyde er blevet undersøgt i et europæisk multicenter-studie. I alt blev 2.616 eksempatienter undersøgt.Del 3: En spørgeskemaundersøgelse vil nærmere bely-se, hvordan parfumeallergi påvirker livskvaliteten i for-hold til alder, køn og sygdomsforløb.
Resultater• Ca. 10 % af eksempatienter i Danmark har parfume-allergi.• Deodoranter er hyppigst årsag til parfumeallergi,efterfulgt af cremer, parfume og shampoo.• Allergihyppigheden over for det dimethylcyclohexencarboxaldehyde var relativ høj på 0,5 %.• Krydsreaktion mellem dimethylcyclohexen carboxal-dehyde (DMC) og hydroxyisohexyl 3-cyclohexenecarboxaldehyde (HICC) forekom hyppigt (83 %).DMC n = 2DMC n = 10
BaggrundAllergisk kontakteksem over for parfumestoffer er enhyppig sygdom. Den hyppigste årsag til parfumeallergier kosmetiske produkter. Parfume i kosmetiske produk-ter ændrer kontinuerligt sammensætning, og nye par-fumestoffer tilsættes. Endvidere kan nogle parfume-stoffer ligne hinanden i deres molekylære struktur ogkrydsallergi kan forekomme. Derfor skal metoden til atpåvise parfumeallergi revurderes kontinuerligt. Det eruvist, i hvor høj grad parfumeallergi påvirker livskvalite-ten.
FormålFormålet med ph.d.-studiet er at undersøge hyppighedaf allergi over for den forholdsvis nye screeningsmetodetil påvisning af parfumeallergi, fragrance mix II, samt atundersøge hvilke kosmetiske produkter, der er årsag tilallergien. Endvidere er formålet at undersøge hyppig-heden af allergi over for et ”nyt” parfumestof dimethyl-cyclohexen carboxaldehyde som har molekylær struktu-rel lighed med et af de parfumestoffer, som allerhyp-pigst er årsag til parfumeallergi (hydroxyisohexyl 3-cyc-lohexene carboxaldehyde) og det mistænkes, at der erkrydsreaktion mellem dem. Livskvalitet blandt eksem-patienter med parfumeallergi vil også blive belyst.
HICC positiven = 54
Krydsreaktion mellem parfumestofferne DMC og HICC for 2.616 patien-ter undersøgt i et europæisk mulitcenterstudie.
SamarbejdspartnereDansk Kontakt Dermatitis Gruppe. Department of Der-matologu, University Hospital K.U. Leuven, Belgium.Dermato-Allergologie, CHU Saint Jacques, Frankrig.Contact and environmental Unit, Amersham Hospital,Storbritannien. Dermatologisk afdeling, Odense Univer-sitets Hospital, Danmark. Department of Occupationaland Environmental Dermato-logy, University Hospital Mal-mö, Sverige.
MetodeStudiet er opdelt i tre projekter, hvoraf del 3 mangler.Del 1: Fragrance mix II er en screeningsmarkør for par-fumeallergi, som blev introduceret i 2005. Blandt12.302 eksempatienter fandt vi, at den bidragervæsentligt til diagnosticering af parfumeallergi. Endvi-dere viste undersøgelsen hvilke kosmetiske produkterder hyppigt er årsag til parfumeallergi.
Maria VølundHeisterbergProjektet udføres af cand.med. Maria Vølund Heister-berg som et ph.d.-studiumved Københavns Universitet.
SIDE 11
VIDEN -PH.D.-PROJEKTKONTAKTALLERGI OG INDIVIDUEL FØLSOMHED
RESUMÉ• Hudens molekylære opbygning kan have stor betydningfor vores tilbøjelighed til at udvikle kontaktallergi og-eksem.• Proteinet filaggrin kan binde nikkel i de yderste hudlag.Derfor kan arvelig betinget mangel på filaggrin vise sigafgørende for individuel nikkel-følsomhed.
ste, døde hudlag (overfladiske skrab) er blevet under-søgt for deres nikkelbindings-kapacitet.
ResultaterClaudin-1 genet er associeret med risiko for nogen for-mer for kontaktallergi i den danske kohorte. Befolk-ningsundersøgelsen peger også på, at mangel på filag-grin, som følge af genetiske ændringer, har betydningfor nikkelfølsomhed. Filaggrin kan binde nikkel, ogmangel på filaggrin kan derfor betyde, at nikkel letteretrænger gennem huden og forårsager allergi.
BaggrundKontaktallergi over for kemiske forbindelser og metallerer udbredt i befolkningen. Hudkontakt med fremmed-stoffer er en forudsætning for, at der kan udvikles aller-gi. Der er imidlertid stor forskel på hvilken dosis, der erpåkrævet for at fremkalde eller udløse kontaktallergifra individ til individ.Den senere tids udvikling og forfinelse af metoder til atundersøge den menneskelige arvemasse har affødt etøget fokus på geners betydning for individuel følsom-hed. En række genetiske variationer er nu på listen overkandidater, der kan være forbundet med forøget risikofor at udvikle kontaktallergi.Tre gener, der koder for forskellige hudproteiner, er ble-vet sat i forbindelse med kontaktallergi eller andre hud-lidelser i udenlandske populationsstudier. Ændringer idisse gener medfører at hudens mængde af strukturelleproteiner (filaggrin og claudin-1) eller enzymer (gluta-thione S-transferase) varierer.Filaggrin er fundet særlig interessant i forbindelse mednikkel, da personer med nedsat filaggrinmængde ihuden kan være mere tilbøjelige til at udvikle nikkel-allergi.Proteiner udvundet fra human hud. Coomassie: Spektrum af hudprotei-ner adskilt på størrelse (største øverst). Anti-FLG: Farvning specifikt forfilaggrin.
SamarbejdspartnereAfd. for Klinisk biokemi, Immunologi og Genetik, Sta-tens Serum Institut. Klinisk Biokemisk afd., GentofteHospital.
FormålProjektets formål er dels at evaluere forskellige arveligekomponenters betydning for udvikling af kontaktallergiherunder filaggrin, claudin-1 og glutathione S-transfe-rase i et tilfældigt udsnit af den danske befolkning.Derudover ønskes den molekylære basis for filaggrin-mangel og øget følsomhed over for nikkel belyst.
MetodeDe genetiske variationer er blevet kortlagt for et tilfæl-digt udsnit af den voksne danske befolkning. Den gene-tiske baggrund er blevet sammenholdt med status forkontaktallergi og -eksem. Proteinekstrakter fra overhud(udvundet af rester fra kirurgiske indgreb) og de yder-
KatrineRoss-HansenProjektet udføres af cand.scient. Katrine Ross-Hansensom et ph.d.-studium vedKøbenhavns Universitet.
SIDE 12
VIDEN -PH.D.-PROJEKTALLERGIFREMKALDENDE OG HUDIRRITERENDE KEMISKE STOFFERPÅ DANSKE ARBEJDSPLADSERRESUMÉ• Der anmeldes cirka 2.000 nye tilfælde af arbejdsbetingethåndeksem om året. Udgiften til disse er estimeret til ca. 1mia.• Indholdsfortegnelser og datablade på produkter kan værefejlagtige og mangelfulde, og mange har svært ved at for-stå dem. Målet er at udvikle et redskab til eksponerings-kortlægning, der kan anvendes ved udredning af patientermed eksem forårsaget af arbejdet.ser, direktiver og forordninger for forskellige kemiskestoffer og produkter.
ResultaterOpslagsværket blev publiceret i foråret 2012 og guideli-nen (figur) blev publiceret i efteråret 2012. Begge kandownloades fra Videncentrets hjemmeside.I projektet er der inkluderet 228 patienter med arbejds-betinget eksem. De foreløbige resultater viser at 48,2% (110) af patienterne har et arbejdsbetinget allergiskeksem. De 110 patienter blev fundet allergisk over for ialt 132 allergener. 78 % af disse er fundet ved at testemed allergener udover den europæiske standardserie.Når projektet afsluttes, er det planlagt at afholde enkonference hvor resultaterne vil blive fremlagt.
BaggrundDer anmeldes cirka 2.000 nye tilfælde af arbejdsbetin-get håndeksem om året til Arbejdsskadestyrelsen.Arbejdsbetinget håndeksem rammer oftest yngre men-nesker under 35 år og kvinder dobbelt så hyppigt sommænd. Denne type eksem bliver ofte kronisk. Udgif-terne er skønnet til cirka 1 mia. kr. årligt, og lidelsenkan føre til erhvervsskifte, udstødelse fra arbejdsmarke-det eller pensionering. Forsinket diagnose og behand-ling kan føre til en forværret prognose.Datablade for produkter, der anvendes på arbejdsplad-sen, kan være mangelfulde, idet kun mærkningspligtigestoffer er anført. Kun mærkningspligtige stoffer skaloplyses, såfremt de indgår i mere end 1 % i et produkt,medmindre der er fastsat en individuel grænse.
GUIDELINE FOR
VED ARBEJDSBETINGET EKSEM
KORTLÆGNING AFEKSPONERINGER
FormålFormålet med projektet er at udvikle redskaber tillæger, som skal sikre, at patienterne får en hurtig ogpræcis diagnose og behandling. Målet er, at patienter-ne hurtigere bliver raske og kan fortsætte i dereserhverv.
Guidelinen der er udarbejdet i forbindelse med projektet.
SamarbejdspartnereProjektet gennemføres på Hud- og allergiafdelingen, isamarbejde med Arbejds- og miljømedicinsk klinik påBispebjerg Hospital og Det Nationale Forskningscenterfor Arbejdsmiljø. I styregruppen er også repræsentanterfor Dansk Industri og DanskMetal, samt Miljøstyrelsen.
MetodeI projektet inkluderes 316 patienter med mistænktarbejdsbetinget hudsygdom.Patientens arbejdsopgaver kortlægges, og der indhen-tes oplysninger fra ingredienslister, datablade, produ-center, produktregistret og arbejdspladsen, samt kemi-ske analyser. Ud fra disse oplysninger sammensættesindividuelle testpaneler, som patienten efterfølgendetestes med. På baggrund af disse erfaringer udarbejdesen guideline (figur) til de læger, som skal udrede patien-ter med arbejdsbetinget hudsygdom, samt et opslags-værk, som beskriver de forskellige regler, bekendtgørel-
Ulrik Fischer FriisProjektet udføres af cand.polyt. Ulrik Fischer Friis somet ph.d.-studium ved Køben-havns Universitet og finan-sieres af Arbejdsmiljø forsk-ningsfonden.
SIDE 13
Udarbejdet af:Ulrik Fischer Friis, cand. polyt. Videncenter for Allergi, Gentofte Hospital.Finansieret af Arbejdsmiljøforskningsfonden.1
VIDEN -PH.D.-PROJEKTKRONISK HÅNDEKSEM – EGENOMSORG OG PROGNOSE
RESUMÉ• 1 ud af 10 danskere har oplevet at have håndeksem gen-nem det sidste år.• Håndeksem udvikler sig ofte kronisk og den enkeltes ind-sats og egenomsorg har stor betydning for prognosen.• Sundhedsvæsenets vejledning og støtte til egenomsorgbør individuelt tilpasses det enkelte forløb.
eksempel på logbogen kan ses af figuren nedenfor:I projektperioden har de deltagende patienter væretopdelt i to grupper, hvor den ene gruppe har afprøvetHudRask umiddelbart, mens den anden gruppe harmodtaget vanlig information bestående i udleveredeskriftlige vejledninger.Effekten af programmet vurderes efter seks månederud fra sværhedsgrad af håndeksem og livskvalitet forden enkelte patient.
