Miljøudvalget 2013-14
MIU Alm.del Bilag 237
Offentligt
BEATEBenchmarking af affaldssektoren 2013(data fra 2012)DeponeringRapporten er udarbejdet af Dansk Affaldsforening, DI og Dansk Energi. Redskabet til ind-samling af data er stillet til rådighed af Miljøstyrelsen.
Indhold12345IntroduktionAffaldsmængderØkonomiMiljøOm BEATE2581619
1 / 19
1
Introduktion
Denne benchmarking omfatter økonomi og miljø på danske deponeringsanlæg for 2012.Benchmarkingen er baseret på en model, som var frivillig for årene 2008 og 2009, ogsom fra 2010 var obligatorisk. Benchmarkingen omfatter 41 deponeringsanlæg, der ergodkendt til at modtage affald efter kravene i bekendtgørelsen om deponeringsanlæg,dog ikke deponeringsanlæg for havbundsmaterialer. Af de 41 anlæg er 38 offentligtejet1.Figur 1: Kort over deponeringsanlæg i BEATE
Offentligt ejede deponeringsan-læg (I/S og A/S)Offentligt ejede specialdepone-ringsanlæg (jord)Privatejede specialdeponerings-anlæg
Siden implementeringen af EU’s deponeringsdirektiv er der sket en stor reduktion i an-tallet af deponeringsanlæg i Danmark, da mange anlæg ikke ønskede eller kunne fort-sætte driften efter de nye regler- Derfor er der i dag kun 41 anlæg i drift.
1
Dvs. offentligt ejet A/S, kommunalt ejet eller fælleskommunalt ejet (I/S)
2/19
Figur 2 viser deponeringsanlæggenes kapacitet i mio. tons, som forventes ibrugtagetfrem til udgangen af hhv. 2013, 2018 og 2024.Figur 2: Deponeringskapacitet i mio. tons
KMC NordhavnKøge Jorddepot v. Køge KommuneKalvebod Miljøcenter, Depot Syd for forurenet jordAffalds- og Genbrugscenter RørdalAalborg Portland - Deponi StøvsøenOdense Nord MiljøcenterVattenfall A/S - Nordjyllandsværkets…Refa Miljøcenter GerringeReno DjursRefa Miljøcenter Hasselø NorHorsens DeponeringsanlægAffaldPlus - Faxe MiljøanlægAudebo AffaldsdeponiTønder deponiGrindsted Deponi, Deponi Syd I/SAV MiljøKlintholmFredericia Kommunes DeponiAffaldscenter SkaarupLynettefællesskabet I/S, SlamaskedeponiSkibstrup Affaldscenter (Helsingør Affald A/S)Randers AffaldsterminalSpildevandscenter Avedøre AskedepotMiljøanlæg RavnshøjArwos Deponi A/SKalvebod Miljøcenter, Depot nord for særligt…Reno-Nords LossepladsAffaldPlus - Forlev MiljøanlægFeltengård LossepladsMåde Deponi, Deponi Syd I/SToelt LossepladsAffaldscenter HarpesdalSkodsbøl LossepladsMiljøanlæg StadevejKaastrup LossepladsRenovestCheminova A/S, SpecialdepotSkovsted LossepladsBOFAs kontrollerede lossepladsMiljøanlæg RønnovsdalMiljøanlæg Trynbakke
0
5
10
15
Hvad er anlæggets kapacitet, som er eller forventes ibrugtaget før 31.12.13. Kapacitet i tonsHvad er anlæggets kapacitet, som forventes ibrugtaget mellem 1.1.14 og 31.12.18. Kapacitet i tonsHvad er anlæggets kapacitet, som forventes ibrugtaget mellem 1.1.19 og 31.12.24. Kapacitet i tons
3/19
