Bemærkninger til lovforslaget

Almindelige bemærkninger1. Indledning1.1. Lovforslagets formål og baggrundRegeringen, Venstre, Liberal Alliance og Det Konservative Folkeparti indgik den 24. april 2013Aftale om enVækstplan.Dette lovforslag udmønter et element fra aftalen og følger anbefalingerne fra en tværministeriel arbejdsgruppe, sombl.a. havde til formål at udarbejde konkrete forslag til sikring af fortsat dansk kapacitet til bortskaffelse (destruktion vedforbrænding) af farligt affald. Arbejdsgruppen anbefalede, at kapaciteten i Danmark til bortskaffelse af farligt affald vedforbrænding af hensyn til de miljømæssige EU-forpligtelser understøttes. Det er således vurderingen, at en vis danskkapacitet er nødvendig for, at der kan destrueres farligt affald i nærområdet, og at der er en risiko for, at kapacitetenikke vil blive udbudt, hvis de virksomheder, der kan stille kapacitet til rådighed, skal gøre det på markedsvilkår, jf.nærmere herom nedenfor afsnit 1.2 og 1.3.Hovedformålet med lovforslaget er på den baggrund at give mulighed for, at miljøministeren (Miljøstyrelsen efterdelegation) kan indgå en forsyningspligtaftale med en eller flere virksomheder, som mod betaling forpligter sig til atgarantere, at der er en vis kapacitet til destruktion af dansk farligt affald til rådighed.1.2. Nærheds- og selvforsyningsprincippetI medfør af artikel 16 i Affaldsrammedirektivet (Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2008/98/EF af 19. november2008 om affald og om ophævelse af visse direktiver) træffer EU-medlemsstaterne, hvis det er nødvendigt ellerhensigtsmæssigt i samarbejde med andre medlemsstater, passende foranstaltninger til at oprette et integreret ogtilstrækkeligt net af bortskaffelsesanlæg. Netværket skal udformes på en sådan måde, at Unionen som helhed fårtilstrækkelig egenkapacitet til at bortskaffe sit affald, og medlemsstaterne hver især kan nærme sig dette mål, underhensyntagen til de geografiske forhold eller behovet for særlige anlæg til bestemte typer affald. Medlemsstaterne er imedfør af direktivets artikel 28 forpligtet til at redegøre for denne kapacitet i den nationale plan for affaldshåndtering.Bortskaffelse (deponering eller destruktion ved forbrænding) af farligt affald skal ske på særlige anlæg, som er ibesiddelse af den fornødne teknologi til at kunne håndtere de problematiske stoffer i affaldet på en miljømæssigtforsvarlig måde og til at oplagre affaldet, indtil det kan bortskaffes. Der er alene et begrænset antal anlæg af dennekarakter i EU.Danmark producerer årligt ca. 500.000 tons farligt affald, hvoraf ca. 100.000 tons destrueres ved forbrænding iDanmark eller i udlandet. Der er tale om affald, der opstår løbende i virksomheder, og er underlagt EU-krav omdestruktion (deriblandt et antal miljøskadelige affaldsfraktioner som f.eks. affaldsfraktioner forurenet med særligtskadelige stoffer som PCB og HCB), og affald, der opstår akut ved større ulykker, fx olieudslip fra skibsforlis.Der er en vis specialisering og arbejdsdeling mellem de europæiske anlæg til bortskaffelse (deponering eller destruktionved forbrænding) af farligt affald. Det er derfor teknologisk og miljømæssigt hensigtsmæssigt, at der i et vist omfangkan føres affald til bortskaffelse på specialanlæg i andre lande. Danmark eksporterer reststoffer fraaffaldsforbrændingsanlæg i Danmark til bortskaffelse (deponering) i Tyskland og Norge. Tilsvarende acceptererDanmark import af farligt affald til bortskaffelse i form af forbrænding.I medfør af artikel 11 og 12 i Transportforordningen (Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) Nr. 1013/2006 af14. juni 2006 om overførsel af affald) sammenholdt med artikel 16 i Affaldsrammedirektivet er EU-medlemsstaterneimidlertid ikke forpligtet til at acceptere indførsel af farligt affald fra andre medlemsstater til bortskaffelse, og vissemedlemsstater i nærområdet accepterer alene indførsel af farligt affald i ganske særlige situationer.

