Miljøudvalget 2013-14
MIU Alm.del Bilag 251
Offentligt
Strategiskforskning2004–2014www.fivu.dk/dsfÅrsskrift 2013/2014
Indhold
3 Forord4 Problemorienteret forskninger grobund for innovation6 Internationalt samarbejdestyrker dansk forskning8En superlys idé12Demens — et fælles, europæisk problem15 Strategiske forskeruddannelserskaber muligheder og løsninger16En helt unik profil18Et dyrt og slimet problem22Det Strategiske Forskningsrådskvalitetsbegreb23 Offentligt-privat samarbejdegavner forskere og virksomheder24Fra halm og affald til mad og medicin28Smartere brug af eksisterende viden30Solcelleprinteren32Hospitalsindlæggelse hjemme på sofaen36En lille chip blev til tre patenterog tre virksomheder38Forskningens uregerlighed40 Nøgletal42435457Bestyrelse og organisationDe fik midler i 201310 år med strategisk forskningSekretariatetForsidefoto:Dennis Kunkel/Phototake/Polfoto
ForordStrategisk forskninghar givet markanteresultaterDet Strategiske Forskningsrådstyrker forskning med høj interna-tional gennemslagskraft, som harfokus på væsentlige samfunds-udfordringer, og som potentieltkan bidrage til velstands- ogvelfærdsudvikling.Rådet blev etableret i 2004. I de forløbne ti århar rådet bevidst prioriteret at støtte forskning,som kan omsættes til værdiskabelse gennemoffentligt-privat samarbejde med inddragelse afbrugere og internationale parter.Rådet har gjort status over de markanteresultater, som er opnået gennem ti år medstrategisk forskning:— Der er nu aktiv international deltagelse i ho-vedparten (82 procent) af rådets bevillinger.*— Deltagelse i strategiske forskningsaktivi-teter ruster til deltagelse i internationaleforskningsprojekter.— Der er privat deltagelse i 91 procent af rådetsbevillinger.*— Virksomhedsdeltagelsen styrker bådegrundforskningen og den anvendelses-orienterede forskning.— Rådet har bidraget til uddannelse af knap1.750 ph.d.er.— Ph.d.er uddannet i tværfaglige strategiskemiljøer er attraktive for erhvervslivet.— Den strategiske forskning styrker uddannel-serne på universiteterne.— Den høje grad af tværfaglighed og brugerind-dragelse styrker den potentielle anvendelseaf forskningen.— Rådet har ydet forskningsfinansiering påca. 6,5 mia. kr.— Hertil kommer en medfinansiering på4,4 mia. kr.— Den gennemsnitlige bevillingstørrelse ervokset fra 4 mio. kr. til ca. 19 mio. kr.På de følgende sider præsenterer vi et lille udsnitaf de forskningsaktiviteter, som rådet har støttet.Her kort før rådet nedlægges, vil jeg gerne be-nytte lejligheden til at takke både nuværende ogtidligere medlemmer af bestyrelsen og rådetsprogramkomiteer for det store og meget engage-rede arbejde, som har været helt afgørende for,at Det Strategiske Forskningsråd har fået så storbetydning både for dansk forskning og for detdanske samfund.Jeg glæder mig til, at de mange positive erfarin-ger kan videreføres i Danmarks Innovationsfond.God læselyst!Marts 2014
Peter OlesenFormand for bestyrelsenDet Strategiske Forskningsråd
* Tal for bevillinger uddelt i 2013.
3/
Det Strategiske Forskningsråd
Interview:Strategisk forskning iDanmarks Innovationsfond
Foto:Trine Bukh
Problem-orienteretforskninger grobundfor innovation4/Det Strategiske Forskningsråd
Det danske samfund har brugfor en fond, der kan arbejde stra-tegisk inden for frie rammer ogskabe grundlag for endnu mereforskningsbaseret innovation.Det vurderer formanden for DetStrategiske Forskningsråd, PeterOlesen, forud for oprettelsenaf Danmarks Innovationsfond1. april 2014. Håbet er samtidig,at fonden kan være katalysa-tor for et styrket internationaltforskningssamarbejde.“I de ti år, Det Strategiske Forskningsråd hareksisteret, har rådet haft en meget markant be-tydning i forhold til at styrke det offentlige-privatesamarbejde om forskning med fokus på løsningaf væsentlige samfundsudfordringer,” vurdererPeter Olesen, der har været formand for rådetsiden 2008. “Rådet har været katalysator for enudvikling, som ikke ville være kommet af sig selv.”Et af de områder, Det Strategiske Forskningsrådhar prioriteret særligt højt at være katalysatorfor, er internationalt samarbejde. “Vi lever i englobaliseret verden med meget hård konkurren-ce. Hvis dansk forskning fortsat skal være i front,skal vi samarbejde med de bedste i verden. Kunderigennem kan vi sikre uddannelse af højt kva-lificerede forskere og kandidater til både det of-fentlige og private,” pointerer Peter Olesen. “Dethar afgørende betydning for dansk erhvervslivskonkurrenceevne på det globale marked og forudviklingen af den offentlige sektor.”Rådets fokus har da også fået det internatio-nale samarbejde op i gear. I rådets første årvar det under en fjerdedel af rådets bevillinger,hvor forskningen blev udført i et aktivt samar-bejde med internationale forskere. I dag er dethovedreglen.Den dobbelte bundlinje:uddannelse og innovationMere end halvdelen af rådets bevillinger anven-des til forskeruddannelse. Det betyder et vigtigtløft af den forskningsbaserede undervisning ogdermed af de kommende kandidaters kvalifika-tioner på strategisk vigtige områder. Samtidiglægger rådet stor vægt på, at forskningen erproblemorientret og foregår i tværfaglige miljøeri et tæt samspil med brugere.
“Det skaber grobund for den forskningsbaseredeinnovation, som Danmark skal leve af i fremti-den,” fortæller Peter Olesen. “Det er en slagsdobbelt bundlinje, vi har: Vi skal både sørge forkapacitetsopbygning på universiteterne og om-sætning af forskningen til innovation i det privateog offentlige.”Derfor er der også brug for investeringer i strate-gisk forskning fremover. Peter Olesen forudser, atden tværfaglige tilgang til løsning af væsentligesamfundsudfordringer, fx inden for sundhed,fødevarer, miljø, energi og transport, vil blivemeget mere markant i internationale sammen-hænge: “EU har også taget tankegangen til sig– se bare på Horizon2020. Vi har hårdt brug forstrategisk forskning, som udføres i et offentligt-privat samarbejde og med inddragelse af rele-vante brugere. Det er den bedste garanti for, atforskningsresultaterne rent faktisk bliver anvendtaf store og små virksomheder, offentlige myndig-heder, sygehuse og uddannelsesinstitutioner.”Danmarks InnovationsfondAf aftalen om Danmarks Innovationsfond fremgårdet, at der skal være en balance mellem bevillin-gerne til strategisk forskning på den ene side ogbevillingerne til teknologiudvikling og innovationpå den anden side. Derfor forventer Peter Olesen,at mere end halvdelen af fondens bevillingerfortsat skal gå til strategisk forskning.Samtidig fremhæver Peter Olesen, at det danskesamfund har brug for en fond, der kan arbejdestrategisk inden for frie rammer og skabe grund-lag for endnu mere forskningsbaseret innovation.Adspurgt om, hvor Danmarks Innovationsfonder om ti år, ønsker den afgående formand sig, atarmslængden fra det politiske system bevares:“For det første håber jeg, at fonden eksistererom ti år, og at fonden får lov til at lave langsigtetstrategisk planlægning uden hyppige, politiskbestemte justeringer. Jeg håber også, fonden harvist sig som en effektiv katalysator for offentlig-privat samarbejde om forskning og innovationpå højt internationalt niveau og med vægt på bru-gerinddragelse, og at fonden har været kataly-sator for en yderligere styrkelse af internationaltsamarbejde om forskning og innovation.”•
DanmarksInnovationsfondI slutningen af 2013 blevder indgået et politisk for-lig, som indebærer, at DetStrategiske Forskningsrådnedlægges 1. april 2014.Samtidig oprettes Dan-marks Innovationsfond.Formanden for Det Stra-tegiske Forskningsråd,Peter Olesen, forsætter ibestyrelsen for DanmarksInnovationsfond frem tiludgangen af 2014 sam-men med formanden forHøjteknologifonden ogformanden for Rådet forTeknologi og Innovation.
5/
Det Strategiske Forskningsråd
Internationaltsamarbejdestyrker danskforskningDet har været et erklæret mål forDet Strategiske Forskningsråd,at rådets bevillinger skal bidragetil et styrket internationalt forsk-ningssamarbejde. Derfor har derværet fokus på at øge andelenaf bevillinger med internationalesamarbejdspartnere.Derudover har rådet indgået bilaterale sam-arbejdsaftaler med Indien, Kina, Brasilien ogSydkorea og deltager i en række multilateralesamarbejder i europæisk regi.Deltagelse i multilateralt europæiskforskningssamarbejdeDeltagelse i det europæiske forskningssamar-bejde inden for områder af strategisk betydningfor Danmark åbner muligheder for udbygningaf forskningssamarbejdet på tværs af lan-dene og for indflydelse på opslagene inden forHorizon2020.Derfor har Det Strategiske Forskningsråd siden2009 øget sit europæiske engagement ved atafsætte en stigende pulje til fælleseuropæiskeforskningsprojekter. De enkelte bevillinger ermindre end typiske bevillinger fra rådet, men erstrategisk vigtige for at fremme gode samarbej-der mellem de bedste forskere i Europa.Bilateralt samarbejde:— åbner døre for danske forskere, der gerne vilsamarbejde med forskere i “nye” vækstlande,som danskere traditionelt ikke har samarbej-det med tidligere, og hvor samarbejde kanvære forbundet med barrierer af forskellig art— giver dansk erhvervsliv nye muligheder påhastigt voksende markeder, der ofte også ersværere at få adgang til, end dem Danmarktraditionelt samarbejder med— giver adgang til store dele af den globaleviden— er en langsigtet investering med stort forsk-ningsmæssigt og erhvervsmæssigt potentiale— styrker dansk forskning, fordi det udføres isamarbejde med højt kvalificerede internatio-nale forskere— sikrer forskermobilitet – de kloge hovederkommer til Danmark, og de danske forskerekan få adgang til forskningsophold i nogle afde bedste internationale miljøer.
6/
Det Strategiske Forskningsråd
Midler afsat til fælleseuropæiskeprojekter 2010–2013Mio. kr.7060504030201001020112012201320
Det Strategiske Forskningsråddeltager i europæisk samarbejdeinden for følgende programmer:BONUS:Joint Baltic Sea Research andDevelopment ProgrammeJPI:Agriculture, Food Security andClimate Change • Urban Europe •Neurodegenerative Diseases • Anti-microbial Resistance • Healthy Dietfor a Healthy Life • More Years, BetterLives • Water • Climate • OceansERA-net:Industrial Biotechnology 2 •ELECTROMOBILITY+ • ICT and robot-ics in agriculture • Animal Health andWelfare (ANIHWA) • EUPHRESCO 2(plant health) • Human Infectious Dis-eases • Sustainable Food • SyntheticBiology • Fisheries, Aquaculture andSeafood Processing • Plant Sciences.
Bevillinger til bilaterale projekter2009–2013Mio. kr.40
SydkoreaBrasilien
30
IndienKina
20
10
009201020112012201320
Antal bevillinger og andel med aktiveinternationale partnere 2007–2013*Antal bevillinger7060504030201000720020092010201120122013208
89%76%60%
100%85%82%80%60%
Antal bevillingerAntal bevillingermed internationalepartnereAndel af bevillingermed internationalepartnere
38%40%16%20%0%
* Figuren omfatterstrategiske forsknings-projekter, -alliancer og-centre samt SPIR.
7/
Det Strategiske Forskningsråd
Nanofotonik:Mod bedreog billigere dioder
Ensuperlysidé
8/
Det Strategiske Forskningsråd
“I Kina har man faciliteterog ekspertise i at arbejdemed stort og følsomt udstyr,mens man i Danmark er godtil nanofabrikering.”Hayian OuLektor, DTU Fotonik
Fremtidens lyskilde er dioder– også kendt som LED’er (LightEmitting Diodes). I et tæt dansk-kinesisk samarbejde forskerHaiyan Ou i dioder, som er langtmere energieffektive end traditi-onelle lyskilder. Adgang til kine-siske faciliteter og viden hjælperDanmark med at blive førendeinden for fremtidens lysteknologi– og superdioderne kan brugesi alt fra computerskærme tilsolcellepaneler.Kunstig belysning er essentiel for vores samfund.Vi har brug for gadebelysning og forskellige for-mer for indendørs belysning; og vi har brug for lystil displays i telefoner og til fladskærme i fjernsynog computere. I det perspektiv har dioder etenormt miljøvenligt potentiale og udgør et nyt,stort globalt marked. Udfordringerne med dioderhar dog hidtil været, at de generelt ikke er så lys-stærke, og at de er dyre at producere. Dette harbegrænset et bredt kommercielt gennembrud.Men det er kinesiskfødte Hayian Ou, der er lektorved DTU, i fuld gang med at ændre på. Hun lederden danske del af det bilaterale forskningspro-jekt SBLED – Super Bright LEDs – som forsker iog udvikler nye, superskarpe dioder, der tilmeder billige at producere. De kinesiske partnere iprojektet, Chinese Academy of Science og Beijing
Foto:Oanh /Scanpix
Jiaotong University, er begge førende inden forLED-området og er med til at bringe forsknings-projektet op i verdensklasse.Nanokrystaller bryder lyset bedreVed hjælp af den seneste forskning inden fornanofotonik, altså ingeniørkunsten om manipu-lation af lys og optik i molekylærskala, omdannerHayian Ous dioder mere elektricitet til lys endtraditionelle dioder, der taber en væsentlig del afelektriciteten som varme. Desuden er overfladenpå de nye dioder præget med huller med nano-partikler af sølv, som forstærker lysudstrålingentil omgivelserne. På den måde forventes HaiyanOus superdioder at blive 10 til 20 procent merelysstærke end traditionelle LED’er.Ved at optimere allerede benyttede produktions-metoder for LED’er og billigere materialer kan denye superdioder fabrikeres væsentligt billigere.Superdioderne vil kunne anvendes inden for man-ge sektorer og i mange produkter, der anvenderkunstige lyskilder. Mere lyseffektive dioder giverlyskilder og apparater, der anvender mindrestrøm eller kræver færre dioder for at afgive enønsket lysstyrke.Superdioden klar til produktionDe nye dioder kan ikke bare anvendes somlysgivere, men også som lysfangere, fx i sol-cellepaneler. Ligesom de nye dioder afgivervæsentligt mere lys, når de modtager elektricitet,vil de også, når de modtager lys, afgive mere
elektricitet. På den måde kan de nye dioder ogsåbruges til forbedret elproduktion, hvilket HayianOu allerede har sikret sig et patent til.Superdioderne har med andre ord et meget stortanvendelsesområde. Et mål med forskningspro-jektet er da også at forbedre Danmarks konkur-renceevne på LED-området og – gennem sam-arbejde med nogle af de bedste partnere i Kina– at gøre Danmark førende inden for fremtidenslysteknologi. Derfor har Haiyan Ou startet sinegen virksomhed med en type superdioder, derallerede er klar til at blive markedsført. Sammenmed Danmarks Innovationscenter i Shanghaiforsøger hun at promovere dioderne og at få demsat i masseproduktion i Kina.Selvom der er gode perspektiver i det bilateralesamarbejde, kan det være en stor udfordring atplanlægge og udføre så teknisk krævende ogkompleks forskning som nanoteknologi på to for-skellige kontinenter. Derfor er god planlægningog koordinering essentiel.Samarbejde på tværs af klodenProjektets tre partnere har daglig kontakt via e-mail eller holder møder i Kina og Danmark. Dettehar etableret et nært og venskabeligt dansk-kinesisk samarbejde. Samtidig bidrager HaiyanOus kinesiske baggrund til at spænde over desproglige og kulturelle forskelle, der ellers oftekan gøre samarbejde mellem Europa og Asiensvært.