BaggrundHåndeksem er en hyppig sygdom, som ofte begyndertidligt i livet. Et kronisk forløb kan betyde nedsat livs-kvalitet, langtidssygemeldinger, erhvervsskift eller før-tidspension for den enkelte og store økonomiske udgif-ter for samfundet.Håndeksem kan skyldes en individuel sårbarhed og/eller eksponering for hudirriterende eller allergifremkal-dende stoffer relateret til arbejdet eller privat.Det kræver en aktiv indsats fra den enkelte patient ibehandlingen af håndeksem. Efterfølgende er en ved-varende forebyggende adfærd nødvendig for at undgået kronisk forløb. Der kan være behov for mangeændringer i dagligdagen og derfor er en individuelt til-passet vejledningsindsats vigtig.Udsnit af hjemmesiden www.hudrask.dk.
ResultaterI alt 306 patienter, dels fra Hud- og allergiafdelingen,Gentofte Hospital, dels fra Hudlægecenter Nord i Aal-borg, har deltaget i projektet. Data fra projektet er vedat blive analyseret og de endelige resultater præsente-res sommeren 2013. HudRask-programmet er underimplementering på Hud- og allergiafdelingen, GentofteHospital.
FormålProjektet undersøger om vejledning og støtte til egen-omsorg gennem et nyt program, kaldet ’HudRask’, kanhjælpe patienter med håndeksem, så prognosen bliverbedre. Programmet er udviklet fra følgende fire ele-menter:• Erfaringer med sygeplejerske-vejledninger• Indsigt via fokusgrupper med patienter• Viden gennem litteraturstudie• Inspiration via studietur til Osnabrück
SamarbejdspartnereHudlægecenter Nord i Aalborg, samt ph.d. Lone F.Thing, Institut for Idræt, Køben-havns Universitet.
MetodeVejledningsprogrammet ’HudRask’ består dels i en mål-rettet vejledning med en sygeplejerske, dels givesadgang til en nyudviklet hjemmeside med logbogsfunk-tion, informationsmateriale og mulighed for dialog medsåvel sygeplejersker som andre deltagere i projektet. Et
AnnetteMollerupProjektet udføres af cand.scient.san. og sygeplejerskeAnnette Mollerup som etph.d.-studium ved Køben-havns Universitet.
SIDE 14
VIDEN -PH.D.-PROJEKTINTEGRERET ANALYSE AF FILAGGRIN-SYSTEMETSBETYDNING FOR HUDENS REAKTION PÅ IRRITANTERRESUMÉ• Eksem er en hyppig lidelse, der bl.a. kan opstå efter læn-gerevarende kontakt med irritanter.• Proteinet filaggrin, FLG, spiller en rolle i opretholdelse afhudens barrierefunktion. Mutationer i genet der koder forFLG, påvirker hudens barrierefunktion.• Mutationer i FLG er associeret til børneeksem, men relatio-nen mellem et irritativt respons og genotype er endnu ikkefuldt klarlagt.komsten dog helt op til 50 %. FLG-mutationer udgørsåledes en væsentlig risiko for at få eksem.Mange udsættes i deres erhverv for irritanter såsomdetergenter i flydende sæber, men samspillet mellemdenne udsættelse, FLG-mutationer og eksem, er kunsparsomt beskrevet.
FormålFormålet er at undersøge sammenhængen mellemmutationer i FLG-genet og niveauet af FLG-protein ihuden, hudens følsomhed over for en irritant, samthudens regenereringsevne. Endvidere har vi undersøgtrelationen mellem irritantudsættelse, FLG-mutationerog eksemforekomsten i et epidemiologisk studie.
BaggrundHåndeksem er en af de hyppigste anmeldte arbejdsbe-tingede hudsygdomme i Danmark, og ca. hver 10. dan-sker er i risiko for at få håndeksem i løbet af et år. Derer endvidere risiko for, at håndeksemet kan udvikle sigtil en kronisk tilstand.Håndeksem skyldes oftest irritation (eksempelvis fravand, vejr, sæbe mv.), dernæst atopisk eksem (popu-lært kaldet børneeksem) eller allergi.
MetodeStudiet er opdelt i 3 delstudier:• Epidemiologisk studie: Dette tager afsæt i spørge-skema data fra Glostrup- undersøgelsen i 2006.• Udviklingstudie: I samarbejde med SSI er der udvikletmetode til kvantificering af mængden af FLG i huden.• Klinisk studie: Undersøgelse af 67 personer, opdelt i4 grupper fordelt mht. børneeksem og filaggrinmutationer.
ResultaterLidt over 1/3 af befolkningen (38,2 %) vil have ellerhave haft irritant-udsættelse på deres nuværende ellertidligere arbejdsplads. Personer med FLG-mutation ogtidlig debut af håndeksem (fra før de blev erhvervs-mæssigt eksponeret), fravælger erhverv med irritativeksponering. Det kliniske studie er gennemført og databearbejdes nuværende. De første resultater forventespræsenteret i foråret 2014.
Patient med filaggrin-mutation og tydelige linier i håndfladen.
SamarbejdspartnereStatens Serum Institut (SSI) ogKliniske Biokemisk Afdeling,Gentofte Hospital.
Nyere studier har sat fokus på et bestemt protein ihuden, filaggrin (filament-aggregating-protein), FLG, iforbindelse med eksem. FLG findes i de yderste hudlagog har stor betydning for opbygningen af hudens bar-riere. Patienter, der har mutationer i det gen der koderfor FLG, vil have delvis eller fuldstændig mangel på pro-teinet i huden, hvilket medfører en mindre effektiv hud-barriere, således at huden lettere bliver tør, sart ogmodtagelig over for påvirkninger fra omgivelserne.FLG-mutationer er hyppige - ca. hver 10. dansker har enmutation. Blandt personer med børneeksem er fore-
Josefine BandierProjektet udføres af dr.med.Josefine Bandier som etph.d.-studium ved Køben-havns Universitet.
SIDE 15
VIDEN -PH.D.-PROJEKTHUD- OG LUFTVEJSSYGDOMME HOS FRISØRER
RESUMÉ• Frisører har en høj forekomst af arbejdsbetingede allergi-ske hud- og luftvejssygdomme.• Forekomsten af arbejdsbetingede luftvejssygdomme hosdanske frisørelever kendes ikke, og skal derfor belyses.• Den hyppigste årsag til arbejdsbetingede luftvejssygdom-me hos frisører er hårblegestoffer. En test til påvisning afluftvejssygdomme forårsaget af hårblegemidler søgesetableret.
MetodeI delstudie 1 tilsendes alle danske frisørelever og enmatchet kontrolgruppe et webbaseret spørgeskema,for at sammenligne forekomsten af astma, allergi oghåndeksem i de to grupper. Samtidig vil forhold somrygevaner og atopisk disposition afdækkes.Efter 1,5 år tilsendes et follow-up spørgeskema til allefrisørelever, inklusiv de der har afbrudt uddannelsen.I delstudie 2 udarbejdes et standard udredningspro-gram for frisører med arbejdsbetingede luftvejssympto-mer. Dette vil først og fremmest indebære etablering afinhalationstest i det nye eksponeringskammer, samtforbedring af priktestmetode til påvisning af allergi overfor hårblegestoffer.
BaggrundFrisører er via deres arbejde dagligt udsat for mangekemiske stoffer, og har som følge heraf høj forekomstaf arbejdsbetingede hud- og luftvejssygdomme så somhåndeksem, astma og allergi.Danske frisører er i gennemsnit erhvervsaktive i 8,4 år,inklusiv uddannelsestiden på 4 år, før de igen forladerfaget – en stor del af disse pga. arbejdsbetingede hud-og luftvejssygdomme.
FormålPh.d.-studiet er opdelt i to delstudier med hver sit for-mål:Formålet med delstudie 1 er at belyse om tegn påarbejdsbetingede hud- og luftvejssygdomme forefindeshos danske frisørelever, og frekvenserne af sygdom-mene skal bestemmes. Samtidig undersøges om dereksisterer medfødte og miljømæssige faktorer, der sæt-ter den enkelte frisørelev i større risiko for at udvikledisse sygdomme.Formålet med delstudie 2 er at benytte et ekspone-ringskammer til at udvikle en metode til undersøgelseaf sammenhængen mellem indånding af hårblegemid-ler og udvikling af luftvejssymptomer. På nuværendetidspunkt eksisterer der i Danmark ikke en metode tilsikker påvisning af arbejdsbetinget allergiske luftvejs-sygdomme.Såkaldte eksponeringskamre har i mange år væretbrugt i vore nabolande, og anses for værende ”GoldenStandard” til påvisning af arbejdsbetingede luftvejsyg-domme. Ved at etablere det første danske ekspone-ringskammer på Gentofte Hospital, vil vi optimerepåvisningen af astma forårsaget af kemikalier herunderi frisørfaget.
Frisører er i risiko for at udvikle arbejdsbetinget allergi over for frisørpro-dukter
ResultaterDe første resultater forventes at foreligge i 2013-2014.
SamarbejdspartnereStudiet gennemføres af Videncenter for Frisører og Kos-metikere, i samarbejdet med Claus Zachariae, dr.med.og administrerende overlæge på Hud- og allergiafdelin-gen, Gentofte Hospital, samt Lone Winther, overlæge,dr.med. ved Klinik for allergi, Hud- og allergiafdelingen.
Majken GabrielHougaardProjektet udføres af cand.med. Majken Gabriel Hou-gaard, som et ph.d.-studiumved Københavns Universitet.
SIDE 16
VIDEN -PH.D.-PROJEKTALLERGI OVER FOR KLORHEXIDIN
RESUMÉ• Klorhexidin er et desinfektionsmiddel, der findes i talrigeprodukter både i hjemmet og på hospitaler. Vi ved imidler-tid ikke præcist, i hvilke produkter klorhexidin findes.• Allergi over for klorhexidin ses hos ca. 1 % af alle, der erblevet undersøgt for kontaktallergi. Enkelte patienter fåralvorlige allergiske straks-reaktioner ved udsættelse forklorhexidin.• Målet med dette ph.d.-studie er at undersøge, hvor dan-skerne kommer i kontakt med klorhexidin. Vi vil endvidereforsøge at forbedre diagnostikken for de patienter, der fårstraks-reaktioner ved kontakt med klorhexidin.
klorhexidin og de produkter, der indeholder klorhexi-din, bliver købt og koncentrationen af klorhexidinmåles.Alle patienter med allergi over for klorhexidin konstate-ret på Hud- og allergiafdelingen, Gentofte Hospital, iperioden 1999-2012 får tilsendt et spørgeskema, hvorde bliver spurgt, om de har været i kontakt med klorhe-xidin.I delprojekt 2 fokuseres der på optimering af diagno-stikken ved allergiske straksreaktioner. Blodprøver frapatienter med allergiske straksreaktioner bliver tagetflere gange årligt og analyseres i laboratoriet. Dettegiver mulighed for at følge specifikke antistoffer overfor klorhexidin over længere tid hos den enkelte patient.Der vil endvidere blive lavet supplerende laboratorieun-dersøgelser på blodet.