1.3. EU's statsstøttereglerEn betaling af kompensation til virksomheder for at stille kapacitet til rådighed skal være i overensstemmelse med de tilenhver tid gældende statsstøtteregler i EU. På tidspunktet for lovforslagets fremsættelse er navnlig EU-Kommissionensafgørelse af 20. december 2011 om anvendelse af bestemmelserne i artikel 106, stk. 2, i traktaten om Den EuropæiskeUnions funktionsmåde på statsstøtte i form af kompensation for offentlig tjeneste ydet til visse virksomheder, der harfået overdraget at udføre tjenesteydelser af almindelig økonomisk interesse (2012/21/EU) relevant. Afgørelsenfastsætter betingelserne for, hvornår statsstøtte ydet i form af kompensation for offentlig tjeneste er forenelig med detindre marked og fritaget for anmeldelsespligten i artikel 108, stk. 3, i medfør af artikel 106, stk. 2.Udgangspunktet er, at den kompensation, der betales af de offentlige myndigheder for udførelsen af tjenesteydelsen afalmen økonomisk karakter, ikke må være på over 15 mio. EUR om året, og kun må dække nettoomkostningerne vedudførelse af tjenesteydelsen.Følgende kriterier skal være opfyldt for at kompensationen er forenelig med EU's statsstøtteregler:Udførelsen af tjenesteydelsen skal være overdraget den pågældende virksomhed ved en retsakt eller aftale, ogindholdet og varigheden af forpligtelsen skal være klart defineret og afgrænset.Kompensationen må ikke overstige, hvad der er nødvendigt for at dække nettoomkostningerne ved opfyldelsenaf forpligtelsen, herunder en rimelig forrentning af egenkapitalen.Medlemsstaten skal føre kontrol med, at der ikke sker overkompensation og skal kræve en eventueloverkompensation tilbagebetalt.

1.4. Hovedlinjerne i lovforberedelsen – den tværministerielle arbejdsgruppeRegeringen nedsatte i maj 2012 en tværministeriel arbejdsgruppe, som bl.a. havde til opgave at udarbejde konkreteforslag til sikring af fortsat kapacitet til forbrænding af dansk farligt affald.Farligt affald til forbrænding kan bl.a. være spildolie, syrer, opløsningsmidler, malingrester, bekæmpelsesmidler ogklinisk risikoaffald. Hovedparten af dansk farligt affald kommer fra fremstillingsindustrien.I dag behandles farligt affald til destruktion ved forbrænding primært af Nord A/S og Special Waste System A/S, somer specialiseret i højtemperaturforbrænding, som sikrer, at de organiske stoffer i affaldet uskadeliggøres. Herudover haren række af de konventionelle forbrændingsanlæg tilladelse til at forbrænde bestemte fraktioner af farligt affald. Ca. 90% af det danske forbrændingsegnede farlige affald, som forbrændes i Danmark, forbrændes på NORD og SWS, mensden resterende del forbrændes på de konventionelle forbrændingsanlæg.Arbejdsgruppen har lagt til grund for sit arbejde, at i tilfælde af, at den fornødne destruktionskapacitet ikke længere ertil stede i Danmark, vil der være behov for, at det danske farlige affald bortskaffes i andre EU-lande. På baggrund afAffaldsrammedirektivets og Transportforordningens regler, jf. ovenfor afsnit 1.2, vurderes kapaciteten til destruktion affarligt affald i nærområdet imidlertid ikke at udgøre et tilstrækkeligt og sikkert net til bortskaffelse af farligt affaldproduceret i Danmark. Nedlukning af den eksisterende danske kapacitet til forbrænding af farligt affald vil såledesindebære, at såvel større virksomheder som kommuner (med farligt affald fra husstande og mindre virksomheder) ikkevil have den fornødne sikkerhed for en adækvat bortskaffelse af affaldet. Det indebærer, at der vil være risiko for enmiljømæssigt mindre optimal affaldsbehandling samt øgede transportomkostninger og dertil knyttede miljø- ogklimaomkostninger, ligesom bortskaffelsesomkostningerne kan blive mere usikre end hidtil, afhængigt af svingningernepå det europæiske spotmarked for bortskaffelse af farligt affald ved forbrænding. Endvidere vil der være risiko for, atDanmark ikke kan bortskaffe farligt affald opstået akut i forbindelse med større uheld, fx olieudslip fra skibsforlis.Arbejdsgruppen har på den baggrund vurderet, at indgåelse af forsyningspligtaftaler, der forpligter en eller flerevirksomheder til mod betaling at garantere kapacitet i Danmark til bortskaffelse af farligt affald ved forbrænding, er den