Vinder af Stra-tegic ResearchAwards 2013Haiyan Ou (tv.) modtog i2013 en af de første Stra-tegic Research Awards forforskning med særligt højtinnovationspotentiale.Strategic Research Awardsgives til forskere, der udfø-rer fremragende forskningmed særlige strategiskekendetegn.Prisen er på 75.000 kr. ogkan bruges til forsknings-aktiviteter og kompetence-udvikling.På billedet ses desuden rå-dets formand Peter Olesenog den anden prismodta-ger, Filippo Bosco fra DTUNanotech.
10/
Det Strategiske Forskningsråd
Fremtidens lyskildeLED’er er 20 gange mere lysstærke end tradi-tionelle glødepærer og fem gange stærkere endlysstofrør. Traditionelle LED’er har en effektivitetpå 120–140 lumen per watt, mens SBLED’ernekan komme til at have en efficiens på 150–180lumen per watt. Det er en forøgelse på 10–20 %.Levetiden forventes at være den samme.
Almindelig LED
SBLED
150Lm/W
100Lm/W
NanohullerSnittegning af over-fladen på en SBLEDoverfor en almindeligLED. Der er huller præ-get ned i overfladen.I bunden af hullerne,er der nanopartikleraf sølv. Denne særligeoverfladebehandlingfokuserer og forstær-ker diodens lysud-stråling, så den ikkeer vilkårlig, som detraditionelle dioder.
50Lm/W
0Lm/W
Og med en god kommunikation mellem parterneer vejen banet for, at begge parter får mest muligtud af samarbejdet: “Fordelen er, at vi komple-menterer hinanden enormt godt,” fortællerHaiyan Ou. “I Kina har man faciliteter og eksper-tise i at arbejde med stort og følsomt udstyr, mensman i Danmark er god til nano-fabrikering. PåDTU ville vi ikke kunne nå vores kinesiske partne-res niveau lige så hurtigt, hvis ikke det var for dether samarbejde. På den måde giver det interna-tionale samarbejde enormt god mening.”•
Superstærke lysdioderDioder anvender meget lidt strøm og har lang levetid.Dioder kan anvendes i alle kunstige lyskilder – fx gadebe-lysning, indendørsbelysning eller fladskærme.Super Bright LED’er er særligt lysstærke dioder, der bedreomsætter elektricitet til lys og forstærker lysudstrålingentil omgivelserne.
11/
Det Strategiske Forskningsråd
Biomarkører:Internationalt samarbejdegør danske forskere bedre
Demens— et fælles,europæiskproblem
For et lille land som Danmark ersamarbejde med andre landeafgørende, når vi møder storesamfundsudfordringer som de-menssygdomme. I dag har ca. 7mio. europæere Alzheimers ellerbeslægtede demenssygdomme,og tallet vil stige i takt med, atEuropas befolkning bliver ældre.
I Joint Programming Initiative for Neurodege-nerative Diseases (JPND) arbejder en rækkeeuropæiske lande sammen om de udfordringer,der er forbundet med demenslidelser.En af udfordringerne inden for demensforsknin-gen er at harmonisere de metoder, man brugertil at diagnosticere sygdommene med. De skalgerne være ensartede i praksis og i forsknings-mæssig sammenhæng. Det arbejder professorGunhild Waldemar fra Københavns Universitetmed i JPND-projektet Biomarkers for Alzheimer’s
12/
Det Strategiske Forskningsråd
disease and Parkinson’s disease. Formålet medprojektet er at identificere tidlige biokemiskeforandringer i hjernen og muliggøre hurtigerediagnosticering af Alzheimers og Parkinsonssygdom.“Det er meget værdifuldt for Danmark, at voresforskning er sammenlignelig i international må-lestok,” fortæller Gunhild Waldemar, som ogsåleder Nationalt Forskningscenter for Demens påRigshospitalet. “Det gør den ikke blot anvendeligi internationalt regi, men det vil også på sigt væreen styrke for den danske medicoindustri. Gennemde danske forskere vil virksomhederne værekoblet op på det rette internationale netværk afforskere og metoder, og de vil være med på vog-nen, når det teknologisk bliver muligt at udvikleog producere medicin mod demenssygdomme.”“Det store og stigende antal demenspatienterkræver stærkere fokus på forskning i velfærds-teknologiske støttefunktioner inden for social- ogsundhedstjenesten. Der er behov for nye løsnin-ger her og nu,” fastslår Mogens Hørder. “Selvpå kort sigt kan forskningen i velfærdsteknologigive mærkbare gevinster ude i kommunerne, sominden for ganske få år skal udvikle plejehjems-strukturen, så den matcher behovene hos denstigende gruppe demenspatienter. Danmark hari forvejen en særlig styrke her. Gennem vores in-ternationale forskningssamarbejde kan vi boostepotentialet, og danske virksomheder kan dragehurtigt og direkte fordel af samarbejdet.”Tempo og bevidsthed afgørendeOg ifølge Gunhild Waldemar gør den stærkestigning i antallet af demensramte netop tempoetafgørende: “For at imødegå denne samfunds-mæssige udfordring skal der virkelig speedesop på forskningen. Og det kan vi kun ved at gåsammen internationalt. Vi er nødt til at matchehastigheden i den demografiske udvikling, ellersbliver den pris, vi som samfund kommer til atbetale for demenslidelser meget stor.”For Mogens Hørder er en større bevidsthedom samarbejdet afgørende for den fremtidigeforskning: “Det vil styrke brugerinddragelsen ogkommunerne og sundhedsvæsenets deltagelse.Hvis det forsknings- og sundhedspolitiske fokusøges, vil Danmarks deltagelse kunne blive tun-gere, vores indflydelse på arbejdet i JPND større– og vores evne til at trække forskningen i retningaf vores interesser tilsvarende bedre. Jo mereopmærksomhed og medvirken vi kan få fra kom-munerne og sundhedssektoren, jo større blivervores udbytte,” siger Mogens Hørder. “Og det erjo det, der kendetegner strategisk forskning: atdet er brugerne, der definerer behovet.”•
Samarbejde om forskningi Europa: JPI’erJoint Programming Initiatives (JPI’er) er strategiske sam-arbejder, som fokuserer og mobiliserer forskningsressour-cer i retning af store samfundsmæssige udfordringer.Danmark deltager gennem Det Strategiske Forskningsrådi ni JPI’er.Siden 2009 har Det Strategiske Forskningsråd afsat57,6 mio. kr. til JPI-forskningsopslag.
“Det er megetværdifuldt forDanmark, atvores forsk-ning er sam-menlignelig iinternationalmålestok.”Gunhild WaldemarLeder, Nationalt Forsk-ningscenter for Demenspå Rigshospitalet.
En familie af forskningsnationerJPND er et af i alt ni Joint Programming Initiatives,som Det Strategiske Forskningsråd deltager i påvegne af Danmark. Professor Mogens Hørder harsiddet i JPND’s executive board siden 2009 og harværet med til at identificere de områder, hvor derer et særligt stort behov for forskning inden forneurodegenerative lidelser. Initiativet fokusererikke blot på forskning, der kan have stor betyd-ning for det enkelte individ – men også på depotentielt meget store sundheds- og samfunds-økonomiske gevinster:“Danmark er med i en familie af forskningsnatio-ner, som alle står med en kolossal udfordring indenfor dette område. Ingen af os kan dække områdetforskningsmæssigt på egen hånd. Og særligt somen lille nation er det en stor gevinst, da vi målrettetkan koble os på forskningsområder, hvor vi entenhar de bedste forudsætninger eller det størstebehov,” fortæller Mogens Hørder og fortsætter: “Vihar ikke et nationalt strategisk forskningsprograminden for neurodegenerative sygdomme, men herkan vi høste resultater fra det samlede program.Og i kraft af at vi har været med fra starten, har vihaft en betydelig indflydelse på arbejdet.”I 2040 vil demens koste 15–20 mia. kr. om åretI Europa lever ca. 7 mio. mennesker med Alzhei-mers sygdom og andre beslægtede demenslidel-ser, og udgifterne til demenssygdomme er ca. 130milliarder euro årligt. Da andelen af ældre i deneuropæiske befolkning stiger voldsomt, forventesantallet af patienter og de tilknyttede udgifterat blive fordoblet hvert tyvende år. Knap 89.000danskere menes at have en demenssygdom. Tal-let forventes at stige til 160.000 i 2040. De direkteomkostninger ved demens i Danmark anslås i dagat ligge på mellem 10–15 mia. kr. om året.
13/
Det Strategiske Forskningsråd
Strategiskeforsker-uddannelserskabermulighederog løsningerMere end halvdelen af de midler,Det Strategiske Forskningsrådbevilliger, går til uddannelse afph.d.er og til postdocs. Et afmålene med forskeruddannelseri et strategisk forskningsprojekter at tiltrække og uddanne talent-fulde forskerspirer. De bidragertil kapacitetsopbygningen påuniversiteterne og til løsning afvæsentlige samfundsudfordrin-ger i det offentlige og det private.Det Strategiske Forskningsråds bevillinger erdesuden kulturbærere, fordi rådet fremmersamarbejde på tværs af institutioner – mellemoffentlig og privat forskning og mellem danskeog udenlandske forskere. På den måde fremmesnyuddannede forskeres idegrundlag og tilgang tilat løse et samfundsproblem strategisk.— Det Strategiske Forskningsråd har fra sinoprettelse i 2004 bidraget til uddannelsen afknap 1.750 ph.d.-studerende.— Ph.d.er i strategiske forskningsprojekter fårofte en tværfaglig uddannelse, da strategiskforskning målrettes løsning af samfundsud-fordringer, hvor netop en tværfaglig tilgang ernødvendig.— Ph.d.er i strategiske forskningsprojekter ud-dannes i miljøer med fokus på internationaltsamarbejde. I 2013 havde 82 procent af debevilgede projekter forpligtende internatio-nalt samarbejde.
15/
Det Strategiske Forskningsråd
Kompetenceopbygning:Videnoprustning på energiområdet
En heltunikprofil
Siden Det Strategiske Forsknings-råds oprettelse i 2004 har knap1.750 ph.d.-studerende indgåeti strategiske forskningsprojek-ter, helt eller delvist finansieretaf rådets bevillinger. Omkringen tredjedel af alle ph.d.erne erblevet uddannet inden for bære-dygtig energi og miljø. Men hvil-ken erfaring giver det at bliveuddannet i et stort, strategiskforskningsprojekt?
En af de forskere, der har fået en uddannelse medmidler fra Det Strategiske Forskningsråd, er PeterStanley Jørgensen, som i dag er forsker ved DTU’sInstitut for Energikonvertering og -lagring, derligger på Risø Campus lidt uden for Roskilde. Herer hans speciale 3D-billedkarakterisering, somblandt andet kan bruges til at optimere energi-omsætningen i brændselsceller.Peter Stanley Jørgensen blev ansat som ph.d.-studerende i et af de første strategiske forsknings-centre, som Det Strategiske Forskningsråd bevil-gede, nemlig SERC, Strategic ElectrochemistryResearch Centre. Strategiske forskningscentre eri dag bevillinger på mindst 30 mio. kr., og i SERC erder blevet uddannet otte ph.d.er og syv postdocs.
16/
Det Strategiske Forskningsråd
“Det var helt klart en styrke at indgå i et centersom SERC,” fortæller Peter Stanley Jørgensenom sin ph.d.-uddannelse, som han påbegyndte i2007. Han fremhæver særligt centerets halvårligemøder, hvor alle ph.d.-studerende skulle frem-lægge deres projekter, som en god struktur forarbejdet. “Og socialt gav det også rigtig meget atvære en del af sådan en gruppe.”SalamimetodenFagligt set stak Peter Stanley Jørgensen dog lidtud i gruppen af ph.d.-studerende. Hvor de flesteandre ph.d.er havde en baggrund inden for kemiog fysik, var Peter Stanley Jørgensens afsæt til atindgå i projektet en baggrund inden for matema-tisk modellering. I SERC brugte han den viden til atkarakterisere elektroders strukturer for at forstå,hvorfor elektroderne i en brændselscelle er godeeller dårlige til at omsætte energi.Selve omsætningen af energi i en brændselscelle– fra kemisk energi til elektrisk energi – sker isåkaldte trefasegrænser, hvor de rette mate-rialer er til stede, og hvor gasser (brint, ilt ogvanddamp) har adgang via porer i elektroderne.For at karakterisere brændselscellen fotografe-res den med et elektronmikroskop. Ved hjælp afen ionstråle og salamimetoden – altså at snitteet tyndt stykke af ad gangen – kan man gradvistsnitte få nanometer af brændselscellen, mensman fotograferer. Billederne er så udgangspunktfor videre modellering og beregninger.SOFC’er (solid oxide fuel cells, en bestemt type brændsels-celle) kan også køre effektivt på naturgas. Naturgassenudnyttes mere effektivt i brændselscellen, end en gasturbi-ne ville gøre det. Dermed udledes mindre CO pr. kWh.�I den omvendte proces, elektrolyse, oplagres energi sombrint eller som grøn gas (CO -neutral syntesegas). Det kan�bruges til at lagre energi fra fluktuerende energikilder somfx vind og sol.Af den grønne gas kan man bl.a. lave CO -neutral syntetisk�benzin, som kan anvendes i transportsystemer.