Figuren viser, at der er meget stor forskel på deponeringsanlæggenes kapacitet i Dan-mark. Fra en kapacitet på 0,01 til 12,50 mio. tons. Der kan være kapacitet, som ikke for-ventes godkendt eller ibrugtaget inden for den undersøgte periode. Desuden er der me-get store regionale forskelle samt forskelle i kapacitet for affaldsklasserne til depone-ring: inert, mineralsk, blandet, farligt affald. I visse regioner i Danmark vil der i de kom-mende år blive problemer med kapaciteten, og affaldet må forventes at skulle transpor-teres over længere afstande.I Ressourcestrategiens2bilag 3 er deponeringskapaciteten beregnet for henholdsvis pe-rioden 1. januar 2013 til 31. december 2018 og for perioden 1. januar 2019 til 31. de-cember 2024 og fordelt på de 5 regioner. Data bygger på rapporten ”Deponeringskapa-citeten i Danmark 2011-313”, og der er indregnet Ressourcestrategiens initiativer vedr.bygge- og anlægsaffald, som samlet set betyder en øget mængde affald til deponering.Formålet er at samlet set at sikre miljøet og en bedre kvalitet i genanvendelsen af blandtandet bygge- og anlægsaffald, som indeholder miljøfremmede stoffer og PCB.For shredderaffaldet vedkommende har man en forhåbning om, at aftalen om vækst-pakken og de nye afgiftsregler vil medføre et øget incitament til at genanvende shred-deraffald herunder muligheden for at nyttiggøre tidligere deponeret shredderaffald. Detvurderes, at op mod 60% af tidligere deponeret shredderaffald vil kunne genanvendes,men at dette vil ske gradvist. Målet er, at der skal ske en øget udsortering af ressourcerherunder metaller samt en forbrænding med energiudnyttelse, og fremadrettet skalmindre mængder deponeres fremadrettet.Kommuner og affaldsselskaber vil i 2014 indarbejde ressourcestrategiens tiltag og i godtid etablere den fornødne deponeringskapacitet, hvis der måtte bliver behov for det.Figur 3 viser ejerskabsforholdene for deponeringsanlæggene i Danmark.
23
Danmark uden affald, Ressourceplan for affaldshåndtering 2013-2018 – Høringsudkast, november 2013.Deponeringskapaciteten i Danmark 2011-31, RenoSam, oktober 2011.
4/19
Figur 3: Ejerskabsforholdene for anlæg, der modtager affald, 2012
Offentligtejet A/S
PrivatejetKommunalt ejet
Fælleskommunalt ejet(I/S)
Siden 1991 har det været politikken4, at det som udgangspunkt alene har været offentli-ge myndigheder, der kan eje nye deponeringsanlæg. Dette omfatter også arealmæssigeudvidelser af bestående anlæg. Der har dog været mulighed for, at en privatejet virk-somhed kunne få godkendelse til at etablere og drive eget deponeringsanlæg til at bort-skaffe virksomhedens eget affald. Begrundelsen for det offentlige ejerskab er, at der ef-ter deponeringens ophør fortsat kan være en potentiel forureningstrussel, og at fortsatkontrol m.v. kun kan sikres ved, at en offentlig myndighed står for driften. Det fremgårogså af figuren, at langt de fleste deponeringsanlæg i dag enten er kommunalt eller fæl-leskommunalt ejede. Der er i dag kun få privatejede deponeringsanlæg tilbage i Dan-mark.
2
Affaldsmængder
Deponeringsanlæg kan modtage både blandet, inert, mineralsk og farligt affald, af-hængigt af deres godkendelse.
4
Miljøministeriets skrivelse af 27. december 1991 vedrørende lokalisering af lossepladser.(Kystnærhedsskrivelsen)
5/19
Figur 4: Mængde deponeret affald (inkl. jord), mio. tons
3,53,02,52,01,51,00,50,0
Deponeret affald (inkl. jord) itonDeponeret affald (eksl. jord) iton
2008
2009
2010
2011
2012
Note: Indtil 2010 blev forurenet jord og ren jord opgivet under ét. Herefter differentieres mellem de to.