bedste og mest hensigtsmæssige måde at sikre tilstedeværelsen af den fornødne kapacitet i nærområdet på en klima- ogmiljømæssigt forsvarlig måde. Det vurderes, at den bortskaffelseskapacitet, som er nødvendig til forbrænding af farligtaffald i Danmark, udgør ca. 100.000 tons om året.Arbejdsgruppen har endvidere vurderet, at betalingen for at levere forsyningspligtydelsen (garantere kapacitet tildestruktion af farligt affald ved forbrænding) bør fastsættes i overensstemmelse med EU-Kommissionens afgørelse af20. december 2011 om anvendelse af bestemmelserne i artikel 106, stk. 2, i traktaten om Den Europæiske Unionsfunktionsmåde på statsstøtte i form af kompensation for offentlig tjeneste ydet til visse virksomheder, der har fåetoverdraget at udføre tjenesteydelser af almindelig økonomisk interesse (2012/21/EU), som fastsætter betingelserne for,hvornår statsstøtte ydet i form af kompensation for offentlig tjeneste er forenelig med det indre marked og fritaget foranmeldelsespligten i artikel 108, stk. 3, i medfør af artikel 106, stk. 2, jf. afsnit 1.3. Arbejdsgruppen har således fundet,at betalingen bør fastsættes som en støtte til investeringer og vedligeholdelse af kapaciteten, hvor der helt eller delvistkompenseres for forskellen på omkostningerne og indtægterne. Der vil dermed blive etableret en underskudsdækning,som også kan omfatte, at forsyningspligtudbyderen opnår en rimelig forrentning af den af virksomheden investeredeegenkapital.2.Lovforslagets indhold

2.1. Gældende retBortskaffelse af farligt affald, herunder destruktion ved forbrænding af sådant affald, er reguleret i kapitel 6 imiljøbeskyttelsesloven (lovbekendtgørelse nr. 879 af 26. juni 2010, som senest ændret ved 87 af 28. januar 2014) og iaffaldsbekendtgørelsen (bekendtgørelse nr.1309 af 18. december 2012 om affald), hvorefter ansvaret for håndteringenaf farligt affald, som skal bortskaffes, påhviler kommunalbestyrelsen. Efter reglerne er kommunalbestyrelsen forpligtettil at etablere ordninger for bl.a. farligt affald, som bortskaffes (herunder destruktionspligtigt affald) eller alternativtkonkret at anvise husholdninger og virksomheder, hvor de kan aflevere deres farlige affald. Affaldsproducerendevirksomheder, som kan godtgøre, at det farlige affald til forbrænding og deponering kan håndteres miljømæssigtforsvarligt ved virksomhedens egen foranstaltning, kan dog fritages fra benyttelsespligten for den kommunale ordningfor farligt affald. Der gælder ikke en lignende fritagelsesadgang for husholdninger. Det er derfor kommunen, der eransvarlig for, at det farlige affald til bortskaffelse fra husholdninger og ikke fritagne virksomheder håndteres ioverensstemmelse med gældende miljøregler, og at affaldet bortskaffes på miljøgodkendte anlæg.2.2. Lovforslagets indholdDet vurderes, som redegjort for ovenfor i afsnit 1, at der bør være tilstrækkelig kapacitet til bortskaffelse af farligt affaldfra Danmark i form af destruktion ved forbrænding. Det gælder både det farlige affald, der opstår løbende ivirksomheder, som er underlagt EU-krav om destruktion, og affald, der opstår akut ved større uheld, fx olieudslip fraskibsforlis.Det foreslås derfor, at miljøministeren (efter delegation i praksis Miljøstyrelsen) gives bemyndigelse til at indgå enaftale om forsyningspligt mod betaling med en eller flere virksomheder (forsyningspligtudbydere), som er godkendt tilat destruere farligt affald, og som forpligtes til at garantere, at der er dansk behandlingskapacitet svarende til den del afde danske affaldsmængder, som det farlige affald til destruktion udgør. Ved affald til destruktion forstås affald, somefter EU og internationale regler