Foto:Trine Bukh17/
Grøn gas: brændsels- ogelektrolysecellerEn brændselscelle omdanner kemisk energi til elektriskenergi ved en elektrokemisk proces, hvor ilt og brint om-dannes til elektricitet med vand og varme som restprodukt.Brændselsceller, der kører på brint, udleder hverken CO�eller miljøskadelige partikler.
gier, har man brug for en bred, tværfaglig indsatsinden for discipliner som kemi, fysik, mekanik ogmatematik. Det er ikke muligt, hvis man kun harén eller få ph.d.-studerende i et projekt,” fortællercenterlederen.Ny viden og projektteamsDet tværfaglige ph.d.- og forskningsmiljø på SERChar afstedkommet i omegnen af 100 artikler ogto patentansøgninger – og bidraget til at styrkevidengrundlaget hos Topsøe Fuel Cell, der produ-cerer den type brændselscelle (SOFC, solid oxidefuel cell), som SERC mest har forsket i.Derudover har centeret også brugt den viden,man havde om brændselsceller, i nye sammen-hænge. Et af resultaterne er en ny type oxygen-sensor, og en af de andre tidligere SERC-ph.d.erer derfor i dag i gang med et “proof of concept”-projekt i tæt kontakt med firmaet Dansensor iRingsted i et forsøg på at få oxygensensoren fremtil produktion.Også Peter Stanley Jørgensen anvender sin videnfra SERC i andre sammenhænge. “Undervejs harvi udviklet nogle dataanalysemetoder, som ogsåkan bruges på mange andre områder,” fortællerforskeren. De kan fx anvendes på elektrolysecel-ler, batterier og materialer til magnetisk køling.“Og det er jo noget at det sjove ved det, jeg kan –at jeg får lov til at sætte mig ind i nye fagområder,hvor mine kompetencer kan bruges, og hvor jeger en del af et større projektteam. På den mådekan det virkelig blive til noget.”•
“En bred, tværfaglig indsatser ikke mulig, hvis man kunhar én eller få ph.d.-stude-rende i et projekt.”Mogens Bjerg MogensenProfessor, leder af SERC
Unikke kompetencerKombinationen af matematisk modellering ogenergiekspertise har givet Peter Stanley Jørgen-sen nogle ret unikke, tværfaglige kompetencer.Undervejs i ph.d.en kunne det være besværligt atskulle orientere sig i to faglige miljøer, men efterat ph.d.en var afsluttet, kunne kompetencernebruges i mange forskellige sammenhænge.Netop den tværfaglige ph.d.-profil fremhævesogså af SERC’s leder, professor Mogens BjergMogensen, som en særlig styrke for strategi-ske forskningscentre. “Når man skal forske i ogudvikle brændselscelle- og elektrolyseteknolo-
Det Strategiske Forskningsråd
Biofilm:Forskere går nye vejei jagten på virksom antibiotika
Et dyrtog slimetproblem
18/
Det Strategiske Forskningsråd
“Når bakterier går sam-men i en biofilm, dannesder lag af beskyttendeoverflader, som kanvære næsten umuligeat trænge igennem.”Michael GivskovProfessor, Center for Antimicrobial Research(CAR)
Forskning i bakteriers kommuni-kationssystemer er nøglen til athelbrede mange af de kroniske,multiresistente infektioner, derhvert år rammer 100.000 dan-skere. I forskningscenteret CARarbejder kemikere, biologer oglæger sammen for at udvikle heltnye lægemidler, der kan angribeen ældgammel forsvarsmeka-nisme hos bakterier: biofilm.Hvad har plak på tænderne, dårlig lugt i vaske-maskinen og kroniske infektioner med hinandenat gøre? Temmelig meget på mikroskopisk ni-veau. Alle tre skyldes nemlig bakterier, der sluttersig sammen og danner en slimet substans, mankalder biofilm – og alle tre kan være ualmindeligtgenstridige at gennembryde.“Når bakterier går sammen i en biofilm, produce-rer de nogle kemiske strukturer, som danner flerelag af beskyttende overflader. De lag kan værenæsten umulige at trænge igennem,” fortællerprofessor Michael Givskov om det problem, somhan og hans medarbejdere i Center for Antimicro-bial Research (CAR) arbejder med. Den særligeoverflade på biofilmen gør det svært for bådemenneskets immunsystem og antibiotika atbekæmpe denne type af infektioner.De seneste års forskning i biofilm har vist, atbiofilm spiller en meget større rolle i menneske-
Foto:Dennis Kunkel/Phototake/Polfoto
lige infektioner, end man hidtil har troet. Omkring100.000 danskere bliver hvert år ramt af kroniskeinfektioner, hvoraf langt de fleste forekommerunder hospitalsindlæggelser. Michael Givskovanslår, at det koster det danske sundhedsvæsen4 mia. kr. – om året. Dertil kommer de menneske-lige omkostninger.Tic Tacs og biofilm“De kroniske infektioner er et stort og alvorligtproblem, som har store samfundsøkonomiskekonsekvenser,” fastslår Michael Givskov, menshan viser rundt i de splinternye laboratorierpå Panuminstituttet i København, hvor en delaf CAR-forskerne har til huse. “Og i dag findesder ingen lægemidler, som specifikt bekæmperbiofilm.”På væggene hænger forskellige billeder afbiofilm, fotograferet med elektronmikroskoper.Forstørrelsen får de stavformede bakterier til atligne store Tic Tacs hældt ud på en klæbrig over-flade. Billederne er af Pseudomonas aeruginosa-bakterien, som er den modelorganisme, centeretarbejder med.For en patient med cystisk fibrose er pseudomo-nas-bakterien livstruende, når den etablerer sigi lungerne. Meget af den viden, man i dag har ombiofilm, stammer fra forskning i cystisk fibrose– en sygdom, som forskere på Rigshospitaletpå den anden side af vejen har verdensførendeekspertise i.Men pseudomonas er også et stort problem iforbindelse med kroniske sår og hos patientermed implantater som pacemakere eller kunstigehofter. Her er der risiko for kroniske infektioner,som man i dag har meget svært ved at helbrede.Problemet stiger i takt med udbredelsen af bakte-rier, der er resistente over for antibiotika.Angreb på fjendens kommunikationslinjerI kampen mod antimikrobiel resistens anvenderMichael Givskov og hans kolleger en strategi,der kendes fra klassisk krigsførelse. De angribernemlig fjendens kommunikationslinjer.Indtil 1970’erne var den gængse opfattelse, atbakterieceller var så primitive, at de ikke kunnekommunikere med hinanden. Men det kan de iallerhøjeste grad, og det er en væsentlig forud-sætning for, at bakterierne kan danne biofilm.Måden, bakterierne kommunikerer på, er ved atudsende forskellige kemiske stoffer som en del afdet, man kalder “quorum sensing” (QS).CAR-forskerne har fundet flere stoffer, der kanblokere QS-kommunikationen mellem bakte-rierne i biofilmen. På den måde narrer manbakterierne til at tro, at de ikke længere indgåri biofilmen. Det svækker biofilmen og gør denmindre modstandsdygtig over for lægemidler ogmenneskets immunsystem.Hvidløg er våbenetAt nå frem til et stof, der kan svække biofilmen, harkrævet tæt samarbejde mellem flere forskelligefaggrupper: biologer, kemikere, læger og eksper-ter i det menneskelige immunsystem. Mikrobio-logerne på Københavns Universitet arbejder tætsammen med kemikere og nanoteknikere fra DTU.“Den halve snes ph.d.er, der bliver uddannet ivores center, får en unik uddannelse i kemiskbiologi. Sådan en uddannelse findes ellers ikke iDanmark i dag,” fortæller Michael Givskov.Det tværfaglige samarbejde har resulteret i et pa-tent på et stof, ajoene, der stammer fra hvidløg.
Bakterier er stærkerei flok: biofilmBakterier kan slutte sig sammen i komplekse strukturer,der kaldes biofilm. Når bakterier danner biofilm, får de enmeget stærk overflade.Bakterier i biofilm kan tåle op til 1.000 gange så høj enantibiotikadosis som enkeltstående bakterier.Mens menneskets hvide blodlegemer sagtens kan spiseindividuelle bakterieceller, har de meget svært ved attrænge gennem biofilmens overflade.Via biofilmen taler bakterierne sammen gennem detsåkaldte QS-system: quorum sensing. Hvis man hæmmerdenne kommunikation, svækker man biofilmen.Den nyeste forskning viser, at biofilm er bakteriers fore-trukne eksistensform.
Helt tæt på.Med et elek-tronmikroskop kan manse detaljerne i biofilmen.Selve filmen består blandtandet af sukkerstofferog ikke-kodende dna. Påoverfladen ses en del af destavformede pseudomo-nas-bakterier, som indgåri filmen.Foto:Maria Alhede &Thomas Bjarnsholt
20/
Det Strategiske Forskningsråd
Dag 0
PaddehattestrukturUnder optimale vækst betingelser i laboratorietkan mikrobiologerne i CAR selv skabe en biofilm,som vokser frem i en karakteristisk struktur, derligner paddehatte. Ajoene i hvidløg kan svækkebiofilmen.
Dag 1
Dag 2
Dag 3
Dag 4
Stoffet hæmmer bakteriernes kommunikation iQS-systemet. Men selvom det er bevist, at stoffetvirker, er der stadig lang vej, til det findes som etlægemiddel på danske hospitaler.Finansieringen halterSelvom WHO har identificeret antimikrobielresistens som den største globale trussel modden offentlige sundhed, er det ikke et område, derbliver investeret stort i. Kliniske afprøvninger aflægemidler er for dyre til, at offentlige midler kanfinansiere dem. Samtidig er den farmaceutiskeindustri ikke interesseret i at investere i nye typerantibiotika.“Opfattelsen i industrien er, at antibiotika er etmindre rentabelt forretningsområde, fordi der errestriktioner for brugen. Samtidig er der alt for fåoffentlige forskningsmidler til området,” påpegerMichael Givskov om den udfordring, det er atfinansiere udviklingen af nye antibiotika.Der er ellers store perspektiver i bekæmpelsenaf biofilm. Metoderne, der udvikles i CAR, kan i
princippet bruges overalt, hvor der er problemermed biofilm: i sundhedssektoren, i landbrugs- ogfødevareindustrien og i husholdninger. Det er enhelt ny måde at bekæmpe uønskede bakterierpå – både når de er livstruende, og når de plagervasketøjet.•
Antibiotikaresistens— en trussel mod denglobale sundhedAl brug af antibiotika medfører, at der udvikles resistentebakterier. Derfor er der begrænsninger på brugen afantibiotika.Forekomsten af resistente bakterier er stigende.Uden virksom antibiotika risikerer vi, at man kan dø affx lungebetændelse.Bakterier respekterer ikke grænser. Derfor er resistenset globalt problem.
21/
Det Strategiske Forskningsråd
Det StrategiskeForskningsrådskvalitetsbegreb
ningshøjderskFo
StrategiskkvalitetsEf
For strategisk forskning gælder særlige kvalitets-kriterier. Det Strategiske Forskningsråd vurdereransøgningers kvalitet ud fra tre ligeværdige kri-terier: Forskningensrelevans,potentielleeffektogforskningshøjden.Det trefoldige kvalitetsbegreb anvendes bådetil vurdering af ansøgninger til Det StrategiskeForskningsråd og i rådets opfølgning på de støt-tede forskningsaktiviteter.
22/
Det Strategiske Forskningsråd
fek
Relev
t
an
Offentligt-privatsamarbejdegavner forskereog virksomhederLøsning af væsentlige samfunds-udfordringer forudsætter samar-bejde mellem det private og detoffentlige. Derfor har Det Stra-tegiske Forskningsråd været enkatalysator for offentligt-privatsamarbejde. I 2013 havde 91 pro-cent af de bevilgede projekterprivate samarbejdspartnere.Patenter, licenser og anvendelseEn effektundersøgelse fra 2011* giver et indtrykaf det store potentiale, som offentligt-privatforskningssamarbejde har:— 24 procent af større bevillinger (bevillingerover 5 mio. kr.) havde resulteret i opstart afhelt nye virksomheder (spin out)— 9 procent af forskningsaktiviteterne havdeopnået patenter, 15 procent havde ansøgtog yderligere 11 procent havde planer om atansøge— 4 procent havde opnået licenser, og 11 pro-cent havde planer om at indgå licensaftaler.— I hele 32 procent af tilfældene var nye ellerforbedrede produkter, teknologier, metoderog udstyr kommet i anvendelse, og yderligere37 procent forventede, at det ville ske.Forskerne: Anvendeligheden øgesFor forskerne i strategiske forskningsprojekterbetyder samarbejdet, at— mere end halvdelen har opnået bedre indsigt ivirksomhedernes forskningsbehov— to tredjedele har styrket samarbejdet medvirksomheder og overvejer at indgå lignendesamarbejde i fremtiden— for 80 procent har det øget anvendelighedenaf forskningen.*Små og mellemstore virksomheder:Adgang til viden og metoderDet er ikke kun forskerne, der vinder ved samar-bejdet. En analyse fra 2011** viser, at små og mel-lemstore virksomheders (SMV’ers) deltagelse istrategisk forskningssamarbejde— styrker SMV’ernes netværk og evne til at fast-holde og udnytte netværket— styrker SMV’ernes evne til at udvikle og an-vende nye teknologier og ny viden— styrker SMV’ernes markedsposition og deresadgang til nye markeder.*Effektanalyse af DSF’s bevillinger foretaget af TNS-Gallupi 2011.**Analyse af SMV’ers deltagelse i Det Strategiske Forsk-ningsråds almindelige bevillinger, den særlige SMV-ord-ning og Rådet for Teknologi og Innovations forskningsku-pon, foretaget af DAMVAD i 2011.
23/
Det Strategiske Forskningsråd
Bioøkonomi:Sæt proteinerne fri
Fra halmog affaldtil mad ogmedicinI dag
Fødevarer og foder
Uudnyttet
Verdens klimaudfordringer,eksplosiv befolkningstilvækst ogøget ressourcemangel kalder påen smartere måde at anvendeverdens ressourcer på. Så hvadnu, hvis restprodukter som halmog grønt affald kan genanvendestil dyrefoder, antibiotika og die-sel? Det netop afsluttede projektBIOREF har arbejdet med nyemetoder til at nedbryde plante-rester, så værdifulde stoffer somprotein og antimikrobielle stofferkan udnyttes i stedet for at blivebrændt af.
Strøelse til dyr
Varme og elektricitet
Næring til jorden
24/
Det Strategiske Forskningsråd
“I dag er der stor interessefor protein, dyrefoder ogmedicin, så det har væretnoget af det, vi ville lave ivores projekt.”Birgitte Ahringprofessor ved Aalborg Universitetog Washington State UniversityFødevarer og foder
Medicin og antibiotikaIngredienser
BiokemikalierHøjkvalitetsfoder
I fremtidenMaterialerBiobrændstof
Strøelse til dyr
Affaldet bruges smartereI dag betragtes store mængder planterestersom affald eller bruges ineffektivt. Via bioraf-finering kan man skille plantedelene ad ogudvinde komponenter til højværdiprodukter sommedicin, kemikalier, nye fødevareingredienserog materialer.Smart brug af biomassen vil på den måde kunnesikre både fødevaresikkerhed, foderproduktion,el-/varmeproduktion og miljøhensyn samtidigmed, at de nye biobaserede alternativer vil er-statte fossilt baserede materialer og brændstof.
Varme og elektricitet
Næring til jorden
25/
Det Strategiske Forskningsråd
Verden har et stort behov for mad og medicin,landbrugsarealerne skrumper hastigt ind, og derer et alt for stort ressourcespild ved produktionaf fødevarer. I årevis har vores ressourcefor-brug været med til at skabe klimaproblemer, ogforbruget bliver stadig mere afhængigt af ikke-bæredygtige løsninger.Og hvad værre er: De knappe ressourcer bliverikke udnyttet fuldt ud. Store mængder restpro-dukter bliver brændt af som affald til fordel for elog varme. Men meget af det affald, vi i dag bræn-der af, rummer en guldgrube af stoffer, der kananvendes smartere – hvis vi kan få dem adskilt ogbrugt separat.
eller termisk-kemisk omdannelse. Et bioraffina-deri bliver derfor ikke kun et led i kæden, hvor dernedbrydes – her produceres nu også optimeret,brugbar biomasse – som en fabrik, der optime-rer en integreret produktion af mange typer afprodukter på den mest ressource- og økonomiskhensigtsmæssige måde.“Tidligere handlede forskning i bioøkonomikun om at lave biobrændstoffer, men der er i desenere år kommet langt større fokus på højvær-diprodukter,” fortæller Birgitte Ahring. “Man kanligeså godt udnytte komponenterne smart. I dager der stor interesse for protein, dyrefoder ogmedicin, så det har været noget af det, vi ville lavei vores projekt.”Danske planterester erstatter importeretsojadyrefoderI Birgitte Ahrings projekt har samarbejdspart-nerne derfor forsket i, hvordan man via bioraffine-ring kan udnytte planteaffald smartest muligt vedat realisere komponenternes værdipotentiale.Fx har fjernelsen af biomassens proteiner ingeneffekt på restproduktets anvendelsesværdi tilbiobrændstoffer.I dag importeres store mængder ikke-bære-dygtigt sojaprotein fra Sydamerika, og dansksvineproduktion er helt afhængig af denne importtil fodersupplement. Ved at få “adgang” til protei-nerne via bioraffinering vil sammensætningen afden danske biomasse blive markant bedre egnettil dyrefoder, så den bliver et reelt alternativ tilden store import af soja.“Næringssammensætningen af den biomasse, vi idag bruger til foder, passer ikke til dyrenes behov– den indeholder for lidt tilgængeligt protein.