Af figur 4 kan man se, at mængderne til deponering (ekskl. jord) har ligget meget stabiltsiden 2008. Til gengæld er mængderne af jord stærkt stigende. Dette kan skyldes ud-bygningen af hhv. Køge Havn, Nordhavnen samt udbygningen af Københavns Metro.Figur 5: Affaldskategorier inkl. jordMio. ton3,53,02,52,01,51,00,50,0201020112012
Mineralsk inkl. Inert
Farligt
Blandet
Forurenet jord
Ren jord
Jord (2010)
6/19
Tabel 1 viser den overordnede fordeling af de endeligt deponerede affaldsmængder i2012 på de 5 affaldskategorier (inkl. jord) på anlæggene. Det har ikke været muligt atfordele jorden på de enkelte affaldskategorier, men det er typisk klassificeret som blan-det eller mineralsk affald. Fordelingen kan variere betydeligt fra anlæg til anlæg, og kunenkelte anlæg har celler til at deponere alle affaldskategorier.Tabel 1: Endeligt deponerede (modtagne) mængder affald i 2012 (ekskl. havbundsmateriale)AffaldsklasserMineralsk (inkl. Inert)FarligtBlandetForurenet jordRen jordTotalAntal tons146.000134.000270.0001.584.000786.0002.920.000Andel5%5%9%54%27%100%
Note: Tallene er afrundede til hele 1.000 tons. Forurenet jord er som udgangspunkt kategoriseret som mine-ralsk eller blandet affald, men det afhænger af affaldets forureningsindhold samt de anlægsspecifikke græn-seværdier og forureningsindhold. Asbestaffald er opgjort under mineralsk affald og blandet affald.
9% af den deponerede (modtagne) mængde er blandet affald, der typisk stammer fra dekommunale genbrugspladser. Inert og mineralsk affald, herunder forurenet jord, stam-mer typisk fra restprodukter fra kulfyrede kraftværker samt bygge- og anlægsaktiviteter.Havbundsmateriale er ligeledes kategoriseret som mineralsk affald, men indgår ikke idenne opgørelse.Forurenet jord udgør 54% af den deponerede (modtagne) mængde, og ren jord udgør27% af den deponerede (modtagne) mængde, hvoraf hovedparten bliver brugt somdriftsmiddel til daglig afdækning samt slutafdækning og reetablering. Inert affald udgørkun ca. 0,2% af den samlede deponerede (modtagne) mængde og vil i det følgende blivebehandlet under mineralsk affald, som udgør 5% af de samlede mængder i 2012.Endelig blev der i 2012 deponeret 5% farligt affald, primært i form af shredderaffald,som er restfraktionen fra skrotning af fx biler m.m., når de genanvendelige metaller ersorteret fra. Miljøstyrelsen arbejder i øjeblikket på at stille krav til behandlingen og findealternative behandlingsmetoder til shredderaffald – et arbejde, der forventes at væreafsluttet inden for de kommende år. Der er sket et fald i de deponerede mængder affarligt affald fra 2010 til 2012, idet eksporten er øget. Mængderne må forventes at faldedrastisk i de kommende år som følge af ovennævnte initiativer vedr. shredderaffald.Der er stor variation mht., hvor store mængder affald anlæggene modtager i de forskel-lige klasser. 2 anlæg modtog 0 tons affald i 2012, hvilket der er taget højde for i det føl-gende økonomiafsnit. Hele 28 af de 41 anlæg har deponeret mindre end 10.000 tonsblandet affald i 2012. Kun 2 af de 5 deponeringsanlæg, som er godkendt til at modtagefarligt affald, har modtaget mere end 20.000 tons farligt affald i 2012. Kun 1 anlæg harmodtaget mere end 20.000 tons mineralsk affald. For forurenet jord er der 3 specialde-7/19
poter, som bidrager med næsten hele den deponerede mængde i 2012.
3
ØkonomiFigur 6 viser den totale takstindtægt (ekskl. statslig affaldsafgift på ikke-farligt affald på475 kr.) for deponeret affald for 2010-2012. I 2010 var affaldskategorien ren jord ikketaget med i benchmarkingen, og derfor fremgår takstindtægter ved ren jord for 2010ikke af figuren.Figur 6: Total takstindtægt for deponeret affald, ekskl. afgifter 2010-2012
Mio. kr.