ResultaterBaggrundKlorhexidin er et meget virksomt desinfektionsmiddel.Det bruges hyppigt på hospitaler i blandt andethåndsprit og ved operationer. Det findes desuden ogsåi private hjem i mundskyllevæsker, hårfarvningsproduk-ter, balsamer, vådservietter m.m. Klorhexidin er såledesmeget udbredt, men vi ved ikke præcist, i hvilke pro-dukter klorhexidin findes.Blandt alle patienter, der undersøges for kontaktallergi,har ca. 1 % allergi over for klorhexidin. Hos noglepatienter opstår alvorlige allergiske straksreaktionerved kontakt med klorhexidin, og især for disse patienterer korrekt diagnose og vejledning afgørende.
Klorhexidin findes i ovenstående produkter. Der er tale om hårfarvnings-produkter, hårkure, balsamer, mundskyllevæsker, vådservietter, make-upfjerner og sugetabletter.
FormålFormålet med ph.d.-studiet er at undersøge, hvor og ihvilke mængder danskerne bliver udsat for klorhexidin.Vi vil endvidere undersøge, i hvilket omfang dissepatienter tidligere har været i kontakt med klorhexidin.Endelig vil vi forsøge at forbedre diagnostikken af aller-gien for de patienter, der får allergiske straksreaktioner.
Første delprojekt blev påbegyndt i efteråret 2012 og deførste produkter er købt (se illustration). De endeligeresultater forventes at foreligge i efteråret 2013. Andetdelprojekt forventes afsluttet ved udgangen af 2014.
SamarbejdspartnereDansk Anæstesi Allergi Center og Laboratorium formedicinsk allergologi, Gentofte Hospital. RefLab ApS.Rossana Bossi, Institut for Miljøvidenskab, Aarhus Uni-versitet.
MetodeStudiet er opdelt i to delprojekter.I delprojekt 1 foretages en produkt- og eksponerings-analyse. Forekomsten af klorhexidin i det danske sam-fund undersøges ved besøg i adskillige supermarkedersamt hos frisører, på apoteker og hos tand- og dyrlæ-ger. Alle relevante produkter gennemses for indhold af
MortenSchjørringOpstrupProjektet udføres af cand.med. Morten S. Opstrup, somet ph.d.-studium ved Køben-havns Universitet.
SIDE 17
VIDEN -PH.D.-PROJEKTALLERGISK KONTAKTEKSEM BLANDT BØRN I DANMARK
RESUMÉ• Kontaktallergi er hyppigt forekommende hos danske børnog unge.• 1 ud af 4 børn og unge, som blev undersøgt for kontaktal-lergi i 2003-2011 havde kontaktallergi over for mindst etallergen.• Selv helt små børn kan få kontaktallergi.
2.647 børn, der er undersøgt for allergisk kontaktek-sem i perioden 2003-2011, hvilket er registreret i DenNationale Database for Kontaktallergi.En spørgeskemaundersøgelse vil afdække ekspositionerog risikofaktorer for udvikling af kontaktallergi. Allebørnene tilsendes et spørgeskema med spørgsmål, derafdækker ovenstående, samt Daily Life Quality Indexspørgeskema, med det formål at undersøge eksemsyg-dommens betydning for børnenes livskvalitet.
Resultater2.647 børn og unge blev undersøgt for kontaktallergi i2003-2011 i 12 forskellige hudklinikker i Danmark. Afdisse havde 25,2 % kontaktallergi overfor mindst etallergen. Metaller, parfumestoffer og sort farvestof varde hyppigste allergener. Piger havde hyppigere kontak-tallergi end drenge og hyppigheden blandt begge kønsteg med alderen.Spørgeskemaundersøgelsen initieres i foråret 2013 ogresultaterne heraf forventes at kunne præsenteres iefteråret 2013.
BaggrundFor bare 30 år siden blev allergisk kontakteksem blandtbørn opfattet som sjældent forekommende. Flere stu-dier fra hele verden har imidlertid vist, at allergisk kon-takteksem er særdeles relevant i den pædiatriskepatientgruppe.Udvikling af kontaktallergi i barnealderen kan have sto-re konsekvenser for patienten. Det har betydning forbarnets livskvalitet og kan have stor betydning for fri-tidsaktiviteter, uddannelse og sociale relationer.Diagnosen kontaktallergi stilles ved epikutantestning.Patienten kan være plaget af kronisk eller tilbageven-dende udbrud af eksem, hvis det udløsende allergenikke identificeres korrekt. Det er derfor af allerhøjestevigtighed, at dette gøres tidligt i forløbet ved kortlæg-ning af udsættelser og allergitestning.Kontaktallergi og allergisk kontakteksem blandt danskebørn, der er henvist til epikutan-testning, er aldrigundersøgt, hvorfor vores viden på området er sparsom.Siden 2003 er detaljeret information om alle børn, derer udredt for allergisk kontakteksem i Danmark, syste-matisk registreret og der eksisterer nu en database medinformation om i alt 2.647 patienter i alderen 1-17 år.
6-årig dreng med positiv reaktion på PPD forårsaget af henna tatoveringog krydsreaktion til black rubber mix (sort gummi).
SamarbejdspartnereAarhus Universitet, Aarhus Universitetshospital, Oden-se Universitetshospital, Dansk Kontaktdermatitis Grup-pe.
FormålFormålet med dette projekt er at kortlægge vores videnom kontaktallergi blandt børn og unge i Danmark, somer undersøgt i perioden 2003-2011, at identificere dehyppigste allergener, at identificere ekspositioner ogrisikofaktorer, samt at undersøge betydningen af aller-gisk kontakteksem for børnenes livskvalitet. Endviderehar projektet til formål at undersøge sammenhængenmellem atopisk eksem og kontaktallergi.
Anne BirgitteSimonsenProjektet udføres af cand.med. Anne Birgitte Simonsensom et ph.d.-studium vedAarhus Universitet.
MetodeDetaljeret beskrivelse og opgørelse af viden om de
SIDE 18
VIDEN -ANDRE PROJEKTERPOTENTE ALLERGENER PÅVIRKER IMMUNBALANCEN
RESUMÉ• Ca. 20 % af den voksne befolkning rammes af allergiskkontakteksem.• Det tyder på at de undersøgte kontaktallergener er i standtil at påvirke hele kroppens immunsystem.• Selvom kontaktallergenerne ikke giver kliniske symptomerkan de stadig virke immunregulerende.
ResultaterPPD og DPCP er begge potente stoffer i stand til påvirkeimmunsystemet i en grad der rækker langt ud over delokale reaktioner i huden. Vi fandt, at begge stofferkunne påvirke sammensætningen af immunceller ogcytokinprofilen i alle organer vi analyserede. Den lavekoncentration af PPD var imidlertid ikke nok til at givesymptomer i form af allergisk udslæt på øret, men sta-dig nok til at påvirke immunsystemet.Forsøgene viser at begge haptener er i stand til atændre immunsystemets balance i de organer vi under-søgte. Dette indikerer, at allergener vi udsættes for, er istand til at påvirke hele kroppens immunbalance ogpotentielt være med til at disponere os for udviklingenaf andre sygdomme, også selv om det er i koncentratio-ner der ikke er høje nok til at give symptomer.
BaggrundCa. 20 % af den voksne danske befolkning har kontak-tallergi over for kemiske stoffer. Det skyldes udsættelsefor allergifremkaldende stoffer i forbrugerproduktereller på arbejdspladsen. To af disse kontaktallergener erp-Phenylenediamine (PPD), der blandt andet bruges inogle hårfarveprodukter og Diphenylcyclopropenone(DPCP), der anvendes til behandling af terapiresistentevirale vorter.
Increaseinearthickness(mm �SD)
300
**
**
***
200
FormålAllergisk kontakteksem fører til aktivering af-, og invol-verer, mange celler fra immunsystemet.Vi ville med dette projekt undersøge i hvor stor udstræk-ning de to førnævnte allergener, PPD og DPCP, er istand til at påvirke immunsystemet i forskellige organerog om dette også sker ved udsættelse for koncentratio-ner, der ikke giver symptomer i huden.
100
0AOOPPDPCP%D0.1%DPCPPPD0.1%1%
Metode5 grupper af mus blev behandlet på bagsiden af ørernemed hhv. en kontrolvæske og en høj og lav koncentra-tion af PPD og DPCP.Efter 8 ugers behandling blev lymfeknuderne bag ører-ne, lymfeknuder ved bugspytkirtel, selve bugspytkirt-len, milt og lever, undersøgt for ændring i andelen afimmunceller og biomarkører. Som en klinisk indikatorfor en allergisk eksemreaktion målte vi øretykkelsen pådyrene.
ØgetøretykkelseindikereratPPDogDPCPerpotenteallergener
Øget øretykkelse indikerer at PPD og DPCP er potente allergener
SamarbejdspartnereProfessor dr.med.vet. Karsten Buschard, Bartholin Insti-tuttet, Rigshospitalet. Projektet er finansieret af Viden-center for Allergi, under ledelse af Seniorforsker, ph.d.,cand.polyt. Kåre Engkilde.
Jesper SvalgaardProjektet udføres af cand.scient., humanbiolog JesperSvalgaard ved Bartholin Insti-tuttet, Rigshospitalet.
SIDE 19
0.01
VIDEN -ANDRE PROJEKTERIMMUNRESPONSET OVER FOR PTD-HOLDIGE HÅRFARVER
RESUMÉ• I Danmark har omkring 75 % af kvinderne på et tidspunktprøvet at farve hår, og nogle får svære allergiske reaktio-ner.• Mange hårfarver indeholder de stærke allergener PPD ogPTD.• Målet med dette projekt er at karakterisere immun respon-set overfor PTD og PTD-holdige hårfarver i museforsøg.
Dette projekt vil øge vores viden om hårfarves effekt påimmunsystemet med fokus på PTD’s rolle i denne sam-menhæng.
MetodeTil at undersøge dette anvendes to forskellige hårfarverfra det danske marked i to forskellige muse-modeller:• Sensibiliserings-forsøg• Regelmæssige hårfarveeksponeringerResponset undersøges i begge modeller lokalt og imusens lymfeknuder.
ResultaterBaggrundI hverdagen udsættes vi for kemikalier fra omgivelserne,så som tilsætningsstoffer, parfume og kosmetik. Enundersøgelse fra 2003 viser at, 75 % af kvinderne og18 % af mændene i Denmark har anvendt hårfarvemindst en gang. Det anslås af EU, at hårfarveindustrienomsætter 2,6 milliarder euro i EU, og udgør således etstort marked med mange forbrugere.Allergiske reaktioner over for permanent sort hårfarveer et kendt fænomen, og i særlig grad er det sort-far-vende kemiske stof, para-phenylen diamine (PPD), etkendt allergen, der kan inducere kontaktallergisk reak-tion (allergisk reaktion i huden).Det er tidligere vist, at anvendelse af hårfarve indehol-dende PPD kan føre til et forhøjet niveau af det immun-regulerende protein IL-6 i blodet, og yderligere muse-forsøg har vist massiv T-celle-aktivering ved sammebehandling. I nogle tilfælde dannes der tolerance overfor PPD, og indvirkningen på de immunregulerendemekanismer kan potentielt ændre risikoen for udviklingaf autoimmune sygdomme og cancer.I Skandinavien anvendes det PPD-lignende stof, para-toluen diamin (PTD) i sort permanent hårfarve. PTDadskiller sig fra PPD ved en anderledes sort farvetone.Mange PPD-allergikere er også reaktive over for PTD,men PTD er isoleret set dårligt karakteriseret i forhold tilindvirkningen på immunsystemet.Vores foreløbige resultater viser at PTD-holdige hårfar-ve kan inducere et lokal, såvel som et immunrespons ilymfeknuderne, i begge modeller. Immunreaktionen serud til at afhænge af PTD-dosis. Dog, når vi sammenlig-ner med mus eksponeret for forskellige koncentrationeraf ren PTD, ser responset for hårfarverne også ud til atafhænge af de øvrige komponenter i hårfarverne.