“Tidligere handlede forsk-ning i bioøkonomi kun om atlave biobrændstoffer, mender er i de senere år kom-met langt større fokus påhøjværdiprodukter.”Birgitte Ahringprofessor ved Aalborg Universitetog Washington State University
Dét er netop, hvad Birgitte Ahring, professorved Aalborg Universitet og Washington StateUniversity, er ved at finde en løsning på. Fokusfor det strategiske forskningsprojekt BIOREF erafgrøderester, græsser og have-/parkaffald,hvori der fx kan gemme sig betydelige mængderproteiner, kalorier og fibre, der kan raffineresog udnyttes til højværdiprodukter – og så kanrestproduktet oven i købet stadig omdannes tiltransportbrændstof, el og varme.Rester som ressourceBirgitte Ahring og hendes forskerkolleger påAalborg og Københavns Universitet er gået sam-men med tre mindre danske virksomheder for atforske i at udnytte værdipotentialerne i biomasse.Og der er masser af potentialer: Biomassenindeholder komponenter, der kan omdannes tilmedicin, foder, tilsætningsstoffer til foder- ogfødevareprodukter, til biologiske alternativer tilde i dag fossilt baserede kemikalier, ingredienserog materialer og til biobrændstof.Ved at anvende bioraffineringsmetoder kanbiomassen blive fraktioneret til denne vifte afprodukter via biologisk, (bio)kemisk, fysisk og/
Danmark og bioøkonomienDanmark oprettede i 2013 et nationalt bioøkonomipanel afeksperter, der skal hjælpe regeringen med at sætte fokuspå at løse udfordringer og indfri potentialerne inden forsmartere udnyttelse af bioressourcer.Danmark og Det Strategiske Forskningsråd har flereigangværende forsknings- og innovationsaktiviteterindenfor bioraffinering og smart udnyttelse af biomasse.Danmark er med fremme i feltet indenfor bioraffinerings-teknologi og har stærke virksomheder indenfor området.Danmark har etableret flere pilotanlæg til bioraffine-ring. Der er desuden planlagt opførelse af fuldskalabioraffineringsanlæg.
26/
Det Strategiske Forskningsråd
Men forbehandlingsmetoder som bioraffinering
Bioraffinering
kan virkelig forbedre foderværdien for fx halm oggræs – det kan “åbne” planternes strukturer,”siger Birgitte Ahring.I projektet viste den lille virksomhed Biotest ApSsig at have nøglen til planternes utilgængeligeproteiner. Virksomheden udviklede i samarbejdemed forskerne en metode, der kunne fragmen-tere græs og lucerne, og endte med et højværdi-fuldt madprotein, der ikke bare kan bruges somkraftfoder til svin og erstatte import af soja, menogså kan bruges til farmaceutisk brug. Det heltunikke ved proteinet er, at det ikke er denatureret,men dets naturlige opbygning og strukturer erbevaret, hvilket betyder, at proteinet er mindreallergent og har en højere værdi.Ny patentansøgning ude“Vi har været tidligt ude og lave noget, der erstor efterspørgsel efter – en metode der kan lavefoderprotein af høj kvalitet til dyr. Vi ser virkeligtstore potentialer i denne nye metode og det pro-teinprodukt, der kommer ud af det, både inden forfood og feed. Vi har en patentansøgning ude, somvi venter os meget af,” fortæller Birgitte Ahring.
“Dette projekt og det videre samarbejde vil ledetil et nyt syn på affaldet som en ressource, ogændre procedurerne for, hvorledes affaldet skalindsamles, forbehandles og raffineres for atopfylde formålet som ressource”, siger tekno-logichef Morten Brøgger Kristensen fra SolumGruppen, der leverede forbehandlet planteaf-fald til bioraffineringen, og bidrog med input tilrentabilitet af diverse løsninger i et makroskopiskperspektiv.•
Kan en wc-svampredde verden?
I bioraffinering udnyttessvampe og bakteriers evneat nedbryde plantedele.Biomassen bliver nedbrudtaf enzymer fra udvalgte mi-kroorganismer, kombineretmed bestemte temperatu-rer og tryk. Herved bliverbiomassen fragmenteret,og delene kan udnyttes tilprodukter som biomedicin,højværdiprotein, biokemi-kalier og materialer.
I projektforløbet udviklede forskerne ydermereen ny metode til at screene efter nye enzymer,der allerede har ført til et patent, som AalborgUniversitet og Novozymes anvender i dag. Påsamme måde håber Birgitte Ahring, at den nyemåde at raffinere biomasse på kan være med tilbl.a. at nedbringe den massive import af soja-protein til dyrefoder, gøre en forskel i farmaceu-tisk produktion, samt til at udvikle medicin ogantibiotika.“Ved bioraffineringen viste flere af plantekom-ponenterne sig at have antimikrobielle effekter.Vi har ikke testet det i storskala endnu, men haren artikel på vej om det. Det kan være rigtig inte-ressant til medicinsk og præbiotisk brug,” sigerBirgitte Ahring.Protein og medicin kan gøre biobrændstof tilen god forretningProduktion af biomedicin og højværdiproteinkan være afgørende, hvis man vil erstatte fossilebrændstoffer med biobrændstof. For prisen påbiobrændstof er for lav til at gøre bioraffinerings-anlæg rentable.Men hvis der i et og samme anlæg kan produceresbåde højværdiprodukter, foder og biobrændstof,kan der komme gang i en rentabel udvikling,der kan gøre det attraktivt at omdanne rester tilressourcer.
Under projektet stødte forskerne ved et tilfælde på en heltny og hidtil uopdaget Aspergillus-svampeart. Den blevfundet på et toiletbræt i et sommerhus af en nysgerrigph.d.-studerende.Svampen har en helt unikt høj evne til at danne et enzym,der kan nedbryde plantestrukturer og dermed frigøre desukre, der ellers er “pakket ind” og utilgængelige.Ydermere er svampens nedbrydningsenzym beta-gluco-sidase meget termostabilt, og det er vigtigt, når den skalbruges i bioraffineringsprocesser under høje temperatu-rer. På den måde kan man udnytte en meget større del afplanternes energiindhold.Opdagelsen af Aspergillus-arten og dens revolutione-rende enzym har ført til et vigtigt patent. Der forskes viderei svampens potentialer indenfor bioraffinering.
27/
Det Strategiske Forskningsråd
Recirkulering:Forskning skal sikre kvælstofbalancen
Smarterebrug afeksisterendeviden
Verdens kvælstofkredsløb på-virkes af vores fødevareproduk-tion og produktionssystemer,og det har negative effekter påmiljø, grundvand, biodiversitet,folkesundhed og på den globaleopvarmning. Og netop derforarbejder Tommy Dalgaard oghans forskerteam på en model,der kan tjene som værktøj til atafbalancere kvælstofkredsløbeti stor skala.
Kvælstof findes naturligt i luft, jord og vand. Menkvælstofkredsløbet er ikke bare en uforstyrretcyklus af næring i jorden, der optages af planter,spises af mennesker og dyr og ledes tilbage tiljorden via affald. Gødskning med kvælstof er af-gørende for proteinforsyningen til det voksendeantal husdyr og mennesker, og det er derfor ikkehelt nemt at reducere forbruget. Indtil nu harmange – fra landmænd til fødevareproduktion ogmyndigheder – forsøgt at løse kvælstofproble-merne isoleret. Det har i flere årtier blot skubbetkvælstofubalancen foran os som et stadig merekompliceret og uigennemskueligt problem.Men det bliver der mulighed for at ændre nu.Agroøkolog og seniorforsker Tommy Dalgaardfra Aarhus Universitet leder den strategiske
28/
Det Strategiske Forskningsråd
Foto:Adam Haglund/Mascot/Polfoto29/
forskningsalliance DNMARK, som vil lave etværktøj, der gør det praktisk muligt for alleinteressenter at undgå den uoptimale brug afkvælstof – og dermed imødegå forureningspro-blemet i et samarbejdende, holistisk perspektiv.Meget af det unødvendige kvælstofforbrug, der idag skaber problemer, kan nemlig undgås, hvis vifår vores eksisterende viden og teknologier til atspille sammen.Både for meget og for lidt kvælstof er galtUvidenhed om miljøets tålegrænser, den enkeltejords gødningsbehov og håndtering af produk-tionsaffald har resulteret i et betydeligt over-forbrug, og store mængder kvælstof er blevetvasket ud i vandmiljøerne. De unaturligt højekoncentrationer har forårsaget store problemermed iltsvind i Limfjorden og mange andre steder– og hertil kommer, at grundvandet forurenes.Omvendt lider landbruget hvert år store økono-miske tab ved, at kvælstoftildelingen begrænsespå ellers robuste jorde, som kunne have et højereudbytte og af en bedre kvalitet.Den lokale landmand og myndighederne, derregulerer landbruget, kan have de bedste inten-tioner – men når landmanden ikke kan vurdere,hvor meget kvælstof den enkelte mark har brugfor, eller hvor meget miljøet kan tåle, er landman-den lige vidt.Kvælstof kommer også fra byerneDet er ikke kun landbruget, der er en brik i kvæl-stofpuslespillet. Også byerne og industriens pro-duktion er medvirkende til et kvælstofkredsløb iubalance. Når industrien forarbejder fødevarer,og forbrugerne laver mad, udledes store mæng-der kvælstof til luft og spildevand.
Samarbejde lokalt og globaltUbalancen i kvælstofkredsløbet er både et lokalt og etglobalt problem.Det samlede værktøj vil illustrere for landmændene,hvor meget det kan ændre, hvis de arbejder sammenmed hinanden og de andre interessenter om at findeløsninger. Landmændene kan selv vurdere og bestemmeløsningsmodellerne.Virksomhederne i alliancen vil kunne kommercialiseremodellen og eksportere den til udlandet.En voksende kødproduktion og et stort forbrug af animal-ske produkter i lande med en voksende middelklasse somfx Kina gør, at der er et stort behov for samlede løsninger.Også USA ses som et oplagt aftagerland.
duceret kvælstof. Alt i alt et temmelig kompliceretog komplekst system, der er i ubalance.Løsningen er mere kompleksend problemet – men den er muligDNMARK-alliancen skal føre til et konkret oghelheldsorienteret værktøj, som kan resultere i etsmartere og mere bæredygtigt kvælstofkreds-løb, hvor kvælstof kan recirkuleres til gavn forøkonomi, miljø og klima. “Vi skal bruge de mil-jøteknologier, vi allerede har,” fortæller TommyDalgaard, “men de skal kobles sammen. Det ervi særligt gode til i Danmark – at arbejde medat komme hele kæden rundt. Derfor er der rigtigmange partnere, der arbejder sammen i denneher alliance. Vi skal lave noget nyt ved at koblevores behov, viden, erfaringer, teknologier, ogforske der, hvor der stadig er huller.”Det modelapparat og de rådgivningskoncepter,Tommy Dalgaard og kolleger vil udvikle, vil kunnebelyse omkostninger og gevinster ved forskelligetiltag, anspore til samarbejde mellem interes-senter og skabe øget udbytte for hundredevis afmillioner kroner årligt. Alliancen består af danskeog udenlandske forskere, landmænd, kommuner,rådgivere, ministerier og virksomheder.“Danmark har set problemerne før de andre,og vi har været dygtige til at arbejde med disseproblemer siden 1980’erne. Vi har bare ikke løstdem endnu. Udfordringen er, at man både skal re-ducere kvælstofforureningen og skabe merværdiimens,” forklarer Tommy Dalgaard. “Og vi mener,man kan begge dele – altså producere mere ogsamtidig mindske miljøtabet. Vi skal recirkulerekvælstoffet på en helhedsorienteret måde. Vi vedallerede rigtig meget, men nu skal vi have voresviden ud at spille”.•
“Vi mener, man kan beggedele — altså produceremere og samtidig mindskemiljøtabet.”Tommy DalgaardAgroøkolog, seniorforsker ved Aarhus Universitet
Kvælstof flyttes på den måde rundt i en stor, kom-pliceret kæde af processer: Vi tilsætter kvælstof ilandbruget, derfra siver det både ud i vandmiljøerog føres videre til industrien, der producererfødevarer. Men fra både industri og forbrugereender alt for meget kvælstof i luft, spildevand ogaffald i stedet for at blive ført tilbage til jorden ogplanterne, hvor der derfor igen må tilføres nypro-
Det Strategiske Forskningsråd
Plastsolceller:Fra underperformertil konkurrencedygtig teknologi
Solcelle-printeren
Plastfolie medlaser-udskæring
Lim
Positive elektroder
Lysabsorberende lag
Negative elektroder
Solcellemodul
Gennem deltagelse i et strategiskforskningsprojekt har GrafiskMaskinfabrik i Birkerød udvikletnye printteknologier, som harbragt virksomheden ind på ethelt nyt marked. De nye plastsol-celler kan produceres med billigeog tilgængelige materialer. Detgør potentielt det samlede ener-giregnskab for plastsolcellernerentabelt – økonomisk såvel sommiljømæssigt.