300
250200150
10050
0201020112012
Mineralsk inkl. inert
Farligt
Blandet
Ren jord
Forurenet jord
Der er problemer med at levere valide data fra de privatejede deponeringsanlæg, da dealene modtager eget affald – derfor er økonomien ikke delt op, som man ser det på deoffentligt ejede anlæg.De privatejede anlæg indgår derfor ikke i den resterende del af afsnit 3.
8/19
Figur 7: Takst pr. ton for forskellige affaldstyper, 2008-2012
400350300Kr. pr. ton
250200150
100500200820092010
Mineralsk inkl. inertFarligtBlandet20112012
Udviklingen i taksterne for forskellige affaldstyper er udspecificeret i tabel 2 nedenfor.Tabel 2: Takst pr. ton, 2008-2012200855273335--682009116277378--722010239288358--5620113342273662164-20123392123662264-
Mineralsk inkl. inertFarligtBlandetRen jordForurenet jordJord
Figur 8 nedenfor viser gennemsnitstakster pr. ton for de forskellige typer affald i 2012(årligt gennemsnit).
9/19
Figur 8: Gennemsnitlige vægtede takster pr. ton modtaget affald, ekskl. afgifter, 2012Kr. per ton450400366339
350300250
212
20015010064
500BlandetMineralsk inkl. inertFarligtForurenet jord
22Ren jord
Note: 1) Forurenet jord kan deponeres uden statsafgift på særskilte enheder (specialdepoter). Hvis jorddeponeres sammen med de øvrige typer af affald, skal der svares afgift. 2) For rent jordfyld og ren jord, dertilføres et deponeringsanlæg som hele selvstændige læs, og som anvendes til daglig afdækning eller slutaf-dækning, skal der ikke svares afgift. 3) De privatejede anlæg samt askedeponierne Lynettefællesskabet I/S,Slamaskedeponi og Spildevandscenter Avedøre Askedepot indgår ikke i figur 8 - figur 13.
Figurerne nedenfor viser taksterne for hvert anlæg for ren jord, forurenet jord, blandetaffald, farligt affald samt mineralsk affald og inert affald. Antallet af søjler illustrerer an-tallet af anlæg, der modtager den pågældende affaldstype. Det er ikke muligt at se, hvil-ke mængder der knytter sig til taksten. Når det er forholdsvist billigt at deponere farligtaffald i forhold til blandet affald, skyldes det, at der er tale om få anlæg, som modtagerstore mængder.
10/19
Figur 9: Takster for ren jord, deponeringsanlæg 2012(den røde streg angiver det gennemsnit, der blev vist i figur 8)
100Takst kr pr. ton
80
604020
0Ren jord
Note: For en række af de anlæg, der modtager mindst ren jord, er taksten 0.
______________________________________________________________________________Figur 10: Takster for forurenet jord ekskl. affaldsafgifter, deponeringsanlæg 2012(den røde streg angiver det gennemsnit, der blev vist i figur 8)900800Takst kr pr. ton
700600
500400300
200100
0Forurenet jord
11/19
Figur 11: Takster for blandet affald ekskl. affaldsafgifter, deponeringsanlæg 2012(den røde streg angiver det gennemsnit, der blev vist i figur 8)2.500Takst kr pr. ton
2.000
1.5001.000500
0Blandet
Note: Anlægget med den højeste takst deponerede kun 300 tons blandet affald i 2012.
