Miljøministerens besvarelse af spørgsmål

nr. N, O og P stillet af Folketingets

Miljøudvalg

Spørgsmål N”Vil ministeren redegøre for erfaringerne medlanddistriktsbestemmelsen i planloven, jf.ministerens svar på ULØ alm. del - spørgsmål 83?”Samrådsspørgsmål O”Vil ministeren redegøre for mulighederne for atfremme udvikling i landdistrikter og kystnæreområder med udgangspunkt i planloven - herunderkommunernes muligheder for at træffe afgørelserog give dispensation, jf. for eksempel omtalen i TV-syd nyhederne torsdag den 13. februar 2013 kl.19.20 af sager ved Hajstrup Strand, Fjelstrup ogJyske Banks analyse af fraflytning fralanddistrikterne?”./.Samrådsspørgsmål P”Vil ministeren redegøre for kommunernesmuligheder for at give tilladelser til udstykning afbyggegrunde og etablering af aftægtshuse ilandzone, og vil ministeren i den forbindelseforholde sig til de to sager omtalt i ”Minister ind isag om byggerier på landet”, bragt iJyskeVestkysten fredag d. 14. februar (Haderslevlokalredaktion s. 5.)?”

Spørgsmål N

(om landdistriktsbestemmelsen)Spørgsmål N handler om erfaringerne med den nylanddistriktsbestemmelse, som regeringen fikindført i 2013.Bestemmelsen giver kommunerne mulighed for atlægge særlig vægt på udviklingen i et vanskeligtstillet landdistrikt, når de skal træffe afgørelse ilandzonesager.Her har kommunerne fået flere muligheder for attillade bebyggelse i landzonen - også bebyggelselige uden for landsbyer, som ellers ikke er mulig -og til at indrette erhverv i alle overflødigebygninger, altså ikke kun overflødigelandbrugsbygninger.Nu skal kommunerne som landzonemyndighedbruge den nye bestemmelse.Det var en del af den politiske aftale, der blevindgået mellem den daværende regering (S, SF, R),De Konservative og Enhedslisten, at bestemmelsenskulle evalueres efter 5 år, altså i 2018. Det erderfor for tidligt at sige, hvordan kommunernebruger reglen. Hverken Naturstyrelsen eller KL haroplysninger om kommunernes brug aflanddistriktsbestemmelsen i den relativt korte tidden har fungeret. Men jeg tror på, at den kanmedvirke til at give de vanskeligt stilledelanddistrikter et løft, de ellers ikke ville have fået.Jeg har hæftet mig ved, at LanddistrikternesFællesråd udtrykte tilfredshed da loven blevvedtaget.

Svar på spørgsmål O

(om konkrete sager)Spørgsmål O udspringer blandt andet af noglekonkrete ønsker fra borgere om udstykning afgrunde i landzone med henblik på at opførehelårsboliger.Jeg kan ikke gå ind i de konkrete sager, men vil istedet forholde mig til den problematik, somsagerne repræsenterer og de muligheder ilandzone, som følger af planloven.Muligheder for at fremme udvikling ilanddistrikter og kystnære områderFørst og fremmest er det vigtigt, at kommunernegennem kommuneplanen skaber rammerne for enhensigtsmæssig udvikling i hele kommunen.Planlægningsprocessen sikrer, at alle interesserbliver inddraget, og at alle synspunkter afvejes ogindgår, inden der træffes beslutning omudviklingen i kommunen.Det er kommunernes planlægning, der skal pegepå, hvor der skal åbnes mulighed for at bygge nyeboliger i landsbyerne og for at udvide byerne.Egentlig byudvikling skal ske i byzone.I landzonen kan udviklingen ske på baggrund af enlandzonetilladelse. Det er kommunalbestyrelsen,der er træffer afgørelse om landzonetilladelse til fxopførelse af ny bebyggelse eller ændret anvendelseaf eksisterende bygninger. I den forbindelse skalkommunalbestyrelsen foretage en konkret

vurdering og afveje en række forskellige hensyn tilbl.a. byudvikling, landbrug, landskab og trafik.I kystnærhedszonen må kommunalbestyrelsen kungive tilladelse, hvis det ansøgte har underordnetbetydning i forhold til de nationaleplanlægningsinteresser i kystområderne.I kommunernes planlægning er det vigtigt at holdefokus på, at udviklingen bør ske, så der både ermulighed for nødvendigt byggeri til landbrug og, atder kan gives mulighed for nye boliger ilandsbyerne samtidig med, at der tages hensyn tilbeskyttelse af det åbne land.Friholde det åbne land for byudviklingPlanlovens hovedprincip om at friholde det åbneland for uplanlagt byudvikling har været gældendesiden by- og landzoneloven trådte i kraft i 1970.Også det synes jeg er et godt princip.Det overordnede formål, med at beskyttelandskabs- og naturværdier og så vidt muligt atforbeholde det åbne land for landbruget, er stadiggældende.Regeringen ønsker, at landbruget har et godtgrundlag at drive deres erhverv på. Og et godtgrundlag kræver gode forhold. Det kanplanlægningen være med til at sikre.

