Miljøudvalget 2013-14
MIU Alm.del Bilag 241
Offentligt

SÅDANLIGGERLANDET...– tal om landbruget 2013

Indhold1. DANMARK ER ET LANDBRUGSLAND. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .61.11.1.11.21.3Landbrugsjorden udgør 62 % af Danmarks areal. . . . . . . . . . 6Danmark er det mest intensivt dyrkede land i Europa – og i heleverden . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 6Omkring 80 % af det danske landbrugsareal bruges tilproduktion af foder til husdyr. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 7Dansk landbrug brødføder to promille af verdensbefolkning. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 81.3.1. Landbruget kan brødføde mange flere, hvis vi dyrkermenneskeføde i stedet for foder til dyr . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 81.3.21.3.31.4I Sydamerika lægger vi beslag på et areal større end Sjælland ogLolland tilsammen til produktion af foder . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 9Certificeret soja udgør 2,6 % af verdensproduktionen af soja . . 10En fjerdedel af det målsatte areal til randzoner erikke udlagt................................................................................ 102. LANDBRUGETS KONSEKVENSER FOR NATUREN. . . . . . . . . . . . . .122.12.1.12.1.22.1.32.1.42.22.2.12.32.3.12.3.22.3.32.3.4Over halvdelen af de undersøgte arter i agerlandet gårfortsat tilbage. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 12Agerlandets typiske fuglearter er i tilbagegang . . . . . . . . . . . . . . 13På ti år er to ud af tre kirkeugler forsvundet . . . . . . . . . . . . . . . . . 13Knap halvdelen af de danske humlebiarter er på rødlisten overtruede arter . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 13Antallet af sommerfugle med tilknytning til græsland og hedeer i tilbagegang . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 14Vi kender stadig ikke § 3-naturens tilstand, og vi vedheller ikke præcist, hvor den er henne. . . . . . . . . . . . . . . . . . 14De lysåbne naturtyper har en gennemsnitlig størrelse på 2,8 ha 15Vandløbene har fået det bedre, men omkring 40 % leverstadig ikke op til direktivets krav. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 16Landbrugets overskud af kvælstof er fortsat højt på trodsaf halvering . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 17Udledning af kvælstof til vandløb og søer er størst fra lerjorderog visse lavbundsarealer . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 17Stigende areal med majs øger kvælstofudvaskningen . . . . . . . . . 18Fosforoverskuddet udgør stadig en trussel for vandmiljøet påtrods af fald . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 19

SÅDAN LIGGER LANDET

2.42.4.1

Luftbåren ammoniak belaster naturen. . . . . . . . . . . . . . . . . . 20Næsten halvdelen af ammoniaktabet fra husdyrgødningkommer fra svin . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 21

3. LANDBRUGETS KONSEKVENSER FOR MILJØET. . . . . . . . . . . . . . . .233.13.1.13.1.23.1.33.1.43.23.33.43.53.5.1Sprøjtegift solgt til landbruget udgør 96 % af densamlede miljøbelastning. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 23Landbruget bruger stadig mere sprøjtegift end forudsat ipesticidhandlingsplanerne. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 24Behandlingshyppigheden er steget uafbrudt siden 2000 . . . . . . 25Fra 2011 til 2012 er sprøjtegiftenes belastningsteget med 66 % . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 25Salget af de mest miljøbelastende aktivstoffer stegmarkant i 2012 . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 27Salget af sprøjtegift til private er næsten fordoblet pået år....................................................................................... 28Det offentlige forbrug af sprøjtegift er faldet mednæsten 90 % siden 1995. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 28Golfbaner skal begrænse brug af sprøjtegift. . . . . . . . . . . . 28Sprøjtegifte i grundvand og drikkevand. . . . . . . . . . . . . . . . . 28Af ’den menneskeskabte forurening’ er sprøjtegift denhyppigste årsag til lukning af drikkevandsboringer iperioden 1988-2009 . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 293.5.23.5.33.5.43.5.53.5.63.5.73.63.6.1Hver femte af de lukkede vandværksboringer i 2012 er lukketpå grund af sprøjtegift . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 30Der er sprøjtegift i fire af ti undersøgte indtag i grundvandet . . 30Problemerne med sprøjtegift i grundvandet er ikke løst, selvom strammere regulering har haft effekt . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 32Der er sprøjtegift i næsten hver fjerde drikkevandsboring . . . . . 32Der er også spøjtegift i grundvandet i Vestjylland. . . . . . . . . . . . . 33Budgettet til overvågning af grundvandet er næsten halveret . 34Rester af sprøjtegift i syv af ti stykker konventioneltdyrket frugt på det danske marked i 2012.. . . . . . . . . . . . . . 35Sprøjtegift fra kornmarker ender på økologiske æbler . . . . . . . . 36

4. LANDBRUGETS KONSEKVENSER FOR KLIMAET. . . . . . . . . . . . . . .384.1Landbrugssektoren bidrager med 18 % af de samlededrivhusgasser. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 38

SÅDAN LIGGER LANDET

4.1.14.1.24.1.3

Landbruget står for 92 % af Danmarks lattergasemission . . . . . . 38Der udledes mest drivhusgasser fra den dyrkede jord i forholdtil andre arealanvendelser . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 39Udtagning af lavbundsjord er blandt de mestomkostningseffektive tiltag til at reducere udledningen afdrivhusgasser fra landbruget . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 39

4.1.4

Øko-forbrugeren belaster klimaet mindre . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 40

5. LANDBRUGETS KONSEKVENSER FOR DYREVELFÆRD OGSUNDHED. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .415.15.25.2.15.2.25.2.35.2.45.2.55.35.3.1Fortsat et højt niveau af lovovertrædelser i de danskebesætninger. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 41Svineproduktion. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 41I Danmark bruges der mindst arbejdstid pr. produceret gris . . . . 41I 2012 døde 24.000 pattegrise om dagen . . . . . . . . . . . . . . . . . . 42Næsten hver fjerde so findes selvdød eller aflives . . . . . . . . . . . . . 43I den konventionelle produktion halekuperes pattegrise . . . . . . . 43Hver anden slagteso og næsten hvert tredje slagtesvin harmavesår . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 43Antibiotikaforbrug og resistens. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 44Mere end tre fjerdedele af danske slagtesvin er ramt af denmultiresistente svinebakterie MRSA CC 398, som kan smittemennesker . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 445.3.25.3.35.3.45.3.55.4Næsten hvert syvende nye MRSA-tilfælde i 2012 skyldessvine-MRSA . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 44Svineproduktionen står for 76 % af det samlede forbrug afantibiotika til danske dyr . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 45Et konventionelt svin får mellem 3 og 13 gange så megetantibiotika som et økologisk svin . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 46Antibiotikaforbrug i minkproduktionen er mere end fordobletsiden 2003 . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 46Kun hver tredje danske ko kommer på græs. . . . . . . . . . . . . 47

6. LANDBRUGETS SAMFUNDSMÆSSIGE BETYDNING. . . . . . . . . . . .486.16.1.16.1.26.1.3Beskæftigelse. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 48Det primære landbrug beskæftigede 62.000 i 2012 . . . . . . . . . . 48Beskæftigelsen på slagterierne er faldet med 34 % siden 2001 48Færre svin slagtes og forarbejdes på danske slagterier . . . . . . . . 49

SÅDAN LIGGER LANDET

6.26.2.16.2.2

Økonomi. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 50Eksportværdien af fødevarer udgjorde i 2012 knap 17 % af dendanske vareeksport og 10 % af den samlede danske eksport . . 50Produktionsomkostningerne i landbruget har overstegetværdien af produktionen frem til og med 2010, men fra 2011vender det . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 51

6.2.36.2.46.2.56.2.66.2.76.2.86.36.3.16.3.26.3.3

Mælkeproducenterne har haft den bedste forrentning aflandbrugskapitalen . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 52Landbrugsstøtten udgør 40 % af EU’s samlede budget . . . . . . . . 52Uden landbrugsstøtten fra EU har danske landmændunderskud . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 53Landbrugets gæld er fire gange så stor som værdien afproduktionen . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 54Landbrugets gældsprocent steg i 2012 . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 55Langt fra alle lån er investeret i landbrugsdrift . . . . . . . . . . . . . . . 56Strukturudvikling. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 56Antallet af landbrug halveret på 20 år . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 56Antallet af heltidsbedrifter næsten halveret på 10 år. . . . . . . . . . 57Hver femte bedrift er på mere end 100 ha . . . . . . . . . . . . . . . . . . 58

7. ØKOLOGISK LANDBRUGSPRODUKTION. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .597.17.1.17.27.37.47.57.5.17.5.27.67.77.7.17.7.2I 2012 købte danskerne økologiske fødevarerfor 6,5 mia. kr.. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 59Antallet af økologiske spisesteder stiger kraftigt . . . . . . . . . . . . . 60Det økologiske areal udgør 7 % af det samledelandbrugsareal. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 60Flere lægger igen om til økologi. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 61Antallet af dyr i den økologiske produktion er steget. . . . 61Potentiale for vækst. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 62Eksport af økologiske produkter er mere end firedoblet på 8 år 62Danmark er det land i verden, hvor økologien har den størstemarkedsandel . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 63Økologi har effekt fra dag et. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 64Det offentlige vil gå foran. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 64Salget af økologi til private og offentlige storkøkkener stiger . . 65En fjerdedel af offentlig landbrugsjord dyrkes økologisk. . . . . . . 65

8. REFERENCER. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .66

SÅDAN LIGGER LANDET

Foto: Colourbox

1. DANMARK ER ET LANDBRUGSLAND1.1 Landbrugsjorden udgør 62 % af Danmarks arealLandbrugsjorden omfatter dyrkede marker, brakarealer og ved-varende græsarealer og udgør tilsammen 62 % af Danmarksareal. Skov udgør ca. 14 %, de åbne naturarealer (heder, engeog moser) ca. 9 %, søer og vandløb ca. 3 %, småbiotoper i ager-landet (udyrkede levesteder som f.eks. hegn, markskel, diger,markveje, grøfter og gravhøje) ca. 3 % og byer, veje og øvrigeinfrastrukturanlæg ca. 10 %.2,5%2,5%Arealanvendelsen i Danmark 2012 (%)

10%

LandbrugSkov

9%14%62%

Åbne naturarealerSøer og vandløbSmåbiotoper i agerlandetByer, veje og øvrigeinfrastrukturanlæg

Referencer: Johannesen et al. (2013) og Natur og Landbrugskommissionen (2012)

1.1.1 Danmark er det mest intensivt dyrkede land i Europa– og i hele verdenLandbrugsjorden udgør ifølge Eurostat 62 % af Danmarks sam-lede areal på 4.310.000 ha. Heraf er 92 % marker under plov,svarende til 57 % af Danmarks samlede areal. Det gør Danmarktil det mest intensivt dyrkede land i Europa. Gennemsnittet forareal under plov i Europa er 25 %.Ifølge Food and Agriculture Organization of the United Nations(FAO) er Danmark også indehaver af verdensrekorden i intensivtlandbrug med Ukraine (54 %), Moldavien (54 %) og Bangladesh(53 %) på hhv. 2., 3. og 4. pladsen.

SÅDAN LIGGER LANDET

Areal(1000 ha)EU-27DanmarkUngarnPolenTysklandHollandSverige432.5264.3109.30331.26835.7133.73644.742

Landbrugsareal(%)4262574647497

Landbrugsarealunder plov (%)2557463533276

Arealanvendelse i Europa 2012, dog er EU-27 tal for 2008Referencer: Eurostat (2013) og FAO STAT (2013)

1.2 Omkring 80 % af det danske landbrugsarealbruges til produktion af foder til husdyrPå ca. 80 % af arealet dyrkes foder i form af korn, roer, raps,majs, helsæd og græs. På 10 % af arealet dyrkes menneskefødei form af korn, kartofler, sukkerroer og grøntsager. På de sidste9 % dyrkes industrikartofler, raps til biodiesel, frøgræs, juletræer,eller arealet er udyrket.Arealfordeling i landbruget 2012 (%)Areal til foder81%Areal til menneskefødeAnden anvendelse9%10%

Beregningen er foretaget på baggrund af tal fra Danmarks Statistik. Landbrugsareali alt: 2.660.009 ha. Afgrøder til foder: Hele arealet med vinterhvede (538.897 ha),byg (687.005 ha) og majs (182.408 ha), som alle tre bruges til foder. Vinterhvedenindeholder for lidt gluten til at bage med, mens byg og majs er traditionelle foderaf-grøder. Hertil kommer halvdelen af rapsarealet (88.531 ha), arealet med helsæd(58.561 ha), samt arealer med græs i omdrift (565.352 ha) og vedvarende græs(202.084 ha). Dertil er der mindre arealer med bælgsæd, triticale og foderroder. I alt2.130.100 ha til foderproduktion.Reference: Danmarks Statistik - Statistikbanken (2013)

SÅDAN LIGGER LANDET

1.3 Dansk landbrug brødføder to promille afverdens befolkningI Danmark producerer vi fødevarer til ca. 15 mio. mennesker.Det er tre gange Danmarks befolkning og to promille af verdensbefolkning. En stigende dansk landbrugsproduktion fremovervil ifølge Institut for Fødevare- og Ressourceøkonomi (IFRO) –tidligere Fødevareøkonomisk Institut – ikke påvirke den samledeinternationale produktion ret meget. ’Selv for de produkter, hvorDanmark har de største andele af verdens samlede produktion,spiller den danske landbrugsproduktion kun en marginal rolle,når der ses bort fra mink- og græsfrøproduktion’.Eksporten af danske landbrugsprodukter har ifølge IFRO enverdensmarkedsandel på 1,73 %. Det ligger over gennemsnittetfor alle danske varer (0,75 %), og for nogle landbrugsvarer lig-ger verdensmarkedsandelen meget højt: Rå minkskind (36,2 %),svinekød (22,4 %), levende svin (19,2 %), bacon og skinke(12,4 %). Ikke desto mindre udgør de danske landbrugspro-dukter en relativt lille del af EU’s (2,41 %) og verdens (0,34 %)samlede landbrugsproduktion.Reference: Hansen (2012)

1.3.1. Landbruget kan brødføde mange flere, hvis vidyrker menneskeføde i stedet for foder til dyrDansk landbrug producerer fødevarer svarende til tre gangeDanmarks befolkning. Men vi kunne producere mere mad tilmange flere, hvis vi dyrkede menneskeføde i stedet for dyre-foder på en større del af landbrugsarealet.

SÅDAN LIGGER LANDET

Sådan ser regnestykket udFødevarer er energi. Når vi bruger f.eks. korn som foder til husdyr fremfor til menneskeføde, så mister vi energi eller kalorier undervejs tilspisebordet. Vi forudsætter, at en hektar jord giver et udbytte på 5.000kg korn à 3.500 kcal = 17,5 mio. kcal, og at en hektar korn giver 1.736kg svinekød (ved 2,88 FE/kg kød) á 2.500 kcal = 4,3 mio. kcal.Hvis kornet fra en hektar bruges direkte som menneskeføde, giver det17,5 mio. kcal/ha, svarende til 19 menneskers energiindtag/år ved etforbrug på 2.500 kcal/dag. Hvis kornet bruges som foder til grise, somvi derefter spiser, giver det 4,3 mio. kcal/ha, svarende til under 5 men-neskers energiindtag/år ved et forbrug på 2.500 kcal/dag.Thorup-Kristensen har beregnet, at med en kost bestående af 70 %vegetabilsk føde og 30 % kød (15 % svinekød og 15 % oksekød) vil fø-devareproduktion i Danmark kræve et areal på 0,23 ha pr. person. Hvisandelen af kød halveres, er 0,13 ha nok. Det danske landbrugsareal kanproducere mad til ca. 11 mio., hvis de får den kødrige kost, til 20 mio.,hvis de kan klare sig med mindre kød, og til 80 mio. mennesker, hvis deudelukkende får vegetabilsk kost.

Referencer: Landbrugsinfo (2012), Thorup-Kristensen (2010) og egne beregninger

1.3.2 I Sydamerika lægger vi beslag på et areal større endSjælland og Lolland tilsammen til produktion af foderUd over det store areal, der anvendes i Danmark til produktion affoder, lægger dansk landbrug – alene i Sydamerika – beslag påarealer, der svarer til en tredjedel af det danske landbrugsareal tilproduktion af soja til husdyrene. Der importeres ca. 2 mio. tonsproteinholdige foderkager. Heraf udgør sojakager størstedelen(ca. 1,4 mio. tons svarende til 68%), og langt den overvejendedel heraf kommer fra Argentina (ca. 70%) og Brasilien (ca. 17%).Derudover sker der via europæiske havnebyer en indirekte import(ca. 8%), som overvejende kommer fra de samme to lande samtParaguay. Omkring 95% af de importerede sojakager stammersåledes fra Sydamerika.

SÅDAN LIGGER LANDET

Sådan ser regnestykket udFor hvert ton soja, der knuses, får man 787 kg foderkage og 186 kgolie. På grundlag af et gennemsnitligt udbyttetal for Argentina ogBrasilien på 2,24 t/ha, kan det importerede sojafoder omregnes til, atder er brugt omkring 920.000 ha fortrinsvis sydamerikansk landbrugs-jord til at forsyne det danske landbrug med sojakager. Det svarer til34 % af det danske landbrugsareal eller mere end Sjælland og Lollandtilsammen. Hertil kommer arealer til produktion af de ca. 25 % affoderet, der kommer fra andre importerede foderkager (især fraoliepalme og solsikke).

