MIU, Alm.del - 2013-14 - Bilag 252: Henvendelse af 12/3-14 fra Landbrug & Fødevarer om basisanalysen for vandområdeplanerne 2015

Kritiske bemærkninger til basisanalysen for vandområdeplanerne2015-2021Foreløbig karakterBasisanalyse bærer i høj grad præg af, at den udgives midt i en proces, hvor vandforvalt-ningen er i forandring. Nye forvaltningsmodeller er under udvikling, og der tages skridtimod en mere differentieret vandområdeforvaltning. Begge er positive tiltag, som vi hilservelkommen, men de betyder, at store dele af basisanalysens indehold er af faglig tvivl-som karakter og derfor betegnes foreløbigt. Dette gælder følgende dele:•Miljømål for alle vandområder - Målene er fastsat på baggrund af udkastet til vandplan1, hvilket f.eks. for kystvande vil betyde ålegræsværktøjet, hvis egnethed som forvalt-ningsværktøj er blevet kritiseret i adskillige rapporter. Miljømålene er derfor beskrevetsom foreløbige.•Udpegning af kunstige og stærkt modificerede områder - Udpegningen er foretaget påbaggrund af vandplan 1 og derfor også beskrevet som foreløbig.•Risikovurderingen – Foretaget på baggrund af foreløbige miljømål og kun i forhold tilnogle af kvalitetselementerne i store dele af områderne, fordi der mangler overvåg-ningsdata samt miljømål, og må derfor anses som foreløbige.•Kvalitetselementet fisk - I forbindelse med søer har interkalibreringen i EU for kvalitets-elementet fisk ikke fundet sted endnu. Tilstandsvurderingen beskrives på den bag-grund derfor ligeledes som foreløbig.•Det biologiske kvalitetselement klorofyl a i forhold til både søer og kystvande - I søerskal der foretages en vurdering af, om klorofyl a fortsat skal anvendes selvstændigtsom grundlag for fastlæggelse af indsatsbehov. For kystvande kan tilstandsvurderin-gen på baggrund af klorofyl ændres på grund af udviklingen af nye modelværktøjer.Vurderinger på baggrund af klorofyl a må derfor anses som foreløbige.Da størstedelen af basisanalysen, som det fremgår af ovenstående, er at betragte somforeløbig, kan den ikke anvendes som grundlag for udarbejdelsen af et indsatsprogram,der har vidtgående konsekvenser for erhverv og samfund.Udover grundlagets foreløbige karakter er der følgende hovedpunkter, som vi mener, ermeget problematiske i forhold til vurderingerne i basisanalysen.Mangel på beskrivelser af presfaktorerBasisanalysen undlader at nævne nogle af de presfaktorer, der betyder mest for miljøtil-standen så som kvælstoftilførsler fra andre områder, klima og vejrforhold, fiskeri og op-hobede næringsstoffer i økosystemet.•Kvælstof fra andre områder er dominerende i de åbne farvande. Der er stor fejl ogfagligt uholdbart at undlade at medtage det som en presfaktor. En undladelse vil bety-de, at en omkostningsfuld indsats sættes i værk, i danske oplande, på baggrund afkvælstof tilført fra områder udenfor Danmark.•Klima og vejr har ændret sig i løbet af de sidste årtier, hvilket forårsager at den naturli-ge tilstand for økosystemer kan ændre karakter. Højere temperaturer giver naturligtstørre risiko for iltsvind, og naturlige iltsvindsområder kan blive større i omfang. Mindrevind om sommeren forårsager mindre omrøring og dermed en højere grad af lagdeling,som også leder til større risiko for iltsvind. Det skal medtages i beregningerne ved fast-sættelse af målsætningen, da man ellers når frem til en urealistisk målsætning forvandområderne.