Et enkelt deponeringsanlæg springer i øjnene, men det skyldes, at de årligt kun depone-rer 300 tons blandet affald, hvilket gør enhedsprisen meget høj.Figur 12: Takster for farligt affald ekskl. affaldsafgifter, deponeringsanlæg 2012 (den røde stregangiver det gennemsnit, der blev vist i figur 8)900800
Takst kr pr. ton
700600
500400300
200100
0Farligt
12/19
Figur 13: Takster for mineralsk og inert affald ekskl. affaldsafgifter, deponeringsanlæg 2012 (denrøde streg angiver det gennemsnit, der blev vist i figur 8)900800Takst kr pr. ton
700600
500400300
200100
0Inert + Mineralsk
Generelt er der højere takster på anlæg, der modtager relativt lidt affald – det gælderdog ikke i alle tilfælde. Variationen mellem anlæggene kan skyldes forskelle i effektivitet– men en del skyldes forskellige anlægstekniske vilkår, fx fyldhøjde (se figur 15).En del af driftsomkostningerne er på kort sigt faste omkostninger, idet de går til mand-skab og det maskinel, der skal være til rådighed i hele åbningstiden – uanset, hvor megetaffald, der modtages. Taksten pr. ton vil fx kunne sættes ned, hvis der modtages størremængder affald, eller hvis man gennemfører driftsmæssige tiltag, som kan nedbringeomkostningerne.Takster, der er over gennemsnittet på større anlæg, kan skyldes relativt små affalds-mængder eller høje grundpriser, ligesom der kan have været andre store etablerings- oganlægsomkostninger (membran, bygninger etc.) eller uforudsete udgifter, der kan haveen betydning, som fx brand i affalds- og mellemoplag. Miljøomkostninger udgør typisken mindre del af de samlede driftsomkostninger. De faste omkostninger til afskrivning,finansielle omkostninger og ejendomsskatter afhænger også af anlæggets placering, al-der og kapacitet m.m.SikkerhedsstillelseAlle deponeringsanlæg, der modtager affald, skal gennem anlæggets driftsperiode gen-nem taksten opkræve et beløb til en sikkerhedsstillelse. For offentligt ejede anlæg kankommunen stille sikkerhed på anfordringsvilkår. Kravet om sikkerhedsstillelse ellerbankgaranti retter sig mod de såkaldt forudsigelige omkostninger. Beløb til dækning afuforudsigelige omkostninger (forureningsskader som følge af brand, eksplosion, utætmembran m.v.) er ikke omfattet af sikkerhedsstillelsen.Størrelsen af omkostningerne ved at nedlukke og efterbehandle et deponeringsanlæg vilvære betinget af det deponerede affald og det konkrete anlæg. Således vil stør-13/19
relsen af omkostningerne afhænge af bl.a. de affaldsmængder, man forventer at modta-ge pr. år, affaldsklasse og affaldets vægtfylde, deponeringsenhedernes fyldhøjde og denhermed dannede perkolatmængde, omfanget og arten af reetablering af arealet og ef-terbehandlingsperiodens varighed m.m. Det er omkostninger, som kan variere meget fraanlæg til anlæg: De vil endvidere afhænge af de anlægstekniske vilkår, som er indeholdti miljøgodkendelsen af det enkelte deponeringsanlæg.Figur 14: Sikkerhedsstillelse, kr. pr. ton, vægtet for alt affald, ekskl. ren jord(den røde streg angiver det vægtede gennemsnit på 56 kr.)Kr./ton
120100806040200
Note: Ekskl. de private anlæg, der ikke opererer med en særskilt sikkerhedsstillelse.