1.3.3 Certificeret soja udgør 2,6 % af verdensproduktionenaf sojaI 2012 var den samlede verdensproduktion af soja på 237 mio.tons. Certificeret soja, hvor der stilles krav til arbejdstagerret-tigheder, pesticidhåndtering og andre miljøforhold, udgjordeca. 6,1 mio. tons i 2012, svarende til 2,6 %. Cert-ID/ProTerra,som certificerer non-GMO soja, certificerede 5,1 mio. tons sojafra Brasilien og Indien. Organisationen RTRS certificerede 1,061mio. tons soja i 2012. Hertil kommer økologisk certificeret soja,hvor mængden ikke opgøres på verdensplan.Referencer: Gelder et al. (2008), Danmarks Statistik - Statistikbanken (2013), FAOSTAT (2011), Cert-ID (2013), RTRS (2012) og egne beregninger

1.4 En fjerdedel af det målsatte areal til randzonerer ikke udlagtMålet var 50.000 ha randzoner omkring åer, søer og vandløb.Men ifølge NaturErhvervsstyrelsen har landmændene udlagt38.000 hektar. 3.000 af landmændene har udlagt cirka 5.000ha randzoner uden at søge om kompensation. 2.800 landmændhar undladt at udlægge i alt 4.000 ha randzoner omkring størrevandløb. Og flere landmænd har ikke udlagt de resterende ogforventede 8.000 ha randzoner omkring en del af deres typiskmindre vandløb.Reference: NaturErhvervstyrelsen (2013)

SÅDAN LIGGER LANDET

Foto: Colourbox

2. LANDBRUGETS KONSEKVENSER FORNATUREN2.1 Over halvdelen af de undersøgte arter iagerlandet går fortsat tilbageAgerlandet er levested for en række plante- og dyrearter og harderfor stor betydning for den biologiske mangfoldighed – bio-diversiteten. På trods af en politisk målsætning (Danmark, EU ogFN) om at stoppe tabet af den biologiske mangfoldighed i 2010,er der fortsat tilbagegang i samtlige økosystemer i Danmark. Iagerlandet er 53% af de undersøgte arter i tilbagegang, hvor detgenerelt for Danmark er 47%. Ifølge Ejrnæs et al. er det intensi-veringen af landbrugsdriften, der er den største trussel mod biodi-versiteten i agerlandet. Større marker, fjernelse eller ødelæggelseaf småbiotoper, belastning med næringsstoffer og sprøjtegifte,jordbearbejdning, afgrødevalg (fra flerårige til etårige), ensidigesædskifter og færre græssende dyr i en mindre del af året har til-sammen medført et mere og mere ensformigt agerland.Udvikling af undersøgte arteri Danmark (% arter)25%47%TilbagegangUkendtStabile/fremgang28%

Udvikling af undersøgte arter iagerland (% arter)20%TilbagegangUkendt53%27%Stabile/fremgang

Reference: Ejrnæs et al. (2011)

SÅDAN LIGGER LANDET

2.1.1 Agerlandets typiske fuglearter er i tilbagegangDe tre ynglefuglearter, som er mest afhængige af agerlandet –bomlærker, sanglærke og agerhøne – er gået tilbage med hhv.55 %, 61 % og 83 % siden midten af 70’erne. Viben, der erafhængig af både ager og eng, er gået tilbage med 74 %.1201008060402001976197819801982198419861988199019921994199619982000200220042006200820102012

Bestandudvikling for defire vigtigste ynglefuglei agerlandet 1976-2012(startår for registrering= indeks 100)BomlærkeSanglærkeVibeAgerhøne

Reference: Heldbjerg et al. (2013)

2.1.2 På ti år er to ud af tre kirkeugler forsvundetKirkeuglen er knyttet til det åbne, dyrkede land, hvor den søgerføde i græsmarker og småbiotoper tæt på landbrugsbedrifterne.Kirkeuglen har været den mest almindelige ugleart i Jylland,men er i dag truet af udryddelse i Danmark, fordi dens leveste-der i agerlandet forringes. Den er opført på den danske rødlisteover truede arter. På ti år er bestanden af kirkeugle faldet med63 % – fra 150 ynglende par i 1998 til 50-60 ynglende par i2010. Ifølge Ejrnæs et al. er årsagen til tilbagegangen ’primærtmangel på føde til ungerne’.Referencer: Ejrnæs et al. (2011) og Eskildsen og Vikstrøm (2011)

2.1.3 Knap halvdelen af de danske humlebiarter er pårødlisten over truede arterVilde bier er en af de artsgrupper, der har oplevet den størstetilbagegang i agerlandet. 12 af de 29 danske humlebiarterer opført på den danske rødliste over truede arter. De er alleknyttet til agerlandets marker og småbiotoper, hvor de leverog søger føde. Tre af de rødlistede arter vurderes forsvundetfor flere årtier siden. Fem arter er ’truet’, fire er ’næsten truet’,mens de resterende 17 arter vurderes som ’ikke truet’. IfølgeEjrnæs et al. (2011) er årsagen til humlebiens tilbagegang’ødelæggelse af redesteder i hegn og diger og forarmningenSÅDAN LIGGER LANDET

af plantelivet i småbiotoperne, samt den markante tilbagegangi det dyrkede areal med ’humlebiafgrøder’ som rødkløver ogandre ærteblomstrede.’10%7%3%7%Humlebiarternes bestandForsvundetKristisk truetModerat truetSårbar59%14%Næsten truetIkke truet

Referencer: Wind og Pihl (2011) og Ejnæs et al. (2011)

2.1.4 Antallet af sommerfugle med tilknytning tilgræsland og hede er i tilbagegangBlandt sommerfugle med tilknytning til græsland og hede iDanmark vurderer Ejrnæs et al., at der er tilbagegang i otte arterog fremgang i en. Tilstanden er stabil for fire og ukendt for en.Tendensen ses også i Europæisk Miljøagenturs rapport, somviser et fald i 50 % af sommerfugle med tilknytning til græsland.Ifølge Europæisk Miljøagentur skyldes nedgangen især intensivtlandbrug, der efterlader landområder som en slags biologiskørken med lille biodiversitet. Derudover er sommerfugle ogsåsårbare over for sprøjtegifte, som bruges i intensivt landbrug.Sommerfugle tilknyttet græsland og hede bruges som indikatorfor biodiversiteten og økosystemets sundhed.Referencer: Ejrnæs et al. (2011) og European Environmental Agency (2013)

2.2 Vi kender stadig ikke § 3-naturens tilstand, ogvi ved heller ikke præcist, hvor den er henneSøer med et areal større end 100 m2og alle enge, moser, heder,overdrev og strandenge større end 2.500 m2er beskyttet modændringer i tilstanden af naturbeskyttelseslovens § 3. I rundetal svarede det i 2010 til godt 416.000 ha eller ca. 10 % af detsamlede danske landareal. Trods beskyttelsen, der skal sikre leve-steder for vilde planter og dyr, er meget § 3-natur forsvundet14SÅDAN LIGGER LANDET

– bl.a. som følge af opdyrkning eller manglende pleje – sidenlovens ikrafttræden i 1992. Der mangler også præcis viden om,hvor meget § 3-natur, der er overset eller opstået siden 1992.DMU anslår, at op mod 20.000 ha beskyttet natur er forsvun-det. Hertil kommer op mod 41.000 ha ’oversete naturarealer’,som ikke tidligere har været registreret, og op mod 15.000ha ’nyudviklet natur’. Samlet har DMU fundet afvigelser på10-20 % i forhold til registreringerne. V-K-Regeringen afsatte36 mio. kr. fra 2010 til 2013 til en nyregistrering af § 3-naturen.De første 3 af 98 kommuner er nu færdigregistrerede.Reference: Naturstyrelsen (2013a) og Miljøministeriet (2014)

2.2.1 De lysåbne naturtyper har en gennemsnitligstørrelse på 2,8 haDet samlede areal med lysåbne naturtyper er faldet dramatisksiden 1850, hvor det udgjorde næsten halvdelen af landetsareal, til i dag under 8 %. Samtidig er naturarealerne også blevetstærkt fragmenteret. 85 % af arealerne med lysåbne naturtyperer mindre end 5 ha. Næsten 50 % af dem er under 1 ha. I gen-nemsnit er de lysåbne naturtyper 2,8 ha.Tre store ændringer i arealanvendelsen har haft særlig betydningfor tilbagegangen i levesteder for vilde dyr, planter og svampei lysåbne naturtyper som heder, enge, overdrev, strandengeog moser. Den ene er konverteringen af ekstensive græsnings-arealer til intensive dyrkningsarealer. Den anden er den bevidsteeller ubevidste tilførsel af næringsstoffer til naturligt næringsfat-tige levesteder. Den tredje er, at de græssende dyr er fjernet frade resterende lysåbne naturtyper, fordi det bedre kan betale sigat have dyrene på stald end at have dem gående på næringsrigekløvergræsmarker.Referencer: Nygaard et al. (2012) og Ejrnæs et al. (2011)

SÅDAN LIGGER LANDET

2.3 Vandløbene har fået det bedre, men omkring40 % lever stadig ikke op til direktivets kravDanmark har ca. 69.000 km vandløb (naturlige og menneske-skabte), ca. 138.000 søer (over 100 m2) og godt 7.000 kmkystlinje. Danmark er gennem EU’s Vandrammedirektiv forpligtettil senest i 2015 at sikre ’god økologisk tilstand’ i vandløb, søerog kystvande.Målt på vandløbenes smådyr er den økologiske tilstand i vand-løbene forbedret de sidste 20 år. I 2012 har 62 % af vandløbenei kontrolovervågningsprogrammet en faunaklasse på 5 ellerderover. Kun faunaklasse 5-7 lever op til Vandrammedirektivetskrav om god økologisk tilstand. Forbedringen i vandkvalitetog økologisk tilstand er ifølge Wiberg-Larsen et al. ’primært etresultat af forbedret spildevandsrensning ved kommunale rense-anlæg og dambrug. Derimod har forbedret rensning ved ejen-dommene i det åbne land næppe haft nogen større betydning– endnu. Dels er den endnu ikke gennemført i fuldt omfang pålandsplan, dels er udledningerne kun af væsentlig betydning forde små vandløb, som i mindre omfang indgår i datamaterialet.Det må dog forventes, at den forbedrede spildevandsrensningi det åbne land vil få en synlig positiv effekt på tilstanden i desmå vandløb.’1009080706050403020100Udvikling i fauna-klasser, DanskVandløbsfauna Indeks1994-2012 (%)FK 1FK 2FK 3FK 41994199519961997199819992000200120022003200420052006200720082009201020112012

FK 5FK 6FK 7

Figuren viser en trend for udviklingen i danske vandløb ved ca. 250 udvalgte danskevandløbsstationer. Danske Vandløbsfauna Indeks inddeler tilstanden i syv faunaklasserud fra sammensætningen af smådyr. Faunaklasse 7 angiver den bedste tilstand (detupåvirkede/næsten upåvirkede vandløb) og faunaklasse 1 den dårligste tilstand.En lav faunaklasse (1-3) findes i vandløb med meget dårlige iltforhold på grund afforurening med let omsætteligt organisk stof, f.eks. fra spildevand, enkeltliggendeejendomme i det åbne land eller dambrug, eller vandløb stærkt påvirket af okkereller udledning af insekticider. Vandløb med dårlige fysiske forhold, f.eks. udrettedeeller uddybede vandløb eller vandløb, der vedligeholdes hårdt med opgravning og

SÅDAN LIGGER LANDET

grødeskæring, vil kun sjældent opnå faunaklasser over 4. Et naturligt bugtet vandløb,som er ubelastet eller kun lidt belastet med organisk stof, og som har et vist fald, vilnormalt have en høj faunaklasse (5-7).Reference: Wiberg-Larsen et al. (2013)

2.3.1 Landbrugets overskud af kvælstof er fortsat højt påtrods af halveringStørstedelen af landbrugets kvælstofoverskud tabes til omgivel-serne. Derfor bruges ’kvælstofoverskuddet’ – forskellen mellemKvælstofoverskud (kg/ha)til- og fraførsel af kvælstof – som indikator for kvælstoftabetfra markerne. Gødningskvoter, krav om efterafgrøder og reglerfor jordbehandling om efteråret har medvirket til at nedbringekvælstofoverskuddet.20016012080401991/921992/931993/941994/951995/961996/971997/981998/991999/002000/012001/022002/032003/042004/052005/062006/072007/082008/092009/102010/112011/12

Kvælstofoverskud (kg/ha)ÅrligGns. 3 år

Referencer: Vinther og Olsen (2011) og (2013)

2.3.2 Udledning af kvælstof til vandløb og søer er størstfra lerjorder og visse lavbundsarealerDer udvaskes kvælstof fra alle arealer, selv skove, men udvasknin-gen varierer meget afhængigt af dyrkningsmetoder, afgrøder oggødskning. Dyrkning af korn, majs og raps, jordbehandling omefteråret og store mængder husdyrgødning øger udvaskning afkvælstof, mens dyrkning af græs og roer, efterafgrøder og fler-årige afgrøder begrænser udvaskningen. Alt afhængigt af jord-typen, undergrundens beskaffenhed og jordens dræningsforholder der stor forskel på, hvor stor en del af det udvaskede kvælstofder udledes til grundvand og vandmiljø. Størstedelen af landbru-gets kvælstofoverskud tabes til omgivelserne i form af nitrat. Påudrænede sandjorder vil mellem 75% og 100% af det udvaskedenitrat blive reduceret til atmosfærisk kvælstof, som er uskadeligtfor miljøet. På drænede lerjorder og vandløbsnære lavbundsarea-ler, hvor størstedelen af vandet ledes bort gennem dræn ellerSÅDAN LIGGER LANDET

drængrøfter, sker der ingen eller kun en ringe reduktion, og detudvaskede nitrat ledes mere eller mindre direkte ud i vandmiljøet.Sandjordsoplande(gennemsnit af 2 oplande)Handelsgødning 56 kg N/haHusdyrgødning 134 kg N/haAtm. + ﬁx46 kg N/haTotal236 kg N/ha

(gennemsnit af 3 oplande)Handelsgødning 89 kg N/haHusdyrgødning 71 kg N/haAtm. + ﬁx20 kg N/haTotal180 kg N/ha

Lerjordsoplande

NaturoplandeAtm. + ﬁx 13 kg N/ha

Afgrøde135 kg N/haRodzoneRodzone

Afgrøde115 kg N/haRodzone

østr.aferﬂ /hav N+oæn 2 kgDr

m.91 kg N/ha47 kg N/ha

ca. 2-12 kg N/ha

/ha

Vandløb11 kg N/ha

9 kg N/ha

Grundvand

Grundvand 8 kg N/ha

Vandløb14 kg N/ha

Grundvand

Vandløb2-3 kg N/ha

Nedstrøms vandløb+ regionalt grundvandsmagasin? kg N/ha

Årligt kvælstofkredsløb.Kvælstofbalancer og -regnskaber er komplicerede. Devarierer fra år til år afhængigt af jordbund, afgrøder, temperatur og nedbør. Figurensamler hovedresultaterne fra målinger og modelberegninger i de fem landovervåg-ningsoplande af næringsstoftransporter i henholdsvis sandede og lerede landbrugs-økosystemer. Der er anvendt data fra 2007/2008-2011/2012. Af figuren fremgår, atder i landovervågningsoplandene gennem perioden blev udvasket 91kg og 47 kgN/ha/år fra hhv. sandjorder og lerjorder. Selv om udvaskningen er størst fra sandjorder,er tabet af kvælstof til vandløbene alligevel størst fra lerjorder, fordi vandet frasandjorderne generelt siver ned til det dybere liggende grundvand, hvor en stor delomsættes til atmosfærisk kvælstof undervejs.Referencer: Blicher-Mathiesen et al. (2013) og Jensen et al. (2013)

2.3.3 Stigende areal med majs øger kvælstofudvaskningenSiden starten af 1980’erne er majsarealet steget kraftigt fra12.000 ha i 1982 til godt 182.000 ha i 2013. Majs har en højudvaskning af kvælstof sammenlignet med andre afgrøder, isærgræs og roer, som den primært har erstattet som kvægfoder. I dettidligere Danmarks Jordbrugsforsknings gennemsnitstal for kvæl-stofudvaskning, beregnet efter den såkaldte N-LES model, er majsmed en udvaskning på 120 kg N/ha den afgrøde, der har denhøjeste kvælstofudvaskning. Til sammenligning har frøgræs enudvaskning på 24 kg N, foderroer 56 kg N og korn 66 kg N. N-LESmodellens tal understøttes af Videncentret for Landbrug’s dræn-vandsundersøgelse, hvor der i drænvand fra majsmarker uden18SÅDAN LIGGER LANDET

efterafgrøder er fundet et gennemsnitligt nitrat-N indhold på 13,0mg/l. Til sammenligning er der fundet 8,1 mg nitrat-N efter kornuden efterafgrøder og 5,1 mg Nitrat-N efter vedvarende græs.Ud over som kvægfoder bliver majs især brugt som råvare i bio-gasanlæg. Det skønnes, at der i 2013 er dyrket ca. 18.000 hamajs i Danmark til brug i tyske biogasanlæg alene.800.000700.000600.000500.000400.000300.000200.000100.0000#,(!-('"1950-541983198519871989199119931995199719992001200320052007200920112013

Dyrket areal: Foderafgrøder (ha)

Dyrket areal:Foderafgrøder (ha)Græs i omdriftGræs uden foromdriftMajsRoer

14012010080604020s.rd ord ord ord orn øde ord ræsjjjjoGnrk fgr ar j / gar bar bar barteb /bsavin en js /r/ n/rr/ræfle rroe sroe Kor rn / and Ma røgFrto eikKo n /Ka Fod abrorFK

Kvælstofudvaskningfra marker (kg N/ha)

Reference: Danmarks Statistik - Statistikbanken (2013), Kristensen et al. (2008), Knud-sen og Pihl (2013) og egne beregninger

2.3.4 Fosforoverskuddet udgør stadig en trussel forvandmiljøet på trods af faldDanske landbrugsjorder er tæt på en balance mellem tilført ogfraført fosfor. Men balancen dækker over store forskelle – storeoverskud i husdyrtætte områder og store underskud i egne medfå husdyr, f.eks. Lolland-Falster. Når en mark år efter år tilføreset overskud af fosfor, vil bindingskapaciteten for fosfor på ettidspunkt blive opbrugt. Det betyder, at der begynder at bliveudvasket fosfor fra marken. Især sandjord og humusjord har lavSÅDAN LIGGER LANDET

bindingskapacitet, og disse jordtyper er almindelige i de husdyr-tætte egne i Jylland. Viden om tab af fosfor til vandmiljøet ogde forskellige jordtypers tabsrisiko er mangelfuld, og der mang-Fosforoverskudkunneler kortlægning til at(kg/ha)udpege særlige risikoarealer forfosfortab. Den eneste effektive måde at forhindre udvaskning affosfor fra risikoarealer er at lade være med at tilføre fosfor, sam-tidig med at der fortsat høstes afgrøder fra dem.2520151051991/921992/931993/941994/951995/961996/971997/981998/991999/002000/012001/022002/032003/042004/052005/062006/072007/082008/092009/102010/112011/12

Fosforoverskud (kg/ha)ÅrligGns. 3 år

Referencer: Vinther og Olsen (2011) og (2013)

2.4 Luftbåren ammoniak belaster naturenStørstedelen af den ammoniak, som Danmark udleder, stammerfra landbruget. Udledningen af ammoniak er faldet med 36 % iperioden 1985-2010. Ammoniakfordampning fra bl.a. husdyr-gødning indgår sammen med bl.a. NOx’erne (kvælstofoxid fratransport, industri og forbrænding) i en samlet luftbåren kvæl-stofbelastning. Den udgør en væsentlig påvirkning af mangenaturligt næringsfattige naturtyper og arter med kort levetid somf.eks. sommerfugle og planter med frø, der kun overlever korttid i jorden. Den luftbårne belastning med kvælstof lå i 2011 på13 kg N/ha/år i gennemsnit. Det betyder, at baggrundsbelastnin-gen allerede ligger over, hvad mange naturtyper kan tåle.140.000120.000100.00080.00060.00040.00020.0000

Ammoniakemission1985-2011 (tons NH3/år)Ikke landbrugØvrige landbrugs-kilderHandelsgødning19851987198919911993199519971999200120032005200720092011

Husdyrgødning

SÅDAN LIGGER LANDET

’Ikke landbrug’ inkluderer emissioner fra sektorerne: Energi (inkl. mobile kilder),industri og affald. ’Øvrige landbrugskilder’ inkluderer emissioner fra kilderne: Halm-afbrænding, slam, ammoniakbehandlet halm og afgrøder.Referencer: Bak et al. (2013) og Institut for Miljøvidenskab (2013)

2.4.1 Næsten halvdelen af ammoniaktabet frahusdyrgødning kommer fra svinSvin og kvæg står for det største ammoniaktab fra husdyrgødningi 2010, hhv. 44% og 34%. Siden 1985 er ammoniaktabet fra svinfaldet med 40% og fra kvæg med 49%. Ammoniaktabet fra sviner reduceret samtidig med, at produktionen af svinekød er stegetmed ca. 75%. Væsentlige faktorer er forbedringer i landbrugetsavlsarbejde og foderoptimering, som har reduceret kvælstof-belastningen pr. slagtesvin fra 5,1 kg N i 1985 til 2,8 kg i 2010.Med hensyn til kvæg har avlsarbejdet ført til køer med højeremælkeproduktion, som har gjort det muligt at reducere malke-kobestanden fra 896.000 malkekøer i 1985 til 568.000 malke-køer i 2010 uden at reducere mælkeproduktionen.Medvirkende faktorer er endvidere en forbedret håndtering afhusdyrgødning, investeringer i gyllebehandling, slangeudlæg-ning og nedfældning af gylle i stedet for bredspredning, og enhalvering af brug af kunstgødning siden 1985.Fordeling af ammoniaktab frahusdyrgødning på dyretyper15%7%34%KvægSvinFjerkræ44%Andet

Referencer: Nielsen et al. (2013) og Landbrug og Fødevarer (2012)

SÅDAN LIGGER LANDET

3. LANDBRUGETS KONSEKVENSER FORMILJØETKun sprøjtegifte, der er godkendt af Miljøstyrelsen, må impor-teres, sælges og bruges i Danmark. Det er således strafbart atsælge, bruge eller besidde sprøjtegifte uden dansk etiket ogbrugsanvisning, som er forbrugernes eneste garanti for, at etprodukt lever op til de danske godkendelseskrav. For at kunnebruge sprøjtegift skal landmanden have et sprøjtecertifikat. Detgælder ikke private.

