Miljøudvalget 2013-14
MIU Alm.del Bilag 244
Offentligt
1345753_0001.png

NOTAT

Jord & AffaldJ.nr. 001-09369Ref. vibun/jeletDen 25. februar 2014

Hovedindhold i udkast til lovforslag til ændring af

miljøbeskyttelsesloven – forsyningspligt til destruktion af farligt affald

Udkastet til lovforslag udmønter en del af ”Aftale om en Vækstplan”, somSocialdemokraterne, Det Radikale Venstre, Socialistisk Folkeparti, Venstre,Liberal Alliance og Det Konservative Folkeparti indgik den 24. april 2013.Følgende element fra aftalen indgår i dette lovforslag: ”Aftaleparterne er enige omat gennemføre initiativer, der reducerer omkostningerne vedrørende affald,herunder sikring af kapacitet til farligt affald, for i alt 45 mio. kr. i 2014 og 70 mio.kr. fra 2015 og frem.”Med lovforslaget udmøntes aftalen om en vækstplan på det punkt, som drejer sigom sikring af kapacitet til bortskaffelse af farligt affald. Aftalen om en vækstplanfølger anbefalingerne fra en tværministeriel arbejdsgruppe, som bl.a. havde tilformål at udarbejde konkrete forslag til sikring af fortsat dansk kapacitet tilforbrænding af farligt affald (herunder destruktion). Arbejdsgruppen haranbefalet, at kapaciteten til bortskaffelse af farligt affald ved forbrænding afhensyn til de miljømæssige EU-forpligtelser understøttes. Det er såledesvurderingen, at kapaciteten er nødvendig for at kunne destruere farligt affald iDanmark, og at der er en risiko for, at kapaciteten ikke vil kunne udbydes alene påmarkedsvilkår.Formålet med lovforslaget er at give mulighed for, at miljøministeren ellerMiljøstyrelsen efter delegation kan indgå en forsyningspligtaftale med en ellerflere virksomheder, som forpligter sig til at garantere kapacitet til destruktion affarligt affald i Danmark. Den betaling, som virksomhederne modtager mod at stillekapacitet til rådighed, vil blive fastsat på en måde, der sikrer fortsat incitament tilprofitable investeringer og effektiv drift af anlæggene. Det forventes, at betalingenvil tage udgangspunkt i en såkaldt ”gap”-model, hvor der helt eller delvistkompenseres for forskellen på omkostningerne og indtægterne, som generes påmarkedsvilkår. Der er derved tale om en underskudsdækning, som også kanomfatte, at forsyningspligtudbyderen opnår en rimelig forrentning afvirksomhedens egenkapital. Med den foreslåede model for kompensation forforsyningspligtaftalen forventes den samlede model at være i overensstemmelsemed EU´s statsstøtteregler.