Produktion af solceller med den eksisterendeteknologi risikerer i fremtiden at blive hæmmetaf mangel på nødvendige materialer og storeproduktionsomkostninger. I det netop afsluttedeprojekt ’Polymer solar cells for solar energy con-version’ har professor Frederik C. Krebs fra DTUarbejdet på at sikre Danmark en bred og globaltset førende ekspertise inden for plastiksolceller:“Vi har et indgående kendskab til fremstilling afde nødvendige materialer, plastiksolcellernesstabilitet og ikke mindst metoder til fremstil-ling under industrielle betingelser. Vi har væretmeget tidligt ude med denne teknologi, og jeg erret sikker på, at Danmark er førende i verden påområdet. Det havde vi ikke været uden det her
30/
Det Strategiske Forskningsråd
forskningsprojekt, ” fortæller Frederik C. Krebs.“Oprindeligt var plastsolcellerne en ’underper-former’, men i dag er effekten – altså el-pro-duktionen – ved at komme efter de traditionellesolceller. Når de allerede har et mindre miljømæs-sigt fodaftryk og samtidig kan produceres hurtigtog billigt, synes jeg, det er et meget spændendeperspektiv.”
kinesiske producenter. Grafisk Maskinfabriker i dag en af meget få udbydere af denne nyeteknologi, og det giver virksomheden en storkonkurrencefordel.Produktion til energimarkedetKendetegnende for forskningsprojekter af flereårs varighed er vanskeligheden ved at forudsigepræcist hvor forskningen bevæger sig hen. Mensom Frederik C. Krebs bemærker, er det jo netopforskningens styrke: “I modsætning til GrafiskMaskinfabrik var EnergiMidt med fra start – mendet var for tidligt; de kunne ikke spille en aktivrolle i projektet på det tidspunkt.”På nuværende tidspunkt er forskningen dog klartil at gå et skridt videre. Et konkurrencedygtigtplastsolcelle-anlæg forudsætter den rette kombi-nation af virkningsgrad og solcellens levetid, mendet er en problemstilling, som Frederik C. Krebsforventer bliver løst inden for to år. Derfor erEnergiMidt igen involveret, men nu i et nyt projekt.“Nu er teknologien udviklet til et stadie, hvor endecideret energiproducent er relevant,” fortællerFrederik C. Krebs.•
“På relativt kort tid har viudviklet et nyt, højteknolo-gisk produkt og skabt heltnye markedsmuligheder iforhold til vores konventio-nelle trykkemaskiner.”Uffe NielsenDirektør, Grafisk MaskinfabrikForskningen matcher nye virksomhederForskningsprojektet er kendetegnet ved, atder har været virksomhedsdeltagelse med frastarten. Men forskningen udviklede sig gennemforløbet i nye retninger, og yderligere virksomhe-der viste sig derfor at have et proces-og produk-tionsmæssigt match med forskningens videnska-belige resultater og de materialer, som indgår ifremstillingen af plastsolceller.Trykkevirksomheden Grafisk Maskinfabrik, somer beliggende i Birkerød, udvikler avanceredetrykkemaskiner, og virksomhedens direktør, UffeNielsen, har gennem samarbejdet med DTU førtGrafisk Maskinfabrik ind på et nyt og meget størremarked: “Vores produktionsanlæg passer til deprocesser og den teknologi, der ligger til grund forfremstillingen af plastsolceller. Og på relativt korttid har vi udviklet et nyt, højteknologisk produktog skabt helt nye markedsmuligheder i forhold tilvores konventionelle trykkemaskiner.”Fordobling af årets omsætningUffe Nielsen forventer en fordobling af virksom-hedens omsætning på det nye produkt i næsteregnskabsår: “Vi er sammen med DTU i gang medat udvikle en mindre udgave, der kommer til atkoste en fjerdedel af den nuværende. Det vil åbnevores nye markeder endnu mere op. Men detvigtigste for vores virksomhed er, at vi med detteprodukt bevæger os ind i et nyt marked i forhold tilvores konventionelle trykkemaskiner.”Det traditionelle marked er under stærkt pres, ogder er en begyndende konkurrence fra dygtige
Forskning i solenergiFra 2004 til 2013 har Det Strategiske Forskningsråd bevil-get i alt 75 mio. kr. til forskning i solenergi.I alt 13 forskellige forskningsprojekter er blevet finansie-ret. Heraf er der to dansk-kinesiske bevillinger (8,7 mio.kr.) og fire særlige bevillinger til SMV-samarbejde (2 mio.kr.). De resterende ca. 65 mio. kr. er gået til strategiskeforskningsprojekter.Et forskningsområde beskæftiger sig med billigere ogmere effektive solceller, herunder udforskning af nyematerialer.En anden udfordring på området er, hvordan man integre-rer solenergiproduktionen i et større forsyningssystem –fra enfamilieshuse til større distributionsenheder.
31/
Det Strategiske Forskningsråd
Velfærdsteknologi:Nye muligheder for lægebehandling
Hospitals-indlæggelsehjemme påsofaen
32/
Det Strategiske Forskningsråd
“At blive indlagti eget hjem er enkæmpe fordelfor nogle typeraf patienter.”Uffe Kock WiilLeder af Patient@home
Forsknings- og innovationsplat-formen Patient@home vil øgeantallet af patienter, der behand-les i eget hjem. Indlæggelse ieget hjem giver større trivsel forpatienterne og begrænser pres-set på hospitalerne. Målet nåsgennem udvikling af nye servicesog produkter.Forestil dig, at du bliver syg og skal indlægges.Men i stedet for at blive indlagt på et hospital medukendte lyde, fremmede rutiner og en strøm afnye ansigter, bliver du indlagt i vante omgivelser– nemlig hjemme hos dig selv. Det giver patien-terne større tryghed og øget selvbestemmelsesamtidig med, at hospitalerne kan prioriterederes ressourcer bedre.Patienter indlægges i eget hjem efter indstillingfra egen læge, fra en kommunal hjemmesyge-plejerske eller fra sygehuset. De nøje udvalgtepatienter får herefter installeret særligt ap-paratur i hjemmet, som kan monitorere dereshelbredstilstand, og som kan bruges til kommu-nikation med egen læge, hjemmesygeplejerskeeller en speciallæge på hospitalet. Denne kom-munikation foregår enten via telemonitoreringeller direkte som videokommunikation mellem deinvolverede parter, så en fysisk indlæggelse ikkeer nødvendig.
Foto:Patient@home
“At blive indlagt i eget hjem er en kæmpe fordelfor nogle typer af patienter,” fortæller Uffe KockWiil, som leder Patient@home. “Men det er ogsåen fordel for os forskere og for det sundhedsfag-lige personale: Det giver uanede muligheder fornye måder at gøre tingene på, så vi kan bidragetil at udvikle nye løsninger for patienterne.”Målet med Patient@home er at opnå både hurti-gere rehabilitering og flere ambulante behand-linger og indlæggelser af personer i eget hjem.Gennem et tværfagligt og offentligt-privat sam-arbejde mellem sundhedspersonale, patienter,private virksomheder og forskningsinstitutionerudvikler Patient@home en række nye velfærds-teknologiske produkter og services, som kanreducere både antallet og længden af indlæggel-ser på danske sygehuse. Det minimerer pressetpå hospitalernes økonomiske og personalemæs-sige ressourcer. Samtidig øger det patienternesaktive medvirken og motivation til at tage ansvarfor deres egen sundhed.
Patient@home— har fået en SPIR-bevilling på 70 mio. kr. fra DetStrategiske Forskningsråd og Rådet for Teknologiog Innovation og har et samlet budget på 190 mio. kr.for perioden 2012–2018— er forankret på Syddansk Universitet med en langrække samarbejdspartnere fra både den offentligeog private sektor— vil udvikle 40 nye velfærdsteknologiske produkterog services og 100 prototyper— samarbejder med 50 offentlige og private partnerefra ind- og udland— har 16 ph.d.-studerende og postdocs tilknyttet.
for forværring af patientens tilstand, alleredemens de er i hjemmet. Derved undgår man akutteindlæggelser.Rød, gul, grøn?
“Reduceringaf indlæg-gelser er ikkekun en be-sparelse forsygehusene.Dem, der ikkeer alvorligtsyge, slipperfor en unødigindlæggelse.”Peder JestLægelig direktør påOdense Universitets-hospital
Ældre skal blive hjemmeEt af Patient@homes projekter fokuserer på detstore antal plejekrævende patienter, som ind-lægges igen og igen. På Sygehus Sønderjyllandmodtager man årligt ca. 9.500 borgere over 65år til akut indlæggelse. Det svarer til 60 procentaf alle sygehusets medicinske indlæggelser.Projektet skal derfor teste, hvordan man kanmonitorere patientforløb på tværs af sektorer ogtilbud, sådan at man reducerer de akutte (gen-)indlæggelser og samtidig styrker sammenhæn-gen i patientforløbet.Når man indlægges i eget hjem, foregår monito-reringen ved, at SOSU’en eller hjemmesygeple-jersken kommer på besøg og foretager målingervia særligt installeret udstyr. Det kan være etblodtryksapparat eller et pulsoximeter, der målerpuls og blodets iltmætning. Instrumenternekommunikerer via en mobil enhed med en portal-løsning, hvor informationerne samles med andredata om patienten.Via denne portal har både speciallæge, sygeple-jerske og andre interessenter direkte adgang tilpatientens data, så de kan træffe vigtige beslut-ninger uden først at skulle indhente yderligere in-formationer. På denne måde undgår patienten atvære nødt til at være indlagt for at blive behand-let, og dyrebar – og nogle gange livsnødvendig– tid bliver sparet.Projektet arbejder også med forebyggende ind-læggelser. På baggrund af de målte værdier kanman via hjemmebesøgene sætte ind i tide over
En anden måde at reducere antallet af indlæg-gelser på er at forbedre grundlaget for at vurderepatienternes tilstand, allerede inden de indlæg-ges. Et projekt på Odense Universitetshospitalarbejder med netop dette aspekt. Projektets måler at udvikle mere præcise modeller, bl.a. via mo-nitorering og opsamling af information i en fællesdatabase, så man sikrer, at det er de rigtigepatienter, der bliver indlagt.Hvordan vil man gøre dette? Næsten alle borgere,som indlægges akut bliver først vurderet i en akut-modtagelse. Patienter inddeles her i flere katego-rier: Fra rød over gul til grøn – afhængig af, hvorkritisk deres tilstand er. Patienter i den røde kate-gori visiteres direkte til hospitalets traumestue,mens patienter fra de gule kategorier visiteres tilbehandlingsrum, hvor de kobles på en patientmo-nitor, som løbende overvåger dem. Patienter frade grønne kategorier revurderes senere.“Reducering af indlæggelser er ikke kun en be-sparelse for sygehusene. De, der ikke er alvorligtsyge, slipper for en unødig indlæggelse med debekymringer for både dem selv og deres pårø-rende, som en indlæggelse medfører,” fortællerlægelig direktør på Odense UniversitetshospitalPeder Jest. “Men det er også en fordel for oslæger, som derved har bedre tid til at fokusere påde patienter, som er virkeligt syge – og dervedforbedre deres behandlingsforløb og oplevelse.”Projektet vil således give det sundhedsfagligepersonale nye muligheder for at identificerepatienter med forværrede vitalparametre – det
34/
Det Strategiske Forskningsråd
TelemonitoreringTanken bag telemonitorering er, at forskelligemålinger, som bliver foretaget i hjemmet, elektro-nisk sendes til en portal, hvor sundhedspersona-let kan få adgang til dataene.Enheden kan også give mulighed for vi-deokommunikation mellem patienten ogsundhedspersonalet.
være sig i forhold til blodtryk, puls, iltmætning,respirationsfrekvens, temperatur og lignende.Måden, man vil gøre dette på, er ved at udviklenye modeller, som i øget grad kan forudse og ad-vare om potentielle livstruende komplikationer,inden de opstår, og således skabe større sikker-hed i vurderingen af, hvem der skal indlægges, oghvem man roligt kan sende hjem.Et nyt vindmølleeventyrDer er store perspektiver i behandling i egethjem, både for de offentlige partnere, såsom
hospitaler, regioner og kommuner, og også forprivate virksomheder.“Det rummer et kæmpe vækstperspektiv for devirksomheder, som er klar til at gribe bolden,”udtaler Uffe Kock Wiil. “Faktisk ser jeg mulighederfor et nyt vindmølleeventyr på området, hvis vifortsat prioriterer det og samler vores indsats.”Patient@home rummer således ikke alene etvækstperspektiv for den offentlige sektor, men ihøj grad også for den private.•
35/
Det Strategiske Forskningsråd
Nanosensorer:Fra forskningsprojekttil virksomhedsopstart
Foto:Filippo Bosco
En lille chip blevtil tre patenter ogtre virksomhederEt strategisk forskningspro-jekt kan udvikle sig til flere nyeforskningsaktiviteter og spinout-virksomheder, som kanmarkedsføre forskningen. Detskete for Anja Boisen og hendesforskningshold. I deres arbejdemed at udvikle sensorer, der kanopspore sprængstoffer, har deudviklet flere nye teknologier,som er banebrydende inden forflere brancher.“Det hele startede på en konference i Trondheimmed en nyudviklet chip fra DTU Nanotech,” fortæl-ler Anja Boisen, professor ved Institut for Mikro-og Nanoteknologi på DTU. Anja Boisen fortællerengageret om sine forskningsaktiviteter, derstartede med en lille opfindelse, som bl.a. villekunne registrere sprængstofpartikler i luften.Senere førte det til et større og meget succesfuldtforskningsprojekt. Opdagelsen har store poten-tialer fx til rydning af minefelter eller sporing afsprængstoffer i lufthavne.Med de potentialer, der ligger i at bringe tek-nologien på markedet, og den pålidelighed, etsporingsapparat som en minesøger bør have,udviklede Anja Boisens forskningshold i det stra-tegiske forskningsprojekt XSENSE fire forskel-
36/
Det Strategiske Forskningsråd
lige metoder til at spore sprængstoffer. Det har
Gåpåmod og risikovillighedSom Anja Boisen fortæller, har projektet lærtforskerholdet at tænke ud af boksen og atsamarbejde med faggrupper, de ellers ikke villehave samarbejdet med: “Hele den her rejse frasprængstof er sikkert ikke slut endnu. De senso-rer, vi har udviklet, er endnu ikke kommet som ensamlet pakke, sådan som vi først havde tænkt os.Derimod har de enkelte sensorer hver for sig stortpotentiale inden for meget forskellige områder, fxinden for fødevareindustrien. Forskningsopdagel-ser og teknologiudvikling sker ofte ved et tilfælde.”En central komponent i strategiske forsknings-samarbejder er at inddrage virksomheder i pro-jekterne. “Det er vigtigt at drage virksomhedernetæt ind i forskningsarbejdet så tidligt som muligtog prøve at fange deres interesse,” pointererAnja Boisen. “Man skal blive ved med at spørgetil, hvilke forskningsmæssige resultater de erinteresserede i.”Fra et forskningsmæssigt synspunkt er det dogikke helt let at rette sin forskning mod videreud-vikling og produktion i samarbejde med virksom-heder. Det er et svært skridt at tage, og meget kangå galt. “Noget af det, man forsker i, bliver måskeikke, som man havde ventet, eller det bliver må-ske slet ikke til noget. Som forsker skal man haveet enormt gåpåmod, have risikovillighed og værenysgerrig,” fortæller Anja Boisen.Anja Boisens forskning har – indtil videre – resul-teret i et meget succesrigt forskningsarbejde, derer mundet ud i tre patenter, en spin out-virksom-hed mens yderligere to virksomheder er underopstart. Dertil kommer støtte til adskillige nyeforsknings- og proof of concept-projekter. Menforskningen fortsætter – for man ved aldrig, hvaden lille opdagelse kan føre med sig.•
Nanogræs
givet sig udslag i en række nye teknologier, derkan finde anvendelse inden for vidt forskelligebrancher.Fra otte til tusind prøver i sekundetDer er behov for mange vanskelige målingerog analyser for at kunne analysere indholdet afsprængstoffer i luften. Det kræver mere, end hvadtraditionelt laboratorieudstyr kan klare. Men vedet tilfældigt møde med forskere fra Taiwan opstodideen om at anvende teknologi fra en dvd-afspil-ler. Her placeres partikelprøver på en roterendedisk, og et laserhoved registrerer optisk prøver-ne. Med den teknologi kan forskerne aflæse tusindprøver i sekundet, hvor de før med traditioneltlaboratorieudstyr kun kunne aflæse op til otte.Den teknik er nu blevet patenteret og har vist sigat have store potentialer. Den har afledt endnuet strategisk forskningsprojekt kaldet MUSE,som raffinerer teknologien til registrering oganalyse af forskellige prøver. VirksomhedenGrundfos er involveret i udvikling af metodeni forbindelse med sporing af hormoner i vand,og virksomheden Virogates ser på metoden iforbindelse med analyse af biomarkører i blod.Samtidig er virksomheden Unisensor med i selveteknologiudviklingen.NanogræsEt andet stykke teknologi, der blev udviklet iXSENSE-projektet, er det såkaldte nanogræs-substrat. Nanogræsset er en væske- og gassen-sor, som bliver produceret ved ætsning ned i ensiliciumplade. Derved opstår der en græslignen-de struktur. Når pladen kommer i kontakt med envæske eller gas, fanger siliciumstråene molekylermellem sig ved at læne sig mod hinanden i nogleklynger.På den måde kan man genkende og analysere demolekyler, pladen kommer i kontakt med. Nano-græssubstratet er billigt at masseproducere ogkræver kun to produktionsled. Den nystartedevirksomhed Silmeco har sat teknologien i produk-tion, så virksomheder og universiteter kan købenanogræssubstrater til fx gasmåling.Selve sprængstofsdetektoren arbejder AnjaBoisen og hendes forskningshold fortsat med atforbedre og få markedsført. Sandsynligvis bliverslutproduktet en kombination af to til tre af deudviklede sensorer for at få de mest pålideligeresultater. Dog mangler forskningsteamet stadigen stor kommerciel samarbejdspartner for atkunne slå igennem og markedsmodne en egent-lig minesøger.