3.1 Sprøjtegift solgt til landbruget udgør 96 % afden samlede miljøbelastningLandbrugets forbrug af sprøjtegift er faldet siden 1984, menlandbrugets relative andel af det samlede forbrug er steget mar-kant. Det samlede salg af sprøjtegifte i Danmark udgjorde 5.900tons aktivstoffer i 2012. Heraf tegnede landbruget sig for 5.715tons. Sprøjtegift solgt til landbruget udgør i 2012 ifølge Miljø-styrelsen 96 % af den samlede aktivstofmængde og 96 % af densamlede miljøbelastning.12.00010.0008.0006.0004.0002.0001981198319851987198919911993199519971999200120032005200720092011/120

Samlet salg af sprøjtegifti Danmark 1981-2012(tons aktivt stof)Salg af sprøjtegift tilandre formålSalg af sprøjtegift tilbrug i landbruget

Salgsdata og oplysninger om aktivstoffernes navne, indhold, egenskaber, koncentra-tioner, anvendelse og fordeling på afgrøder er opdateret og korrigeret for hvert år iperioden 2007-2012.Referencer: Miljøstyrelsen (2004), (2007), (2010), (2012) og (2013).

SÅDAN LIGGER LANDET

3.1.1 Landbruget bruger stadig mere sprøjtegift endforudsat i pesticidhandlingsplanerneMed den solgte mængde sprøjtegift i 2012 kunne landmanden igennemsnit sprøjte 3,96 gange i 2012 mod 3,22 gange i 2011.Det er en stigning på 23 % i forhold til 2011. Målsætningen iPesticidplan 2004-2009 var, at der fra 2009 i gennemsnit kunskulle sprøjtes 1,7 gange årligt (opgjort efter gammel metode).På tolv år er behandlingshyppigheden steget med 91 % fra 2,07i 2000 til 3,96 i 2012. Miljøstyrelsen tolker stigningen i 2008som en følge af kraftigt stigende kornpriser midt/sidst i 2007 ogforventninger om en forestående mangel på sprøjtegift i 2008.En fortsat kraftig stigning fra 2010 til 2012 tolkes som ’lager-opbygning’ i forventning om prisstigninger på sprøjtegift somfølge af de nye pesticidafgifter. Som følge af lageropbygning,forventer Miljøstyrelsen et øget salg i 2013, men et tilsvarendefald i de mest belastende midler i 2014 og 2015, når lagrene afindkøbte midler med gammel afgift forbruges.54321019931994199519961997199819992000200120022003200420052006200720082009201020112012

Behandlingshyppighed1993- 2012 (antal gange/år)Behandlings-hyppighed,ny metodeBehandlingshyppig-hed, gammel metodeMålsætning

Behandlingshyppigheden viser, hvor mange gange det konventionelt dyrkede land-brugsareal kan sprøjtes med den solgte mængde sprøjtegift udbragt i standarddoser.Fra og med 1997 er behandlingshyppigheden opgjort efter en ny metode. Men damålsætningen er beregnet efter gammel metode, er behandlingshyppigheden eftergammel metode også medtaget her. Fra og med 2010 opgøres behandlingshyppig-heden kun efter ny metode.I forbindelse med indførelse af en ny pesticidafgift i juli 2013 er salgsdata og oplys-ninger om aktivstoffernes og midlernes egenskaber, koncentrationer, anvendelse ogfordeling på afgrøder opdateret. Det betyder, at behandlingshyppighed og belastninger genberegnet for hvert år i perioden 2007-2011.Referencer: Miljøstyrelsen (2012) og (2013) og Danmarks Statistik - Statistikbanken(2013).

SÅDAN LIGGER LANDET

3.1.2 Behandlingshyppigheden er steget uafbrudtsiden 2000For at udligne udsving i forbruget mellem de enkelte år som følgeaf blandt andet lagerforskydninger og klimatiske forhold kanbehandlingshyppigheden også opgøres som et løbende gennem-Udviklingentrebehandlings-hyppighedenligger behandlingshyppigheden på det3-årssnit overi2000år. Som sådansommetode)gennemsnit- 2012 (antal gange/år nyhøjeste niveau siden 2000. På basis af salgstal kunne landmanden iperioden 2000-2002 sprøjte sine marker i gennemsnit 2,12 gangepr. år. I perioden 2010-2012 steg tallet til 3,34 gange pr. år.43,532,521,510,502000-20022001-20032002-20042003-20052004-20062005-20072006-20082007-20092008-20102009-20112010-2012

Udviklingen ibehandlings-hyppigheden som 3-årsgennemsnit 2000-2012(antal gange/år nymetode)

Referencer: Miljøstyrelsen (2004), (2007), (2010), (2012) og (2013) og egneberegninger

3.1.3 Fra 2011 til 2012 er sprøjtegiftenes belastningsteget med 66 %Miljøministeriets bekæmpelsesmiddelstatistik for 2011 opgjordefor første gang, hvor meget de solgte sprøjtegifte belaster voressundhed og miljø. Den såkaldte PesticidBelastningsIndikator(PBI) viser graden af giftighed i de midler, der sprøjtes med. Påbaggrund af salgstal for kalenderåret er PBI beregnet til 5,00 i2012 og 3,02 i 2011. Det er en stigning i belastningen af miljøog sundhed på 66 % fra 2011 til 2012.Reduktionsmålet i S-R-SF-regeringens ’Sprøjtemiddelstrategi2013-2015’ er en PBI på 1,96 i 2015. Det svarer til et fald i PBIpå 40 % fra 3,27 i 2011. Miljøstyrelsen har besluttet at fastholde2011-værdien som referenceværdien, selv om den senesteberegning af PBI for 2011 er på 3,02 og dermed afviger frareferenceværdien.

SÅDAN LIGGER LANDET

Miljøstyrelsen vurderer, at salget og dermed også behandlings-hyppigheden (se 3.1.1) og belastningen i 2012 i høj grad er etresultat af, hvilke midler det bedst har kunnet betale sig at købetil lager, inden ændringen i pesticidafgiften 1. juli 2013 trådte ikraft. Det er således beregnet, at der i 2011 og 2012 er indkøbt60 pct. mere end det gennemsnitlige årlige salg i perioden 2007-2010. Det er netop de mest belastende sprøjtemidler, der vil stigemest med den nye afgift, der er indkøbt i 2012 (se 3.1.4).Som noget nyt er PBI i 2012 også beregnet på baggrund af desprøjtejournaldata, som landmændene har indberettet for høst-året 1. august 2011 til 31. juli 2012. Det giver en PBI på 2,2,Udviklingen i behandlingshyppighed, adebelastningogMiljøstyrelsen vurderer, at de indberettede sprøjtejournaldatapesticidbelastningsindikatorberegnet på salgsdata% af det konventionelle landbrugsareal i omdrift.dækker ca. 902007-2012 og sprøjtejournaldata2011-2012

en fladebelastning på 2,4 og en behandlingshyppighed på 2,5.

Miljøstyrelsen pointerer, at ’opgørelse af behandlingshyppighedog belastning baseret på de indberettede sprøjtejournaldatafremover vil være et godt supplement til salgsstatistikken, menkan ikke afløse denne’.6,05,04,03,02,01,00,0

2,4 2,52,2

Udviklingen i behand-lingshyppighed, fladebe-lastning og pesticidbelast-ningsindikator beregnetpå salgsdata 2007-2012og sprøjtejournaldata2011-2012

2007

2008

2009

2010

2011

2012Behandlings-hyppighed, salgPesticidBelastnings-Indikator, sprøjte-journaldata

PesticidBelastnings-Indikator, salgBehandlingshyp-pighed, sprøjte-journaldata

Fladebelastning,salgFladebelastning,sprøjtejournaldata

I forbindelse med indførelse af en ny pesticidafgift i juli 2013 er salgsdata og oplys-ninger om aktivstoffernes og midlernes egenskaber, koncentrationer, anvendelse ogfordeling på afgrøder opdateret. Det betyder, at behandlingshyppighed og belastninger genberegnet for hvert af årene 2007-2011.Behandlingshyppigheden er et udtryk for, hvor mange gange landmanden i gennemsnitkan sprøjte med normal dosis det pågældende år. Fladebelastningen er belastningenpr. ha beregnet ud fra landbrugsarealet, der er dyrket konventionelt det pågældendeår. PesticidBelastningsIndikatoren (PBI) beregnes som fladebelastningen ved, at densamlede belastning det pågældende år divideres med størrelsen af det samlede kon-ventionelt dyrkede landbrugsareal i referenceåret 2007. Man bruger arealstørrelsen i etfast referenceår i stedet for arealet det konkrete opgørelsesår. Derfor kan PBI’en blivemisvisende. Hvis f.eks. det økologiske areal stiger, vil PBI – alt andet lige – falde, selv omder reelt ikke bruges færre eller mindre giftige sprøjtegifte på de arealer, der sprøjtes.

SÅDAN LIGGER LANDET

Den største fladebelastning er målt for kartofler (26,0), somudgør 1,7 % af det samlede konventionelt dyrkede areal iomdrift (i alt godt 2,2 mio. ha). Kartofler bidrager dermed med9 % af landbrugets samlede pesticidbelastning. Vintersæd haren fladebelastning på 7,07, men da det dyrkes på en tredjedelaf det samlede konventionelt dyrkede areal i omdrift, bidragervintersæd med 49 % af landbrugets samlede pesticidbelastning.Referencer: Miljøstyrelsen (2012) og (2013)

3.1.4 Salget af de mest miljøbelastende aktivstoffer stegmarkant i 2012Fire aktivstoffer, som alle er almindelige sprøjtegifte godkendttil brug på friland, udgør 65% af den samlede miljøbelastning i2012. Insektmidlet Cypermethrin står for 32% af belastningen,ukrudtsmidlerne prosulfocarb og pendimethalin står for hhv. 15%og 11%, og insektmidlet alpha-cypermethrin belaster med 7%.2.5002.0001.5001.0005000200720082009201020112012

30025020015010050200720082009201020112012

prosulfocarb (tons aktivt stof)20151050

pendimethalin (tons aktivt stof)

108642200720082009201020112012

2007

2008

2009

2010

2011

cypermethrin (tons aktivt stof)Reference: Miljøstyrelsen (2013)

alpha-cypermetrin (tons aktivt stof)

2012

SÅDAN LIGGER LANDET

3.2 Salget af sprøjtegift til private er næstenfordoblet på et årSalget af sprøjtegifte til private husholdninger steg fra 60,2 tonsaktivstof i 2010 til 118,6 tons i 2011 og udgjorde 2,5% af detsamlede salg i Danmark. Som led i S-R-SF-Regeringens sprøjte-middelstrategi skal privates adgang til at købe sprøjtegift begræn-ses, så kun de mindst belastende sprøjtegifte kan købes udensprøjtecertifikat og kun gennem direkte kontakt med salgsmedar-bejderen, som skal have et certifikat for at sælge sprøjtegift.Referencer: Miljøstyrelsen (2011a) og (2012a), Miljøministeriet (2012a) og (2013)

3.3 Det offentlige forbrug af sprøjtegift er faldetmed næsten 90 % siden 1995Forbruget af sprøjtegift på de offentlige arealer var i 2010 på3,1 tons aktivstof og udgjorde 0,1 % af det årlige salg af sprøj-tegift i Danmark. Siden 1998 har der været en aftale mellemmiljøministeren og de offentlige myndigheder om at udfasebrug af sprøjtegift på offentlige arealer. Det har medført, at detsamlede offentlige forbrug er faldet med 88 % siden 1995, hvorforbruget lå på 25,7 tons.Reference: Miljøstyrelsen (2011)

3.4 Golfbaner skal begrænse brug af sprøjtegiftEn frivillig aftale fra 2005 mellem golfklubberne og Miljømi-nisteriet skulle i 2008 have reduceret golfklubbernes forbrugtil 0,1 kg aktivstof pr. hektar. Forbruget endte på 0,23 kg pr.hektar. Miljøstyrelsens seneste kontrol af 29 golfklubber viser, athver 7. af de kontrollerede klubber havde ulovlige sprøjtegiftestående. 15. marts 2013 trådte en ny bekendtgørelse om brugaf sprøjtegift på golfbaner i kraft. De nye regler skal begrænsebrugen af sprøjtegift både i mængde og giftighed.Referencer: Miljøstyrelsen (2012b), Miljøministeriet (2012b), (2013a) og (2014a)

3.5 Sprøjtegifte i grundvand og drikkevandVandrammedirektivet fastsætter en fælles EU-grænseværdi forsprøjtegift i grundvand på 0,1 μg/l for enkeltstoffer og 0,5 μg/lfor summen af sprøjtegifte. Drikkevandsdirektivet skal beskytte28SÅDAN LIGGER LANDET

menneskers sundhed mod de skadelige virkninger af enhverforurening. Direktivet fastsætter en fælles EU-grænseværdi forsprøjtegift i drikkevand på 0,1 μg/l for enkeltstoffer og 0,5 μg/lfor summen af sprøjtegifte.3.5.1 Af ’den menneskeskabte forurening’ er sprøjtegiftden hyppigste årsag til lukning af drikkevandsboringer iperioden 1988-2009Fra 1988 til 2010 har kommunerne som led i den årlige ind-beretning af jordforurening indberettet oplysninger om lukkededrikkevandsboringer. Ved udgangen af 2009 var der indberettetoplysninger om 2.372 lukkede boringer. Den ’menneskeskabteforurening’ (sprøjtegift, nitrat og ’andre miljøfremmede stoffer’)er årsag til 37% af lukningerne af drikkevandsboringer i perioden1988-2009. Af ’den menneskeskabte forurening’ er sprøjtegiftden hyppigste årsag til lukning med i alt 553 boringer i perioden1988-2009, svarende til 63%. Nitrat er årsag til 181 lukninger,mens ’andre miljøfremmede stoffer’ er årsag til 151 lukninger.Indberettede menneskeskabte årsagertil lukkede boringer ved almene vand-værker 1988-2009 (%)SprøjtegiftAndre miljøfremmede stoffer17%63%Nitrat

20%

Tallene er baseret på kommunernes indberetninger og Miljøstyrelsens opgørelse (1998)over årsager til lukning af vandværksboringer, herunder også jordforurening fra punkt-kilder. Indberetningerne har været mangelfulde gennem årene og giver derfor ikke ethelt retvisende billede af, hvor mange drikkevandsboringer der er lukkede. I 2006 blevder kun indberettet oplysninger om 9 lukkede boringer, hvilket ifølge Miljøstyrelsen(2009) sandsynligvis skyldtes omstrukturering pga. kommunalreformen, der trådte i kraft1. januar 2007. Og der er stadig et efterslæb ift. indberetningerne fra 2006 og 2007.Referencer: Miljøstyrelsen (1997), (1998), (1998a), (2000), (2000a), (2002), (2002a),(2003), (2005), (2005a), (2006), (2008), (2009), (2010a), (2011b), (2012c)

SÅDAN LIGGER LANDET

3.5.2 Hver femte af de lukkede vandværksboringer i 2012er lukket på grund af sprøjtegiftFra 1. januar 2013 skal Danmarks almene vandforsyninger éngang om året indberette til den fælles database Jupiter, hvormange boringer de har lukket og af hvilken årsag. Den førstestatusopgørelse fra Naturstyrelsen (dec. 2013), som dækker 75%af boringerne, viser, at der ved udgangen af 2012 er lukket ca.110 vandværksboringer. Heraf er 22 vandboringer (20%) mid-lertidigt lukket, fordi der er fundet rester af sprøjtegift i vandet. I16 boringer er der fundet sprøjtegifte, som i dag er forbudt ellerreguleret. Det gælder dichlorbenzamid (BAM), dichlorprop, 4-CPPog atrazin. For de resterende seks boringer har vandværkerne ikkekunnet oplyse, hvilke sprøjtegifte der har været årsag til lukningen.Ud over sprøjtegift angives andre miljøfremmede stoffer, mikrobio-logisk forurening, naturskabte vandkvalitetsproblemer (f.eks. sulfatog klorid), nitrat og tekniske årsager som årsager til lukning.De almene vandværker er de vandværker, som forsyner mereend ni husstande. Almene vandværker har i alt ca. 11.600boringer i Danmark. Når en boringlukkes,stopper vandværketindvinding af drikkevand, men kan vælge at åbne igen, når manigen kan levere vand uden rester af sprøjtegift. Når en boringsløjfesstopper vandværket med at bruge boringen for altid.Reference: Naturstyrelsen (2013)