Treg cells (CD4+CD25+FoxP3+) *104
6005004003002001000
Ear thickness, % of control
250
************
200
*n.s.
*****
*
150
n.s.100
***
n.s.
OO0.A25%PTD1%PTD4%PTD4%PPDHairdye1Hairdye2
Eksponering af PTD og PTD-holdig hårfarve på museører inducerer lokalinflammation (A), samt øget tilstedeværelse af de immundæmpenderegulatoriske T-celler i øre-drænende lymfeknuder (B).
SamarbejdspartnereInstitut for International Sundhed, Immunologi ogMikrobiologi. Miljødermatologisk afdeling, Malmö Uni-versitetshospital.
FormålFormålet med dette projekt er at undersøge effekten afPTD-holdige hårfarver på immunsystemet, herunder enkarakterisering af responset både i de to faser af denallergiske reaktion: sensibiliseringsfasen og elicitations-fasen.
Jonas DamgårdSchmidtProjektet udføres af cand.scient. Jonas Damgård Sch-midt ved Institut for Internati-onal Sundhed, Immunologiog Mikrobiologi (ISIM) underdaglig vejledning af LektorCharlotte Bonefeld.
SIDE 20
OO0.A25%PTD1%PTD4%PTD4%PPDHairdye1Hairdye2
VIDEN -ANDRE PROJEKTER
Parfumestoffer kan blive allergi-fremkaldende ved iltningParfumestofferne linalool og limonene er nogen af demest brugte parfumestoffer. Linalool findes i mangeblomster som fx lavendel. Limonene udgør en stor delaf skallen af citrusfrugter og er et biprodukt fra juice-industrien. Hverken linalool eller limonene kan giveallergi i sig selv, men udsættes de for iltning fx vedalmindelig kontakt mellem en parfume og luften, sådannes der stærkt allergifremkaldende stoffer. Hyppig-heden af allergi over for disse to stoffer, når de er ilte-de, er undersøgt i 5 lande blandt 2.900 patienter medeksem.I alt 6,9 % af patienterne fik påvist allergi over for iltetlinalool og 5,2 % over for iltet limonene. I de fleste til-fælde var årsagen parfumeret kosmetik.Konklusion:Allergi over for iltede produkter af meget anvendte par-fumestoffer er hyppig.Mange tilfælde af allergi overses, hvis man ikke testermed de iltede produkter af linalool og limonene.Fra Videncenter for Allergi:Prof. Jeanne Duus Johansen
Samarbejdspartnere:Johanna Bråred Christensson (Göteborg), Klaus E.Andersen (Odense), Magnus Bruze (Malmö) , BegoñaGarcia-Bravo (Sevilla), Ana Gimenez Arnau (Barcelona),Chee-Leok Goh (Singapore), Rosemary Nixon (Melbour-ne) og Ian R. White (London)
Allergi over for parfumestoffetHICC over tidParfumestoffet hydroxyisohexyl 3-cyclohexene car-boxaldehyde (HICC) anvendes ofte i kosmetiske pro-dukter. Det er også en af de 3 hyppigste årsager til par-fumeallergi.Parfumeindustrien har siden 2003 sat forskellige græn-seværdier for at begrænse allergiproblemet. I 2003fastsatte de en grænse på 1,5 % for alle typer kosmeti-ske produkter. Senest har de i 2009 sænket grænse-værdien til 0,02 % for læbeprodukter, deodoranter ogvådservietter, mens for andre produkter sattes grænsenpå 0,2 %.I dette studie blev hyppigheden af allergi over for HICCundersøgt over tid blandt danske eksempatienter.I Danmark har allergi over for HICC ikke ændret sig i
Hyppigheden af allergi over for parfumestoffet
hydroxyisohexyl 3-cyclohexene carboxaldehyde (HICC)
3.5%
3
2.5
2
1.5
1
0.5
020032004kvinder og mænd
2005
2006mænd
2007kvinder
2008
2009
2010
2011
Trend line (w omen and men)
SIDE 21
VIDEN -ANDRE PROJEKTER
perioden fra 2003-2011 blandt 37.860 personer somblev undersøgt for allergi af Den Danske Kontakt Der-matitis gruppe. Frekvensen var i gennemsnit 2,5 %, illu-streret i figuren på forrige side med den blå linje. Aller-gien var hyppigere hos kvinder (pink stiplet linje) i for-hold til mænd (grøn stiplet linje).Der har således ikke kunne vises nogen effekt i Dan-mark af de begrænsninger, som parfumeindustrien selvhar indført. Der er ingen begrænsninger i anvendelsenaf HICC i kosmetikdirektivet, hvilket fra et lovgivnings-mæssigt synspunkt betyder at det er tilladt i ubegræn-sede mængder i kosmetik.Fra Videncenter for Allergi:Læge Maria Vølund Heisterberg og prof. Jeanne DuusJohansen.Samarbejdspartnere:Den Danske Kontaktdermatitis Gruppe.
I et efterfølgende studie undersøgtes 20 laptops fornikkelfrigivelse med dimethyl glyoxim test.Computerne havde været i brug fra under 1 år og op til4 år. Nikkelfrigivelse (ved spottest) blev fundet fraundersiden af 6 (30 %) af computerne og fra oversidenpå 5 (25 %) computere. Ingen af computerne frigav nik-kel fra det område, hvor hånden hviler under skrivning,hvilket var tilfældet i ovennævnte case.Konklusion:Computere kan være årsag til nikkelallergi.Fra Videncenter for Allergi:Seniorforsker, ph.d., dr.med. Jacob P. Thyssen og prof.Torkil Menné.Samarbejdspartnere:Læge Peter Jensen (Hud- og Allergiafdelingen, Gentof-te Hospital), Hudlæge Søren Frankild (Esbjerg), IngeniørMorten Jellesen og professor Per Møller (DanmarksTekniske Universitet), Professor Carola Lidén (KarolinskaInstituttet, Sverige).
Nikkel og computereNikkel, der frigives fra blanke metalgenstande, kan giveallergi. Ca. 10 % af yngre danske kvinder har nikkelal-lergi pga. langvarig kontakt med smykker, knapper oglignende. Mobiltelefoner med metaloverflader er en afde nyere årsager til nikkelallergi.En computer med blank metaloverflade (laptop) vistes,at være overfladebehandlet med nikkelholdig materia-le. Brugeren af computeren udviklede efter ugers brugkløende eksem på håndkanten, der hvilede på compu-teren under brug. Allergitest viste nikkelallergi. Bruge-ren havde aldrig haft hverken eksem eller allergi før.Undersøgelse af computerens overflade viste et indholdaf nikkel på mellem 1,9–3,2 % og at der var nikkelfrigi-velse fra overfladen, men inden for det lovlige. Compu-tere kan være en overset årsag til nikkelallergi og eksempå hænder.
Formaldehyd – bedre diagnostikaf formaldehydallergiFormaldehyd anvendes som konserveringsmiddel imange typer produkter, fx kosmetik, rengøringsmidlereller industrielle produkter. Oftest tilsættes formalde-hyd i form af en række donorkemikalier, der frigiver for-maldehyd når de blandes i produktet. Formaldehyd erofte årsag til allergi i huden, men der er en del tilfældehvor man mistænker formaldehydallergi uden at manmed den nuværende teknik kan påvise det.I et studie omfattende 3.591 patienter, der blev koordi-neret fra Sverige, sammenlignedes den eksisterendemetode med testning med 1 % formaldehyd i vandmed 2 % formaldehyd i vand.Der var signifikant flere patienter, der fik påvist en aller-gi ved anvendelse af 2 % i vand i stedet for 1 % i vand(3,4 % versus 1,8 %, p < 0.001).Fra Videncenter for Allergi:Prof. Jeanne Duus Johansen.Samarbejdspartnere:A Pontén (Sverige), K. Aalto-Korte (Finland), T. Agner(København), K.E. Andersen (Odense), A.M. Giménez-Arnau (Spanien), M. Gon§alo (Portugal), A. Goossens(Belgien), C.J. Le Coz (Frankrig), H.I. Maibach (USA), T.Rustemeyer (Holland), I.R. White (England) og M. Bruze(Sverige).
Nikkeltest udført på overfladen af en computer. Rød farve indikerer at derer nikkelindhold.
SIDE 22
VIDEN -ANDRE PROJEKTER
Hyppighed af konserveringsmid-delallergi 2001-2008I en opgørelse fra 12 europæiske klinikker fra 8 landebaseret på testning af ca. 5.500 patienter hvert år,fandt man at paraben var det konserveringsmiddel,som var årsag til færrest allergitilfælde, mens formalde-hyd og isothiazolinoner var blandt de hyppigste, iso-thiazolinoner med en stigende tendens. Projektet blevledet fra Sverige.Fra Videncenter for Allergi:Prof. Jeanne Duus Johansen, prof. Torkil Menné.Samarbejdspartnere:C. Svedman (Sverige), K.E. Andersen (Odense) , F.M.Brandão (Portugal), D.P. Bruynzeel (Holland), T.L. Diep-gen (Tyskland), P.J. Frosch (Tyskland), T. Rustemeyer(Holland), A. Giménez-Arnau (Spanien), M. Gon§alo(Portugal), A. Goossens (Belgium), A. Lahti (Finland), S.Seidenari (Italien), A. Tosti (Italien), J.E. Wahlberg (Sve-rige), I.R. White (England), J.D. Wilkinson (England), M.Mowitz (Sverige) og M. Bruze (Sverige).
En international gruppe af forskere har gennemgåetden viden, der er om hårfarveallergi selvtesten. Dennegennemgang er publiceret som en videnskabelig arti-kel. Samtidig undersøgte man instruktionerne i 20 for-skellige permanente hårfarver købt i 7 forskellige landeog fra 13 forskellige producenter.Konklusion:Hårfarveallergi selvtesten er ikke valideret blandt for-brugere og man ved derfor ikke om den kan korrektforudsige, hvem der vil udvikle en allergisk reaktion vedhårfarvning. Man ved ikke om testen er sikker for for-brugeren, samt om den kan udføres og aflæses korrekt.Instruktionerne i de 20 undersøgte hårfarveprodukter,hvad angår selvtesten, var vidt forskellige, også i tilfæl-de hvor der var tale om sammen producent.Såfremt man følger instruktionen vil man være udsatfor stor mængder af allergifremkaldende stoffer direktepå huden i lang tid – hyppigst anbefalet 48 timersudsættelse med ufortyndet produkt - hver gang manfarver hår.Der er risiko for at allergi opstår ved selve testen, daman kan få allergi ved udsættelse for allergifremkal-dende stoffer på selv små hudområder.Fra Videncenter for Allergi:Seniorforsker, ph.d., dr.med. Jacob P. Thyssen, prof.Torkil Menné, Prof. Jeanne Duus Johansen.Samarbejdspartnere:H. Søsted (Videncenter for Frisører) , W. Uter (Tyskland),A. Schnuch (Tyskland), A.M. Giménez-Arnau (Spanien),M. Vigan (Frankrig), T. Rustemeyer (Holland), B. Gra-num (Norge), J. McFadden (England), J.M. White (Eng-land), I.R. White (England), A. Goossens (Belgium) og C.Lidén (Sverige).