Planlægningen og kommunenslandzoneadministration skal forbygge, at der opstårkonflikter mellem bl.a. landbruget og naboer.Spredte boliger i det åbne land og de konflikter,som de kan give anledning til. Her tænker jeg på,klager over beskidte veje, støj- og lugtgener somfølge af driften af eksisterendelandbrugsejendomme kan sætte en begrænsningfor udviklingsmulighederne i landbruget og svækkeerhvervets investeringssikkerhed og - lyst.Er der nogen, der ønsker spredt bebyggelse i detåbne land til skade for landbruget, for naturen ogfor landskabet? Nej – den her regering gør i hvertfald ikke.Vi vil gerne have åbne landskaber mellem byerne.Vi vil gerne sikre de åbne kystlandskaber. Vi vilgerne kunne kende forskel på by og land. Og vi vilgerne undgå konflikter mellem beskyttelse af natur,landskaber og miljø og anvendelse til boliger,landbrug, biogasanlæg og turistanlæg.Enighed om principperneDer har været bred enighed om principperne underskiftende regeringer. Det gælder både princippetom at friholde det åbne land for spredt bebyggelseog de særlige krav til byggeri og planlægning ikystnærhedszonen.

Hvordan sikrer vi så de interesser samtidig med, atvi styrker udvikling og vækst ikke mindst ilanddistrikterne?Vi sikrer, at kommunens planlægning giver et godtgrundlag for kommunens behandling afenkeltsager. Det giver kommunerne mulighed forhurtigt og kvalificeret at tage stilling til et konkretønske om byggeri, straks når det opstår.Og vi sikrer, at kommunalbestyrelsen tager højdefor den betydning, som en afgørelse kan få forlignende sager i fremtiden.

Svar på spørgsmål P

(muligheder for udstykningaf byggegrunde og etablering af aftægtsboliger)Som svar på spørgsmål P vil jeg gerne redegøre forkommunernes muligheder for at give tilladelse tiludstykning og byggeri i landzone og til opførelse afaftægtsboliger - og altså ikke gå ind i de konkretesager.Kommunerne kan f.eks. give landzonetilladelse tilny bebyggelse i landsbyer. Både i landsbyer, der erafgrænset i kommuneplanen, og hvor kommunenhar vurderet bebyggelsesmulighederne i forhold tilandre interesser, og i de lokalplanlagte landsbyer.Hvis landsbyens afgrænsning ikke er fastlagt ikommuneplanen, er der færre og mere begrænsedemuligheder for såkaldt ”huludfyldning”.

Der er også en række muligheder for at opførebebyggelse uden landzonetilladelse.Man kan f.eks. opføre en aftægtsbolig i forbindelsemed generationsskifte og en medhjælperbolig itilknytning til ejendommens bygninger, nårejendommen er over 30 ha. Og man kan udvide sithelårshus til 250m2.Der gives normalt også tilladelse til, at eksisterendebebyggelse kan erstattes med nyt.I de vanskeligt stillede landdistrikter harkommunerne mulighed for at tillægge hensynet tiludviklingen i et vanskeligt stillet landdistrikt særligstor vægt i den afvejning af overordnede hensyn,som kommunalbestyrelsen skal lægge til grund forsin afgørelse.Landdistriktsbestemmelsen giver kommunenmulighed for en lempeligere praksis for etableringaf helårsboliger og erhverv i overflødiggjortebygninger, for udvidelse af erhvervsvirksomhederog for nye helårsboliger i umiddelbar tilknytning tileksisterende landsbyer.Huludfyldning og byggeri uden for landsbyerne”Huludfyldning” er et meget snævert begreb, somNatur- og Miljøklagenævnet har defineret i enrække afgørelser. Huludfyldning går ud på, atbebyggelsen skal fremstå som en landsby, og denønskede bolig skal ligge inden for landsbyens

grænse mod det åbne land – ikke uden for. Ipraksis betyder det, at grunden skal være omgivetaf bebyggelse i kort afstand.Det, kommunerne ikke kan, er at tillade spredtbebyggelse i det åbne land.For byggeri uden for landsbyerne er praksis klar.Praksis følger hovedprincippet om at sikre en klargrænse mellem by og land. Et princip, der somnævnt kan fraviges i de vanskeligt stilledelanddistrikter.Brug af overflødiggjorte bygningerEndelig vil jeg pege på de mange muligheder, somplanloven giver for at bruge overflødiggjortelandbrugsbygninger til andre formål udenlandzonetilladelse.For eksempel er det muligt at indrette mindrevirksomheder og butikker i overflødiggjortelandbrugsbygninger. De kan også udvides. Og derkan indrettes en enkelt bolig på hver ejendom.I vanskeligt stillede landdistrikter kan ikke barelandbrugsbygninger, men også nedlagte skoler mv.bruges til helårsboliger og erhverv. Her kankommunalbestyrelsen, som jeg nævnte før, givelandzonetilladelse til at ændre anvendelsen af f.eks.en gammel skole til brug for en virksomhed.AfslutningJeg synes det står klart, at der er rigtig mangemuligheder for at opføre eller indrette nybebyggelse i landzone, selvom pressens omtale af

nogle konkrete sager godt kan give det indtryk, atder ingen muligheder er.Planloven giver muligheder for udvikling og vækst,men den sætter samtidig rammer – rammer somkan betyde, at den enkeltes ønsker ikke altid kanimødekommes.Mit fokus som miljøminister er at sikre helheden –også selv om det betyder, at nogen ikke altid kanbygge der, hvor de ønsker. Jeg ønsker at fastholdede grundlæggende principper for, hvordan vibevarer og udvikler det åbne land, som de flesteønsker. At vi fortsat sikrer en adskillelse af land ogby, så vi kan bevare Danmark som et smukt land atleve og bo i.