3.5.3 Der er sprøjtegift i fire af ti undersøgte indtag igrundvandetI 2012 blev der fundet sprøjtegift i 42 % af de undersøgteindtag i grundvandsovervågningen (GRUMO), heraf 12 % overgrænseværdien på 0,1 μg. Det er især de øvre grundvands-magasiner, som er påvirket af sprøjtegift eller deres nedbryd-ningsprodukter. De ældre og mere dybtliggende magasinerer mindre påvirkede. I perioden 1990-2012 er der i grund-vandsovervågningen fundet sprøjtegift en eller flere gange imere end halvdelen af de 1.697 undersøgte indtag, og i knaphvert femte af indtagene var grænseværdien en eller flere gan-ge overskredet. Ifølge Thorling et al. viser det, hvor stor en del30SÅDAN LIGGER LANDET

af den undersøgte ressource der indtil i dag på et eller flere tids-punkter har indeholdt sprøjtegift eller nedbrydningsprodukter.I grundvandsovervågningen analyseres der i programperioden2011-2015 for 11 sprøjtegifte og deres 20 nedbrydnings-produkter. Af de 31 stoffer er 5 stoffer godkendt uden restrik-tioner, 5 stoffer er regulerede (dvs., at brugen er yderligerebegrænset efter den oprindelige godkendelse), mens 20 stofferer forbudt. I 2012 blev der fundet godkendte stoffer i 1 % afindtagene, regulerede stoffer i 6 % og forbudte stoffer i 39 %.Analyser for de sidste seks år viser, at 20 % af fundene er god-kendte og regulerede stoffer, og 80 % er forbudte.Glyphosat, som udgør den næststørste andel af aktivstofsal-get i 2012, og dets nedbrydningsprodukt AMPA, er to af femgodkendte stoffer, der indgår i analyseprogrammet. I 2012blev der fundetgodkendteog AMPA i hhv.AMPA.Udvikling i fund af toglyphosatstoffer, glyphosat og0,9 % og 1 % (forbegge 0,3 % over grænseværdien) af de undersøgte indtag iGrundvandsovervågning 1999-2012 (% af antal analyser)grundvandsovervågningen.54321019992000200120022003200420052006200720082009201020112012

Udvikling i fund afto godkendte stoffer,glyphosat og AMPA.Grundvandsovervågning1999-2012 (% af antalanalyser)GlyphosatAMPA

Siden 1997, hvor glyphosat og AMPA blev analyseret for første gang i grundvandsover-vågningen, og frem til 2010 har andelen af fund været stigende. I 2009 blev der fundetglyphosat og AMPA i hhv. 28 og 25 af i alt 635 grundvandsprøver, heraf 9 over grænse-værdien. Fundene udløste en ny analyse af det samlede antal indtag. ’Fundene tyder på,at der ikke permanent er glyphosat og/eller AMPA i de grundvandsmagasiner, boringer-ne overvåger, og at fundene i 2009 er enkeltstående’, konkluderer Naturstyrelsen i notati januar 2012. ’De høje fundandele i 2009 er næppe typiske for grundvandets tilstand.Årsagen til de relativt mange fund i 2009 kendes ikke’, skriver Thorling et al. (2012).Salget af glyphosat til udbringning i landbruget steg fra 1138 tons i 2007 til 1466 tons i2008. Der er ikke fundet glyphosat i vandværkernes drikkevandsboringer i 2010, hvilketiflg. Thorling et al. (2011) kan skyldes, ’at der i 2010 kun er analyseret for de to stofferi 117 vandværksboringer ud af ca. 10.000 aktive boringer’. I januar 2011 udvidede dendaværende miljøminister Karen Ellemann listen over stoffer, som vandværkerne fra 1.1.2012 skal teste drikkevandet for, med blandt andet glyphosat og AMPA.Referencer: Thorling et al. (2011), (2012) og (2013), Naturstyrelsen (2012) og (2013)og Miljøministeriet (2011)

SÅDAN LIGGER LANDET

3.5.4 Problemerne med sprøjtegift i grundvandet er ikkeløst, selv om strammere regulering har haft effektIfølge Thorling et al. kan en strammere regulering af sprøjte-giftene nu ses i det øvre og yngste grundvand. De seneste år erantallet af fund over grænseværdien i det øverste grundvandfaldet, ’hvilket kan betyde, at den samlede udvaskning er vedat blive mindre, målt i koncentrationer’. Antallet af fund overgrænseværdien i de dybere jordlag, hvorfra vandværkerneindvinder drikkevand, er steget. Antallet af fund under grænse-værdien er steget i alle dybder, hvilket ’betyder, at en størreog større del af grundvandet indeholder pesticider, men over-vejende i koncentrationer under grænseværdien’.18161412108642019961997199819992000200120022003200420052006200720082009201020112012

Fund af sprøjtegiftover grænseværdien.3-års gennemsnit i femdybdeintervaller (%)0-10 m10-20 m20-30 m30-40 m40-50 m

3530252015105019961997199819992000200120022003200420052006200720082009201020112012

Fund af sprøjtegiftunder grænseværdien.3-års gennemsnit i femdybdeintervaller (%)0-10 m10-20 m20-30 m30-40 m40-50 m

Referencer: Thorling et al. (2013)

3.5.5 Der er sprøjtegift i næsten hver fjerdedrikkevandsboringI 2012 blev der fundet sprøjtegift i 24 % af de undersøgte aktivevandværksboringer, heraf 4 % over grænseværdien. Andelenaf aktive drikkevandsvandboringer, hvor vandværkerne findersprøjtegift, er faldet siden 2000, men de seneste år har andelenaf sprøjtegiftpåvirkede drikkevandsboringer ligget på 20-25 %.32SÅDAN LIGGER LANDET

Tallet omfatter ikke de omkring 50.000 private boringer (enkelt-indvindinger), som kun undersøges for sprøjtegift, hvis ejerenselv beslutter det.Det er forbudte stoffer eller stoffer pålagt restriktioner, derhyppigst findes i drikkevandsboringerne. Det vand, som vand-værkerne pumper op, er mere end 10-20 år gammelt. IfølgeThorling et al. må stofferne ’forventes at kunne påvirke grund-vandet og evt. drikkevandet mange år frem’.1009080706050403020100Sprøjtegift i aktivevandværksboringer1993-2012 (%)>=0,1 �g/l0,01-0,1 �g/luden fund

Opgørelsen viser den andel af vandværkernes indvindingsboringer, der det pågæl-dende år har indeholdt sprøjtegift eller nedbrydningsprodukter. Opgørelsen er baseretpå vandprøver fra aktive offentlige og private almene vandværker, hvorfra der erboringskontrolanalysedata inden for de sidste 5 år. Opgørelsen indeholder ikke desamme boringer fra år til år, da boringerne analyseres i en turnus på op til fem år.Da vandværkerne løbende nedlægger eller etablerer boringer, afspejler udviklingeni fund pr. år ikke situationen i grundvandsmagasinerne, men vandværkernes evne tilat håndtere problemerne med sprøjtegift i de boringer, hvorfra der indvindes grund-vand. Når der er få fund i de første år, er det primært, fordi analyseprogrammet ikkevar så omfattende, som det er i dag.Referencer: Thorling et al. (2012) og (2013)

3.5.6 Der er også spøjtegift i grundvandet i VestjyllandDer er flest fund af sprøjtegift og nedbrydningsprodukter i akti-ve drikkevandsboringer på lerede jorder og omkring de størstebyer. Og få fund af sprøjtegift og nedbrydningsprodukter i akti-ve boringer på de sandede jyske hedesletter og bakkeøer. Herindvinder vandværkerne generelt grundvand fra større dybderend i resten af landet bl.a. pga. nitrat i det øverste grundvand.I større dybder er koncentrationen af sprøjtegifte mindre, og iVestjylland er der større afstand mellem boringerne, fordi derbor færre mennesker her.

19931994199519961997199819992000200120022003200420052006200720082009201020112012

SÅDAN LIGGER LANDET

En opgørelse af ’Andre boringer’, der bl.a. rummer nedlagtevandværksboringer, viser imidlertid, at der også er sprøjtegift igrundvandet i Vestjylland. Boringerne er i dag nedlagt og frem-går derfor ikke af kortet over ’Pesticider i Vandforsyningsborin-ger 2008-2012’, som kun viser aktive boringer.Pesticidanalyser i aktive vandværks-boringer 2008-2012>=0,1 �g/l0,01-0,1 �g/l<0,01 �g/l

Pesticidanalyser i vandprøver fra’Andre Boringer’ 1990-2012>=0,1 �g/l0,01-0,1 �g/l<0,01 �g/l

’Andre boringer’ omfatter alle de boringer, der ikke bliver brugt til indvinding af vandtil almene vandværker. Det er f.eks. nedlagte indvindingsboringer, overvågningsborin-ger og små, private anlæg.Referencer: Thorling et al. (2013)

3.5.7 Budgettet til overvågning af grundvandet er næstenhalveretI 2001 var der afsat 42 mio. kr. (2011-priser) til overvågning afDanmarks grundvand. I 2011 er beløbet faldet til 21,8 mio. kr. I2014 bliver det yderligere reduceret til 19,5 mio. kr.

SÅDAN LIGGER LANDET

45403530252015105020012002200320042005200620072008200920102011201220132014

Grundvandsovervågning, budget2001-2014 (mio.kr., 2011-priser)Budget for grundvands-overvågningen(NOVANA 2001-2010)Budget for grundvands-overvågningen(nyt program 2011-2014)

Det er uklart, om det nuværende budget også skal dække opdatering af NOVANA-modellen, den hydrologiske model, som bruges til at opgøre grundvandsressourcenog drift af fagdatacenter for grundvand.Referencer: Folketinget (2011)

3.6 Rester af sprøjtegift i syv af ti stykker konven-tionelt dyrket frugt på det danske marked i 2012Og i hvert tredje konventionelt dyrkede grøntsag. Det viserFødevarestyrelsens årlige stikprøvekontrol for 2012. Der ergenerelt flere fund af sprøjtegiftrester i frugt end i grønt og flerefund i udenlandsk end i dansk produceret frugt og grønt. Menandelen af dansk konventionelt produceret frugt med giftrestersteg fra 39 % i 2011 til 58 % i 2012. En stigning på næsten50 %. Andelen af dansk konventionelt producerede grøntsa-ger med giftrester steg fra 9 % i 2011 til 12,4 % i 2012. Derblev fundet rester af sprøjtegifte i tre af 217 økologiske prøver,svarende til 1,4 %. Kun i et enkelt tilfælde - en appelsinjuicefra udlandet - blev det på baggrund af indholdet vurderet, atøkologireglerne om brug af sprøjtegift var overtrådt. Pesticid-rapporten omfatter 2.497 prøver fordelt på 160 fødevarer. Derer analyseret for 290 forskellige stoffer, som dog ikke er alle desprøjtegifte, der anvendes.

SÅDAN LIGGER LANDET

Sprøjtegiftrester(% af prøverne)Konventioneltproduceret frugtKonventionellegrøntsager

Danmark

EU-lande

Lande udenfor EU71 %heraf 3% >MRL

58%

68 %,heraf 1% >MRL

12%,48 %,35 %,heraf 0,4 % >MRL heraf 1,6 % >MRL heraf 1,4 % >MRL

Rester af sprøjtegifte under grænseværdien er tilladt i konventionelle produkter, mensoverskridelse af maksimalgrænseværdien (MRL) er ulovlige. Der var ingen overskridel-ser af grænseværdierne i konventionelt dyrket frugt fra Danmark.Reference: Fødevarestyrelsen (2012) og (2012a)

3.6.1 Sprøjtegift fra kornmarker ender på økologiskeæblerForbruget af ukrudtsgiften prosulfocarb i landbruget er såudbredt, at det navnlig i sensommeren og efteråret findes ibetydelige mænger i atmosfæren. Stoffet falder tilsyneladendened med regn langt fra det sted, det er brugt, og kan f.eks.lægge sig på æbler. På to økologiske æbleplantager på Fyn erder fundet forurening med prosulfocarb, som ikke stammer frasprøjtning på nabomarker.Ifølge en undersøgelse lavet af DCE – Nationalt Center for Miljøog Energi, sker det største nedfald af sprøjtegift i periodenseptember-oktober. Prosulfocarb er den sprøjtegift, som bidra-ger mest til nedfaldet. Ved den ene målestation ved Risø er der i2011 målt et nedfald af prosulfocarb på 62,4 μg/m2. Prosulfoc-arb bruges til ukrudtsbekæmpelse i vintersæd.Ifølge Bekæmpelsesmiddelstatistikken for 2012 er prosulfocarbden mest solgte sprøjtegift i 2012. Prosulfocarb udgør 34 % afden solgte mængde i Danmark og 15 % af miljøbelastningen.Referencer: Kjeldsen (2013), Ellermann et al. (2012) og Miljøstyrelsen (2013)

SÅDAN LIGGER LANDET

4. LANDBRUGETS KONSEKVENSER FORKLIMAET4.1 Landbrugssektoren bidrager med 18 % af desamlede drivhusgasserLandbrugssektoren i Danmark bidrager med 18 % af de samlededrivhusgasser i 2011. Størstedelen af landbrugets bidrag tildrivhusgasser kommer fra metan og lattergas, der bidrog medhhv. 76 % og 92 % af den totale danske udledning af metan oglattergas.4.1.1 Landbruget står for 92 % af DanmarkslattergasemissionLandbrugets største bidrag til drivhusgasserne kommer frametan og lattergas, bl.a. fordi disse drivhusgasser har hhv. 21og 310 gange kraftigere drivhuseffekt end CO2. Landbruget stårfor 91,7 % af Danmarks lattergasemission, hvor langt det mestekommer fra landbrugsjorder. Metan stammer fra især kvæg oghusdyrgødning. Lattergas stammer fra kvælstof, som tilføreslandbrugsjorden enten som husdyrgødning eller handelsgød-ning. Samlet udgjorde udledningerne af metan og lattergas fralandbruget 9,5 mio. tons CO2-ækvivalenter i 2011 mod 12,5mio. tons i 1990. Det er et fald på 23 %, der skyldes et fald ilattergasemissioner, som følge af vandmiljøplanernes krav ommindre brug af kvælstof. Metanemissionen er kun faldet med2,1 % fra 1990 til 2011.12.00010.0008.0006.0004.0002.00019921994199619982000200220042006200820102012

Emission af metan oglattergas fra dansklandbrug 1990-2011(mio. tons CO2ækv.)Metan - FordøjelseMetan -HusdyrgødningLattergas -HusdyrgødningLattergas -Landbrugsjord

Reference: Nielsen et al. (2013a)

SÅDAN LIGGER LANDET

4.1.2 Der udledes mest drivhusgasser fra den dyrkede jordi forhold til andre arealanvendelserUdledning af drivhusgasser fra arealanvendelse, ændringer i areal-anvendelse og skov (LULUCF – Land Use and Land Use Changeand Forestry) omfatter hovedsageligt CO2. Det største bidrag tiludledning fra LULUCF-sektoren kommer fra den dyrkede jord.Siden 2007 har skovene i Danmark optaget mere CO2,end dehar afgivet. Det skyldes skovenes aldersfordeling med et flertalaf modne skove. Ved stormfald og fældning af store områderbliver skovene nettokilde for drivhusgasser. Dette sammen meden genberegning foretaget af DCE kan forklare, at skovene erkilde til drivhusgasser i 2001-2006.8.0006.0004.0002.0000-2.000-4.000-6.000-8.0001990199119921993199419951996199719981999200020012002200320042005200620072008200920102011

Emissioner fra areal-anvendelse ogfra areal-Emissionerændringeranvendelse og ændrin-i arealanvendelseger i arealanvendelse(1.000 tons CO2-(1.000 tonsækvivalenter)CO2-ækvivalenter)Dyrket jordVedvarende græsVådområderByerSkov

Negative tal angiver en binding, mens positive tal angiver en udledning.Referencer: Nielsen et al. (2013a) og Nielsen (2013)

4.1.3 Udtagning af lavbundsjord er blandt de mestomkostningseffektive tiltag til at reducere udledningen afdrivhusgasser fra landbrugetBrug af organogene jorder (humusholdig lavbundsjord) tillandbrug er årsag til udledning af 1.400 mio. tons CO2fra Dan-mark om året. Omlægning af organogene jorder fra omdrift tilpermanent græs vil reducere denne udledning væsentligt, menvil ikke fjerne udledningen helt medmindre omlægningen inklu-derer hævet grundvandsspejl til at forhindre nedbrydningen aforganisk tørstof.

SÅDAN LIGGER LANDET

Landbrugets udledninger af drivhusgasser er ikke omfattet afen selvstændig og målrettet regulering. Men en række kendtetiltag, der kan reducere udledningen af drivhusgasser fra land-bruget, er analyseret i forbindelse med Klimakommissionensarbejde samt i Dubgaard et al. (2010) i forhold til deres samledereduktionspotentiale og drifts- og velfærdsøkonomiske omkost-ninger. Blandt de mest omkostningseffektive tiltag er udtagningaf lavbundsjord, biogas fra gylle, forsuring af gylle, reduktion ikvægbestand, skovrejsning på sandjord, energipil samt anven-delse af efterafgrøder på sandjord.Referencer: Nielsen et al. (2013b), Natur- og Landbrugskommissionen (2012), Dubga-ard et al. (2010)

4.1.4 Øko-forbrugeren belaster klimaet mindreEn FDB-analyse fra 2010 viste, at de økologiske forbrugerespiser halvt så meget kød, som den ikke-økologiske forbruger,hhv. 86 g og 172 g kød til et aftenmåltid. Omregnet til klimabe-lastning betyder det, at de ikke-økologiske forbrugere belasterklimaet 70 % mere end de økologiske. Når forskellen ikke er100 %, skyldes det bl.a., at de økologiske forbrugere spisermere tilbehør til deres kød.Referencer: FDB Analyse (2010)

SÅDAN LIGGER LANDET

5. LANDBRUGETS KONSEKVENSER FORDYREVELFÆRD OG SUNDHED5.1 Fortsat et højt niveau af lovovertrædelser i dedanske besætningerHvert år bliver dyrevelfærden kontrolleret i mindst 5 % af allelandets besætninger på mindst 10 dyr. Alle landbrugsdyr ogheste er omfattet af velfærdskontrollen, som foretages uan-meldt af myndighedernes kontrollanter. I forbindelse medvelfærdskontrollen i 2012 fik 43 % af de kontrollerede svine-Andel af besætninger med indskærpelserog/eller politianmeldelser 2008-2012 (%)besætninger indskærpelser, påbud og/eller politianmeldelser.70605040302010020082009201020112012Andel af besætningermed indskærpelser og/eller politianmeldelser2008-2012 (%)SvinebesætningerSlagtekyllinge-besætningerPelsdyrbesætningerKvægbesætningerReferencer: Fødevarestyrelsen (2010), (2011), (2012b) og (2013)

5.2 Svineproduktion5.2.1 I Danmark bruges der mindst arbejdstid pr.produceret grisGodt en halv time (0,55 timer). Det er den tid, danske svine-producenter i gennemsnit bruger pr. produceret svin. Det viserpå den ene side, hvor effektiv dansk svineproduktion er, og påden anden side, hvor lidt tid producenten har til at tilse og sikrevelfærden for sine svin.