Selvtest af hårfarver – er ikke ensikker metodeDe fleste permanente hårfarver indeholder stærkt aller-gifremkaldende stoffer af typen phenylenediaminer (fxp-phenylene diamine og toluene diamine). De flestepermanente hårfarver har også på deres indlægsseddelen anvisning til hvordan forbrugeren inden hårfarvningkan teste sig selv for hårfarveallergi.Testen har til formål at identificere forbrugere, som erallergiske overfor hårfarve og som derfor ikke skal farvehåret.Testen går ud på at man kommer en mindre mængde afhårfarve direkte på huden fx bag øret eller i albuebøj-ningen 24-48 timer før hårfarvning og observerer omder er en allergisk reaktion.
Bakterier i cremerPatienter med håndeksem er ofte bærere af gule stafy-lokokker (Staphylococcus aureus), og dette kan væremedvirkende til at forværre sværhedsgraden af ekse-met. Vi undersøgte, om de håndcremer, som patientermed håndeksem bruger, er kontamineret med mikroor-ganismer og især S. aureus.Håndcremerne fra 20 patienter med håndeksem blevundersøgt, og resultaterne viste, at 63 % (20/32) af cre-merne indeholdt bakterier. I 6 produkter blev der fun-det S. aureus, det vil sige i hver 3. produkt. Ingen afprodukterne indeholdt store koncentrationer af mikro-
Instruktion i selvtest placeret på bagsiden af et hårfarvningsprodukt.
SIDE 23
VIDEN -ANDRE PROJEKTER
organismer, og størstedelen af mikroorganismerne blevisoleret fra åbningen af produkterne.Det betyder, at de fleste mikroorganismer sandsynligviskommer fra brugeren.
grad af håndeksem og for prognosen, kortlægges iunikke patient- og befolkningsstudier.Resultater frem til 2012:• Filaggrinmutation findes hos 8,1 % af den danskebefolkning og hos 20 % af eksempatienter.• Personer med atopisk eksem og filaggrinmutationhar større risiko for kronisk håndeksem.• Patienter med filaggrinmutation har typisk eksem påoversiden af hænder og palmar hyperlinearitet.• Patienter med filaggrinmutation debuterer tidligeremed eksem og har et sværere forløb af eksemsyg-dommen.• Filaggrinmutation kan være en risikofaktor for nik-keallergi hos personer, der ikke er ørepiercede.• Filaggrinmutation øger ikke risikoen for multipleallergier hos patienter med eksem.• Filaggrinmutation giver muligvis en øget risiko for atudvikle sukkersyge (type II).• Patienter med filaggrinmutation løber ikke en størrerisiko for latex-allergi end andre.Nye resultater i 2012:• Filaggrinmutationer øger vitamin-D indholdet i blo-det med 10 %.• Filaggrinmutationer fordobler risikoen for at få rev-ner på fingre og hænder.• Filaggrinmutationer giver eksem der sidder karakte-ristisk på de områder af huden der er mest udsat forvejr og vind, fx ansigt og håndrygge.• Andelen af personer med filaggrinmutationer er ste-get blandt personer med atopisk eksem igennem 2.halvdel af det 20. århundrede. Det skyldes nok denmedfødte hudbarriere defekt.• Genetiske variationer i de tight junction proteinerder binder hudcellerne sammen, øger risiko for kon-taktallergi.Fra Videncenter for Allergi:Læge, ph.d. Jacob Thyssen, Læge, ph.d. Berit Carlsen,prof. Jeanne Duus Johansen og prof. Torkil Menné.Samarbejdspartnere:Seniorforsker Michael Melgaard, overlæge Pal B. Szecsiog professor Steen Stender (Klinisk Biokemisk afd.,Gentofte Hospital), overlæge Allan Linneberg (Forsk-ningscenter for Forebyggelse og Sundhed), speciallægeNiels Veien (Aalborg).
Cremedåse kontamineret med mikroorganismer.
Anbefaling på baggrund af studiet:• Undgå direkte hudkontakt med emballagens åbnin-ger og kanter. Brug fx en spatel til at tage cremen udaf en åben bøtte med.• Overskud af creme må ikke returneres til bøtten ellertørres af på kanter.• Hav ikke cremer, der har været i brug, stående i langtid.Fra Videncenter for Allergi:Seniorforsker, ph.d., Michael Lundov og prof. JeanneDuus Johansen.Samarbejdspartnere:Overlæge Claus Zachariae (Hud- og allergiafdelingen,Gentofte Hospital), Lektor Lise Moesby (FarmaceutiskInstitut).
Håndeksem, allergi og hudbarri-ereCa. 10 % af befolkningen udvikler håndeksem.Håndeksem er ofte kronisk og påvirker livskvalitet ogerhvervsmuligheder. En normal hudbarriere er den vig-tigste beskyttelse mod eksem. Nye genetiske analyserkan identificere personer, som har en medfødt hudbar-riere-defekt, dvs. mutationer, der fører til at proteinerikke dannes normalt i huden og hudbarrieren bliverdefekt. Disse personer kan have en særligt dårlig prog-nose. De nye analyser har hidtil kun været udført iudlandet, men er etableret i Danmark på Klinisk Bioke-misk afd., Gentofte Hospital.Betydningen af denne særlige, men hyppige defekt ihuden for opståen af alle typer allergi, for sværheds-
SIDE 24
OVERVÅGNINGDEN NATIONALE DATABASE FOR KONTAKTALLERGI
RESUMÉ• For 10 år siden blev tre databaser med allergidata, sam-menlagt til én national database.• Databasen indeholder i dag data fra over 67.000 patienter,hvoraf ca. 44.000 er testet efter oprettelsen i 2002
overvåge og forbedre kvaliteten i udredning og behand-ling af patienter med kontaktallergi i både primær- ogsekundærsektoren. Samtidig giver databasen mulighedfor at vurdere allergihyppigheden og effekterne af fore-byggelse/intervention, samt udvikle diagnosticeringenog behandlingen af patienter med kontaktallergi.I slutningen af året rundede databasen sit 10 års jubi-læum og kunne samtidig byde Roskilde Sygehus ogBispebjerg Hospital velkommen til netværket af indbe-rettende afdelinger og klinikker, som nu konstitueres af11 praktiserende speciallæger og 5 hospitalsafdelinger.
BaggrundNational klinisk database for kontaktallergi er et net-værk, der består af speciallægeklinikker i:• Aalborg (Funding, Laurberg, Lomholt & Sølvsten)• Bagsværd (Nielsen)• Herning (Østerballe & Otkjær)• Hørsholm (Vissing)• Kalundborg (B. & O. Kristensen)• København (Danielsen, Lindskov, Nielsen & Strauss)• Rødovre (Avnstorp, Staberg & Hjorther)• Svendborg (Lasthein)• Vejle (Thormann)• Amagerbro (Sindrup, Thomsen & Villadsen)• Hørsholm (Cvetkovski & Stahl)samt hudafdelingerne på:• Gentofte Hospital• Odense Universitetshospital• Århus Sygehus (tidl. Marselisborg)• Bispebjerg Hospital (fra 2013)• Roskilde Sygehus (fra 2013)Den I. oktober 2002 blev de sidste underskrifter sat ogarbejdet med at samle allergidata fra Odense Universi-tetshospital, Gentofte Hospital og EU-databasen, kun-ne påbegyndes. Etableringen var yderst komplekst idetde tre databaser havde hver sin opbygning og format,som skulle tilpasses og integreres i en nyere og merefremtidssikret struktur. Det lykkedes dog og siden dahar databasen været et velfungerende redskab til at
Statistik for 2012I 2012 blev 5.786 patienter testet for kontaktallergiover for de hyppigst forekommende allergener. Herafblev 3.986 testet ved speciallægerne, imens 1.800patienter blev testet på afdelingerne i Odense, Gentof-te og Marselisborg.6000500040003000200010000n=3467n=3689n=4189n=4098n=3836n=3746n=4853n=5111n=5325n=5786
2003
2004
2005
2006
2007
2008
2009
2010
2011
2012
Standardtestede i perioden 2003-2012
I alt blev der registreret 3.755 positive allergiske reakti-oner, hvoraf de 5 hyppigste stoffer udgjorde 2.043alene. Fordelingen af disse er vist nedenfor.20
16
12
8
4
0KoboltPerubalsamFragrancemixKvinderTotalNikkelFragranceMixII
Mænd
Fordeling af køn ved 5 hyppigste allergener
SIDE 25
SIDE 26
FORMIDLINGVIDENSKABELIGE PUBLIKATIONER
1.Bangsgaard N, Thyssen JP, Menné T, AndersenKE, Mörtz C, Paulsen E, Sommerlund M, Veien NK,Laurberg G, Kaaber K, Thormann J, Andersen BL, Dani-elsen A, Avnstorp C, Kristensen B, Kristensen O, VissingS, Nielsen NH, Johansen JD. Contact allergy to epoxyresin: risk occupations and consequences. Contact Der-matitis. 2012. 67(2):73-7.2.Berg ND, Husemoen LL, Thuesen BH, HersougLG, Elberling J, Thyssen JP, Carlsen BC, Johansen JD,Menné T, Bønnelykke K, Stender S, Meldgaard M, Szec-si PB, Linneberg A. Interaction between filaggrin nullmutations and tobacco smoking in relation to asthma. JAllergy Clin Immunol. 2012. 129(2):374-380.3.Bregnhøj A, Menné T, Johansen JD, Søsted H.Prevention of hand eczema among Danish hairdressingapprentices: an intervention study. Occup Environ Med.2012. 69(5):310-6.4.Bruze M, Svedman C, Andersen KE, BruynzeelD, Goossens A, Johansen JD, Matura M, Orton D, ViganM; on behalf of the ESCD. Patch test concentrations(doses in mg/cm(2) ) for the 12 non-mix fragrance sub-stances regulated by European legislation. Contact Der-matitis. 2012. 66(3):131-136.5.Bråred Christensson J, Andersen KE, Bruze M,Johansen JD, Garcia-Bravo B, Gimenez Arnau A, GohCL, Nixon R, White IR. Air-oxidized linalool-a frequentcause of fragrance contact allergy. Contact Dermatitis.2012. 67(5):247-59.6.Engkilde K, Thyssen JP, Bangsgaard, N, MennéT, Johansen JD. Inverse Association between Rheuma-toid Arthritis and Contact Allergy. Acta Derm Venereol.2012. 92(2):175-6.7.Friis UF, Menné T, Thyssen JP, Johansen JD. Apatient’s drawing helped the physician to make the cor-rect diagnosis: occupational contact allergy to isothia-zolinone. Contact Dermatitis. 2012. 67(3):174-6.8.Friis UF, Menné T, Jellesen MS, Møller P, Ver-dingovas V, Jensen TR, Thyssen JP, Johansen JD. AllergicNickel Dermatitis Caused by Playing the Guitar: CaseReport and Assessment of Nickel Release from GuitarStrings. Contact Dermatitis. 2012. 67(2):101-103.9.Heisterberg MV, Laurberg G, Veien NK, Men-né T, Avnstorp C, Kaaber K, Andersen KE, SommerlundM, Danielsen A, Andersen BL, Kristensen B, KristensenO, Henrik Nielsen N, Thormann J, Vissing S, Johansen
JD. Prevalence of allergic contact dermatitis caused byhydroxyisohexyl 3-cyclohexene carboxaldehyde has notchanged in Denmark. Contact Dermatitis. 2012.67(1):49-51.10.Jensen P, Jellesen MS, Møller P, Frankild S,Johansen JD, Menné T, Thyssen JP. Nickel allergy anddermatitis following use of a laptop computer. J AmAcad Dermatol. 2012. 67(4):e170-1.11.Jensen P, Menné T, Johansen JD, Thyssen JP.Facial allergic contact dermatitis caused by fragranceingredients released by an electric shaver. Contact Der-matitis. 2012. 67(6):380-381.12.Jensen P, Jellesen MS, Møller P, Johansen JD,Lidén C, Menné T, Thyssen JP. Nickel may be releasedfrom laptop computers. Contact Dermatitis. 2012.67(6):384-385.13.Kaae J, Menné T, Thyssen JP. Systemic contactdermatitis following oral exposure to tramadol in apatient with allergic contact dermatitis caused by bup-renorphine. Contact Dermatitis. 2012. 66(2):106-7.14.Kaae J, Menné T, Thyssen JP. Presumed prima-ry contact sensitization to methylisothiazolinone frompaint: a chemical that became airborne. Contact Der-matitis. 2012. 66(6):341-2.15.Lundov MD, Johansen JD, Zachariae C, Moes-by L. Creams Used by Hand Eczema Patients are oftenContaminated with Staphylococcus aureus. Acta DermVenereol. 2012. 92(4):441-442.16.Lundov MD, Zachariae C, Menné T, JohansenJD. Airborne exposure to preservative methylisothiazoli-none causes severe allergic reactions. BMJ. 2012.345:e8221.17.Lysdal SH, Johansen JD, Flyvholm, MA, SøstedH. A quantification of occupational skin exposures andthe use of protective gloves among hairdressers in Den-mark. Contact Dermatitis. 2012. 66(6):323-34.18.Lysdal SH, Søsted H, Johansen JD. Do hairdres-sers in Denmark have their hand eczema reported as anoccupational disease? Results from a register-basedquestionnaire study. Contact Dermatitis. 2012. 66(2):72-78.