er underlagt krav om destruktion, f.eks. PCB-affald, samt affald som af f.eks. hygiejne-og smittemæssige hensyn skal destrueres.Det forudsættes, at de virksomheder, der indgås aftale med, er miljøgodkendte til at destruere farligt affald. Sådannevirksomheder er typisk karakteriseret ved, at de pågældende anlæg er udstyret med støtteanlæg til forbehandling afaffald, et særligt indfyringsarrangement samt højtemperaturovnlinjer, som muliggør afbrænding af affald forurenet medsærligt farlige affaldsstoffer, som f.eks. PCB og HCB.Det er intentionen, at der indgås en eller flere forsyningspligtaftaler, der indebærer, at en eller flere virksomheder modbetaling stiller en samlet minimumskapacitet på ca. 100.000 tons farligt affald til bortskaffelse (destruktion ved

forbrænding) til rådighed årligt. Kapaciteten er vurderet på baggrund af oplysninger om bl.a. behandlede mængderfarligt affald, som er bortskaffet i form af forbrænding på specialiserede og konventionelle forbrændingsanlæg,oplysninger om eksporterede mængder anmeldepligtigt affald til bortskaffelse samt et estimat over beredskabskapacitettil håndtering af farligt affald genereret som følge af uheld. Det forudsættes, at aftalen giver mulighed for, atminimumskapaciteten justeres, såfremt det anførte beregningsgrundlag ændrer sig væsentligt.Det forudsættes videre, at det sikres, at kapaciteten med den fornødne sikkerhed er til rådighed for behandling af farligtaffald fra Danmark, herunder i forbindelse med akut opståede behov. Aftalerne skal således sikre den fornødneforsyningssikkerhed for behandling af farligt affald fra Danmark. Der henvises herom til afsnit 1.2 og 1.4.Det forventes reguleret i forsyningspligtaftalen, at kapaciteten skal stilles til rådighed mod betaling for enhverkommune eller virksomhed i Danmark, som ønsker at aflevere farligt affald til destruktion hosforsyningspligtudbyderen. Aftalen forventes tillige at regulere forsyningspligtudbyderens forpligtelser vedrørendehåndtering af farligt affald genereret i forbindelse med større uheld. Lovforslaget er ikke herudover til hinder for, atforsyningspligtudbyderen kan udnytte kapaciteten i overensstemmelse med gældende regler, lige som det er ikkeintentionen med lovforslaget i øvrigt at regulere hvilke aktiviteter, der i overensstemmelse med gældende regler kanudøves af forsyningspligtudbyderen. Indgåelse af en forsyningspligtaftale er således fx ikke til hinder for, at enforsyningspligtudbyder foretager anden affaldsbehandling end destruktion af farligt affald, som f.eks. nyttiggørelse afaffald.Forsyningsforpligtelsen har som tidligere anført alene til formål, at sikre, at der også fremover er kapacitet tilbortskaffelse (destruktion ved forbrænding) af dansk farligt affald. Lovforslaget berører således ikke de gældende regleri miljøbeskyttelsesloven og affaldsbekendtgørelsen, og kommunerne har fortsat anvisningsret- og pligt med hensyn tildet farlige affald, som skal forbrændes eller deponeres, i det omfang virksomhederne ikke er fritaget forbenyttelsespligten til den kommunale ordning for forbrændings- eller deponeringsegnet farligt affald efteraffaldsbekendtgørelsens regler.For så vidt angår prissætningen mellem de kommuner og virksomheder, som afleverer farligt affald til destruktion, ogde affaldsforbrændingsanlæg, som foretager destruktionen, forventes denne fastsat til maksimalt omkostningerneforbundet med forbrændingen af det pågældende farlige affald med tillæg af en rimelig avance. Det er således ikkeintentionen med lovforslaget, at forsyningspligtudbyderen opnår en konkurrencefordel i forhold til andreaffaldsforbrændingsanlæg for farligt affald. Principperne for prissætning overfor kunderne vil blive dækket af aftalen.Det forventes reguleret i aftalen, at en forsyningspligtaftale skal omfatte en pligt for virksomhedsejeren til løbende atvedligeholde bortskaffelsesanlægget samt til løbende at gennemføre produktivitetsforbedringer og