SÅDAN LIGGER LANDET

32,521,510,50DanmarkUSASpanienHollandBelgienFrankrigSverigeTysklandIrlandØstrigUKCanadaBrasilien MItalienBrasilienTjekkiet

Arbejdstid pr.produceret gris (timer)

Tidsforbruget pr. produceret svin i en række lande, der enten er storaktører påverdensmarkedet for svinekød eller et vigtigt marked for Danmark.Reference: Christiansen (2013)

5.2.2 I 2012 døde 24.000 pattegrise om dagenGennem de sidste to årtiers avlsarbejde er antallet af produ-cerede grise pr. kuld øget fra 11,6 i gennemsnit i 1992/1993til 16,8 i 2012. I samme periode er andelen af døde pattegrisesteget fra 17,1 % i 1992/1993 til 22 % i 2012, når man tæller dedødfødte grise med. 2012-tallet svarer til 24.000 døde smågriseom dagen eller 8,5 mio. på årsplan. Der er også høj dødelighedi den økologiske produktion, der på grund af sin ringe størrelseer afhængig af søer avlet til den konventionelle produktion.Seneste tal for dødelighed i den økologiske produktion visteen dødelighed på 33 % i 2007-08. Rapporter fra Aarhus Uni-versitet peger på, at avl for stadig flere grise i kuldene har storbetydning for den høje dødelighed i begge produktionsformer.I økologien bliver dødeligheden højere, fordi de meget storekuld giver langvarige faringer, der kræver faringsovervågning ogfødselshjælp. De mange grise kræver desuden kuldudjævningog ammesøer samt intensiv pasning for at fremme deres over-levelse. Dette er sværere at gennemføre i økologisk produktion,hvor søer farer i hytter på friland, end i konventionel produk-tion, hvor søer farer indenfor i fikseringsbokse.Referencer: Pedersen et al. (2010), Winter (2013), Sørensen & Pedersen (2013) ogDanmarks Statistik - Statistikbanken (2013)

SÅDAN LIGGER LANDET

5.2.3 Næsten hver fjerde so findes selvdød eller aflivesI 2012Andel af24 %deralle søer deres liv som selvdøde eller afli-endtesøer,afender deres liv somselvdøde eller aflivede 1990-2012 (%)vede før endt produktionsliv. Det vil sige inden slagtning ellereksport. I 1990 var det 10 % eller hver tiende.35302520151050199019921994199619982000200220042006200820102012

Andel af søer, der enderderes liv som selvdøde el-ler aflivede 1990-2012 (%)

Referencer: Danmarks Statistik (2013), Daka Bio-Industries (2013), Vestergaard (2003)og Viekilde (2008)

5.2.4 I den konventionelle produktion halekuperespattegriseTal fra Den Europæiske Fødevaresikkerhedsautoritet viser, at 99%af alle danske pattegrise halekuperes (EFSA 2007). Halekupe-ring foretages for at mindske forekomsten af halebid, der er enstressreaktion, som bl.a. kan opstå, hvis svinene går for tæt ellermangler rodemateriale (f.eks. halm) at beskæftige sig med. Dedanske regler om halekupering af svin siger: ’§ 4. Svin må ikkehalekuperes rutinemæssigt.’ og ’Inden halekupering foretages,skal der være forsøgt foranstaltninger for at forhindre halebidningunder hensyntagen til miljøet og belægningsgraden. Utilstrække-lige staldforhold eller driftsledelsessystemer skal ændres.’Referencer: EFSA (2007) og Justitsministeriet (2003)

5.2.5 Hver anden slagteso og næsten hvert tredjeslagtesvin har mavesårHver anden slagteso (51 %) og næsten hvert tredje slagtesvin(30 %) får mavesår, inden det slagtes. Derudover dør et ukendtantal dyr af blødende mavesår i staldene og sendes til destruk-tion inden slagtning. Mavesårene skyldes først og fremmestmeget findelt foder og manglende fibre.Reference: Videncenter for Svineproduktion (2013)

SÅDAN LIGGER LANDET

5.3 Antibiotikaforbrug og resistens5.3.1 Mere end tre fjerdedele af danske slagtesvin er ramtaf den multiresistente svinebakterie MRSA CC 398, somkan smitte menneskerMRSA eller Methicillin Resistente Staphylococcus Aureus erstafylokokker, der er modstandsdygtige over for de antibiotika,der sædvanligvis bruges til behandling af stafylokokinfektioner.Forkert og/eller ukritisk anvendelse af antibiotika er hovedårsa-gen til, at MRSA opstår. Svinebakterien MRSA CC 398 har påfå år spredt sig til 77 % af alle slagtesvin, hvilket er næsten enseksdobling i forhold til 2009, hvor tallet var 13 %. Den multire-sistente svinebakterie blev første gang konstateret i Danmark i2003. Bakterien lever i grisens tryne og på dens skind. Den spre-des i staldenes støv, når grisene nyser og bevæger sig rundt.Referencer: DANMAP (2010), (2011) og (2012)

5.3.2 Næsten hvert syvende nye MRSA-tilfælde i 2012skyldes svine-MRSAI 2012 blev der i alt registeret 1.556 nye tilfælde af MRSA-smit-tede mennesker i Danmark. Heraf er hvert syvende (232) nye til-fælde af CC 398 MRSA (svine-MRSA). Det kan ifølge DANMAP’srapport være et tegn på, at bakterien er ved at ændre sig, såden lettere smitter fra menneske til menneske. Tallene viserantallet af positive blandt de undersøgte. De kan derfor ikketages som udtryk for den samlede forekomst af MRSA-smittede.1.8001.6001.4001.2001.0008006004002000200120022003200420052006200720082009201020112012

Nye tilfælde af MRSAhos mennesker i Dan-mark (antal)Total MRSAMRSA CC398

Reference: DANMAP (2012)

SÅDAN LIGGER LANDET

5.3.3 Svineproduktionen står for 76 % af det samledeforbrug af antibiotika til danske dyrAf et samlet antibiotikaforbrug til dyr på 112,3 tons bruges de85,9 tons i svineproduktionen. I 2012 udgjorde svin 43% af densamlede bestand af dyr målt i kilo. Set i forhold til produceretmængde forbruger svineproduktionen en forholdsmæssig storandel af den samlede mængde antibiotika. Det danske forbrug afantibiotika i svineproduktionen er ca. 20% højere end forbruget iHolland, som har en produktion, der er meget lig den danske.1% 3%3% 4%4%5%Antibiotikaforbrug fordelt på dyre-5% grupper 2012FjerkræFisk11%Kæledyr og hestePelsdyrKvæg76%Svin

Referencer: DANMAP (2012) og Bondt et al. (2013)

SÅDAN LIGGER LANDET

5.3.4 Et konventionelt svin får mellem 3 og 13 gange såmeget antibiotika som et økologisk svinIfølge den seneste opgørelse fra 2013 fik et konventionelt svinmellem 3 (slagtesvin) og 13 (fravænningsgrise) gange så megetantibiotika som et økologisk svin, afhængigt af hvilken periodeaf svinets liv, der er tale om. Det store antibiotikaforbrug til fra-vænnede grise skyldes bl.a., at de i den konventionelle produk-tion fravænnes i 3-4-ugers alderen, hvor deres immunsystem ogmave-tarmkanal er meget umoden. I den økologiske produktionskal grisene være mindst 7 uger, før de fravænnes.109876543210søer ogpattegrisefravænningsgriseslagtesvin(ca.4 uger til 30kg) (vægt > 30kg)

Antibiotikaforbrug idansk svineproduktion2012 (doser pr. 100dyredage)ØkologiskKonventionel

Referencer: Fødevareministeriet (2013)

5.3.5 Antibiotikaforbrug i minkproduktionen er mere endfordoblet siden 2003Pelsdyrproduktion (mink) står for 5 % af antibiotikaforbruget.Pelsdyrene udgør 1 % af den samlede mængde af dyr målt i kiloog står dermed for det største forbrug i forhold til mængden afdyr målt i kilo. Fra 2003 til 2010 steg produktionen af skind fra12,2 mio. til 14 mio. I samme periode steg antibiotikaforbrugetmed 135 %. Der rapporteres nu om udbredt antibiotikaresistenshos minkene samt om en række fund af svine-MRSA påminkfarme.Referencer: DANMAP (2012) og Kopenhagen Fur (2013)

SÅDAN LIGGER LANDET

5.4 Kun hver tredje danske ko kommer på græsDen seneste opgørelse viser, at kun 33 % af alle køer kom pågræs i 2010. I 2003 var det 74 % af alle køer, som kom på græs.Aarhus Universitet har lavet to undersøgelser, senest i 2011,som viser, at jo mere tid, en ko har på græs, jo lavere er døde-ligheden. Antallet af køer, der enten er selvdøde eller aflives ogderfor aldrig kommer til slagtning, udgør 14 %.Alle økologiske køer er på græs om sommeren. Mindst sekstimer om dagen fra 15. april til 1. november, med mindre vejreter for dårligt.Referencer: Ny Kvæg Forskning (2011), Thomsen & Sørensen (2013) og ØkologiskLandsforening (2013)

SÅDAN LIGGER LANDET

6. LANDBRUGETS SAMFUNDSMÆSSIGEBETYDNING6.1 Beskæftigelse6.1.1 Det primære landbrug beskæftigede 62.000 i 2012I 1966 var 300.000 beskæftiget i den primære landbrugspro-duktion (svarende til 12,8% af arbejdsstyrken). I 2012 var godt62.000 beskæftiget i det primære landbrug (svarende til 2,3%af arbejdsstyrken). Strukturudviklingen i landbruget mod størreog mere effektive landbrug har reduceret beskæftigelsen i detprimære landbrug. De sidste 20 år er beskæftigelsen næsten hal-veret. De sidste 10 år er beskæftigelsen faldet med næsten 30%.100.00090.00080.00070.00060.00050.000400.0030.00020.00010.0000200120022003200420052006200720082009201020112012

Beskæftigelse i detprimære landbrug oggartneri 2001-2012(antal)

Referencer: Danmarks Statistik - Statistikbanken (2013), Danmarks Statistik (2013),De Økonomiske Råd (2010) og Natur- og Landbrugskommissionen (2012)

6.1.2 Beskæftigelsen på slagterierne er faldet med 34 %siden 2001Beskæftigelse i tre udvalgte følgeerhverv følger den nedad-gående trend i primærerhvervet. Antallet af beskæftigede påslagterierne er således faldet med 33 % siden 2001. Fra 20.748i 2001 til 13.867 i 2012. Beskæftigelsen på mejerier faldt medknap 29 % fra 10.762 i 2001 til 7.694 i 2012. Og antallet afbeskæftigede i engroshandel med korn og foderstoffer faldtmed 27 % fra 7.066 i 2001 til 5.169 i 2012.

SÅDAN LIGGER LANDET

Beskæftigelsen i tre af landbrugets følgeerhverv 2001 - 2012 (antal)

25.00020.00015.00010.0005.000200120022003200420052006200720082009201020112012

Beskæftigelsen i tre aflandbrugets følgeer-hverv 2001-2012 (antal)SlagterierMejerierEngrosh, med kornog foderstof

Fra 2008 er tallet baseret på nyt datagrundlag, som forklarer noget af faldetReference: Danmarks Statistik - Statistikbanken (2013)

6.1.3 Færre svin slagtes og forarbejdes pådanske slagterierI 2012 blev der produceret mere end 29 mio. svin i Danmark.Heraf blev 67 % (19,4 mio.) slagtet i Danmark. 33 % (9,7 mio.)blev eksporteret som smågrise, slagtesvin og søer. I 2003 blevder produceret 24,6 mio. svin i Danmark. Heraf blev 91 % (22,4mio.) slagtet i Danmark. 7,7 % (1,9 mio.) blev eksporteret somsmågrise, slagtesvin og søer.Samtidig er eksporten af tilberedt eller konserveret svinekødfaldet 57 % fra 1992 til 2012. Eksporten af bacon er faldet22 %, og eksporten af uforarbejdede hele og halve svin/søer ersteget 300 %.25201510502003200420052006200720082009201020112012

Udvikling i bestand, slagt-ning og eksport (mio. stk.)Slagtning iDanmarkEksport af slagtesvinog søerEksport afsmågrise

Reference: Landbrug og Fødevarer (2003-2013)

SÅDAN LIGGER LANDET

6.2 Økonomi6.2.1 Eksportværdien af fødevarer udgjorde i 2012 knap17 % af den danske vareeksport og 10 % af den samlededanske eksportVærdien af landbrugseksporten kan opgøres på mange måder.I Landbrug & Fødevarers opgørelse af landbrugseksporten for2012 indgår tre hovedkategorier: ’Fødevarer’ (103 mia. kr.),’Biobaserede produkter’ (33 mia. kr.), heraf eksport af skind afmink og ræv (11 mia. kr.), og ‘Agro-teknologi’ (12 mia. kr.)’Fødevarer’ er alle varer, der direkte eller indirekte er egnet sommenneskeføde. Fødevarer dækker både madvarer og drikkeva-rer samt varer, der ikke i sin nuværende ’handelsform’ umiddel-bart kan spises, før de er forarbejdet, f.eks. korn. ’Biobaseredeprodukter’ er vegetabilske og animalske produkter, der ikke eregnet som menneskeføde, f.eks. minkskind og enzymer, somtegner sig for halvdelen af eksportværdien i denne gruppe.’Agro-teknologi’ inkluderer bl.a. sprøjtegift, gødning, land-brugs- og malkemaskiner, maskiner og kølefryseskabe til brug inærings- og nydelsesmiddelindustrien.Eksportværdien af ’Fødevarer’ udgjorde 103 mia. kr. i 2012,svarende til knap 17 % af den danske vareeksport. Tæller man’Biobaserede produkter’ og ‘Agro-teknologi’ med, udgjordeeksporten 148 mia. kr. i 2012, svarende til 24 % af den danskevareeksport. Af Danmarks samlede eksport (inkl. tjenesteydelser)udgjorde eksportværdien af ’Fødevarer’ 10 % i 2012.I 2012 blev der i alt importeret for 92 mia. kr. i de tre kategorierfordelt på ’Fødevarer’ (60 mia. kr.), ’Biobaserede produkter’(knap 23 mia. kr.) og ’Agro-teknologi’ (godt 9 mia.kr.)Referencer: Landbrug & Fødevarer (2013a) og Danmarks Statistik (2013a)

SÅDAN LIGGER LANDET

6.2.2 Produktionsomkostningerne i landbruget haroversteget værdien af produktionen frem til og med2010, men fra 2011 vender detInstitut for Fødevare- og Ressourceøkonomi (IFRO) har regnet påden rene produktionsøkonomi i landbruget. Analysen viser, atproduktionsomkostningerne for jordbrugssektoren som helhedfrem til og med 2010 har været højere end værdien af produk-tionen. Fra 2011 vender det.Produktionsværdi og produktionsomkostninger (mio.kr.)2008Produktionsværdi69.24063.14867.83677.55285.45289.12288.691200920102011201220132014

Produktionsomkostninger i alt, inkl. arbejdsløn til brugerfamilier73.421Difference- 4.181- 4.800- 2.1832.5178.14410.17212.15267.94870.01975.03577.30878.95076.539

Produktionsværdi og produktionsomkostninger (mio. kr.)Produktionsværdien omfatter værdien af den produktion, der ligger i primærlandbru-get, værdien af mængdemæssige besætnings- og lagerforskydninger, samt værdienaf landbrugsmæssige tjenester (f.eks. maskinstationvirksomhed) og sekundæreaktiviteter (f.eks. turisme). Tallene for 2013 og 2014 er IFRO’s estimat.Reference: Institut for Fødevare- og Ressourceøkonomi (2013)

SÅDAN LIGGER LANDET

6.2.3 Mælkeproducenterne har haft den bedsteforrentning af landbrugskapitalenUbalancen mellem produktionsværdi og produktionsomkost-ninger varierer fra bedrift til bedrift. Måler man på den årligeforrentning af landbrugskapitalen på plantebrug, malkekvæg-bedrifter og svinebedrifter, er det mælkeproducenterne, somhar klaret sig bedst med en gennemsnitlig forrentning på godt1,9 % over syv år.2008200920102011201220132014Gennemsnitligforrentning (%)

Økologiske malkekvægsbedrifter2,60,11,21,81,62,53,61,91

Konventionelle malkekvægsbedrifter2,5-0,31,01,41,33,34,61,97

Konventionelle plantebrug1,70,70,41,82,62,41,51,59

Konventionelle svinebedrifter-1,60,10,91,13,33,55,71,86

Forrentning af jordbrugskapital i selveje (pr. bedrift i procent)Bedrifter med 2 eller flere helårsarbejdere. Tallene for 2013 og 2014 er IFRO’sfremskrivninger.Reference: Institut for Fødevare- og Ressourceøkonomi (2013) og egne beregninger

6.2.4 Landbrugsstøtten udgør 40% af EU’s samlede budgetI 2013 udgør den direkte landbrugsstøtte og markedsrelateredeudgifter 44 mia. euro (ca. 328 mia. kr.) Hertil kommer landdi-striktsmidlerne på 16,2 mia. euro (ca. 121 mia. kr.) Det er 40%af EU’s samlede budget på 151 mia. euro (ca. 1.125 mia. kr.) EU’sfælles landbrugspolitik består af to søjler. Den første søjle omfat-ter primært den direkte støtte (enkeltbetaling). Den anden søjleomfatter ordningerne under EU’s landdistriktspolitik. Med refor-men af den fælles landbrugspolitik (CAP-reformen) i 2005 blevhovedparten af den direkte støtte koblet fra produktionen. Støt-ten er således ikke betinget af, at der finder en produktion sted.