•Fiskeri kan føre til biologisk ubalance, som følge af at en bestemt gruppe arter fjernesfra økosystemet, men kan også være årsag til fysiske skader på havbunden ved skrabeller trawl aktiviteter. Ved skrab og trawl ødelægges habitatet, sten opfiskes, og der ef-terlades kun plads til få hurtigt voksende arter. I den sidste basisanalyse blev fiskeribeskrevet som værende meget betydningsfuldt for miljøtilstanden, og der, hvor derblev skrabet, var det muligt at vurdere, at man ikke ville opnå målopfyldelse grundet fi-skeriet uden yderligere data. Derfor er det helt afgørende, at denne presfaktor igenmedtages i basisanalysen, da der ellers er risiko for, at der ikke opnås god tilstandgrundet fiskeri.Ophobede næringsstoffer fra tidligere tider kan frigives og påvirke koncentrationerne,og dermed fejlagtigt tolkes som en del af udledning fra land. For at undgå at estimereudledningerne for højt må puljer af organisk stof og næringsstoffer inddrages i analy-sen som presfaktor. Derudover betyder organisk stof i sedimentet, at ålegræs ikke kanrodfæstes, hvilket kan lede til en overestimering af et reduktionsbehov, baseret på åle-græssets dybdegrænse.Disse presfaktorer skal medtages i basisanalysen, da de har stor betydning for miljøtil-standen. Det er afgørende, at alle de væsentligste presfaktorer adresseres, hvis dengode tilstand skal opnås. Alternativt må områder have nedsat miljømålsætning, hvis enbetydende presfaktor ikke kan påvirkes indenfor rammerne af vandområdeplanerne.Forkert afgrænsning•Med hensyn til udpegning af vandløb skal der ikke meldes for mange vandløb ind tilEU. Det meget store antal vandløbsstrækninger vil give særdeles store samfunds- ogerhvervsmæssige økonomiske konsekvenser for Danmark, idet det vil være vanskeligt- hvis ikke umuligt - senere at trække dem ud, jævnfør kommissionens anbefaling irapporten om gennemførsel af vandrammedirektivet i Danmark om, at nedbringe antal-let af undtagelser. Analyser i forbindelse med vandløbsforummøderne hos Naturstyrel-sen har vist, at det vil være muligt at opfylde vandrammedirektivet ved ca. 10.000 km istedet for de 19.000 km, der er medtaget i basisanalysen i dag.•Den marine afgrænsning følger ikke vandrammedirektivets definition. Der er foretageten revision af vandområderne med henblik på at harmonisere afgrænsningen og udvi-ske tidligere administrative skel. Det er helt uforståeligt, at den marine afgrænsning iden forbindelse ikke er ændret til direktivets definition i stedet for også at indbefatteområder, der tidligere var afgrænset som amternes ansvarsområde.Urealistisk grad af målopfyldelseBasisanalysen er meget optimistisk med hensyn til målopfyldelse for vandløb. Den nød-vendige indsats, der skal til for at opfylde målsætningerne, vil blive meget omfattende ogomkostningsfuldt for både landbrug og samfund. Der mangler kort og godt et grundigtrealitetstjek, så Danmark ikke melder urealistisk mange vandløb ind.•I de næste planperioder skal flere kvalitetselementer inddrages i tilstandsvurderingen.Det drejer sig om fisk og vandplanter og i tredje planperiode tillige fytobenthos. Dettevil, bare i anden periode, medføre et kraftigt fald i andelen af vandløb, der lever op tilmiljømålsætningen på grund af ”one out, all out” princippet. Vi mener, at det vil væreen langt større andel end de 62 % nævnt i basisanalysen, som vil være i risiko formanglende målopfyldelse baseret på de kvalitetselementer, det på nuværende tids-punkt har været muligt at medtage, der er i risiko for manglende målopfyldelse. Kun 12% af de vandløb, hvor alle kvalitetselementer er taget med, er vurderet til at være i godtilstand i dag.

•I kommissionens rapport om gennemførelsen af vandrammedirektivet i Danmark næv-nes det, at den hydromorfologiske klassificering samt de hydromorfologiske kvalitets-elementer og påvirkninger er fraværende. Når disse inddrages i vandområdeplanerne,ventes de også at udløse en yderligere indsats, da det kan betyde, at man er nødsagettil at genskabe vandløbenes naturlige forløb med slyngninger og profilændringer.•Man bør være opmærksom på, at vandstandshævende virkemidler - såsom ændretgrødeskæring, hævning af vandløbets bund - i mange områder vil have meget stor på-virkning på arealer, der grænser op til vandløbet, og længere ind i landet grundet effek-ter på dræn. De kan derfor også være kilde til store udgifter, hvis de benyttes i områdermed erhvervsmæssige interesser eller bebyggelse. I den forbindelse skal man væreopmærksom på, at vandløbene er dimensionerede korrekt især med henblik på klima-ændringer og stigende mængder nedbør.

Misvisende tilstandsvurdering af grundvandetBasisanalysen beskriver langt hovedparten af de grundvandsmagasiner, hvorfra der ind-vindes vand til markvanding, som værende i dårlig kvantitativ tilstand. Det kan give an-ledning til restriktioner i mulighederne for at markvande i fremtiden.Tilstandsvurderingen er misvisende af flere årsager:•Basisanalysen tager udgangspunkt i det samme datagrundlag og beregningsmetoder,som blev anvendt under første generation vandplaner. Her blev restriktioner i fht.markvanding taget helt ud, fordi datagrundlag og beregningsmetode var behæftet medekstremt store usikkerheder. Det er derfor problematisk, at de metoder og data nu bru-ges en gang til.•Data fra GEUS viser, at årsnedbøren i Vestjylland er steget betragteligt inden for desidste 100 år. Stigningen i nedbøren har været meget større end det samlede vandfor-brug til markvanding. Den ekstra nedbør har øget grundvandsdannelsen markant – derer altså blevet mere og mere vand til rådighed til markvanding. Det faktum indgår imid-lertid slet ikke i basisanalysen.På den baggrund er tilstandsvurderingen af grundvandet for faglig spinkel til at lægge tilgrund for en indsats, der kan have store konsekvenser for mulighederne for markvanding.KonklusionBasisanalysen er i sin nuværende form - med størstedelen af analysen markeret somforeløbig, manglende nogle af de mest betydningsfulde presfaktorer og uden realisme iforhold til målsætning - ubrugelig som grundlag for vurdering af indsatsbehovet i næstevandplansperiode. Det er bydende nødvendigt, at få et solidt fundament til en så omfat-tende indsats både for at sikre den mindst omkostningsfulde implementering, og for atsikre at indsatsen resulterer i et bedre miljø.