Miljøministerens besvarelse af spørgsmål

nr. W stillet af Folketingets Miljøudvalg

Spørgsmål WVil ministeren redegøre for kommunernesmulighed for at fortolke og dispensere fornaturbeskyttelseslovens regler omkystbeskyttelseslinjen, således at den ikke er enhindring for mindre og helt almindeligetilpasninger af egen have og grund, jf. f.eks. TV2Fyns omtale af forbud mod æbletræer i egen havebragt den 20. og 21. februar kl. 19.30 og TV-sydnyhederne torsdag den 13. februar kl. 19.20 omHajstrup Strand m.m.?IndledningTak. Nu kommer vi så til noget af det vi har kredsetom i dag, nemlig strandbeskyttelseslinjen og detfalder jo godt i tråd med vores tidligere drøftelserom landzonereglerne, kystnærhedszone og altmulig andet. Men vi skal være helt klare omkringhvad det er for nogle regler vi taler om når vidiskutere de her ting. Strandbeskyttelseslinjen erreguleret i Naturbeskyttelsesloven mensKystnærhedszonen er reguleret i Planloven. Der ertale om to vidt forskellige reguleringer, hvor

strandbeskyttelseslinjen er en forbudszone, menskystnærhedszonen er en planlægningszone.Ligesom for spørgsmålene om planloven synes jeg,at vi er nødt til at se problemstillingerne ud fra etstørre perspektiv i stedet for at diskutereenkeltsager.Fastholde en høj beskyttelseBeskyttelsen af de mest kystnære dele af Danmarkbl.a. gennem strandbeskyttelseslinjen ogklitfredning synes jeg er en stor succes.På grund af beskyttelsen har vi nogle af de mestattraktive kyster i Europa. Det er til gavn for alledanskere og de mange turister, som hvert årkommer til Danmark for at opleve naturen oglandskabet.Jeg synes derfor, at Folketinget var kloge ogforudseende helt tilbage i 1937, dastrandbeskyttelseslinjen blev indført. Og indtil nuhar skiftende regeringer fornuftigt nok fastholdt enmeget høj beskyttelse.Og det mener jeg ikke vi skal ændre på nu påbaggrund af enkeltsager.DispensationsadgangenNår det er sagt, så mener jeg selvsagt, atmuligheden for at dispensere skal udnyttes fuldt udinden for lovgivningens rammer. Jeg har ogsåunderstreget over for Naturstyrelsen at lovensramme skal udnyttes fuldt ud.

Og Naturstyrelsen er faktisk ikke så firkantet, somnogle af de her enkeltsager som pressen harinteresseret sig for kunne tyde på.Styrelsen meddeler hundredvis af dispensationerhvert eneste år. I 2013 blev der rent faktiskmeddelt dispensation i 2 ud af 3 sager.Så der er altså gode muligheder for at fådispensation. Generelt er det en rigtig god ide atrådføre sig med Naturstyrelsen og søge vejledningom reglerne på Naturstyrelsens hjemmeside, indenman går i gang med et projekt.Jeg synes, det er vigtigt, at man som sommerhus-eller grundejer ikke bare går i gang med sit projektuden at søge om dispensation først. Det er josmadder ærgerligt, og kan nogle gange blive rigtigdyrt, hvis f.eks. en terrasse eller et skur ikkeefterfølgende kan lovliggøres ved en dispensationog man så må rive det ned igen. Og det er jo det, vihar set i nogle af de sager, der har været fremme imedierne og jeg har stor forståelse for, at det kangive frustrationer for den enkelte, at man har brugten masse ressourcer på noget, og så ikke kan fådispensation.Heldigvis er der også mange mennesker, der eropmærksomme på, at de ejer en grund i etbeskyttet kystområde. De søger råd og vejledninghos Naturstyrelsen. Og mange gange resulterer deti, at projekterne tilpasses, så man faktisk kan opnådispensation eller, at det måske slet ikke kræver endispensation.Men nogen gange er styrelsen nødt til at meddeleet afslag. De strand- og klitbeskyttede arealer derer tale om er jo som udgangspunkt en forbudszone.

Det er Naturstyrelsens opgave hele tiden at havehelheden for øje. Det er ikke nødvendigvis denenkelte dispensation, som isoleret set er etproblem. Det er summen af dispensationer, som påsigt vil kunne ændre kystlandskabet.Mange flere dispensationer vil kunne betyde, at vivil få mere byggeri i form af terrasser, skure,trapper og parklignende haveanlæg medgrusbelagte stier og højbede i stedet for marehalm,sand og klitter.Og det synes jeg ikke vi skal have.Men det er selvfølgelig vigtigt, at borgerne føler sighørt, og jeg vil også gerne have, at den enkelteborger kan forstå hvorfor, der gives et afslag.Derfor har jeg også fremhævet over forNaturstyrelsen, hvor vigtigt jeg mener det er, atforklare om reglerne og baggrunden for, at der ikkekan gives en dispensation.Hvis en borger alligevel mener, at et afslag erforkert, så er der jo mulighed for at klage til Natur-og Miljøklagenævnet, som er et uafhængigt nævnmed både folk fra forskellig politisk side ogdommere.Det er også sket i de fleste af de sager, som harværet fremme i medierne, og jeg kan selvfølgeligikke gå ind i sager, som er afgjort af nævnet fordider også er mulighed for at anke til domstolene.Hvad kan man i haverSpørgsmål W drejer sig om, hvad man kan få lov tili egen have og på egen grund.