SÅDAN LIGGER LANDET

I oktober 2011 fremlagde EU-Kommissionen sit forslag tilforordning om direkte støtte til landbruget for perioden 2014-2020. To år senere – 26. juni 2013 – nåede Kommissionen,Ministerrådet og Europa-Parlamentet til enighed om en aftaleom reformen af EU’s landbrugsstøtte, der skal gælde fra 2014-2020 og har et samlet budget på ca. 360 mia. euro.Reformen indebærer bl.a., at det samlede landbrugsbudgetreduceres og fordeles på en ny måde, både mellem de enkeltemedlemslande og i det enkelte land, samt at støtten til ungelandmænd kan øges.Reference: Folketinget, EU-oplysningen (2013), Fødevareministeriet (2013)

6.2.5 Uden landbrugsstøtten fra EU har danske landmændunderskudIfølge Institut for Fødevare- og Ressourceøkonomi får landbrugeti perioden 2008-2014 49 mia. kr. i direkte driftstilskud (EU-land-brugsstøtte). I samme periode får landmændene et samlet over-skud på godt 24 mia. kr. Det samlede resultat for de syv år er etunderskud på 24 mia. kr., hvis regnskaberne renses for EU-støtte.2008Generelledriftstilskud (EUlandbrugsstøtte)Indkomst efterfinansielle poster7.44520097.24520106.94720116.76920127.07420136.85920146.730SUM49.069

-9.786

-4.779

-2.808

4.004

10.485

13.305

14.361

24.782

Indkomst efterfinansielle poster(uden tilskud)

-17.231 -12.024

-9.755

-2.765

3.411

6.446

7.631

-24.287

Uddrag af hovedtal for jordbrugssektorens indkomster (mio. kr.) Tallene for 2013 og2014 er IFRO’s estimat. Sum-tallene er egne beregninger.Reference: Institut for Fødevare- og Ressourceøkonomi (2013)

SÅDAN LIGGER LANDET

6.2.6 Landbrugets gæld er fire gange så stor som værdienaf produktionen2012 var et år med en rekordlav rente, en god høst og godesalgspriser. Alligevel steg landbrugets gæld med 4 mia. kr. til362 mia. kr. Det er mere end fire gange så meget som værdienaf landbrugsproduktionen, som Landbrug & Fødevarer haropgjort til 86,5 mia. kr.Gæld til realkreditinstitutterne udgør ved udgangen af 2012275,8 mia. kr., svarende til 76 % af den samlede gæld. Lån medvariabel rente udgør 89 % af restgælden (245,5 mia.kr.) og 74 %Landbrugets samlede gæld ultimo 2012, mia. kr.af nye lån.4003503002502001501005002000200120022003200420052006200720082009201020112012

Landbrugets samledegæld ultimo 2012(mia. kr.)Gæld i altRealkreditgæld

Landbrug & Fødevarers opgørelse af landbrugets gæld omfatter bedrifter over 10 haog bedrifter herunder med en væsentlig landbrugsproduktion. Opgørelse har overde sidste 10 år ligget omkring 10 % højere end opgørelserne fra FødevareøkonomiskInstitut. Det skyldes primært, at Landbrug & Fødevarer tæller gæld på tilforpagtet jordmed i deres opgørelse.

VariabeltLandbrug &låns andel(2013) og (2013b)Referencer:forrentedeRealkreditinstitutterne,Kilde:Fødevareraf landbrugetsbruttoudlån hos realkreditinstitutterne (%)Regnskabsdatabasen og Danmarks Statistik.1008060402002000200120022003200420052006200720082009201020112012

Variabelt forrentedelåns andel af landbru-gets bruttoudlån hosrealkreditinstitutterne(%)Andel af nyudlånAndel af restgæld

SÅDAN LIGGER LANDET

6.2.7 Landbrugets gældsprocent steg i 2012Den gennemsnitlige landbrugsbedrift havde ved udgangen af2012 en gældsprocent på 53,5. Det betyder, at gælden udgør53,5 % af værdien af de samlede aktiver. For heltidsbedrifternevar gældsprocenten i gennemsnit 61,5.I 2012 havde færre heltidsbedrifter en gældsprocent under 70,mens flere endte med en gældsprocent over 100 og var dermedteknisk insolvente. De fleste heltidsbedrifter har dog stadig engældsprocent under 70, men der er store forskelle mellem detre hoveddriftsgrene. Det er især kvægbrug, som er tynget afstor gæld, og antallet af teknisk insolvente kvægbrug er næstenfordoblet fra 2010 til 2012.Heltidsbedrifter fordelt efter gældsprocent og produktionsgren(% af bestand)GældsprocentPlantebrugKvægbrugSvinebrug< 7080,448.745,170-1001839,346,8> 1001,512,18,1

Reference: Landbrug & Fødevarer (2013b)

SÅDAN LIGGER LANDET

6.2.8 Langt fra alle lån er investeret i landbrugsdriftIfølge Fødevareøkonomisk Institut (2011) kan væksten i gældenhenføres til nettolånoptagelse til finansiering af ejerskifte (47%),nettoinvesteringer i landbrugsaktiver (10%), andre materielle akti-ver (22%), finansielle aktiver (12%) og til negativ opsparing (9%).9%10%12%47%Køb af ejendomme og jordInvesteringer i stuehuse, sommer-huse, vindmøller ect.Køb af værdipapirer og andre finan-sielle investeringerInvesteringer i landbrugsinventar,-bygninger og -maskiner22%Dækning af landmandsfamiliernesprivatforbrug og underskud

Reference: Fødevareøkonomisk Institut (2011)

6.3 StrukturudviklingTeknologiudvikling og effektivisering af landbruget har ført tilfærre og større bedrifter.6.3.1 Antallet af landbrug halveret på 20 årI 1951 var der 205.835 landbrugsbedrifter i Danmark. I 1990var tallet 79.338. Dette tal er faldet til 39.930 i 2012. Et faldpå 1,8 % siden 2011 og en halvering på 20 år. Videncentret forLandbrug, Økonomi & Virksomhedsledelse forventer, at denneudvikling vil fortsætte med uformindsket styrke. Videncentretforventer, at der om 10 år samlet set vil være 10.000 færre land-brug, heraf en tredjedel færre heltidslandbrug.

SÅDAN LIGGER LANDET

250.000200.000150.000100.00050.0000

Landbrugsbedrifter iDanmark 1951-2022(antal)

Opgørelsen omfatter alle bedrifter. 2022-tal er et estimat fra Videncentret for Land-brug, Økonomi & VirksomhedsledelseReferencer: Danmarks Statistik - Statistikbanken (2013), Videncentret for Landbrug,Økonomi & Virksomhedsledelse (2013), Danmarks Statistik (2005), Johansen (1985)og De Økonomiske Råd (2010)

6.3.2 Antallet af heltidsbedrifter næsten halveret på 10 årI dag er der færre end 12.000 heltidsbedrifter i Danmark. Udvik-lingen er i de seneste årtier primært sket gennem sammenlæg-ning af heltidsbedrifter. Videncentret for Landbrug, Økonomi &Virksomhedsledelse forventer, at der i 2022 vil være knap 8.000heltidslandbrug. Antallet af deltidsbedrifter er knap 20.000 ogudgør 63 % af det samlede antal.70.00060.00050.00040.00030.00020.00010.00019901991199219931994199519961997199819992000200120022003200420052006200720082009201020112012

195119601970198019821984198619881990199219941996199820002002200420062008201020122022

Heltids- og deltids-bedrifter 1990-2012(antal)HeltidsbedrifterDeltidsbedrifter

En heltidsbedrift er en bedrift, hvor standardarbejdstiden er over 1.665 timer pr. år.Bedrifter under 10 ha og gartnerier er ikke medtaget.Reference: Danmarks Statistik - Statistikbanken (2013), Videncentret for Landbrug,Økonomi & Virksomhedsledelse (2013)

SÅDAN LIGGER LANDET

6.3.3 Hver femte bedrift er på mere end 100 haI takt med, at det samlede antal bedrifter i Danmark er faldetgennem de sidste seks årtier, er der sket en ændring i bedrifts-strukturen. I 1970 var under 1 % af det samlede antal bedrifterpå over 100 ha, mens 58 % var på mellem 5 og 20 ha. I 2012 er21 % af bedrifterne på over 100 ha, og antallet af bedrifter medet samlet areal på mellem 5 og 20 ha er på 42 %.Med ændringen i landbrugsloven (april 2010) blev næsten allehidtidige begrænsninger ift. bedriftsstørrelse, arealkrav, bopæls-pligt og ejerskab ophævet. Det giver mulighed for at eje ogdrive mere, for at have større enheder i husdyrproduktionen, forat købe landbrug uden landbrug for øje og for nye ejerformer.På den baggrund forventes det, at udviklingen mod færre ogstørre enheder vil fortsætte, at landbrugene i stigende grad villigne andre virksomheder, og at man vil se en industrialisering aflandskabet.10090807060504030201001970198019902000201020112012

Antal bedrifter fordeltefter areal 1970-2012(%)over 100 ha50-100 ha20-50 ha5-20 ha

Bedrifter under 5 ha og gartnerier er ikke medtaget.Referencer: Danmarks Statistik - Statistikbanken (2013), Kjems og Bertelsen (2010),Landbrug og Fødevarer (2010) og Natur- og Landbrugskommissionen (2012)

SÅDAN LIGGER LANDET

7. Økologisk landbrugsproduktion7.1 I 2012 købte danskerne økologiske fødevarerfor 6,5 mia. kr.I detailhandlen steg salget af økologiske føde- og drikkevarer i2012 til 5,5 mia. kr. Det er mere end en fordobling siden 2006,hvor der blev solgt økologiske føde- og drikkevarer for knap 2,7mia. kr. Ud over salget i detailleddet blev der i 2012 omsat foromkring en mia. kr. økologiske fødevarer gennem andre salgs-kanaler som minimarkeder, torve og markeder, stalddørssalg,internet og specialforretninger. Alt i alt er der således solgt øko-logiske fødevarer for 6,5 mia. kr. til danskere i 2012, svarende tilet gennemsnitlig økologisk forbrug på 1.150 kr. pr. dansker.Det er især ’Kaffe, te, kakao o.l.’, ’Grøntsager’ og ’Frugt’, der ermed til at trække statistikken op med vækstrater på hhv. 11 %,7 % og 6 % fra 2011 til 2012. Salget af økologisk mælk er dogforsat den mest sælgende økologiske detailfødevare.65432102003200420052006200720082009201020112012

Detailsalg af økologiske varer2003-2012 (mia. kr. løbendepriser)

SÅDAN LIGGER LANDET

2.0001.8001.6001.4001.2001.0008006004002000200320042005200620072008200920102011

Den økologiskeproduktion fordelt påforskellige varegrup-per 2003-2012(mio. kr.)Mælk, ost og ægGrøntsagerRis, brød, pasta,mel, gryn ogkagerFrugtKød, pålæg ogindmadKaffe, te, kakaoo.l.

Referencer: Danmarks Statistik - Statistikbanken (2013)og Økologisk Landsforening (2013b)

7.1.1 Antallet af økologiske spisesteder stiger kraftigtDet statskontrollerede røde Ø-mærke har siden 2009 haft selskabaf det økologiske spisemærke i guld, sølv og bronze – et statskon-trolleret bevis på, at spisestedet satser på økologi. Mærket viserandelen af indkøbte økologiske føde- og drikkevarer på spiseste-Antal økologimærkede spisesteder (antal)det. Antallet af spisesteder er steget markant det sidste års tid.7006005004003002001000jan. 09jul. 09jan. 10jul. 10jan. 11jul. 11jan. 12jul. 12jan. 13jul. 13jan. 14

Antal økologimærke-de spisesteder (antal)

Referencer: Økologisk Landsforening (2013b) og Det økologiske spisemærke (2013)

7.2 Det økologiske areal udgør 7 % af det samledelandbrugsarealDet samlede økologiske areal har varieret en del over tid. Deter steget fra 9.554 ha i 1989 til 182.930 ha i 2012, svarendetil 6,9 % af det samlede landbrugsareal. S-R-SF-Regeringenfastholder i regeringsgrundlaget V-K-Regeringens målsætningom, at det økologiske areal skal være fordoblet i 2020 i forholdtil 2007-niveauet, hvilket vil svare til et areal på ca. 300.000 ha.60SÅDAN LIGGER LANDET

For at nå målet mangler der på nuværende tidspunkt at bliveomlagt ca. 120.000 ha.200.000180.000160.000140.000120.000100.00080.00060.00040.00020.0000

Det økologiske areal1989-2012 (ha)Økologisk arealFuldt omlagtøkologisk areal

1990

1992

1994

1996

1998

2000

2002

2004

2006

2008

2010

’Økologisk areal’ omfatter tre kategorier: Omlægningsarealer, ikke-omlagte arealer ogfuldt omlagte økologiske arealer.Reference: NaturErhvervstyrelsen (2013a)

7.3 Flere lægger igen om til økologiDet danske økologiske areal er steget markant fra 1989 til2011, men væksten varierer meget fra år til år. De seneste seksår er det økologiske areal steget. For at nå målet om fordobletøkologisk areal i 2020 i forhold til 2007 skal der omlægges ca.15.000 ha/år. Sidste år blev lidt over 5.000 ha omlagt til økolo-gisk landbrug.50.00040.00030.00020.00010.000019901991199219931994199519961997199819992000200120022003200420052006200720082009201020112012-10.000

2012

Årlig omlægning aføkologiske arealer iDanmark 1990-2012(ha)

Reference: Beregnet ud fra NaturErhvervstyrelsen (2013a)

7.4 Antallet af dyr i den økologiske produktion erstegetAntallet af økologiske dyr er mangedoblet i løbet af de sidsteca. 15 år. Fra 1995 til 2012 steg bestanden af økologiske svinfra 4.000 til 232.000 og bestanden af økologisk kvæg steg fraSÅDAN LIGGER LANDET

21.000 til 183.000. Økologiske svin og kvæg udgjorde i 2012hhv. 1,9 % og 11,4 % af den samlede bestand i Danmark.250200150100501995$&&#"1996$&&'"1997$&&("1998$&&)"1999$&&&"2000%!!!"2001%!!$"2002%!!%"2003%!!*"2004%!!+"%!!#"2005%!!'"2006%!!("2007%!!)"2008%!!&"2009%!$!"2010%!$$"2011%!$%"2012

Bestand økologiskedyr (antal)Kvæg (1.000 stk)Svin (1.000 stk)

Reference: Danmarks Statistik - Statistikbanken (2013)

7.5 Potentiale for vækst7.5.1 Eksport af økologiske produkter er mere endfiredoblet på 8 årVærdien af den danske eksport af økologiske produkter ersteget fra ca. 240 mio. kr. i 2003 til ca. 1.166 mio. kr. i 2012.Med gennemsnitlige årlige vækstrater på 21 % i perioden 2003-2012 vokser den økologiske eksport mere end den konventio-nelle eksport, som i samme periode har en gennemsnitlig årligvækstrate på 4 % for både landbrugsvarer og for den samledeeksport fra Danmark. Økologisk Landsforening forventer fort-sat vækst i 2013. Den danske eksport af økologiske produkterfinder især sted til de geografisk set helt nære markeder. Knap5 % af eksporten går til markeder uden for Europa. Tyskland ogSverige aftager 2/3 af den danske økologiske eksport.Økologisk eksport fordelt på produkt-grupper 201217%16%Kød og kødvarerMejeriprodukter12%9%46%Korn, kornvarer og foderstofferFrugt og grøntØvrige varer

SÅDAN LIGGER LANDET

5%12%3%5%6%17%52%

Eksport af økologiske varer fraDanmark 2012TysklandSverigeFrankrigNederlandeneNorgeØvrige EuropaØvrige Verden

Referencer: Danmarks Statistik (2013b) og Økologisk Landsforening (2013a)

7.5.2 Danmark er det land i verden, hvor økologien harden største markedsandelI Danmark er økologiske fødevarer ikke længere et nichepro-dukt, som særlige grupper af forbrugere køber. 45 % af dan-skerne køber økologisk hver uge og i gennemsnit hver for 1.150kr. om året (se 7.1). Den økologiske markedsandel steg i 2011til 7,8 %, og det placerer Danmark i toppen og markant højereend andre lande. Kun Australien og Schweiz er nogenlunde påniveau med Danmark. I Danmark har staten spillet en centralrolle (lovgivning, certificering, rådgivning og information) iudviklingen af økologien, men også detailhandelens entré pådet økologiske fødevaremarked og ændringer i forbrugernesholdninger har styrket udviklingen.98765432102003200420052006200720082009201020112012

Økologisk markedsandel iDanmark 2003-2012(% af total)

SÅDAN LIGGER LANDET

9876543210TysklandDanmarkSverigeFrankrigHollandFinlandEstonienSpanienSchweizTjekkietUngarnPolen

Økologisk markedsandel iEuropa 2011 (%)

Referencer: Schaack et al. (2013), Danmarks Statistik - Statistikbanken (2013),Økologisk Landsforening (2013b) og egne beregninger

7.6 Økologi har effekt fra dag etDer er 20 % flere sommerfugle- og plantearter på økologiskemarker i forhold til konventionelle marker, uanset om markernelige er lagt om eller har været omlagt i 25 år. Der er 60 % fleresommerfugle – målt på individer, og antallet stiger i takt med,hvor længe gården har været omlagt til økologi. Det er nogle afhovedresultaterne af en svensk undersøgelse, der ser på, hvaden omlægning til økologi betyder for antallet af plante- og som-merfuglearter, for antallet af sommerfugle, og på, om tiden gøren forskel. Forskerne konkluderer, at nye plante- og sommerfug-learter etablerer sig hurtigt efter, at landmanden stopper med atbruge sprøjtegift. Antallet af sommerfugle fordobles over 25 år.Undersøgelsen er gennemført på 20 konventionelle og 40 øko-logiske gårde i to regioner i Sverige.Reference: Jonason et al. (2011)

7.7 Det offentlige vil gå foranI juni 2012 lancerede S-R-SF-Regeringen en handlingsplan formere økologi. Planen skal bane vej for, at målsætningen omen fordobling af det økologiske areal kan nås. Den økologiskehandlingsplan lægger op til, at staten og kommunerne skal gåforan i arbejdet med at skabe et marked for økologiske land-brugsprodukter. Under økologifremmeordningen afsættes 28mio. kr. årligt i 2012 og 2013 til at omstille de offentlige køkke-ner i kommuner og på hospitaler til at kunne levere økologiske64SÅDAN LIGGER LANDET

måltider til borgerne (se 7.7.1). Der stilles krav om, at de 55.000hektar offentligt ejet landbrugsjord i fremtiden skal dyrkes øko-logisk (se 7.7.2) samt om, at der på fødevareuddannelserne ifremtiden skal undervises i omlægning til blandt andet økologi-ske storkøkkener.Reference: S-R-SF-Regeringen (2012)

7.7.1 Salget af økologi til private og offentligestorkøkkener stigerKantiner, institutioner, restauranter og andre private og offent-lige storkøkkener købte økologiske varer for estimeret 519 mio.kr. i 2010. Dette tal er nu estimeret fordoblet til 1 mia. i 2013.Det viser en opgørelse baseret på tal fra landets største gros-sister. Ifølge Rikke Thorøe Grønning, projektleder i ØkologiskLandsforening, er en lang række omlægningsprojekter sat igang i de offentlige køkkener rundt omkring i landets kom-muner. Det vil medføre stigende indkøb. ’Det kan vi allerede såsmåt begynde at se nu, men den helt store vækst får vi forment-lig først at se i 2014’.Reference: Økologisk Landsforening (2014)

