MIU, Alm.del - 2013-14 - Bilag 24: Henvendelse af 10/10-13 fra Danmarks Naturfredningsforening om EU-forordning vedr. invasive arter (høringssvar)

Høring af forslag til EU forordning om invasive arterDanmarks Naturfredningsforening fremsender her kommentarer til forslaget. Efter DNs opfat-telse af der tale om en Forordning, som omfatter et meget væsentligt problemområde: Invasi-ve arter er i dag et stort og væsentligt problem, for både natur og landbrugs- og skovbrugsin-teresser. Og voksende! Ifølge forslaget findes i EU mere end 12.000 ikke hjemmehørende ar-ter, hvoraf 1200 – 1800 forårsager skade.Derfor bør der være et højt ambitionsniveau for en indsats til forebyggelse og bekæmpelse afinvasive arter.

GenereltDet er grundlæggende et godt forslag for så vidt angår strukturen – der lægges op til en ind-sats for så vidt angår både forebyggelse, hurtig opdagelse og indsats samt bekæmpelse afallerede etablerede arter.Det er også godt, at der er tale om en Forordning og ikke et direktiv, således at implemente-ring i de enkelte medlemslande ville kunne trække ud i årevis og finde sted på meget forskel-ligt ambitionsniveau.

Om udvalgte dele af forslaget(10) og artikel 4.1 – 4.4I dette afsnit lægges op til at etablere en liste over arter, der skal bekæmpes. Det er en godidé med en konkret liste, men det foreslås at listen kun skaludgøres af 3 % af de 1500ar-ter, som anses for problematiske.At fastsætte en indsats overfor 3 % af de skadevoldende arter, må betegnes som meget langtfra fyldestgørende. Og det er ekstremt kortsigtet i forhold til de udgifter, som senere kanramme både landbrugs-, skovbrugs- og naturinteresser.I artikel 4.2 opstilles fornuftige kriterier for definition af arter, som bør opføres på listen. I arti-kel 4.4 fastsættes imidlertid, at listen højest kan omfatte 50 arter (svarende til 3 % af de 1500arter). Det giver på ingen måde mening.Danmark bør derfor arbejde intensivt for, at alle skadevoldende arter opføres på listen,idet der selvsagt skal kunne foretages en prioritering af indsatsen overfor disse arter.

Artikel 7Bestemmelsen fastsætter, at arter opført på listen jf. artikel 4 (altså 50 af de ca. 1500 proble-matiske arter), ikke må indføres til EU. Dermed lægges der op til, at de resterende 1450 pro-blematiske arter gerne må indføres. Det er absolut ikke gennemtænkt. Heller ikke selv om ar-terne måtte være reelt etablerede på fællesskabets område: Det vil vanskeliggøre bekæmpelseaf arterne, såfremt de løbende indføres parallelt med bekæmpelsen.Heller ikke ud fra en økonomisk prioritering giver det mening: Et forbud mod indførelse af dis-se arter, synes ikke at kunne indebære en omkostning for fællesskabet?Danmark bør derfor arbejde for et forbud mod, at samtlige 1500 problematiske arter kanindføres til fællesskabet.

Artikel 15 1 og 2 samt artikel 16Disse bestemmelser indebærer en pligt til at iværksætte ”udryddelsesforanstaltninger”, som ereffektive. Det står ikke klart for DN, om bestemmelsen indebærer en reel pligt til at sikre, atden invasive art reelt udryddes, eller tidsfristen for dette.Danmark bør om nødvendigt tale for en klare definition af målsætningen for udryddelseaf invasive arter.

Artikel 17Bestemmelsen indebærer, at der skal indføres ”foranstaltninger til håndtering af de invasivearter (…)”. Der er ikke fastsat en målsætning for bekæmpelsen, herunder om arter skal udryd-des eller blot holdes begrænsede i udbredelse. Der er heller ikke fastsat en ”køreplan” for,hvordan man kunne fastsætte artsspecifikke målsætninger.Derfor er det oplagt at forvente, at der vil blive meget stor forskel mellem de enkelte med-lemslande, for omfanget af bekæmpelse – og dermed et potentielt Sisyfos arbejde: Hvis omgi-vende lande ikke bekæmper de invasive arter i samme omfang, vil arterne populært sagt fort-sat kunne vælte ind over grænsen.Danmark bør derfor arbejde for, at bestemmelsen skal rumme angivelser af en fællesartsspecifik prioritering, målsætning og indsats.