teknologiudvikling,således at anlægget teknisk og miljømæssigt til enhver tid er i besiddelse af den bedste tilgængelige teknologi.Det forudsættes, at forsyningspligtaftaler indgås i overensstemmelse med de almindelige regler for indgåelse afoffentlige aftaler, herunder udbudsreglerne og EU’s statsstøtteregler, jf. afsnit 1.3.Det følger af Kommissionens afgørelse omtalt i afsnit 1.3, at der skal indgås en retligt gensidigt forpligtende aftale, somfastlægger forpligtelsen, kompensationsmekanismen og parametrene for beregning, kontrol og revision afkompensationen. Endvidere følger det, at kontraktperioden skal være afgrænset.For at sikre, at forsyningspligtaftalen ligger indenfor rammerne af afgørelsen, og at forsyningspligtudbyderen fortsat harincitament til profitable investeringer og effektiv drift af forbrændingsanlægget, forudsættes betalingen forforsyningspligtydelsen fastsat med udgangspunkt i en såkaldt ”gap”-model, hvor der helt eller delvist kompenseres forforskellen på omkostningerne og indtægterne. Der er derved tale om en underskudsdækning, som også kan omfatte, atselskabet får en mindre forrentning af selskabets egenkapital.En model, hvor staten dækker hele underskuddet, er imidlertid ikke ønskelig af flere årsager. En sådan model fratagerforsyningspligtudbyderen incitamentet til at effektivisere driften, da staten oppebærer den fulde merudgift. Derudover

Da der alene ydes kompensation for den del af virksomhedens underskud, som kan henføres til forsyningsforpligtelsen,forventes det reguleret i aftalen, at forsyningspligtudbyderen skal føre særskilte regnskaber for den del afvirksomhedens aktiviteter, som er omfattet af forsyningspligten og den del, som ligger udenfor. Det forudsættesendvidere, at aftalen indeholder bestemmelser om opstilling af regnskaber og dokumentation for at sikre, atforsyningspligtudbyderens regnskab og øvrige dokumentation kan anvendes til at beregne betalingens størrelse. Medhenblik på at imødegå en uhensigtsmæssig fordeling af omkostningerne mellem den del af virksomhedens aktiviteter,der er omfattet af forsyningspligten, og den del, der ligger uden for, forventes det reguleret i aftalen, at det er enbetingelse for udbetaling af kompensationen, at forsyningspligtudbyderen giver Miljøstyrelsen fuld indsigt i regnskaberog øvrige relevante oplysninger for begge dele af anlægget.For så vidt angår mekanismer til sikring mod overbetaling skal aftalen indeholde vilkår, der sikrer, at betalingensstørrelse ikke er højere, end at denne er i overensstemmelse med EU's statsstøtteregler, herunder Kommissionensafgørelse af 20. december 2011 om anvendelse af bestemmelserne i artikel 106, stk. 2, i traktaten om Den EuropæiskeUnions funktionsmåde på statsstøtte i form af kompensation for offentlig tjeneste ydet til visse virksomheder, der harfået overdraget at udføre tjenesteydelser af almindelig økonomisk interesse(2012/21/EU). Aftalen skal endvidereindeholde vilkår, der regulerer forsyningspligtudbyderens pligt til tilbagebetaling af for meget betalt kompensation.Endelig skal aftalen indeholde bestemmelser om tidsfrister, herunder for hvornår forsyningspligtudbydere skal indsendegodkendt årsregnskab samt øvrige relevante oplysninger til brug for beregning af betalingen og for udbetaling afbetalingen.Miljøstyrelsen påser forsyningspligtudbyderens overholdelse af aftalens vilkår, herunder at den aftalte kapacitet de factoer til rådighed, og at forsyningspligtudbyderen ikke overkompenseres for dermed at sikre, at betalingen ligger indenforde EU-retlige rammer for statsstøtte.3.Økonomiske og administrative konsekvenser for det offentlige