7.7.2 En fjerdedel af offentlig landbrugsjord dyrkesøkologiskDet samlede anmeldte landbrugsareal, som er ejet af staten,regionerne, kommunerne og kirken er i 2011 opgjort til 55.640ha. Heraf er 24 % drevet økologisk. 76 % af arealet er bortfor-pagtet, heraf er 19 % økologisk drevet. Andelen, der er økolo-gisk drevet, er størst (39 %) på arealer, der ikke er bortforpagtet.40.00035.00030.00025.00020.00015.00010.0005.0000Ikke forpagtetBortforpagtet

Driftform af offentlige ejetlandbrugsjord i 2011 (ha)ØkologiskKonventionelt

Reference: Kristensen (2012)

SÅDAN LIGGER LANDET

8. ReferencerBak, J. L. (2013):Tålegrænser for dansk natur, Opdateret landsdækkende kortlægningaf tålegrænser for dansk natur og overskridelser heraf. Videnskabelig rapport fra DCE –Nationalt Center for Miljø og Energi nr. 69. Aarhus Universitet, Institut for Bioscience.Blicher-Mathiesen, G., Rasmussen, A., Grant, R., Jensen, P.G., Hansen, B. &Thorling, L. (2013):Landovervågningsoplande 2012. NOVANA. Aarhus Universitet, DCE– Nationalt Center for Miljø og Energi, 154 s. - Videnskabelig rapport fra DCE - NationaltCenter for Miljø og Energi nr. 74. http://dce2.au.dk/pub/SR74.pdfBondt et al (2013):Preventive Veterinary Medicine vol: 108, issue: 1, 2013.http://www.sciencedirect.com/science/article/pii/S0167587712002346Cert-ID (2013):Cert-ID - certified non-gmo soybean meal and other soy products: Volu-mes available from South America and worldwide. February 2013. http://www.donausoja.org/uploads/media_files/document/orig/135/135_659_e4dc0bde30537a340f73377dd5f-d3ddc6508f7b3.pdfChristiansen, M. G. (2013):Interpig 2012 og Videncenter for Svineproducenter, personligmeddelelse 13. december 2013.Daka Bio-Industries (2013):Opgørelse over tilførsler. http://www.dakabio-industries.dk/page379.aspDANMAP (2010):DANMAP 2010 - Use of antimicrobial agents and occurrence ofantimicrobial resistance in bacteria from food animals, food and humans in Denmark. ISSN1600-2032. http://edit.ssi.dk/sitecore/shell/Controls/Rich%20Text%20Editor/~/media/1D3AE61B306E43569BFA676DAB33678F.ashxDANMAP (2011):DANMAP 2011 - Use of antimicrobial agents and occurrence of antimi-crobial resistance in bacteria from food animals, food and humans in Denmark.http://www.danmap.org/Downloads/~/media/Projekt%20sites/Danmap/DANMAP%20reports/Danmap_2011.ashxDANMAP (2012):DANMAP 2012 - Use of antimicrobial agents and occurrence of antimi-crobial resistance in bacteria from food animals, food and humans in Denmark,http://www.danmap.org/Downloads/~/media/Projekt%20sites/Danmap/DANMAP%20reports/DANMAP%202012/Danmap_2012.ashxDanmarks Statistik - Statistikbanken(2013): ANI5:Slagtninger og produktionaf svin efter kategori og enhed. http://www.statistikbanken.dk/ANI5.AFG07:Detdyrkede areal efter område, enhed og afgrøde. http://www.statistikbanken.dk/AFG07.HDYR07:Husdyrbestandenefter område, enhed og art. http://www.statistikbanken.dk/HDYR07.JORD1:Resultatopgørelse for alle bedrifter efter bedriftstype, region, standar-doutput og regnskabsposter. http://www.statistikbanken.dk/JORD1.JORD2:Resultatop-gørelse for heltidsbedrifter efter bedriftstype, årsværk og regnskabsposter. http://www.statistikbanken.dk/JORD2.JORD3:Resultatopgørelse for deltidsbedrifter efter bedriftstypeog regnskabsposter. http://www.statistikbanken.dk/JORD3.OEKO2:Økologiske dyr.http://www.statistikbanken.dk/oeko2.OEKO3:Detailomsætningen af økologiske fødeva-rer efter vare og enhed. http://www.statistikbanken.dk/oeko3.PEST1:Salget af pesticidertil anvendelse i landbrugets planteavl samt behandlingshyppighed efter pesticidgruppe ogmåleenhed, http://www.statistikbanken.dk/PEST1.RAS150:Beskæftigede efter branche(DB07), socioøkonomisk status, alder og køn. http://www.statistikbanken.dk/RAS150.RAS9:Beskæftigede efter branche (DB07), socioøkonomisk status, alder og køn (AFSLUT-TET). http://www.statistikbanken.dk/RAS9.SVIN:Svinebestanden opgjort på kvartaler eftertype. http://www.statistikbanken.dk/SVIN.UHT4S1:Tjenestehandel efter im- og eksport,sæsonkorrigering og poster. http://www.statistikbanken.dk/UHT4S1.UHV1:Den samledeudenrigshandel efter im- og eksport, sæsonkorrigering og art. http://www.statistikbanken.dk/UHV1.Danmarks Statistik (2005):Landbrugsstatistikken, Danmarks Statistik.Danmarks Statistik (2013):Nyt fra Danmarks Statistik nr. 293, 31. maj 2013Danmarks Statistik (2013a):Danmarks Udenrigsøkonomi 2012, Danmarks Statistik,december 2013. http://www.dst.dk/pukora/epub/upload/17975/dkudr.pdfDanmarks Statistik (2013b):Nyt fra Danmarks Statistik nr. 655, 10. december 2013.Udenrigshandel med økologiske varer 2012.

SÅDAN LIGGER LANDET

De Økonomiske Råd (2010):Økonomi og miljø 2010, De Økonomiske Råd, Danmark,http://www.dors.dk/sw7344.aspDet økologiske spisemærke (2013):Det økologiske spisemærke.http://www.oekologisk-spisemaerke.dk/forbrugerDubgaard, A., Nissen, C.J., Lundsbjerg, H., Jespersen, M.G., Jacobsen, B.H., DejgårdJensen, J., Hjort-Gregersen, K., Kejser, A.T., og Helt-Hansen, J. (2010):Økonomiskeanalyser for landbruget af omkostningseffektive klimatiltag, Rapport nr. 205, Fødevareøko-nomisk Institut 2010. http://www.foi.life.ku.dk/Publikationer/FOI_serier/~/media/Foi/docs/Publikationer/ Rapporter/Nummererede%20rapporter/2010/FOI_rapport_205.ashxEFSA (2007):Scientific Opinion of the Panel on Animal Health and Welfare on a requestfrom Commission on the risks associated with tail biting in pigs and possible meansto reduce the need for tail docking considering the different housing and husbandrysystems, The EFSA Journal 611, 1-13, 109 pp. http://www.efsa.europa.eu/fr/efsajournal/doc/611.pdfEjrnæs, R., Wiberg-Larsen, P., Holm, T.E., Josefson, A., Strandberg, B., Nygaard,B., Andersen, L.W., Winding, A., Termansen, M., Hansen, M.D.D., Søndergaard,M., Hansen, A.S., Lundsteen, S., Baattrup-Pedersen, A., Kristensen, E., Krogh, P.H.,Simonsen, V., Hasler, B. og Levin, G. (2011):Danmarks biodiversitet 2010 – status,udvikling og trusler, Danmarks Miljøundersøgelser, Aarhus Universitet, 152 sider – Fagligrapport fra DMU nr. 815.Ellermann, T., Andersen, H. V., Bossi, R., Christensen, J., Løfstrøm, P., Monies, C.,Grundahl, L. og Geels, C. (2012):Atmosfærisk deposistion 2011. NOVANA. AarhusUniversitet, DCE – Nationalt Center for Miljø og Energi. 82s. – Videnskabelig rapport fraDCE – Nationalt Center for Miljø og Energi nr. 30.Eskildsen, A. og Vikstrøm, T. (2011):Truede og sjældne ynglefugle i Danmark 2010,Rapport nr. 13, www.dof.dk/caretaker, Dansk Ornitologisk Forening.European Environment Agency (2013):The European Grassland Butterfly Indicator:1990…-2011. EEA Technical report No 11/2013.Eurostat (2013):Agriculture, forestry and fishery statistics. 2013 edition. EurostatPocketbooks. http://epp.eurostat.ec.europa.eu/cache/ITY_OFFPUB/KS-FK-13-001/EN/KS-FK-13-001-EN.PDFFAO STAT (2011):FAOSAT Production Crops. http://faostat.fao.org/site/567/Desktop-Default.aspx?PageID=567#ancorFAO STAT (2013):Agri - Environmental indicators, land. www.faostat.fao.orgFDB Analyse (2010):Økologiske forbrugere belaster klimaet mindre. http://forum.fdb.dk/fdb/presse/nyheder/Sider/Okologiskeforbrugerebelasterklimaetmindre.aspxFolketinget (2011):MPU alm. del, endeligt svar på spørgsmål 497.Folketinget, EU-oplysningen (2013):Temasider – EU’s budget. Hjemmeside. http://www.eu-oplysningen.dk/emner/EUs_budget/Fødevareministeriet (2013):Reformen af EU’s landbrugspolitik 2014 – 2020. http://fvm.dk/landbrug/eus-landbrugspolitik/reformen-af-eus-landbrugspolitik-2014-2020/Fødevareøkonomisk Institut (2011):Landbrugets Økonomi 2010, FødevareøkonomiskInstitut, København. http://www.foi.life.ku.dk/~/media/Foi/docs/Publikationer/Rapporter/Landbrugets%20%C3%98konomi/2010.pdf.ashxFødevarestyrelsen (2010):Kontrol af Dyrevelfærd 2008/2009. http://www.foedevaresty-relsen.dk/Publikationer/Alle%20publikationer/2010001.pdfFødevarestyrelsen (2011),Dyrevelfærd i Danmark 2010. http://www.foedevarestyrel:en.dk/Publikationer/Alle%20publikationer/2011001.pdfFødevarestyrelsen (2012):Pesticidrester i fødevarer 2011. Resultater fra den danskepesticidkontrol. http://www.foedevarestyrelsen.dk/Nyheder/Pressemeddelelser/Arkiv%202012/Documents/Pesticidrester%20i%20f%C3%B8devarer%202011.pdfFødevarestyrelsen (2012a):Færrest sprøjtegiftrester i dansk frugt og grønt, presse-meddelelse, Fødevarestyrelsen, 22. december 2012. http://www.foedevarestyrelsen.dk/Nyheder/Nyheder/Arkiv%202012/Sider/F%C3%A6rrest-spr%C3%B8jtegiftrester-i-dansk-frugt-og-gr%C3%B8nt.aspxSÅDAN LIGGER LANDET

Fødevarestyrelsen (2012b):Dyrevelfærd i Danmark 2011. http://www.foedevarestyrel-sen.dk/Publikationer/Alle%20publikationer/2012001.pdfFødevarestyrelsen (2013):Dyrevelfærd i Danmark 2013. http://www.foedevarestyrelsen.dk/Publikationer/Alle%20publikationer/2013002.pdfFødevarestyrelsen (2014):Dansk frugt og grønt har færrest sprøjtemidler. Nyhed,21. januar 2014, Fødevarestyrelsen.http://www.foedevarestyrelsen.dk/Nyheder/Nyheder/Arkiv-2014/Sider/Dansk-frugt-og-groent-har-faerrest-sproejtemidler.aspxGelder, J. W. V., Kammeraat, K. og Kroes H. (2008):Soy consumption for feed and fuelin the European Union A research paper prepared for Milieudefensie (Friends of the EarthNetherlands), Profundo Economic Research, The Netherlands.Hansen, H.O. (2012):Værdien af den danske eksport af henholdsvis fødevarer og føde-varerelaterede teknologier, Fødevareøkonomisk Institut, Udarbejdet til brug for Natur- ogLandbrugskommissionen 2012. http://www.naturoglandbrug.dk/baggrundsnotater_fra_ku_og_au.aspx?ID=51057Heldbjerg, H., Lerche-Jørgensen, M. Jørgensen, M. F. (2013):Overvågning af dealmindelige fuglearter i Danmark 1975-2012. Årsrapport for Punkttællingsprojektet. DanskOrnitologisk Forening.Institut for Fødevare- og Ressourceøkonomi (2013):Landbrugets økonomi 2013.http://www.ifro.ku.dk/publikationer/ifro_serier/landbrugets_okonomi/Institut for Miljøvidenskab (2013):Ammonia, Emissionsopgørelser, Airpollutants. Aar-hus Universitet. http://envs.au.dk/videnudveksling/luft/emissioner/air_pollutants/nh3/Jensen, P.N., Boutrup, S., Svendsen, L.M., Blicher-Mathiesen, G., Wiberg-Larsen, P.,Bjerring, R., Hansen, J.W., Ellermann, T., Thorling, L. & Holm, A.G. (2013):Vandmiljøog Natur 2012. NOVANA. Tilstand og udvikling - faglig sammenfatning. Aarhus Univer-sitet, DCE – Nationalt Center for Miljø og Energi, 86 s. - Videnskabelig rapport fra DCE- Nationalt Center for Miljø og Energi nr. 78. http://dce2.au.dk/pub/SR78.pdfJohannesen, V. K., Nord-Larsen, T., Riis-Nielsen, T., Suadicani, K. & Jørgensen, B.B.(2013):Skove og plantager 2012, Skov & Landskab, Frederiksberg, 2013. http://sl.life.ku.dk/Nyheder/2013/21-skove-plantager-2012.aspxJohansen, H. C. (1985):Dansk økonomisk statistik 1814-1980, Gyldendal, Danmark.Jonason, D., Andersson, G. K. S., Öckinger, E., Rundlöf, M., Smith, H. G. andBengtsson, J. (2011):Assessing the effect of the time since transition to organic farmingon plants and butterflies, Journal of Applied Ecology, 48: 543–550.Justitsministeriet (2003):Bekendtgørelse om halekupering og kastration af dyr, BEK nr.324 af 06/05/2003. https://www.retsinformation.dk/Forms/R0710.aspx?id=1572Kjeldsen, J. P. (2013):Sprøjtegift fra kornmarker ender på danske æbler. ØkologiskLandsforening, 15. november 2013. Pressemeddelelse Økologisk Landsforening.Kjems, M. og Bertelsen, S. R. (2010):Danmarks landskabsværdier under hårdtpres, 16. maj 2010, Mandag Morgen s. 11-16. https://www.mm.dk/danmarks-landskabsv%C3%A6rdier-under-h%C3%A5rdt-presKnudsen, L. og Pihl, K. (2013):Drænvandsundersøgelsen 2012/13. Videncentret forLandbrug. https://www.landbrugsinfo.dk/Planteavl/Goedskning/Naeringsstoffer/Kvaelstof-N/Kvaelstofudvaskning/Filer/pl_po_13_168_b1.pdfKopenhagen Fur (2013):Verdensproduktion i minkskind. http://www.kopenhagenfur.com/da/minkavl/historik/verdensproduktion-i-minkskind, og Tidsskrift for dansk pelsdyravlnr. 6, 2013. http://issuu.com/kopenhagenfur/docs/6051_dansk_pelsdyravl_nr6_2013_low/1?e=2430768/4867090Kristensen, I. T. (2012):Offentligt ejet landbrugsjord – forpagtning, driftsform ogafgrødetyper. DCA rapport nr. 015, december 2012. DCA – Nationalt Center for Fødevarerog Jordbrug, Aarhus Universitet. http://pure.au.dk/portal/da/publications/offentligt-ejet-landbrugsjord--forpagtning-driftsform-og-afgroedetyper(e586d0c8-1b4f-477f-9ecd-251aeec4b1d9).htmlKristensen, K., Waagepetersen, J., Børgesen, C. D., Vinther F. P., Grant, R., Blicher-Mathiesen, G. (2008):Reestimation and further development in the model N-LES, N-LES3to N-LES4. Baggrundsnotat til Vandmiljøplan III – midtvejsevaluering, Det Jordbrugsviden-skabelige Fakultet og Danmarks Miljøundersøgelser, Aarhus Universitet.

SÅDAN LIGGER LANDET

Landbrug & Fødevarer (2010):Indhold i den nye landbrugslov m.m., Erhvervspolitiskdirektør Lone Saaby, Indlæg på Tolvmands-sektionens årsmøde 2010, Landbrug ogFødevarer, Danmark.Landbrug & Fødevarer (2012):Yderligere fald i ammoniaktabet, Økonomisk Analyse10. april 2012. http://www.lf.dk/Tal_og_Analyser/Analyser/Miljo_natur_og_energi/Yderli-gere_fald_i_ammoniaktabet.aspxLandbrug og Fødevarer (2003-2013):Årsstatistikker, svinekød. Landbrug & Fødevarer2003-2013. http://www.lf.dk/Tal_og_Analyser/Aarstatistikker/Statistik_svin/Tidligeres_sta-tistikker.aspxLandbrug & Fødevarer (2013):Fakta om erhvervet 2013, Landbrug & Fødevarer 2013.http://www.lf.dk/Tal_og_Analyser/Aarstatistikker/Fakta_om_erhvervet/Fakta_om_erhver-vet_2013.aspxLandbrug & Fødevarer (2013a):Udenrigshandel 2008-2012, Landbrug & Fødevarer2013. http://www.lf.dk/Tal_og_Analyser/Fodevareklyngens_udenrigshandel.aspxLandbrug & Fødevarer (2013b):Landbrugets kapitalforhold, Landbrug & Fødevarernovember 2013. http://www.lf.dk/~/media/lf/Tal%20og%20analyser/Kapitalforhold/Land-brugets%20kapitalforhold%202012.ashxLandbrugsinfo (2012):Tommelfingerregler for variation i foderforbrug og råproteinpr. FEs. Til forebyggelse af fejl ved gødningskorrektion, type 2, i gødningsplaner og –regnskaber, Videncenter for landbrug. https://www.landbrugsinfo.dk/Svin/Fodring/Sider/Tommelfingerregler_for_variation_i_foder.aspxMiljøministeriet (2011):Pressemeddelelse - Miljøminister skærper krav til drikkevandet,24. januar 2011. http://www.mim.dk/Nyheder/Pressemeddelelser/20110124_drikkevand.htmMiljøministeriet (2012):Pressemeddelelse - Dansk landbrug bruger for mange og forgiftige sprøjtemidler, 8. november 2012. http://www.mim.dk/Nyheder/20121108_bekaem-pelse.htmMiljøministeriet (2012a):Pressemeddelelse, Miljøminister: Private bruger færre bela-stende sprøjtemidler, 20. august 2012. http://www.mim.dk/Nyheder/20120820_sprojt.htmMiljøministeriet (2012b):Pressemeddelelse, Skrappere krav til sprøjtemidler pågolfbaner, pressemeddelelse, Miljøministeriet, 18. september 2012. http://www.mim.dk/Presserum/2012/2012_17_09_pesticidgolf.htmMiljøministeriet (2013):Beskyt vand, natur og sundhed - sprøjtemiddelstrategi 2013-2015, Miljøministeriet februar2013. http://www.mst.dk/Virksomhed_og_myndighed/Bekaempelsesmidler/Pesticider/miljoepolitiskemaal/spr%C3%B8jtemiddelstrategi/Miljøministeriet (2013a):Bekendtgørelse om anvendelse af plantebeskyttelsesmidler pågolfbaner, BEK nr.245 af 28.februar 2013, Miljøministeriet 14. marts 2013. https://www.retsinformation.dk/Forms/R0710.aspx?id=145470Miljøministeriet (2014):Historisk kortlægning afslører ny natur, pressemeddelelse, Miljø-ministeriet, 15. januar 2014. http://www.mim.dk/Presserum/20140115_paragraf-tre.htmMiljøministeriet (2014a):Færre golfklubber bruger ulovlige sprøjtegifte, pressemedde-lelse, Miljøministeriet, 7. januar 2014. http://www.mim.dk/Presserum/20140107_golfklub-ber.htmMiljøstyrelsen (1997):Depotredegørelse om affaldsdepotområdet 1996, Redegørelsenr. 2/1997, Miljøministeriet, Miljøstyrelsen. http://www.mst.dk/Publikationer/Publikatio-ner/1997/10/87-7810-836-5.htmMiljøstyrelsen (1998):Status for lukkede boringer ved almene vandværker, Miljøprojektnr. 380, Miljøstyrelsen 1998. http://www2.mst.dk/common/Udgivramme/Frame.asp?http://www2.mst.dk/Udgiv/publikationer/1998/87-7810-974-4/html/default.htmMiljøstyrelsen (1998a):Depotredegørelse om affaldsdepotområdet 1997, Redegørelsenr. 1/1998, Miljøministeriet, Miljøstyrelsen. http://www.mst.dk/Publikationer/Publikatio-ner/1998/11/87-7909-087-7.htmMiljøstyrelsen (2000):Depotredegørelse om affaldsdepotområdet 1998, Redegørelsenr. 2/2000, Miljøministeriet, Miljøstyrelsen. http://www.mst.dk/Publikationer/Publikatio-ner/2000/04/87-7944-000-2.htmSÅDAN LIGGER LANDET