Grundejere kan frit, dvs. uden dispensation, plantetræer og buske i deres haver, men de kan ikkeudvide deres haveanlæg på strande, enge ogmarker eller lignende.Hvis en borger vil bygge, f.eks. udekøkken,terrasser, bålpladser, brændeskure, trapper, såkræver det en dispensation.Og som tidligere nævnt, er der en god grund til atman ikke uden videre kan udvide sin have ellerbygge uden dispensation.Mange grunde går jo helt ned til stranden, og detvil på sigt ændre kystlandskabet drastisk, hvis manuden videre kan udvide sin have med prydplanterog højbede helt ned til stranden.Det samme gælder anlæg af trapper ned overkystskrænter. Trappeanlæg med afsatser oggelændre på hver eneste enkeltejede ejendom vilskæmme de uberørte kyststrækninger.Jeg synes vi må tænke mindre på os selv og de tingvi absolut skal have i vores egne haver og mere på,at vi forvalter en fælles arv, jeg vil nærmest kaldedet en kulturarv, som vi med stolthed skal kunnevideregive til vores efterkommere.Selvfølgelig skal vi kunne gå op fra og ned tilstranden. Netop derfor giver Naturstyrelsendispensation til trapper, der giver adgang for enbredere offentlighed, f.eks. en grundejerforening.Hvis en borger har en lovlig trappe i forvejen kanden også vedligeholdes. Og det vil også være muligtat få dispensation til at udskifte den med en ny.

Kommunernes muligheder for at dispensereSpørgsmålet om kommunernes mulighed for atdispensere fra strandbeskyttelseslinjen, har jegundret mig lidt over.Vi skal være helt sikre på hvad vi snakker om, altså,hvem det er der administrerer de her regler. Ogderfor vil jeg gentage at Strandbeskyttelseslinjen eren linje som er reguleret i Naturbeskyttelseslovenmens Kystnærhedszonen fremgår af Planloven. Derer som nævnt tale om to forskellige reguleringer.Opgavefordelingen mellem stat, regioner ogkommunerne blev fastlagt i 2006 vedkommunalreformen.Amternes opgaver med strandbeskyttelseslinjenblev overført til staten, bl.a. fordi beskyttelsen afkysterne er en særlig national interesse.Så svaret er, at kommunerne ikke kan dispensereeller fortolke reglerne i forhold tilstrandbeskyttelseslinjen.Kommunerne har til gengæld en rækkeplanlægningsmuligheder inden forkystnærhedszonen. De eksempler som bliver givetomhandler i væsentlighed strandbeskyttelseslinjen.Nogle vil sige, at det ikke gør nogen forskel om vitaler om det ene eller det andet. Men det er ikkerigtigt.Planloven giver kommunerne enplanlægningskompetence så planlægning kan skelokalt og tæt på borgerne – også inden forkystnærhedszonen – her skal der blot være tale om

en særlig planlægningsmæssig eller funktionelbegrundelse.Naturbeskyttelsesloven skal sikre at vore mestkostbare fælles naturværdier beskyttes i helelandet. At opgaven er samlet ét sted hos statengiver derfor en række fordele.Vi får en ensartet landsdækkende praksis. Der skeren bedre videndeling, bl.a. omkring Natur- ogMiljøklagenævnets afgørelser. Og det givermulighed for at lave nogle effektiviseringstiltag.God sagsbehandling handler for mig også om, atborgerne ikke skal vente for længe på at få et svarpå, om de kan få en dispensation. Derfor har jegogså bedt Naturstyrelsen om at arbejde videre medat sørge for, at afgørelserne kan træffes så hurtigtsom muligt.Og i de tilfælde, hvor der gives afslag, skal det væreklart for folk hvad begrundelsen er.AfslutningSå sammenfattende mener jeg, atNaturstyrelsens administration afstrandbeskyttelseslinjen – også i mindre sager –ligger inden for lovens rammer.Selvom den enkelte sag isoleret set ikke betyder såmeget, har den betydning i det store billede. Der erjo rigtig, rigtig mange af de her sager hvert år.Jeg mener, at det er vigtigt, at vi har en robustbeskyttelse af de danske kyster. En lidt merebegrænset rådighed over sin ejendom end andresteder – er i mine øjne en lille pris at betale for at