Lovforslaget bidrager til at sikre opfyldelse af forpligtelsen i artikel 16 i Affaldsrammedirektivet. Der henvises i øvrigttil afsnit 1.2.De forsyningspligtaftaler, som lovforslaget skaber hjemmel til indgåelse af, skal indgås i overensstemmelse med EU'sregler for indgåelse af offentlige aftaler, herunder udbudsreglerne og statsstøttereglerne, herunder Kommissionensafgørelse af 20. december 2011 om anvendelse af bestemmelserne i artikel 106, stk. 2, i traktaten om Den EuropæiskeUnions funktionsmåde på statsstøtte i form af kompensation for offentlig tjeneste ydet til visse virksomheder, der harfået overdraget at udføre tjenesteydelser af almindelig økonomisk interesse (2012/21/EU).8.9.Hørte myndigheder og organisationer m.v.Sammenfattende skemaPositive konsekvenser/mindreudgifter- Begrænsede administrativekonsekvenser for Miljøstyrelsen iforbindelse med udpegning af ogaftaleindgåelse medforsyningspligtudbydere samtløbende kontrol med betaling m.m.-Ingen administrative konsekvenserfor regioner og kommuner-Positive økonomiske konsekvenser.-Ingen konsekvenser for øvrigeerhvervsliv.IngenBegrænsede positive konsekvenserForsyningspligtaftalen vil bliveindgået i overensstemmelse med EU'sstatsstøtteregler, herunderKommissionens afgørelse omNegative konsekvenser /merudgifter-Betalingen forforsyningsforpligtelsen fastsættes iforbindelse med udbuddet afkapacitetsforpligtelsen.-Ingen konsekvenser for regioner ogkommuner

Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelserTil § 1Til nr. 1.Det foreslås, at der indsættes en ny bestemmelse (§ 49 a) med tilhørende overskrift, hvorefter miljøministerenbemyndiges til at indgå aftale om forsyningspligt mod betaling med en eller flere virksomheder(forsyningspligtudbydere). Formålet med forsyningspligten er at sikre fortsat kapacitet til bortskaffelse (destruktion vedforbrænding) af farligt affald i Danmark for herved at sikre, at kommuners og virksomheders behov som indehavere afdet pågældende affald kan opfyldes tilfredsstillende på det danske marked.Bemyndigelsen til at indgå forsyningspligtaftaler forventes delegeret til Miljøstyrelsen.Det nærmere indhold af forsyningspligten, som der skal indgås aftale om, er beskrevet under de almindeligebemærkninger, afsnit 2.2.Det forudsættes, at aftaler om forsyningspligt indgås i overensstemmelse med de almindelige regler for indgåelse afoffentlige aftaler, herunder udbudsreglerne, og EU’s statsstøtteregler, herunder Kommissionens afgørelse af 20.december 2011 om anvendelse af bestemmelserne i artikel 106, stk. 2, i traktaten om Den Europæiske Unionsfunktionsmåde på statsstøtte i form af kompensation for offentlig tjeneste ydet til visse virksomheder, der har fåetoverdraget at udføre tjenesteydelser af almindelig økonomisk interesse (2012/21/EU). Indholdet af de væsentligsteaftalevilkår er nærmere beskrevet under de almindelige bemærkninger afsnit 2.2.Forsyningspligtudbyderne modtager en betaling for at garantere, at den pågældende kapacitet er til rådighed. Det erhensigten, at betalingen for forsyningspligtydelsen følger en såkaldt ”gap-model”. Der henvises herom til dealmindelige bemærkninger afsnit 2.2.Ved beregning af betalingen skal det sikres, at virksomheder, som udpeges som forsyningspligtudbydere, fortsat harincitament til profitable investeringer og effektiv drift af forbrændingsanlæggene. Det er således ikke hensigten, atbetalingen skal dække alle forsyningspligtudbyderens dokumenterede nettoomkostninger, som det kendes fra f.eks.teleområdet. Der er derimod tale om en underskudsdækning, som skal sikre, at virksomheden gennemførerproduktivitetsforbedringer og teknologiudvikling for dermed at opnå, at det relevante anlæg til destruktion af farligtaffald løbende optimerer sin drift og til enhver tid anvender den bedste tilgængelige og mest miljøvenlige teknologi..For at sikre overensstemmelse med Kommissionens afgørelse forventes aftalen desuden at regulere bl.a. princippernefor beregning, kontrol og revision af betalingen for forsyningspligtydelsen, og desuden forventes kontraktperioden atvære tidsbegrænset.Det er ikke med forslaget intentionen at ændre på kommunens anvisningsret- og pligt for det pågældende affald. Derhenvises i øvrigt til de almindelige bemærkninger afsnit 2.2.