Nanogræsset er en væ-ske- og gassensor, somfremkommer ved ætsningi en siliciumplade. Dervedopstår der en græslig-nende struktur. Når pladenkommer i kontakt med envæske eller gas, fangersiliciumstråene molekylermellem sig ved at lænesig mod hinanden i nogleklynger.
Fra sprængstof tildvd-teknologi: Strategiskforskning udvikler sigAnja Boisens forskning er et godt eksempel på, hvordan etstrategisk forskningsprojekt udvikler ny teknologi og etab-lerer virksomheder til produktion og markedsføring.Projektet har affødt:— tre patenter— en nystartet virksomhed – og to mere på vej— et nyt strategisk forskningsprojekt, MUSE, om brug afdvd-teknologi til aflæsning af laboratorieprøver.
37/
Det Strategiske Forskningsråd
Brugerorienteret opfølgning:Fleksibilitet giver bedre fremdrift
Forskningensuregerlighed
38/
Det Strategiske Forskningsråd
Når nye ideer udvikles, følgerde sjældent en fast manual. Detgælder både for forskning oginnovation. Så hvordan sikrerman, at forskningsprojekter leve-rer, hvad de har lovet, hvis præ-misserne ændrer sig undervejs?For Det Strategiske Forsknings-råd er svaret brugerorienteretopfølgning.I 10 år har Det Strategiske Forskningsråd givetpenge til forskning, der kan løse samfundsudfor-dringer. Men forskning er en kompleks proces medmange interessenter, hvor man ikke præcist kandefinere de enkelte skridt på forhånd. Det gældersærligt for den løsningsorienterede forskning, derforudsætter tværfaglighed og samarbejde medvirksomheder og offentlige institutioner. Så hvor-dan sikrer man den rette balance mellem risikovil-lighed og kontrol af investeringen, når forsknings-projekterne ofte strækker sig over fire til fem år?“Forskning udvikler sig meget undervejs,” sigerJacob Buur, professor ved Syddansk Universitetog leder af forskningscenteret SPIRE, SønderborgParticipatory Innovation Research Centre. Cente-ret startede i 2008, og for Jacob Buur har det haftstor betydning, at opfølgningen på bevillingenhar været fleksibel og fremadrettet.
Principperne for opfølgning iDet Strategiske ForskningsrådDen udmøntende komité følger projektet fra start til slut ogskal godkende væsentlige ændringer undervejs.Projektet følges gennem års-, midtvejs- og slutrapporter.I det omfang, der er behov for det, afholdes møder mellemkomitéen og bevillingshaveren.I bevillingsperioden er komitéen til rådighed forbevillingshaver.
brugerdreven innovation. SPIRE ville oprindeligtforske i, hvordan brugere kan bidrage til innova-tion i virksomheder, men undervejs blev projektetudvidet til også at omfatte innovation hos medar-bejdere i virksomheder.“Det var overraskende at se, at jo flere forskel-lige interessenter, der blev inddraget, jo bedreblev resultatet,” siger Jacob Buur. “Det gjordeprocessen sværere, men gav bedre resultater. In-novation er en social proces ellersocially shaped.Det er en nytænkning af innovation, der tagerudgangspunkt i mennesker frem for objekter.”Derfor er Jacob Buur også glad for, at rådetsopfølgning har taget udgangspunkt i forskningenog personerne omkring forskningen, så projektetkunne udvikle sig undervejs.Fleksibilitet er en nødvendighedFor Det Strategiske Forskningsråd er det etprincip, at opfølgningen skal ske på forskningenspræmisser. Som Jacob Buur pointerer: “Det liggeri forskningens natur, at man ikke på forhånd kandefinere vejen til et specifikt slutprodukt. Rådethar haft fokus på fremdrift i forskningen fremfor en stringent styring efter en forudlagt plan,og det har givet gode rammer for at gribe demuligheder ellerwindows of opportunity,der eropstået undervejs i vores forskning”.At SPIRE har haft succes med denne tilgang tilforskning bekræftes af en evaluering foretaget afet internationalt ekspertpanel i 2013. Evaluerin-gen fremhæver, at forskerne har været proaktiveog har grebet de muligheder, der er opståetundervejs. Det kommer der bedre resultater ud af– til gavn for både virksomheder og samfund.•
“Det ligger i forskningensnatur, at man ikke på for-hånd kan definere vejen tilet specifikt slutprodukt.”Jacob BuurProfessor ved Syddansk Universitet og leder afforskningscenteret SPIRE
Innovation bliver til undervejs“Forskning bliver ligesom innovation til mellemmennesker. Det mærkede vi konkret, da en forskerforlod projektet, og vi skulle erstatte ham,” fortæl-ler Jacob Buur. “Det er sjældent muligt at findenye folk, der matcher den oprindelige stilling 100procent, men her blev vi støttet af forskningsrådeti at se det som en mulighed for at udvikle projekteti tråd med den nye forskers kompetencer.”For Jacob Buur betyder den brugerorienteredeopfølgning særligt meget, fordi han selv forsker i
39/
Det Strategiske Forskningsråd
Nøgletal2004–2013*Samlede bevillingerDet Strategiske Forskningsråds bevillinger følgerikke helt finanslovsbevillingerne, da nogle an-søgninger vurderes året før, midlerne er afsat påfinansloven. Rådet har i 2013 uddelt bevillingtil 33 strategiske forskningscentre, -alliancer og-projekter og SPIR for i alt 619 mio. kr.
*Inklusiv SPIR, meneksklusiv internationalebevillinger. Se separat op-gørelse for internationalebevillinger.
ForskeruddannelseDet Strategiske Forskningsråd deltager i finan-sieringen af et stort antal ph.d.-forløb. Antallet afph.d.er er det samlede antal ph.d.-stipendiater iden støttede forskningsaktivitet.
Mio. kr.1200100080060040020001320122011201020092008200720062005200420
Antal ph.d.er3002502001501005001320122011201020092008200720062005200420
SuccesrateSuccesraten, det vil sige den procentdel af detsamlede ansøgte beløb, der blev bevilget afrådet, har varieret mellem 13 og 28 procent.
Gns. bevillingsstørrelseDen gennemsnitlige bevilling var i 2013 på18,8 mio. kr.
Procent3025
Mio. kr.20
152015105501320122011201020092008200720062005200420
10
01320122011201020092008200720062005200420
40/
Det Strategiske Forskningsråd
Hvad ermidlerne gået til?2004–2013Det Strategiske Forskningsråd har i løbet af sine10 år uddelt cirka 6,5 mia. kr. til strategisk forsk-ning. Figuren viser, hvordan midlerne fordelersig på strategiske temaer – opgjort på basis afårlige bevillingstal.
6%
l jø
Mi
K
li m
a
og
Transporinfrat ogs tru ktur3%
væ
eis k regrat logieS t no18%tekk st
FredogkoKunflt uli krot0gs,2am%fund4%Udda n nelse2%
41/
Det Strategiske Forskningsråd
kl
im
oged%dh5S u n om1dsyg
at
ilpas
ni
ng
1%
Engier%25
rrevadeFø%26
Bestyrelse ogorganisationDet Strategiske Forskningsråd består af en be-styrelse og et varierende antal programkomitéer.I 2013-14 har rådet bestået af en bestyrelse, hvismedlemmer fremgår nedenfor, og de programko-mitéer, der fremgår af organisationsdiagrammet.
Bestyrelsen:FormandProfessor Peter Olesen,direktør for ActiFoods ApSNæstformandDekan Mette Thunø,Faculty of Arts,Aarhus UniversitetProfessor Frede Blaabjerg,Institut for Energiteknik,Aalborg UniversitetDirektørAnne Skriver,Chr. Hansen A/SDirektørSvend Erik Sørensen,Danish Crown AmbAProfessor Ole Lehrmann Madsen,Datalogisk Institut, Aarhus Universitetog direktør for Alexandra Instituttet A/SDekan, professor Per MichaelJohansen,Det Tekniske Fakultet,Syddansk UniversitetProdekan, professor dr. med.Birthe Høgh,Det Sundhedsviden-skabelige Fakultet, KøbenhavnsUniversitet
AfdelingslederHelle Westphal,DHI
Programkomitéen forBæredygtig Energi og Miljø
Bestyrelsen42/
Programkomitéen forIndivid, Sygdom og Samfund
Programkomitéen forSundhed, Fødevarer og Velfærd
Programkomitéen forTransport og Infrastruktur
Programkomitéen forStrategiske Vækstteknologier
Programkomitéen forFred og Konflikt
Det Strategiske Forskningsråd
De fikmidleri 2013Det Strategiske Forskningsråd støtterforskning inden for områder, hvortilFolketinget afsætter bevillinger. I 2013uddelte rådet samlet bevillinger for ca.700 mio. kr.
Programkomitéen forBæredygtig Energiog MiljøI 2013 har Programkomitéen for BæredygtigEnergi og miljø uddelt ca. 301 mio. kr. til 14 be-villinger inden for temaerne “Energi og miljø– fremtidens energiteknologier og -systemer”og “Miljøteknologi”.Væsentlige samfundsmæssigeudfordringer på områdetDet danske samfund skal fremtidssikres ved atskabe en bæredygtig vækst og omstilling til etenergi- og transportsystem, som i 2050 skal værebaseret på 100 procent vedvarende energi, hvorenergiforsyningssikkerhed, klima- og miljøhen-syn samt omkostningseffektivitet er bærendeelementer. Det er en udfordring at udvikle energi-besparende, intelligent og klimavenlig teknologi,der kan reducere udslip af drivhusgasser og øvrigforurening samt mindske afhængigheden af fos-sile brændsler og styrke forsyningssikkerheden.Forskningen skal bidrage til en udvikling, hvorøkonomisk vækst ikke resulterer i stigende mil-jøbelastning, og hvor der er fokus på et vedva-rende, intelligent og miljømæssigt bæredygtigtenergisystem. Indsatsen skal også understøtteerhvervslivets muligheder for at udnytte de storefremtidige markedspotentialer på klima-, energi-og miljøområdet.
Energi og miljø —fremtidens energiteknologierog -systemerCTEC – Center for termoelektriskenergikonverteringProfessor Bo Brummerstedt Iversen,Aarhus UniversitetBevilget beløb: 24,8 mio. kr.(samlet budget: 36,0 mio. kr.)SEMPEL – Halvledermaterialer tileffektelektronikProfessor Kjeld Pedersen,Aalborg UniversitetBevilget beløb: 23,6 mio. kr.(samlet budget: 29,3 mio. kr.)H2CAP – Katalytisk hydrogenpyrolyse afbiomasse til bæredygtige brændslerProfessor Anker Degn Jensen,Danmarks Tekniske UniversitetBevilget beløb: 14,4 mio. kr.(samlet budget: 17,9 mio. kr.)NomiGas – Ny mikrobiologisk platform tiloptimering af biogasproduktionProfessor Per Halkjær Nielsen,Aalborg UniversitetBevilget beløb: 23,2 mio. kr.(samlet budget: 30,5 mio. kr.)ABYSS – Optimalt design af offshorevindmøllefundamenterSeniorforsker Jesper Mathias Stolpe,Danmarks Tekniske UniversitetBevilget beløb: 21,6 mio. kr.(samlet budget: 27,5 mio. kr.)
44/
Det Strategiske Forskningsråd
Wind2050 – Multidisciplinært studie af lokalaccept og udvikling af vindmølleprojekterSeniorforsker Kristian Borch,Danmarks Tekniske UniversitetBevilget beløb: 19,9 mio. kr.(samlet budget: 23,6 mio. kr.)UniTTe – Ensartede måleprocedurer (effektog last) for vindmøller ved brug af nacellelidar og karakterisering af indstrømningenForsker Rozenn Wagner,Danmarks Tekniske UniversitetBevilget beløb: 13,8 mio. kr.(samlet budget: 19,4 mio. kr.)CITIES – Center for IT-intelligenteenergisystemer i byerProfessor Henrik Madsen,Danmarks Tekniske UniversitetBevilget beløb: 44,0 mio. kr.(samlet budget: 70,6 mio. kr.)C3BO – Center for BioOlieProfessor Lasse Aistrup Rosendahl,Aalborg Universitet,Bevilget beløb: 21,8 mio. kr.(samlet budget: 30,0 mio. kr.)CINEMA – Strategisk forskningsalliancefor afbildning og modellering inden forenergiteknologierProfessor Henning Friis Poulsen,Danmarks Tekniske UniversitetBevilget beløb: 22,8 mio. kr.(samlet budget: 45,0 mio. kr.)THERMCYC – Effektive termodynamiskeprocesser til udnyttelse af lavtemperaturvarmekilderLektor Brian Elmegaard,Danmarks Tekniske UniversitetBevilget beløb: 21,5 mio. kr.(samlet budget: 30,9 mio. kr.)
HyDrive – Hydraulisk geartransmission tilvedvarende energiapplikationerProfessor Torben Ole Andersen,Aalborg UniversitetBevilget beløb: 19,2 mio. kr.(samlet budget: 24,8 mio. kr.)
Miljøteknologi
GEOCON – Udvikling af GEOlogiske, geofysi-ske og forurenskemiske metoder til undersø-gelser af forurenede grundeProfessor Poul Løgstrup Bjerg,Danmarks Tekniske UniversitetBevilget beløb: 15,1 mio. kr.(samlet budget: 24,4 mio. kr.)BUFFERTECH – Optimering af økosystem-tjenesteydelser fra randzoner ved hjælp afnye teknologiske metoderProfessor Knud Brian Kronvang,Aarhus UniversitetBevilget beløb: 14,9 mio. kr.(samlet budget: 21,3 mio. kr.)