SIDE 27
FORMIDLINGVIDENSKABELIGE PUBLIKATIONER
19.Meldgaard M, Szecsi PB, Carlsen BC, ThyssenJP, Johansen JD, Menné T, Stender S. A Novel MultiplexAnalysis of Filaggrin Polymorphisms: A UniversallyApplicable Method for Genotyping. Clin Chim Acta.2012. 413(19-20):1488-92.20.Mollerup A, Veien NK, Johansen JD. Chronichand eczema - self-management and prognosis: a stu-dy protocol for a randomised clinical trial. BMC Derma-tol. 2012. 12(1):6.21.Mose AP, Lundov MD, Zachariae C, Menné T,Veien NK, Laurberg G, Kaaber K, Avnstorp C, AndersenKE, Paulsen E, Gotthard Mørtz C, Sommerlund M, Dani-elsen A, Thormann J, Kristensen O, Kristensen B, Ander-sen BL, Vissing S, Nielsen NH, Johansen JD. Occupatio-nal contact dermatitis in painters - an analysis of patchtest data from the Danish Contact Dermatitis Group.Contact Dermatitis. 2012. 67(5):293-297.22.Peiser M, Tralau T, Heidler J, Api AM, Arts JH,Basketter DA, English J, Diepgen TL, Fuhlbrigge RC,Gaspari AA, Johansen JD, Karlberg AT, Kimber I, Lepoit-tevin JP, Liebsch M, Maibach HI, Martin SF, Merk HF,Platzek T, Rustemeyer T, Schnuch A, Vandebriel RJ,White IR, Luch A. Allergic contact dermatitis: epidemio-logy, molecular mechanisms, in vitro methods andregulatory aspects : Current knowledge assembled atan international workshop at BfR, Germany. Cell MolLife Sci. 2012. 69(5):763-81.23.Pontén A, Aalto-Korte K, Agner T, AndersenKE, Giménez-Arnau AM, Gon§alo M, Goossens A,Johansen JD, Le Coz CJ, Maibach HI, Rustemeyer T,White IR, Bruze M. Patch testing with 2.0% (0.60 mg/cm(2) ) formaldehyde instead of 1.0% (0.30 mg/cm(2) )detects significantly more contact allergy. Contact Der-matitis. 2012. 68(1):50-53.24.Schalock PC, Menné T, Johansen JD, Taylor JS,Maibach HI, Lidén C, Bruze M, Thyssen JP. Hypersensiti-vity reactions to metallic implants-diagnostic algorithmand suggested patch test series for clinical use. ContactDermatitis. 2012. 66(1):4-19.25.Thyssen JP. The association between filaggrinmutations, hand eczema and contact dermatitis: a clearpicture is emerging. Br J Dermatol. 2012. 167(6):1197-8.26.Thyssen JP, Johansen JD, Linneberg A, MennéT, Engkilde K. The association between contact sensiti-zation and atopic disease by linkage of a clinical data-base and a nationwide patient registry. Allergy. 2012.67(9):1157-64.
27.Thyssen JP, Gawkrodger DJ, White IR, JulanderA, Menné T, Lidén C. Coin exposure may cause allergicnickel dermatitis: a review. Contact Dermatitis. 2012.68(1):3-14.28.Thyssen JP, Elias PM. Xerosis is latitude depen-dent and affects the propensity to develop atopicdisease. J Allergy Clin Immunol. 2012. 130(3):820-1.29.Thyssen JP, Thuesen B, Huth C, Standl M, Car-son CG, Heinrich J, Krämer U, Kratzsch J, Berg ND,Menné T, Johansen JD, Carlsen BC, Schwab S, ThorandB, Munk M, Wallaschofski H, Heickendorff L, Meldga-ard M, Szecsi PB, Stender S, Bønnelykke K, Weidinger S,Bisgaard H, Linneberg A. Skin barrier abnormality cau-sed by filaggrin (FLG) mutations is associated withincreased serum 25-hydroxy vitamin D concentrations. JAllergy Clin Immunol. 2012. 130(5):1204-1207.30.Thyssen JP. Cobalt sensitization and dermati-tis: considerations for the clinician. Dermatitis. 2012.23(5):203-9.31.Thyssen JP, Søsted H, Uter W, Schnuch A,Giménez-Arnau AM, Vigan M, Rustemeyer T, GranumB, McFadden J, White JM, White IR, Goossens A, Men-né T, Lidén C, Johansen JD. Self-testing for contact sen-sitization to hair dyes - scientific considerations and cli-nical concerns of an industry-led screening programme.Contact Dermatitis. 2012. 66(6):300-311.32.Thyssen JP, Strandesen M, Poulsen PB, MennéT, Johansen JD. Chromium in leather footwear-riskassessment of chromium allergy and dermatitis. Con-tact Dermatitis. 2012. 66(5):279-85.33.Thyssen JP, Johansen JD, Jellesen MS, MennéT. Cobalt spot test used for diagnosis of occupationally-related exposure to cobalt-containing powder. ContactDermatitis. 2012. 66(4):228-9.34.Thyssen JP, Linneberg A, Engkilde K, Menné T,Johansen JD. Contact sensitization to common haptensis associated with atopic dermatitis: new insight. Br JDermatol. 2012. 166(6):1255-61.35.Thyssen JP, Giménez-Arnau E, Lepoittevin JP,Menné T, Boman A, Schnuch A. The critical review ofmethodologies and approaches to assess the inherentskin sensitization potential (skin allergies) of chemicals.Part III. Contact Dermatitis. 2012. 66 Suppl 1:53-70.
SIDE 28
FORMIDLINGVIDENSKABELIGE PUBLIKATIONER
36.Thyssen JP, Linneberg A, Johansen JD, CarlsenBC, Zachariae C, Meldgaard M, Szecsi PB, Stender S,Menné T. Atopic diseases by filaggrin mutations andbirth year. Allergy. 2012. 67(5):705-8.37.Thyssen JP, Giménez-Arnau E, Lepoittevin JP,Menné T, Boman A, Schnuch A. The critical review ofmethodologies and approaches to assess the inherentskin sensitization potential (skin allergies) of chemicals.Part I. Contact Dermatitis. 2012. 66 Suppl 1:11-24.38.Thyssen JP, Menné T, Liden C, Julander A, Jen-sen P, Jakobsen SS, Søballe K, Gotfredsen K, JellesenMS, Johansen JD. Cobalt release from implants andconsumer items and characteristics of cobalt sensitizedpatients with dermatitis. Contact Dermatitis. 2012.66(3):113-122.39.Thyssen JP, Ross-Hansen K, Johansen JD,Zachariae C, Carlsen BC, Linneberg A, Bisgaard H, Car-son CG, Nielsen NH, Meldgaard M, Szecsi PB, StenderS, Menné T. Filaggrin loss-of-function mutation R501Xand 2282del4 carrier status is associated with fissuredskin on the hands: results from a cross-sectional popu-lation study. Br J Dermatol. 2012. 166; 46–53.40.Thyssen J, Johansen J, Carlsen B, Linneberg A,Meldgaard M, Szecsi P, Stender S, Menné T. The filag-grin null genotypes R501X and 2282del4 seem not tobe associated with psoriasis: results from general popu-lation study and meta-analysis. J Eur Acad DermatolVenereol. 2012. 26(6):782-4.41.Thyssen JP, Giménez-Arnau E, Lepoittevin JP,Menné T, Boman A, Schnuch A. The critical review ofmethodologies and approaches to assess the inherentskin sensitization potential (skin allergies) of chemicals.Part II. Contact Dermatitis. 2012. 66 Suppl 1:25-52.42.Thyssen J, Carlsen B, Bisgaard H, GiwercmanC, Johansen JD, Linneberg A, Meldgaard M, Szecsi P,Stender S, Menné T. Individuals who are homozygousfor the 2282del4 and R501X filaggrin null mutations donot always develop dermatitis and complete long-termremission is possible. J Eur Acad Dermatol Venereol.2012. 26(3):386-9.43.Uter W, Werner A, Armario-Hita JC, Fernan-dez-Vozmediano JM, Ayala F, Balato A, Bauer A, Ball-mer-Weber B, Beliauskiene A, Fortina AB, Bircher A,Brasch J, Chowdhury MM, Coenraads PJ, SchuttelaarML, Cooper S, Czarnecka-Operacz M, Zmudzinska M,Elsner P, English JS, Frosch PJ, Fuchs T, García-Gavín J,
Fernández-Redondo V, Gawkrodger DJ, Giménez-Arnau A, Green CM, Horne HL, Johansen JD, Jolanki R,Pesonen M, King CM, Krêcisz B, Chomiczewska D, Kiec-Swierczynska M, Larese F, Mahler V, Ormerod AD, Pese-rico A, Rantanen T, Rustemeyer T, Sánchez-Pérez J, San-som JE, Silvestre JF, Simon D, Spiewak R, Statham BN,Stone N, Wilkinson M, Schnuch A. Current patch testresults with the European baseline series and extensi-ons to it from the ’European Surveillance System onContact Allergy’ network, 2007-2008. Contact Derma-titis. 2012. 67(1):9-19.44.Vester L, Thyssen JP, Menné T, Johansen JD.Occupational food-related hand dermatoses seen overa 10-year period. Contact Dermatitis. 2012. 66(5):264-70.45.Vester L, Thyssen JP, Menné T, Johansen JD.Consequences of occupational food-related hand der-matoses with a focus on protein contact dermatitis.Contact Dermatitis. 2012. 67(6):328-33.