Miljøstyrelsen (2000a):Depotredegørelse om affaldsdepotområdet 1999, Redegørelsenr. 5/2000, Miljøministeriet, Miljøstyrelsen. http://www.mst.dk/Publikationer/Publikatio-ner/2000/12/87-7944-256-0.htmMiljøstyrelsen (2002):Redegørelse om jordforurening 2000, Depotrådet, Redegørelsenr. 1, 2002, Miljøministeriet, Miljøstyrelsen. http://www.mst.dk/Publikationer/Publikatio-ner/2002/02/87-7944-965-4.htmMiljøstyrelsen (2002a):Redegørelse om jordforurening 2001, Depotrådet, Redegørelsenr. 2, 2002, Miljøministeriet, Miljøstyrelsen. http://www.mst.dk/Publikationer/Publikatio-ner/2003/01/87-7972-380-2.htmMiljøstyrelsen (2003):Redegørelse om jordforurening 2002, Depotrådet, Redegørelsenr. 1, 2003, Miljøministeriet, Miljøstyrelsen. http://www.mst.dk/Publikationer/Publikatio-ner/2003/12/87-7614-083-0.htmMiljøstyrelsen (2004):Bekæmpelsesmiddelstatistik 2003, Orientering fra Miljøstyrelsennr. 9, MiljøministerietMiljøstyrelsen (2005):Redegørelse om jordforurening 2003, Depotrådet, Redegørelsenr. 1, 2005, Miljøministeriet, Miljøstyrelsen. http://www.mst.dk/Publikationer/Publikatio-ner/2005/04/87-7614-566-2.htmMiljøstyrelsen (2005a):Redegørelse om jordforurening 2004, Depotrådet, Redegørelsenr. 4, 2005, Miljøministeriet, Miljøstyrelsen. http://www.mst.dk/Publikationer/Publikatio-ner/2005/12/87-7614-871-8.htmMiljøstyrelsen (2006):Redegørelse om jordforurening 2005, Depotrådet, Redegørelsenr. 1, 2006, Miljøministeriet, Miljøstyrelsen. http://www.mst.dk/Publikationer/Publikatio-ner/2006/11/87-7052-312-6.htmMiljøstyrelsen (2007):Bekæmpelsesmiddelstatistik 2006, Orientering fra Miljøstyrelsennr. 5, MiljøministerietMiljøstyrelsen (2008):Redegørelse om jordforurening 2006, Depotrådet, Redegørelsenr. 1, 2008 Miljøministeriet, Miljøstyrelsen. http://www.mst.dk/Publikationer/Publikatio-ner/2008/02/978-87-7052-709-5.htmMiljøstyrelsen (2009):Redegørelse om jordforurening 2007, Depotrådet, Redegørelsenr. 1, 2009, Miljøministeriet, Miljøstyrelsen. http://www.mst.dk/Publikationer/Publikatio-ner/2009/03/978-87-7052-905-1.htmMiljøstyrelsen (2010):Bekæmpelsesmiddelstatistik 2009, Orientering fra Miljøstyrelsennr. 8, MiljøministerietMiljøstyrelsen (2010a):Redegørelse om jordforurening 2008, Depotrådet, Redegørelsenr. 1, 2010, Miljøministeriet, Miljøstyrelsen. http://www.mst.dk/Publikationer/Publikatio-ner/2010/07/978-87-92617-43-9.htm?wbc_purpose=b.Miljøstyrelsen (2011):Undersøgelse af pesticidforbruget på offentlige arealer i 2010,Miljøprojekt nr. 1399 2011. http://www.mst.dk/Virksomhed_og_myndighed/Bekaempel-sesmidler/Pesticider/pesticidstatistik/pesticidstatistik_offentlig/Miljøstyrelsen (2011a):Salg af pesticider til brug i private haver – 2010, Notat udarbejdetfor Miljøstyrelsen af COWI.Miljøstyrelsen (2011b):Redegørelse om jordforurening 2009, Depotrådet, Redegørelsenr. 1, 2011, Miljøministeriet, Miljøstyrelsen. http://www.mst.dk/Publikationer/Publikatio-ner/2011/03/978-87-92708-56-4.htm?wbc_purpose=basic&WBCMODE=presenta%23topMiljøstyrelsen (2012):Bekæmpelsesmiddelstatistik 2011, Behandlingshyppighed ogbelastning, orientering fra Miljøstyrelsen nr. 5. http://www.mst.dk/Virksomhed_og_myn-dighed/Bekaempelsesmidler/Pesticider/pesticidstatistik/Miljøstyrelsen (2012a):Salg af pesticider til brug i private haver 2011, Miljøstyrelsen.http://www.mst.dk/Virksomhed_og_myndighed/Bekaempelsesmidler/Pesticider/pesticids-tatistik/private/Miljøstyrelsen (2012b):Miljøprojekt nr. 1426, 2012, Pesticidforbrug og pesticidbelast-ning på golfbaner, Miljøstyrelsen 2012.Miljøstyrelsen (2012c):Redegørelse om jordforurening 2010, Depotrådet, Redegørelsenr. 1, 2012, Miljøministeriet, Miljøstyrelsen. http://www.mst.dk/Publikationer/Publikatio-ner/2012/marts/978-87-92779-80-9.htm

SÅDAN LIGGER LANDET

Miljøstyrelsen (2013):Bekæmpelsesmiddelstatistik 2012, Behandlingshyppighed og pe-sticidbelastning, baseret på salgsstatistik og sprøjtejournaldata, Orientering fra Miljøstyrel-sen nr. 4, 2013. http://www2.mst.dk/Udgiv/publikationer/2013/10/978-87-93026-49-0.pdfNatur- og Landbrugskommissionen (2012):Natur- og Landbrugskommissionens status-rapport. http://www.naturoglandbrug.dk/statusrapport_2012.aspx?ID=51058NaturErhvervstyrelsen (2013):Landmænd har udlagt 38.000 hektar randzoner, nyhed,NaturErhvervstyrelsen, 16. maj 2013. http://naturerhverv.fvm.dk/Default.aspx?ID=46605&M=News&NewsID=8132NaturErhvervstyrelsen (2013a):Statistik over økologiske jordbrugsbedrifter 2012,Autorisation & Produktion, september 2013. Fødevareministeriet. http://1.naturerhverv.fvm.dk/Default.aspx?ID=14646Naturstyrelsen (2012):Opfølgning på analyse af vandprøver fra 42 boringsindtag, hvorder i 2009 blev fundet glyphosat og/eller AMPA, notat J.nr. NST-4842-00059, 31. januar2012.Naturstyrelsen (2013):Ny status for lukning af boringer, 20. december 2012. http://www.naturstyrelsen.dk/Nyheder/2013/status_boringer.htmNaturstyrelsen (2013a):Beskyttede naturtyper - § 3, § 3 serviceeftersyn. http://www.naturstyrelsen.dk/Naturbeskyttelse/National_naturbeskyttelse/Paragraf3/Nielsen, O.-K. (2013):Mail af 19. november 2013 20:51Nielsen, O.-K., Winther, M., Mikkelsen, M.H., Hoffmann, L., Nielsen, M., Gylden-kærne, S., Fauser, P., Plejdrup, M.S., Albrektsen, R., Hjelgaard, K. & Bruun, H.G.(2013):Annual Danish Informative Inventory Report to UNECE, Emission inventories fromthe base year of the protocols to year 2011, Scientific Report from DCE – Danish Centrefor Environment and Energy, No. 53.Nielsen, O.-K., Plejdrup, M. S., Winter, M., Nielsen, M., Gyldenkærne, S., Mik-kelsen, M. H., Albrektsen, R., Thomsen, M., Hjelgaard, K., Hoffmann, L., Fauser, P.,Bruun, H. G., Johannsen, V. K., Nord-Larsen, T., Vesterdal, L., Møller, I. S., Casper-sen, O. H., Rasmussen, E., Petersen, S. B., Baunbæk, L. og Hansen, M. G. (2013a):Denmark’s National Inventory Report 2013, Emission Inventories 1990-2011 – Submittedunder the United Nations Framework Convention on Climate Change and the KyotoProtocol. Scientific Report from DCE – Danish Centre for Environment and Energy, No. 56.Nielsen, O.-K., Plejdrup, M. S., Winther, M., Hjeldgaard, K., Nielsen, M., Hoffmann,L., Fauser, P., Mikkelsen, M. H., Albrektsen, R., Gyldenkærne S. og Thomsen, M.(2013b):Projection of Greenhouse Gases 2011-2035. Scientific Report from DCR – DanishCentre for Environment and Energy, No. 48.Ny Kvæg Forskning (2011):Nr.3, Afgræsning nedsætter malkekoens risiko for at dø.http://www.kfc-foulum.dk/sider/pdf/NKF/NKF_juni_2011.pdfNygaard, B., Levin, G., Buttenschøn, R. og Ejrnæs, R. (2012):Kortlægning af naturple-jebehov, Notat vedr. delprojekt 1 i projektet: Sikring af plejekrævende lysåbne naturtyper iDanmark, Naturstyrelsen.Pedersen, L. J., Berg, P, Jørgensen, E., Bonde, M. K., Herskin, M. S., Knage-Rasmus-sen, K. M., Kongsted, A. G., Lauridsen, C., Oksbjerg, N., Poulsen, H. D., Sorensen,D. A., Su, G., Sørensen, M. T., Theil, P. K., Thodberg, K., Jensen, K. H. (2010):Pat-tegrisedødelighed i DK – Muligheder for reduktion af pattegrisedødelighed i Danmark, DetJordbrugsvidenskabelige Fakultet, Aarhus Universitet, Husdyrbrug Nr. 86, DJF Rapport.RTRS (2012):Certified volumes and producers. http://www.responsiblesoy.org/index.php?option=com_content&view=article&id=297&Itemid=181&lang=enSchaack, Diana; Lernoud, Julia; Padel, Susanne and Willer, Helga (2013):The Orga-nic Market in Europe 2011 - Nine Percent Increase Compared with 2010. In: Willer, Helga;Lernoud, Julia and Kilcher, Lukas (Eds.) The World of Organic Agriculture - Statistics andEmerging Trends 2013. Research Institute of Organic Agriculture (FiBL) and InternationalFederation of Organic Agriculture Movements (IFOAM), Frick and Bonn, pp. 224-229.S-R-SF-Regeringen (2012):Økologisk handleplan 2020, Ministeriet for Fødevarer,Landbrug og Fiskeri. http://fvm.dk/landbrug/indsatsomraader/oekologi/oekologisk-hand-lingsplan-2020/Sørensen, J. T. & Pedersen, L. J. (2013):Status, årsager og udfordringer i forhold tilSÅDAN LIGGER LANDET

løsning af forhøjet dødelighed hos økologiske grise, Aarhus Universitet 2013. http://dca.au.dk/fileadmin/DJF/DCA/Pattegrisedoedelighed.pdfThomsen, P. T. & Sørensen, J.T. (2013):Animal Welfare 2013, 22: 445-447Thorling, L., Hansen, B., Langtofte, C., Brüsch, W., Møller, R.R., Mielby, S. ogHøjberg, A.L. (2011):Grundvand. Status og udvikling 1989 – 2010. Teknisk rapport,GEUS 2011. http://www.geus.dk/cgi-bin/udskriv.pl?udfi l=publications/grundvandsoverva-agning,1989_2010.htmThorling, L., Hansen, B., Langtofte, C., Brüsch, W., Møller, R.R., og Mielby, S. (2012):Grundvand. Status og udvikling 1989 – 2011. Teknisk rapport, GEUS 2012. http://www.geus.dk/publications/grundvandsovervaagning/1989_2011.htmThorling, L., Brüsch, W., Hansen, B., Larsen, C.L., Mielby, S., Troldborg, L. ogSørensen, B. L. (2013):Grundvand. Status og udvikling 1989 – 2012. Teknisk rapport,GEUS 2013. http://www.geus.dk/geuspage-dk.htm?http://www.geus.dk/publications/grundvandsovervaagning/1989_2012.htmThorup-Kristensen (2012):Kunsten at brødføde verdens befolkning, Aktuel Naturviden-skab, nr. 5, 2010. http://aktuelnaturvidenskab.dk/fileadmin/Aktuel_Naturvidenskab/nr-5/an5broedfoedning.pdfVestergaard, K. (2003):Udsætterårsager hos søer – obduktioner og USK, Dansk Veteri-nær Hyologisk Selskab, http://www.dvhs.dk/upload/dokumenter/, Udsaetterarsager_hos_soeer_-_Kaj_Vestergaard_103949_7.pdfVidencenter for Svineproduktion (2013):Mavesundhed hos slagtesvin og slagtesøer.http://vsp.lf.dk/Publikationer/Kilder/lu_medd/2013/975.aspxVidencentret for Landbrug, Økonomi & Virksomhedsledelse (2013):Fortsat færre ogstørre landbrug i Danmark, artikel, 13. november 2013. http://www.vfl.dk/Nyheder/Fortsat-FaerreOgStoerreLandbrugIDanmark.htm?WBCMODE=rmnzjtdhViekilde, K. (2008):De 1.155.000 søers land, Dansk Veterinærtidsskrift nr. 10, årgang91, s. 8-10.Vinther, P. F. & Olsen, P. (2011):Næringsstofbalancer og Næringsstofoverskud i Land-bruget 1988-2009, Det Jordbrugsvidenskabelige Fakultet, Aarhus Universitet, 22 - Internrapport nr. 102.Vinther, P.F. og Olsen, P. (2013):Næringsstofbalancer og næringsstofoverskud i landbru-get 1991/92-2011/12, DCA rapport, nr. 025, 2013.V-K-Regeringen (2009):Grøn Vækst. http://www.mim.dk/NR/rdonlyres/D5E4FC9A-B3AC-4C9A-B819-C42300F23CCA/0/GROENVAEKST_2904rapporten.pdfWiberg-Larsen, P., Windolf, J., Bøgestrand, J., Baattrup-Pedersen, A., Astrup Kri-stensen, E., Larsen, S. E., Thodsen, H., Bering Ovesen, N., Bjerring, R., Kronvang, B.,& Kjeldgaard, A. (2013):Vandløb 2012. NOVANA. Aarhus Universitet, DCE – NationaltCenter for Miljø og Energi, 84 s. - Videnskabelig rapport fra DCE - Nationalt Center forMiljø og Energi nr. 75. http://dce2.au.dk/pub/SR75.pdfWind, P. og Pihl. S. (2011):Den danske rødliste, Danmarks Miljøundersøgelser, AarhusUniversitet.Winther, J. (2013):Landsgennemsnit for produktivitet i svineproduktionen i 2012. Viden-center for Svineproduktion, Landbrug og Fødevarer, 2013. http://vsp.lf.dk/Publikationer/Kilder/Notater/2013/1314.aspxØkologisk Landsforening (2013):Økologiske køer. Økologisk Landsforenings hjem-meside. http://www.okologi.dk/forbruger/hvorfor-oekologi/dyrevelfaerd/dyrevelfaerd-for-oekologiske-koeer.aspxØkologisk Landsforening (2013a):Eksport af danske øko-varer buldrer frem. ØkologiskLandsforenings hjemmeside.http://www.okobasen.dk/aktuelt/nyheder/2013/dec/eksport-af-danske-oeko-varer-buldrer-frem.aspxØkologisk Landsforening (2013b):Økologisk Markedsnotat, juni 2013. Økologisklandsforening. http://www.okologi.dk/media/2829315/markedsnotat%202013.pdfØkologisk Landsforening (2014):Mail fra Rikke Thorøe Grønning, Projektleder Foodser-vice, 15. januar 2014.

SÅDAN LIGGER LANDET

Sådan ligger landet ...

- tal om landbruget 2013Formålet med denne publikation er at sætte tal på landbrugets konse-kvenser for natur, miljø, klima, sundhed og dyrevelfærd. Og at sætte talpå værdien af produktionen og bidraget til samfundet. Dokumentationenkommer fra danske forskningsinstitutioner, Danmarks Statistik, offentligeinstitutioner etc. Tallene er en sammenstilling af tilgængelige data.Titel:Sådan ligger landet — tal om landbruget 2013Udgivet af:Danmarks Naturfredningsforening og Dyrenes Beskyttelse,februar 2014Redaktion:Rikke Lundsgaard, Thyge Nygaard, Christian Reng,Rikke Malene Killeen, Gitte HolmstrupFoto:Gitte HolmstrupLayout og produktion:westring-kbh.dkTryk:Toptryk GrafiskPublikationen kan fås ved henvendelse til:Danmarks NaturfredningsforeningMasnedøgade 202100 København ØTlf.: 3917 4000[email protected]Publikationen kan også downloades fra www.dn.dk ogwww.dyrenesbeskyttelse.dk541-856Svanemærket tryksag