45/
Det Strategiske Forskningsråd
Programkomitéen forSundhed, Fødevarerog VelfærdI 2013 har Programkomitéen for Sundhed, Fø-devarer og Velfærd uddelt ca. 147 mio. kr. til 9bevillinger inden for temaerne “Sammenhæn-gen mellem fødevarer, sundhed og livsstil” og“Fødevarer”.Væsentlige samfundsmæssigeudfordringer på områdetGlobale ændringer i miljø og klima samt i socialeog økonomiske forhold øger den fremtidigeudfordring i at sikre en tilstrækkelig forsyningaf fødevarer, foder, energi, materialer og vandtil jordens stigende befolkning. Der er derfor etbehov for at udvikle en mere effektiv og konkur-rencedygtig biologisk produktion, der fremmersundhed, produktion af velsmagende kvalitets-fødevarer, forbrugerbeskyttelse, dyrevelfærd oget rent miljø, og som i kombination bidrager til atrealisere de mål, der sættes inden for bæredygtigproduktion.En sådan udvikling vil rumme et betydeligt sam-fundsmæssigt og erhvervsmæssigt potentialemed internationale anvendelsesmuligheder ogvil dermed kunne bidrage markant til vækst ogudvikling.OliGram – Design og enzymatisk syntese afhumane mælke-oligosakkarider i gramskalaLektor Peter Stougaard,Københavns UniversitetBevilget beløb: 11,8 mio. kr.(samlet budget: 15,5 mio. kr.)LIFE-DNP – Fødevarer og sundhed – studierbaseret på hyperpolariserings-MRProfessor Hans Stødkilde-Jørgensen,Aarhus UniversitetBevilget beløb: 17,4 mio. kr.(samlet budget: 33,9 mio. kr.)
Sammenhængen mellemfødevarer, sundhed og livsstilHAPFAM – Sunde, proteinrige fødevarermed forbrugervenlige priser til detafrikanske markedProfessor Jacob Holm Nielsen,Københavns UniversitetBevilget beløb: 20 mio. kr.(samlet budget: 25,5 mio. kr.)StrucSat – Hvordan fødevarers strukturpåvirker mæthedProfessor Richard Ipsen,Københavns UniversitetBevilget beløb: 17,4 mio. kr.(samlet budget: 23,8 mio. kr.)
46/
Det Strategiske Forskningsråd
Bestyrelsen og Rådet forTeknologi og Innovation
SPIRFødevarerI 2013 har Det Strategiske Forskningsråd ogRådet for Teknologi og Innovation uddelt enbevilling på 64 mio. kr. til et SPIR inden for“Fremtidens produktionssystemer”.PIGVAC – En planteproduceret vaccine modgrise-PRRSProfessor Finn Skou Pedersen,Aarhus UniversitetBevilget beløb: 15,2 mio. kr.(samlet budget: 19,5 mio. kr.)MiCroP – Mikroorganismer til forøget plante-udnyttelse af fosfor fra jord og affaldLektor Ole Nybroe,Københavns UniversitetBevilget beløb: 19,3 mio. kr.(samlet budget: 25,1 mio. kr.)BRCC – Effektiv resistens mod sygdommenRamularia-bladplet i byg forårsaget af denendofytiske svamp Ramularia collo-cygniLektor Elena Simona Radutoiu,Aarhus UniversitetBevilget beløb: 15,2 mio. kr.(samlet budget: 19,8 mio. kr.)Keratin2Protein – En ny tilgang til udvindingaf højværdi-proteinprodukter fra biproduk-ter gennem mikrobiologisk konverteringProfessor Søren Johannes Sørensen,Københavns UniversitetBevilget beløb: 13,3 mio. kr.(samlet budget: 21,1 mio. kr.)REWARD – Genbrug af vand i fødevare- ogbioprocesseringsindustrienProfessor Søren Balling Engelsen,Københavns UniversitetBevilget beløb: 17,8 mio. kr.(samlet budget: 26,2 mio. kr.)MADE – Platform for fremtidig produktionForeningen MADE (Manufacturing Academy ofDenmark) v/ bestyrelsesformand,forskningsdirektør Lars R. EnevoldsenBevilget beløb: 64 mio. kr., heraf:Det Strategiske Forskningsråd: 39 mio. kr.Rådet for Teknologi og Innovation: 25 mio. kr.(samlet budget: 184 mio. kr.)SPIR (Strategic Platform for Innovation andResearch) er et initiativ, der skal gøre det mereattraktivt for erhvervslivet at deltage i forsk-nings- og udviklingsaktiviteter sammen med uni-versiteter, GTS-institutter og andre virksomhederog innovationsaktører.
Fremtidensproduktionssystemer
47/
Det Strategiske Forskningsråd
Programkomitéen forIndivid, Sygdomog SamfundI 2013 har Programkomitéen for Indi-vid, Sygdom og Samfund uddelt ca. 38mio. kr. til 2 bevillinger inden for temaet“Sundhedsforskning”.Væsentlige samfundsmæssigeudfordringer på områdetDanmark står over for en række udfordringerpå sundhedsområdet. Sygdomme er til storgene for det enkelte menneske, og udgifternetil sundhedsvæsenet har meget stor samfunds-økonomisk betydning. Patienterne skal sikresbehandling af høj kvalitet samtidig med, at sund-hedsvæsenets organisation skal sikre patien-terne bedst mulig effekt af behandling.Det er både en udfordring at forebygge syg-domme og at individualisere behandlingen afpatienter. Kun ved en individualiseret behandlingkan man nå skridtet videre i udviklingen og undgåfølgerne af for megen og forkert medicinering:skader, bivirkninger og høje udgifter for både denenkelte og samfundet.NOCRC – Nye CRC-screeningstests forbedreroverlevelse og omkostningseffektivitetProfessor Torben Falck Ørntoft, AarhusUniversitetshospitalBevilget beløb: 20 mio. kr.(samlet budget: 35,1 mio. kr.)FOETALforNCD – Føtal eksponering og epide-miologisk transition: betydningen af anæmi ifosterlivet for livsstilsygdomme i voksenlivetProfessor Ib Christian Bygbjerg,Københavns UniversitetBevilget beløb: 17, 9 mio. kr.(samlet budget: 22,2 mio.kr.)
Sundhedsforskning
48/
Det Strategiske Forskningsråd
Programkomitéen forTransportog InfrastrukturI 2013 har Programkomitéen for Transportog Infrastruktur uddelt 15 mio. kr. til tobevillinger inden for temaet “Energieffektivtransport”.Væsentlige samfundsmæssigeudfordringer på områdetTransportsystemerne er en livsnerve i det mo-derne samfund, og transporten af mennesker oggods til lands, til vands og i luften ventes fortsatat stige fremover. Udfordringen er at reducereklima- og miljøbelastningen samtidig med, athensynet til økonomisk vækst og stigende mobi-litet sikres.Der eksisterer en række udfordringer bl.a.i forhold til transportens miljøpåvirkninger,energieffektivitet, koordination og dens langsig-tede integration af land og by samt hensynet tilyderområder. Forskningsindsatsen på områ-det skal bidrage til at udvikle og fremtidssikretransport- og infrastruktursystemer, som kanreducere forurening, trængsel og transporttid påen omkostningseffektiv måde.
EnergieffektivtransportACEMU – Avancerede komponenter tilelektromobilitetProfessor Remus Teodorescu,Aalborg UniversitetBevilget beløb: 7,3 mio. kr.(samlet budget: 8,2 mio. kr.)I sammenhæng med denne bevilling har EUDP(Energiteknologisk Udviklings- og Demonstrati-onsprogram) givet en bevilling til et udviklings-og demonstrationsprojekt på 4,4 mio. kr. tilLithium Balance A/S ved projektleder og CEO LarsBarkler.GREENSHIP – Green Liner ShippingProfessor David Pisinger,Danmarks Tekniske UniversitetBevilget beløb: 7,5 mio. kr.(samlet budget: 10,2 mio. kr.)I sammenhæng med denne bevilling har EUDP(Energiteknologisk Udviklings- og Demonstrati-onsprogram) givet en bevilling til et udviklings-og demonstrationsprojekt på 1,1 mio. kr. til Ma-ersk Line ved projektleder og chef for BI BusinessPartnering Jan Voetmann.
49/
Det Strategiske Forskningsråd
Programkomitéen forStrategiskeVækstteknologierI 2013 har Programkomitéen for StrategiskeVækstteknologier uddelt ca. 80 mio. kr. til5 bevillinger inden for temaet “Nanotek-nologi, bioteknologi og informations- ogkommunikationsteknologi”.Væsentlige samfundsmæssigeudfordringer på områdetUdviklingen og udnyttelsen af nye teknologiersom fx nanoteknologi, bioteknologi, syntese-biologi, materialeteknologi og informations- ogkommunikationsteknologi er en væsentlig driv-kraft for udvikling i produktivitet og den økonomi-ske udvikling generelt.Det er en udfordring at udvikle og anvendeteknologierne til udviklingen af nye, innovativeog konkurrencedygtige produkter og processer,ligesom det er en udfordring, at der i befolknin-gen er tillid til anvendelsen af de nye teknologier.Samtidig kan teknologierne danne grundlag fornye løsninger på væsentlige samfundsudfordrin-ger inden for fx energi, fødevarer, miljø, sundhedog uddannelse, ligesom de kan danne grundlagfor erhvervsmæssig udvikling. Der er endviderestore potentialer ved at kombinere teknologier-ne, fx i forhold til udviklingen af det biobaseredesamfund.
Nanoteknologi, bioteknologiog informations- ogkommunikationsteknologiCIBIS – Kreativitet i interaktive digitaleomgivelserProfessor Kim Halskov,Aarhus UniversitetBevilget beløb: 16,0 mio. kr.(samlet budget: 25,3 mio. kr.)GPCR-Nanoscreen – Nanoskala-metode til’high content’-analyse af G-proteinkobledereceptorerProfessor Dimitrios Stamou,Københavns UniversitetBevilget beløb: 22,9 mio. kr.(samlet budget: 33,6 mio. kr.)EXMAD – Ekstremt følsom magnetometri vedbrug af nitrogen-vakance-centre i diamantProfessor Ulrik Lund Andersen,Danmarks Tekniske UniversitetBevilget beløb: 13,9 mio. kr.(samlet budget: 19,0 mio. kr.)Neuro24/7 – Neuroteknologi til 24/7-målingaf hjerneaktivitetProfessor Lars Kai Hansen,Danmarks Tekniske UniversitetBevilget beløb: 6,8 mio. kr.(samlet budget: 7,6 mio. kr.)MorphoMap – Genomisk kortlægning afsignalerings-netværkene i cellevandringProfessor Rune Linding,Danmarks Tekniske UniversitetBevilget beløb: 20,1 mio. kr.(samlet budget: 26,3 mio. kr.)
50/
Det Strategiske Forskningsråd
BilateralebevillingerI 2013 har Det Strategiske Forskningsråd ud-delt ca. 40 mio. kr. til bilateralt samarbejdemed vækstlandene Kina, Sydkorea, Brasilienog Indien. Midlerne er uddelt af programko-mitéerne inden for de respektive områder.
Samarbejde med Korea indenfor miljøvenlig bioenergi-produktion og energibærereog -konverteringBioCap – Biogasproduktion fra
Samarbejde med Indieninden for human bioteknologiDISC-B – Danmark-Indien screening forkræft-biomarkører i patienterProfessor Stephen Michael Cohen,Københavns UniversitetBevilget beløb: 5 mio. kr.(samlet dansk budget: 12,3 mio. kr.)VICYDIP – Epi-genetikkens rolle i den ondecyklus af diabetes og graviditetProfessor Allan Vaag, Københavns UniversitetBevilget beløb: 4,6 mio. kr.(samlet dansk budget: 7,6 mio. kr.)
rest-biomasserLektor Birgir Norddahl,Syddansk UniversitetBevilget beløb: 5,0 mio. kr.(samlet dansk budget: 5,6 mio. kr.)KDFuelCell – Komponenter og materialer tilelektrokemisk energikonverteringLektor Jens Oluf Jensen,Danmarks Tekniske UniversitetBevilget beløb: 6,5 mio. kr.(samlet dansk budget: 8,7 mio. kr.)
Samarbejde med Kinainden for bæredygtigog vedvarende energiSamarbejde med Brasilieninden for fødevareforskningBioSyn – Bioaktive komponenter fra bipro-dukter i fødevareproduktionen anvendt isynbiotika til forbedring af human sundhedProfessor Lene Jespersen,Københavns UniversitetBevilget beløb: 3,3 mio. kr.(samlet dansk budget: 4,3 mio. kr.)IMPCON – Bedre kvalitet af opdrættede fisktil spisebrugLektor Niels Ole Gerslev Jørgensen,Københavns UniversitetBevilget beløb: 4,9 mio. kr.(samlet dansk budget: 5,7 mio. kr.)iDClab – Intelligent jævnstrøms-microgridlaboratoriumProfessor Josep M. Guerrero,Aalborg UniversitetBevilget beløb: 4,9 mio. kr.(samlet dansk budget: 5,4 mio. kr.)PROAIN – PROAktiv INtegration af bære-dygtige energiressourcer til muliggørelse afaktive distributionsnetSeniorforsker Henrik William Bindner,Danmarks Tekniske UniversitetBevilget beløb: 5,1 mio. kr.(samlet dansk budget: 6,6 mio. kr.)
51/
Det Strategiske Forskningsråd
Fælles-europæiskebevillingerDet Strategiske Forskningsråd deltager ien række fælleseuropæiske forsknings-samarbejder – BONUS, ERA-net og JointProgramming Initiatives (JPI’er). I 2013 harrådet uddelt ca. 59 mio. kr. via fælles opslagunder disse programmer. EU finansiererhalvdelen af den danske bevilling inden forBONUS-programmet.
Joint Programming Initiative:Neurodegenerative DiseaseResearch (JPI-JPND)RiMod-FTD – Risk and modifying factors infrontotemporal dementiaProfessor Albin Gustav Sandelin,Københavns UniversitetDansk bevilling: 1,3 mio. kr.(samlet europæisk budget: 24,8 mio. kr.)
ERA-net: IndustrialBiotechnology 2 (ERA-IB2)DeYeastLibrary – Designer yeast strainlibrary optimized for metabolic engineeringapplicationsProfessor Jochen Förster,Danmarks Tekniske UniversitetDansk bevilling: 1,9 mio. kr.(samlet europæisk budget: 11,5 mio. kr.)IPCRES – Integrated process and cellrefactoring systems for enhanced industrialbiotechnologyLektor Mhairi Workman,Danmarks Tekniske UniversitetDansk bevilling: 3,4 mio. kr.(samlet europæisk budget: 16 mio. kr.)ProSeCa – Recovery of high-value proteinsfrom serum by innovative direct capturetechniquesLektor Timothy John Hobley,Danmarks Tekniske UniversitetDansk bevilling: 3 mio. kr.(samlet europæisk budget: 17,8 mio. kr.)
APGeM – Pre-clinical genotype-phenotypepredictors of Alzheimer’s disease and otherdementiaProfessor Leif Østergaard,Aarhus UniversitetDansk bevilling: 1,9 mio. kr.(samlet europæisk budget: 12,9 mio. kr.)
ERA-net: Human InfectiousDiseases (ERA-Infect)HCV-ASSEMBLY – Identification of hostfactors involved in Hepatitis C virus assemblyand characterization of their potential rolein vivoProfessor Jens Bukh,Københavns UniversitetDansk bevilling: 2,9 mio. kr.(samlet europæisk budget: 22,8 mio. kr.)