SIDE 29
SIDE 30
FORMIDLINGFOREDRAG
JanuarMollerup, A. ”Hånden i hansken”. Foredrag for labo-ranter og laboratorieteknikere om forebyggelse afhåndeksem. VWR - Bie & Berntsen.
JuniEngkilde, K. ”Does contact allergy affect life timeexpectancy?”. 11th Congress of European Society ofContact Dermatitis. Malmø, Sverige.Friis, UF. ”Exposure assessment in occupational contactdermatitis – Barriers and benefits”. 11th Congress ofEuropean Society of Contact Dermatitis. Malmø, Sveri-ge.Johansen JD. ”Health economy. Impact of occupationaland non-occupational contact dermatitis on the indivi-dual and society”. Pre-symposium: Occupational andconsumer exposures to allergens-a dual challenge. 11thCongress of European Society of Contact Dermatitis.Malmø, Sverige.Johansen JD. ”The use of clinical data in assessing thesensitizing potential of chemicals”. 11th Congress ofEuropean Society of Contact Dermatitis. Malmø, Sveri-ge.Johansen JD. ”Classification on hand eczema”. 11thCongress of European Society of Contact Dermatitis.Malmø, Sverige.Johansen JD. ”Protein contact dermatitis in food hand-lers - diagnosis and consequences”. 11th Congress ofEuropean Society of Contact Dermatitis. Malmø, Sveri-ge.Lundov, MD. “Methylisothiazolinone – direct and air-borne exposure from paint”. 11th Congress of Europe-an Society of Contact Dermatitis. Malmø, Sverige.Ross-Hansen, K. ”Kontaktallergi, hudbarriere og indivi-duel følsomhed”. Ph.d.-dag for Hud- og Allergiafdelin-gen, Gentofte Hospital.Simonsen A.B. ”Allergic contact dermatitis in Danishchildren”. 11th Congress of European Society of Con-tact Dermatitis. Malmø, Sverige.Thyssen, JP. ”Trends and causes of nickel and cobaltallergy”. 11th Congress of European Society of ContactDermatitis. Malmø, Sverige
MartsCarlsen, B. ”The filaggrin mutation: From research toclinics”. Foredrag ved seminar afholdt af Leo Pharma/Gentofte Hospital.Johansen, JD. ”Resultater vedrørende epoxyallergi”.Epoxy konferencen. Konference for faglærer, der under-viser på kurset ”Personlig sikkerhed ved arbejde medepoxy og isocyanater”. Svendborg.Johansen JD. ”The patient databases at Department ofDermato-allergology. Studies in contact dermatitis andatopic dermatitis”. Symposium on Skin barrier in healthand disease, arrangeret i et samarbejde mellem Hud-ogAllergiafdelingen, Gentofte Hospital og Leo Pharma.Thyssen, JP. ”Cobalt release from implants and consu-mer items and characteristics of cobalt sensitized der-matitis patients”. American Contact Dermatitis Society,23rd Annual Meeting. San Diego, USA.Thyssen, JP. ”Contact sensitization to common haptensis associated with atopic dermatitis: new insight”. Ame-rican Contact Dermatitis Society, 23rd Annual Meeting.San Diego, USA.
MajJohansen JD. ”Methylisothiazolinone as an occupatio-nal and consumer allergen”. CARGO møde i Göttingen,Tyskland.Johansen JD. ”European Union directives and theirimpact on occupational and non-occupational contactdermatitis”. 5th Course on Occupational dermatosis.Barcelona, Spanien.Johansen JD. ”Danish guidelines for managing handeczema”. 5th Course on Occupational dermatosis. Bar-celona, Spanien.Johansen JD. ”Unødvendig kemi – fra en forskers syns-vinkel og med hudallergi som eksempel”. Workshopom unødvendig kemi arrangeret af Miljøstyrelsen. Eigt-ved Pakhus, København.
AugustOpstrup, M. Alfaklikemøde, Dansk Selskab for Allergo-logis årsmøde, Koldingfjord.
SIDE 31
FORMIDLINGFOREDRAG
SeptemberJohansen, JD. ”Oversigt over den europæiske basisserieog væsentlige spørgsmål vedrørende parfumeallergi,metalallergi og konserveringsmiddelallergi”. Delkursus ieksemer for kommende speciallæger i hudsygdomme,Gentofte Hospital.Johansen, JD .”Arbejdsbetingede eksemer”. Delkursus ieksemer for kommende speciallæger i hudsygdomme,Gentofte Hospital.Lundov, MD. ”Kontaktallergi over for MI”. Foredrag forMiljøstyrelsen og Danmarks Farve- og Limindustri.Lundov, MD. ”Kontaktallergi over for MI”. Foredrag iKosmetikrådet.Lundov, MD. ”Kontaktallergi over for MI”. Foredrag forsikkerhedsrepræsentanterframalingsproducenterunder Danmarks Farve og Limindustri.Lundov, MD. ”Kontaktallergi over for MI”. Foredrag tildialogmøde med Kosmetikbranchen og Miljøstyrelsen.Simonsen A.B. ”Allergic contact dermatitis in Danishchildren with atopic dermatitis”. 21st Congress of TheEuropean Academy of Dermatology and Venereology.Prag, Tjekkiet.Thyssen, JP. ”Filaggrin mutations and risk for handeczema and contact dermatitis”. 42nd Annual ESDRMeeting. Venedig, Italien.Thyssen, JP. ”Skin barrier abnormality due to FLG muta-tions is associated with increased serum 25-OH vitaminD levels”. 42nd Annual ESDR Meeting. Venedig, Italien.
NovemberJohansen, JD. ”Oversigt over basisserien og væsentligespørgsmål vedrørende metalallergi, parfume og konser-veringsmidler”. Kursus i kontakteksem for speciallægerog andre interesserede. Arrangeret af Videncenter forAllergi i samarbejde med Odense Universitetshospital.Hotel Copenhagen Island, København.Johansen, JD. ”From research to prevention of allergiccontact dermatitis – The story of The National AllergyResearch Centre in Denmark”. Årets gæsteforelæserved Yrkesdermatologisk träff, Centrum for arbets- ochmiljömedicin. Stockholm, Sverige.Johansen, JD. ”Arbejdsbetinget allergi og eksem - risi-kofaktorer og forebyggelse”. Arbejdsmiljøkonferencen2012. Hotel Nyborg Strand, Nyborg.Lundov, MD. ”MI contact allergy and emmissions of iso-thiazolinones from paint”. Foredrag til CARGO mode iStockholm, Sverige.Lundov, MD. ”Methylisothiazolinone i maling medførerluftbårne kontakt allergiske reaktioner hos forbruger-ne”. Foredrag ved forskningens dag på Gentofte Hospi-tal.Lundov, MD, Friis, UF. “Allergifremkaldende kemikalier Iarbejdsmiljøet – kortlægning af hudeksponeringer”.Arbejdsmiljøkonference 2012 (AM2012). Nyborg.Lundov, MD. ”Allergifremkaldende kemikalier i arbejds-miljøet – kortlægning af hudeksponeringer”. Workshopved AM2012 Arbejdsmiljøkonferencen.Mollerup, A. ”Forebyggelse af håndeksem”. Foredragfor laboranter og laboratorieteknikere om forebyggelseaf håndeksem. Procurator A/S.Vester, L. ”Arbejdsbetinget protein-kontaktdermatitis”.Foredrag ved Dansk Dermatologisk Selskab.
OktoberJohansen, JD. ”Frisører og allergi over for kemiske stof-fer”. Frisørernes kemiske arbejdsmiljø. Arrangeret afMiljøstyrelsen sammen med Arbejdstilsynet. Arbejdstil-synet. København.Thyssen, JP. ”Filaggrin and skin barrier functons. Innateand adaptive immunity - cutting edge of knowledge”.Sandbjerg Estate, Department of International Health,University of Copenhagen. Sønderborg.
SIDE 32
FORMIDLINGSYMPOSIER OG KURSER
ForskningssymposierDen 23. marts 2012 afholdte Leo Pharma et stort sym-posium for 100 deltagere, med Videncenter for Allergisom deltager. Til seminaret var der foredrag fra 5 afvidencentrets forskere, samt flere posterpræsentatio-ner.Samtidig blev der i løbet af året afholdt 8 seminarermed interne og eksterne foredragsholdere i samarbejdemed Videncenter for Frisører og Kosmetikere, samtVidencenter for Duft- og Kemikalieoverfølsomhed.Seminarene er altid åbne, og invitationer sendes tilmyndigheder, forskere, læger, patientorganisationer ogandre interesserede.1.Kombinationseffekter ved kontaktallergi, 8. marts.v. Lektor, ph.d. Charlotte Bonefeld, Institut for Interna-tional Sundhed, Immunologi og Mikrobiologi, Køben-havns Universitet.2.Hypersensitivity reactions to metallic implants, 12. april.v. Dr. Peter Shalock, Department of Dermatology, Mas-sachusetts General Hospital, Harvard Medical School,Boston.3.Central modulation af kløe, 10. maj.v. Jesper Elberling , seniorforsker, PhDVidencenter for Duft-og Kemikalieoverfølsomhed,Gentofte Hospital.4.Erhvervsbetingede eksemer og eksponeringskortlæg-ning, 7. juni.v. Ulrik Fischer Friis, phd-studerende, cand. polyt.Videncenter for Allergi, Gentofte Hospital.
5.Dermatopsykiatri–klassifikation og udvalgte cases, 30.august.v. Overlæge Michael Heidenheim, Dermatologisk afde-ling, Roskilde.6.Immunogene effekter af PPD (sort farvestof), 20. sep-tember.v. Kåre Engkilde, Seniorforsker, cand. polyt., ph.d.Videncenter for Allergi, Gentofte Hospital.7.Nanopartikelsikkerhed, 4. oktober.v. Ulla Vogel , professor, cand. scient., Det NationaleForskningscenter for Arbejdsmiljø.8.Parfumeallergi, diagnostik, årsager og livskvalitet, 15.november.v. Maria Vølund Heisterberg, ph.d-studerende, cand.med., Videncenter for Allergi, Gentofte Hospital.
KurserKursus i ”Human Health and Disease: A ClinicalApproach”, afholdt af læge og forsker, Josefine Bandi-er, på Danish Institute for Study Abroad, København.Januar-December 2012.Delkursus i eksemer for kommende speciallæger i hud-sygdomme, Gentofte Hospital. 26.-28. september.Kursus i kontakteksem for speciallæger og andre inte-resserede. Arrangeret af Videncenter for Allergi i sam-arbejde med Odense Universitetshospital. Hotel Copen-hagen Island 9. -10. november.
Dr. Peter Shalock fra Harvard Medical School med sit foredrag om over-følsomhed over for metaliske implantater.
SIDE 33
FORMIDLINGHJEMMESIDER
Som led i sin information til forbrugere og fagpersonerdriver Videncenter for Allergi en række websider.
videncenterforallergi.dkVidencentrets primære hjemmeside er videncenterfor-allergi.dk, som findes i en delvist oversat version påallergyresearchcentre.com.
Hjemmesidens film blev efterfølgende evalueret af 70patienter med håndeksem. Langt de fleste (78,6 %)fandt, at filmen havde den information, som de havdebrug for, var nem at finde rundt i (85,6 %), og at bud-skabet var godt formidlet (84,3 %).
kosmetikindhold.dkHjemmesiden kosmetikindhold.dk blev lanceret i sep-tember 2008.
Videncenterforallergi.dk informerer bl.a. om:• Allergi over for kemiske stoffer, diagnose, behand-ling og forebyggelse.• Videncentrets aktiviteter herunder forskning ogovervågning af kontaktallergi i befolkningen.• Udredning af specifikke patientgrupper til special-læger.I 2012 havde videncenterforallergi.dk 167.092 sidevis-ninger, hvilket er en stigning på 13,6 % ift. 2011.På siden kan allergikere finde information om, hvordande læser indholdsdeklarationer på kosmetik og hudple-jeprodukter og derved undgå de stoffer, de er allergiskeoverfor.
atopisk-eksem.dkVidencenter for Allergi producerede i efteråret 2011 enfilm om atopisk eksem (også kaldet børneeksem).
handeksem.dkHjemmesiden handeksem.dk blev lanceret i april 2010med det formål at give information og gode råd omforebyggelse og behandling af håndeksem.
Filmen informerer om symptomer, relaterede sygdom-me, hvordan diagnosen stilles samt forværrende fakto-rer for sygdommen og behandling af den. Endvideregives en række gode råd til håndtering af sygdommen ihverdagen.
SIDE 34
FORMIDLINGPOSTERE, MØDER OG STUDIEOPHOLD
PostereEngkilde, K. ”Skin stimulation initiating systemic innateimmune responses”. LEO Pharma Symposium, Køben-havn. Marts.Friis UF. ”Exposure Assessment in Occupational ContactDermatitis - Barrieres and Benefits”. Forskningens dag2012. Gentofte Hospital. November.Lundov, MD. ”The microbiome in Hand Eczema”. Fore-drag ved seminar afholdt af Leo Pharma/GentofteHospital.Mollerup, A. ”Exploring self-management in chronichand eczema - A qualitative study”. 11th Congress ofEuropean Society of Contact Dermatitis. Malmø, Sveri-ge. Juni.Mollerup, A. ”Exploring self-management in chronichand eczema - A qualitative study”. European Associa-tion of Communication in Health (EACH). Skotland.September.Mollerup, A. ”Exploring self-management in chronichand eczema - A qualitative study”. Forskningens dag.Gentofte Hospital. November.Ross-Hansen, K. “Glutathione S-transferase (GST) poly-morphisms and contact allergy: results from a generalpopulation study in Denmark”. Nature Dermatogene-tics Conference, Miami, Florida. Februar.Ross-Hansen, K. “Filaggrin mutations and the gene-environment association in hand eczema”. LEO PharmaSymposium, København. Marts.Ross-Hansen, K. “Filaggrin mutations and hand ecze-ma: more pieces to the puzzle”. 11th Congress of Euro-pean Society of Contact Dermatitis. Malmø, Sverige.Juni.
Journal clubDer er afholdt 14 litteraturgennemgange i 2012, hvorvidenskabelige medarbejdere og ph.d.-studerende påskift har gennemgået videnskabelig litteratur.
StudieopholdI 2012 har Jacob Thyssen været research fellow på etuniversitetshospital i San Francisco, hvor han har arbej-det med dyremodeller og studeret hudbarrieren. Dethar været et samarbejde med Professor Peter Elias somer en international velanset hudforsker og læge. PeterElias primære interesse område er fiskehudssygdom.Den nye viden skal integreres i videncenterets forskningfremover. Opholdet blev finansieret ved et legat (LEOPharma Forskningsfonds guldpris), som Jacob Thyssenhar modtaget for sit arbejde.
SIDE 35
ORGANISATIONREPRÆSENTATION, PRESSE & FINANSIERING
Deltagelse i ekspertråd ogarbejdsgrupperKosmetikrådet under MiljøstyrelsenFormand siden 2010 Jeanne Duus JohansenDansk Kontakt Dermatitis GruppeJeanne Duus Johansen & Torkil MennéStyregruppen for Videncenter for Duft- og Kemikalie-overfølsomhedJeanne Duus JohansenEuropean Environmental Contact Dermatitis ResearchGroup (EECDRG).Jeanne Duus Johansen & Klaus Ejner AndersenEuropean Society of Contact Dermatitis.Advisory Committee on fragrance allergyJeanne Duus Johansen & Klaus Ejner AndersenScientific Committee on Cosmetic Products (SCCP).Advisory for the European CommissionJeanne Duus Johansen (5 møder i 2012)Workshop on CosmetovigilanceEuropean Commission, Bruxelles, 14.-15. maj 2012.Jeanne Duus JohansenCutaneous Allergy Group Organisation.Møde i Göttingen, Tyskland d. 11.-12. maj 2012, samt iStockholm d. 2-3. november 2012.Jeanne Duus Johansen
PresseInfomedia har registreret omtale af Videncenter forAllergi over 158 gange i 2012. Fordelingen af omtale idanske nyhedsmedier er illustreret nedenfor.Radio- og TV-indslagNyhedsbureauerLandsdækkendedagbladeRegionale dagbladeFagblade ogmagasinerLokale ugeaviserWebkilder3%3%7%10%13%18%46%
Mediernes omtale af Videncenter for Allergi i 2012 (Kilde: Infomedia)
Foruden de danske medier, blev der afgivet et interviewom duftmarketing til islandsk tv.
FinansieringVidencenter for Allergi er finansieret af en basisbevillingfra Miljøstyrelsen.Herudover har Videncentret forbrugt forskningsstøttepå ca. 3,5 mio. kroner i 2012 fra:• Trygfonden• Kgl. Hofbuntmager Aage Bangs Fond• Region Hovedstadens Forskningsfond til Sund-hedsforskning• Arbejdsmiljøforskningsfonden• Carl og Ellen Hertz legat til dansk læge- og naturvi-denskab• Dansk Sygeplejeråds Stipendiefond• M. L. Jørgensen og Gunnar Hansens fond
SIDE 36
ORGANISATIONSAMARBEJDSPARTNERE
NationaltAllergiklinikken, Gentofte HospitalArbejds- og Miljømedicinsk Klinik,Bispebjerg HospitalAstma-Allergi DanmarkBartholin Instituttet, Københavns UniversitetCenter for Anvendt Sundhedstjeneste Forskning ogTeknologivurdering, Syddansk UniversitetDanmarks MiljøundersøgelserDansk BørneAstma CenterDansk Kontakt DermatitisgruppeDermatologisk afdeling, Odense UniversitetshospitalDet Nationale Forskningscenter for ArbejdsmiljøFarmaceutisk Fakultet, Københavns UniversitetForbrugerrådetForce InstituttetForskningscenter for Forebyggelse og SundhedInstitut for Idræt, Københavns UniversitetInstitut for International Sundhed, Immunologi ogMikrobiologi, Københavns UniversitetInstitut for Mekanisk Teknologi, DTUInstitut for Veterinær Sygdomsbiologi, Det Biovidenska-belige Fakultet, Københavns UniversitetKardiologisk afdeling, Gentofte HospitalKlinisk Biokemi & Immunologi, Statens Serum InstitutKlinisk Biokemisk afd., Gentofte HospitalOrtopædkirurgisk afdeling, Århus SygehusTeknologisk Institut
InternationaltMiljødermatologisk afdeling, Malmö Universitetshospi-talAfdelingen for Dermato-kemi og hudallergi, Institut forKemi, Göteborgs UniversitetInstitut for Miljømedicin, Karolinska Instituttet, Stock-holmDermato-kemisk afdeling, Université Louise Pasteur,StrasbourgDepartment of Cutaneous Allergy, St Thomas Hospital,LondonEuropean Environmental Contact Dermatitis ResearchGroup. Bestående af repræsentanter fra universiteter i10 europæiske lande.Cutaneous Allergy Research Organisation. Forkningsfo-rum for unge europæiske forskere i hudallergi.European Surveillance System of Contact Allergy, ledesfra Erlangen i Tyskland.
SIDE 37
OPGANISATIONSAMARBEJDE MED ANDRE VIDENCENTRE
Videncenter for Duft- og Kemikalieoverfølsomhed blevoprettet i januar 2006.Videncentrets opgaver er at kortlægge forekomsten afduft- og kemikalierelaterede symptomer i befolknin-gen, forske i underliggende mekanismer for symptomerrelateret til indånding af dufte og kemiske stoffer og imuligt omfang, at rådgive myndigheder og sundheds-væsen samt personer med duft- og kemikalierelateredesymptomer.Videncentret ledes af cand.scient.san., ph.d. Sine Skov-bjerg.• Læs mere på www.mcsvidencenter.dk
Videncenter for Frisører og Kosmetikere blev oprettet iaugust 2006.Videncentret forsker i frisørers udsættelser, hudsyg-domme og arbejdsgange med henblik på forebyggelseaf arbejdsbetingede hudlidelser og fastholdelse i faget.Videncentret rådgiver endvidere om forebyggelse afallergi og eksem i denne faggruppe. Visionen er at ska-be et sundt frisørfag ved forebyggelse af sygdommesamt fastholdelse i faget.Videncentret ledes af cand.pharm., ph.d. Heidi Søsted.• Læs mere på www.videncenterforfrisorer.dk
VIDENCENTERfor frisører og kosmetikere
SIDE 38
ORGANISATIONMEDARBEJDERE
Jeanne Duus JohansenAnja Pahlow Mose NielsenAnne Birgitte SimonsenAnne Marie ToppAnnette MollerupIda Elisabeth Viller TuxenJacob Pontoppidan ThyssenJakob Kåre Ferløv SchwensenJakob Torp MadsenJens Tranholm OlesenJesper SvalgaardJonas D. SchmidtJosefine BandierKatrine Ross-HansenKåre EngkildeLotte VesterMajken Gabriel HougaardMaria Vølund HeisterbergMichael Dyrgaard LundovMorten Schjørring OpstrupNannie BangsgaardSusan Hovmand LysdalSusanne SchweitzSøren GadeUlrik Fischer Friis
Dr.med., centerleder & professorCand.med., videnskabelig medarbejderCand.med., videnskabelig medarbejder (Århus)ForskningssygeplejerskeCand.scient.san. & sygeplejerske, ph.d.-studerendeCand.med., ph.d.-studerendeCand.med. & ph.d., dr.med. seniorforskerStud.med., videnskabelig medarbejderCand.med., ph.d.-studerende (Odense)Cand.polyt., databaseadministratorCand.scient., videnskabelig medarbejderCand.scient., videnskabelig medarbejderCand.med., ph.d.-studerendeCand.scient., ph.d.-studerendeCand.polyt. & ph.d., seniorforskerStud.med., videnskabelig medarbejderStud.med., videnskabelig medarbejderCand.med., ph.d.-studerendeCand.scient. & ph.d., seniorforskerCand.med., ph.d.-studerendeCand.med. & ph.d., videnskabelig medarbejderCand.scient.san.publ., ph.d.-studerendeSekretærCand.scient., IT-specialistCand.polyt., ph.d.-studerende
Konsulenter & forskningsledereClaus ZachariaeTorkil MennéKlaus Ejner AndersenHeidi SøstedNiels VeienCharlotte BonefeldBerit Christina CarlsenForskningsleder (Gentofte)Forskningsleder (Gentofte)Forskningsleder (Odense)Cand.pharm. & ph.d., forskningslederKonsulent & professor (DKDG)Vejleder, lektor (KU)Seniorforsker, vejleder, ph.d.
SIDE 39