52/
Det Strategiske Forskningsråd
BONUS– Viable EcosystemsINSPIRE – Integrating spatial processes intoecosystem models for sustainable utilizationof fish resourcesSektionsleder Stefan Neuenfeldt,Danmarks Tekniske UniversitetDansk bevilling: 4,9 mio. kr.*(samlet europæisk budget: 30,8 mio. kr.)BIO-C3 – Biodiversity changes – causes, con-sequences and management implicationsHead of innovation, ecology and aquacultureAnne Lise Middelboe, DHIInstitutdirektør Friedrich Wilhelm Köster,Danmarks Tekniske UniversitetDansk bevilling: 6,1 mio. kr.*(samlet europæisk budget: 48,7 mio. kr.)COCOA – Nutrient COcktail in the COAstalzones of the Baltic SeaProfessor Niels Jacob Carstensen,Aarhus UniversitetProfessor Colin Andrew Stedmon,Danmarks Tekniske UniversitetDansk bevilling: 7 mio. kr.*(samlet europæisk budget: 33,1 mio. kr.)Soils2Sea – Reducing nutrient loadingsfrom agricultural soils to the Baltic Sea viagroundweater and streamsProfessor Jens Christian Refsgaard, GEUSProfessor Jørgen Eivind Olesen,Aarhus UniversitetDirektør Hubert de Jonge, SORBISENSE A/SDansk bevilling: 11,2 mio. kr.*(samlet europæisk budget: 24,6 mio. kr.)CHANGE – Changing antifouling practices forleisure boats in the Baltic SeaProfessor Helle Tegner Anker,Københavns UniversitetDansk bevilling: 0,9 mio. kr.*(samlet europæisk budget: 29,4 mio. kr.)BLUEPRINT – Biological lenses usinggene printsLektor Lasse Riemann,Københavns UniversitetDansk bevilling: 8,7 mio. kr.*, **(samlet europæisk budget: 33,4 mio. kr.)
ERA-net: European Phytosani-tary Research Coordination 2(EUPHRESCO 2)EPITRIX – Epitrix species, life cycle studiesand diagnosticsSeniorforsker Annie Enkegaard,Aarhus UniversitetDansk bevilling: 0,9 mio. kr.(samlet europæisk budget: 2 mio. kr.)Q-WOODCHIP – Diagnostics and riskmanagement of plant health threats inwood chips for bio-energySeniorforsker Hans Peter Ravn,Københavns UniversitetSeniorforsker Mogens Nicolaisen,Aarhus UniversitetDansk bevilling: 1,9 mio. kr.(samlet europæisk budget: 3,2 mio. kr.)MONOCHAMUS – Focusing on Monochamusspp., insect vectors of BursaphelenchusxylophilusLektor Lise Stengård Hansen,Aarhus UniversitetSeniorforsker Hans Peter Ravn,Københavns UniversitetDansk bevilling: 0,9 mio. kr.(samlet europæisk budget: 1,4 mio. kr.)
ERA-net: Animal Health andWelfare (ANIHWA)FareWellDockSeniorforsker Lene Juul Pedersen,Aarhus UniversitetDansk bevilling: 1,1 mio. kr.(samlet europæisk budget: 21,2 mio. kr.)SporeBiotic – Control of Clostridium difficile:an emerging threat to the European livestockindustrySeniorforsker Ole Højberg,Aarhus UniversitetDansk bevilling: 1,8 mio. kr.(samlet europæisk budget: 12,2 mio. kr.)
*EU finansierer halvdelen af den danske bevilling inden forBONUS-programmet.** Finansieret af Det Frie Forskningsråd Natur og Univers.
53/
Det Strategiske Forskningsråd
10 år medstrategiskforskningSerious games (2005–2006):Computerspil til undervisningI projektet ”Uddannelsespotentialet i kommercielspilteknologi” forskede man i, hvordan spiltekno-logi kan anvendes i læringsøjemed. Spilsituationerkan ikke bare bidrage til, at man lærer fakta, menogså at man kan se konsekvenser og sammenhæn-ge, efterhånden som spillet udfolder sig. Projek-tets prototype var et computerspil om konfliktenmellem israelere og palæstinensere, hvor måletvar, at eleverne skulle kunne identificere sig medkonfliktens parter og kunne knytte deres viden antil den daglige nyhedsstrøm.Som et resultat af projektets forskning blev firmaetSerious Games Interactive stiftet i 2006. Firmaethar i dag kontor i Danmark og USA og producererlæringsspil til en lang række forskellige aktører,som Amnesty International, Nationalmuseet,Maersk, Siemens og Verdensbanken. Samtidig for-skes der stadig i anvendelsen af ”serious games”i læringssammenhænge; deltagerne har sidenhendeltaget i flere EU-finansierede forskningsprojek-ter inden for området.
I perioden 2004-2013har Det Strategiske Forsk-ningsråd i alt bevilget6,5 mia. kr.til forskning,der bidrager til løsning afsamfundsudfordringer.Midlerne er bl.a. gået til…
Håndtering af store datasæt(2006–2010): Bedre algoritmer
Med sensorteknologier som laserscanning kanman indsamle meget store mængder detaljeredeterrændata, som potentielt kan bruges til fx ana-lyse af oversvømmelse og erosionsrisiko. Proble-met er, at de indsamlede datamængder er så store,at det ofte ikke er muligt at foretage analyser indenfor en acceptabel tidsramme.Derfor har projektet ”Effektiv håndtering afmassive heterogene terrændata” udviklet nyealgoritmer, som er i stand til at håndtere store ter-rændatasæt på almindelige computere. Software-firmaet SCALGO er ét af resultaterne af projektet,og firmaets software er bl.a. blevet brugt til atforudsige, hvilke områder i Danmark der er i farefor oversvømmelse i forbindelse med havvands-stigning og ekstremregn.
Dansk fedmeforsknings-center (2007–2011):Hvorfor bliver vi fede?Dansk fedmeforskningscenter (DanORC) varen af de første centerbevillinger, som DetStrategiske Forskningsråd uddelte. Centeretstartede med at forske i, hvordan specifikkekomponenter af kosten, uafhængigt af dereskaloriske værdi,bidrager til udvikling af fedme ogkomplikationer som type 2-diabetes og hjerte-kar-sygdomme. Centeret er videreført efterbevillingsperioden og beskæftiger sig i dag medfedmeforskning i bred forstand.I det tværfaglige center samarbejder fire uni-versiteter, otte hospitaler og en række privateaktører, herunder Arla og Chr. Hansen, om forsk-ning i årsager til fedme og om udvikling af sundefødevarer. Foruden medicinsk, epidemiologisk,biologisk og ernæringsmæssig forskning har cen-teret også foretaget historiske undersøgelser afkosten gennem forrige århundrede for at bidragetil en forklaring på vore dages fedmeepidemi.
Globalt samarbejde(2008–2011):Kulturel intelligensInterkulturel kommunikation og samarbejde imultinationale grupper er i stigende grad endel af både virksomheders og uddannelsessy-stemets hverdag. Derfor har projektet “Kulturelintelligens som strategisk resource” forsket i,hvordan virksomheder og uddannelsesinsti-tutioner bliver kulturelt intelligente – altså kanhåndtere kulturforskelle mellem forskelligemedarbejdergrupper.En gren af projektet har interviewet 300 danskeog asiatiske top- og mellemledere fra danskevirksomheder med afdelinger i Asien (bl.a.Carlsberg og Ecco). En typisk udfordring i dansk-asiatisk samarbejde er forskelle i opfattelseraf autoriteter, og projektet giver derfor forskel-lige anbefalinger til, hvordan virksomheder kanhåndtere kulturforskelle.
Center for regionale klima-forandringer (2009–2014):Sammenhængende klimavidenHvordan påvirker menneskelige aktiviteter ognaturlige udsving hinanden, når det gælderklimaforandringer? Det har Center for regio-nale klimaforandringer, CRES, kortlagt via enmultidisciplinær, fælles videnskabelig platform,som giver en sammenhængende forståelse forusikkerheder og regionale detaljer i scenarier forfremtidens klima. Platformen kombinerer videnom hydrologi, landbrug, kyster, ekstrem regn,tørke, havstigninger og samfundsforhold.Forskere tilknyttet CRES har bidraget flittigt tilklimadebatten i Danmark og til internationalemøder og konferencer. I august 2014 er CRES værtfor den tredje internationale nordiske konferenceom klimatilpasning, hvor forskere, praktikereog beslutningstagere mødes for at diskutere,hvordan de nordiske lande bedst kan imødegåklimaforandringerne.
Klinisk forskning redder liv(2010–2015):Stivelse eller saltvand?Blodforgiftning rammer hvert år tusinder afdanskere og millioner i hele verden. Alligevel erder så godt som ingen videnskabeligt baseretviden bag de behandlinger, man rutinemæs-sigt anvender på svage, akut syge patienter påintensivafdelinger.I forskningsprojektet ”Nye strategier for liv-reddende behandling af patienter med sværblodforgiftning” har man undersøgt de to typer afvæskestabilisering, man hidtil har givet patientermed blodforgiftning: stivelsesholdig væske ellersaltvandsopløsning.Den stivelsesholdige væske viste sig at medførebåde større dødelighed og flere komplikationer.Projektet har derfor udviklet en ny metode tilbehandling af blodforgiftning, der allerede erindført i en række europæiske lande – og denredder liv.
Bikeability (2010–2013):Tag cyklen alvoligtCyklisme gavner både miljø og menneskers sund-hed – og danskerne elsker at cykle. Men hvadafgør, om vi bruger cyklen eller ej? Det har manundersøgt i det tværfaglige Bikeability-projektmed en kombination af viden om transport, by-planlægning og sundhed.Projektet har undersøgt, hvem der cykler i dag,hvor meget de cykler, hvordan cykling har ændretsig over tid, og hvordan indretning af byrum og in-frastruktur påvirker vores lyst til at cykle. Grønneomgivelser, få stop, lange cykelstier og bedrecykelparkeringsmuligheder kan alle fremmecyklisme. Projektresultaterne blev fremlagt påen stor konference (”Tag cyklen alvorligt”) påChristiansborg i januar 2014 med deltagelsefra transportministeren og formidles bl.a. viawww.cykelviden.dk.
MAB3 (2012–2016):Et bioraffinaderi på tang
Vores landbrugsjord har svært ved at følgemed, når det gælder om at producere fødevarer,foder og andre produkter på bæredygtig vis og itilstrækkeligt omfang. Så hvorfor ikke tage haveti brug? Det vil bioraffinaderiet MAB3, som vilomdanne biomassen i tang til bl.a. fiskefoder ogbiobrændstof.Visionen er, at bioraffinaderiet skal bidrage tilen omstillingsproces fra afhængighed af fossiltkulstof og mineralsk gødning til brug af vedva-rende kulstof og kvælstof fra fx plantebiomasse.Samtidig forskes der i, hvordan man på bære-dygtig vis kan have en slags ”hav-landbrug” meddyrkning af tang.
Nysgerrig efter flere godeforskningshistorier?På www.strategiskforskning.dk kan du gå påopdagelse i rådets bevillinger fra 2004-2013.Ved hjælp af søgefunktionen kan du sortere ogsøge på emneord, programkomitéer eller bevil-lingshavernes navne.
www.strategiskforskning.dk
SekretariatDet Strategiske Forskningsråd betjenes af etsekretariati Styrelsen for Forskning og Innovation.Sekretariatet står til rådighed med yderligere infor-mation om de enkelte programmer og om strategiskforskning generelt.På hjemmesiden www.fivu.dk/dsf findes kontakt-oplysninger for de enkelte medarbejdere fordelt påfagområder.
Foto:Trine Bukh
InternationaltsamarbejdeInternationalt samarbejde gørdansk forskning stærkere. I debevillinger, der er givet mellem2010 og 2013, indgår over 300forskellige samarbejdspartnerefra 36 forskellige lande i forplig-tende samarbejde.* Samarbejds-partnerne er både anerkendteuniversiteter, internationalevirksomheder og specialiseredeforskningsinstitutioner.Tallene på kortet angiver antalletaf samarbejdsaftaler med part-nere i de ti mest populære sam-arbejdslande i bevillinger givet2010–2013.
Norge
2420
Storbritannien
44
Holland
66
Schweiz
14
USA
Mest populæresamarbejdsinstitutioner— antal projektdeltagelserLund UniversityNorwegian University of Scienceand TechnologyUniversity of CaliforniaChinese Academy of SciencesETH ZürichUniversity of São PauloChalmers University of TechnologyStanford UniversityDelft University of TechnologyHarvard UniversityKarolinska Hospital/Institute128866655444
13
Brasilien
* Opgørelsen rummerrådets ordinære bevil-linger, SPIR og bilateralebevillinger. Bevillingergivet i multilaterale,europæiske samarbejderer ikke medregnet.
Fælles front for et forbedretmiljø i ØstersøenBONUS-programmet har til formål at styrkestrategisk forskningssamarbejde mellemlandene i Østersøregionen for at forbedremiljøet i Østersøen. Danske ansøgere har væ-ret meget succesfulde i programmets førsteopslag, og der er givet midler til projekter ombiodiversitet, bæredygtigt fiskeri, nærings-stofudledning fra landbruget og bundmalingtil lystbåde.
Sydkorea-samarbejde om bedreog billigere brændselscellerDet dansk-sydkoreanske forskningspro-jekt KDFuelCells forsker i bedre og billigerekomponenter til høj-temperatur PEM-brænd-selsceller. Brændselsceller kan bl.a. brugesi biler, i nødstrømsanlæg og til elproduktioni og opvarmning af huse. Både i Danmark ogSydkorea er der stærke forskningsmiljøerinden for området. Samtidig er der også kom-mercielle virksomheder, der arbejder på at fådem på markedet.
Sverige
51
Dansk-kinesisk varme-pumpe skal rense luftenProjektet ”Activating the Building Construc-tion for Building Environmental Control”var blandt de første tre projekter, der blevbevilget som en del af det dansk-kinesiskebilaterale samarbejde, der startede i 2009.Projektet – der har haft et tæt dansk-kinesisksamarbejde – har udviklet en prototype på enhelt ny type renlufts-varmepumpe, som kom-binerer varme, aircondition og varmegenind-vinding med ventilation og luftrensning. Meden stor udskiftning af den kinesiske boligmas-se og store problemer med luftkvaliteten i dekinesiske storbyer er der et stort kommercieltpotentiale for varmepumpen.
47
Tyskland
32Kina14Indien
Danske jordbær ogbrasilianske citrusfrugterI det dansk-brasilianske forskningsprojektIMBICONT udvikles nye biologiske bekæm-pelsesmetoder til at udrydde skadedyr somspindemider, lus og snudebiller, der ofteplager frugt- og bærproduktion. Projektetkoncentrerer sig om danske jordbær og brasi-lianske citrusfrugter – og æbler i begge lande.Ved at kombinere forskellige landes viden ogmetoder kan forskerne nå længere, end dekunne hver for sig.
Børnefedme
i Danmark og Indien
Svært overvægtige børn har ofte en dårliglivskvalitet og en række komplikationer somforhøjet blodtryk, fedtlever og type 2-diabe-tes. I BIOCHILD-projektet undersøges 4.600indiske og 1.500 danske børn for at forståårsagerne til udvikling af børnefedme. Denunikke kombination af ressourcer fra Indienog Danmark vil gøre det muligt at identificereen række biomarkører til subklassifikation afbørnefedme.UdgiverDet Strategiske ForskningsrådStyrelsen for Forskning og InnovationMarts 2014Design:e-Types DailyTryk:CoolGrayOplag:3.000ISSN:1903-0061ISSN (internet):1903-007XPublikationen kan findes elektronisk påDet Strategiske Forskningsråds hjemmeside:www.fivu.dk/dsfDen trykte publikation udleveres gratis,så længe lager haves, ved henvendelse til:Rosendahl-Schultz Grafiskwww.rosendahls-schultzgrafisk.dk
KontaktDet Strategiske Forskningsråds sekretariatStyrelsen for Forskning og InnovationBredgade 401260 København KTelefon 3544 6200Fax 3544 6201[email protected]www.fivu.dk/dsf