Sikkerhedsstillelsen i 2012 varierer fra 2 kr. pr. ton til 112 kr. pr. ton med et gennemsnitpå 56 kr. pr. ton. Specialdepoter, der alene modtager forurenet jord, har den lavestesikkerhedsstillelse. Det skyldes, at de ikke har de samme krav som traditionelle depone-ringsanlæg.I dag er der en begrænset viden om affaldets udvaskningsegenskaber på langt sigt. Der-for er det vanskeligt at estimere efterbehandlingsperioden for de enkelte klasser af de-poneringsenheder.Der er iværksat en række projekter på de danske deponeringsanlæg og i Miljøstyrelsenmed henblik på at få viden om efterbehandlingsperiodens længde, herunder viden ommulighederne for at gøre efterbehandlingsperioden så kort som mulig. Herudover serMiljøstyrelsen på, hvordan anlægsejerne kan estimere varigheden af efterbehandlings-perioden.På nuværende tidspunkt er der imidlertid ikke belæg for at kunne konkludere, at depo-neringsanlæg kan overgå fra aktiv til passiv drift efter 30 år, som er udgangspunktet forfastsættelse af sikkerhedsstillelsen. Affaldets egenskaber kan efter omstændighederne
14/19
begrunde, at godkendelsesmyndigheden (eller evt. tilsynsmyndigheden) kan træffe af-gørelse om en anden efterbehandlingsperiode end de 30 år. Dansk Affaldsforenings5resultater peger på, at efterbehandlingsperioden for blandet, farligt og mineralsk affaldburde være væsentlig længere end de 30 år6.FyldhøjderBåde de mængder, anlæggene modtager pr. år, og anlæggenes samlede kapacitet harsom nævnt stor betydning for økonomien. Sidstnævnte afhænger i høj grad af den god-kendte fyldhøjde. Fyldhøjden angiver, hvor mange meter affald der vil være i højden, nåranlægget er fyldt op (for alle typer affald). Figur 15 viser fyldhøjden på anlæggenesammenholdt med de modtagne affaldsmængder. Den gennemsnitlige fyldhøjde på depågældende anlæg varierer fra 3 meter og op til 30 meter.
Figur 15: Fyldhøjde på anlæggene i meter (den røde streg angiver det vægtede gennemsnit på 12m)35
Meter56
30252015
1050Note: Lynettefællesskabet I/S indgår som det eneste af de 41 anlæg ikke i figuren.
Figur 16 illustrerer den positive sammenhæng mellem anlæggenes indtjening fra blandetaffald og anlæggenes fyldhøjde.
Tidligere RenoSam.Estimation of the Aftercare Period of Danish Landfills – RenoSam, maj 2011.
15/19
Figur 16: Fyldhøjde på anlæggene og indtjening fra blandet affaldFyldhøjde, m35302520151050024681012141618Takst fra blandet affald, mio. kr
Figur 16 viser sammenhængen mellem anlæggenes fyldhøjde og taksten for blandet af-fald i mio. kr. Generelt er der højere takster på anlæg, der modtager relativt lidt affaldog som har en lille fyldhøjde – det gælder dog ikke i alle tilfælde. Anlægsomkostningernekan typisk minimeres, jo mere affald der kan placeres på en celle, da der ikke så ofte skalanlægsinvesteres herunder etableres ny deponeringskapacitet.
16/19
4
Miljø
PerkolatMiljøkravene til deponering handler først og fremmest om at beskytte vores drikke-/grundvandsressourcer samt kvaliteten af overfladevandet. Derfor opsamles som ud-gangspunkt al nedbør over et deponeringsanlæg, som har givet anledning til Perkolat-dannelse, og perkolatet sendes til behandling på et rensningsanlæg. Til overvågning af etevt. udslip af perkolat, som kan påvirke grundvandskvaliteten eller et vandområde, ud-føres et passende antal boringer, hvorfra der udtages grundvandsprøver til kemisk ana-lyse. Overvågningen fortsætter efter ophør af deponeringen i den såkaldte efterbehand-lingsperiode, som i udgangspunktet er 30 år, medmindre affaldssammensætningen ogforureningsudvaskningen begrunder noget andet. Herefter vil deponeringsanlæggetovergå til en passiv tilstand, der betyder, at de miljøbeskyttende foranstaltninger ikkelængere drives aktivt.Miljøstyrelsen har i Miljøprojekt nr. 1412 skitseret en alternativ indretning af et depone-ringsanlæg med passiv rensning og/eller fortynding af perkolat. Den grundlæggende idéer, at perkolatet efter rensning udledes til det omgivende miljø i form af grundvand ellervandområde og her opfylder gældende miljøkrav til grundvand og overfladevand.Figur 16: Håndtering af perkolat ift. mængder, alle anlæg
Recirkulation13%Anden måde8%Rensning påanlægget32%
Rensning uden foranlægget47%
Flere steder i landet er der et ønske om at kunne recirkulere perkolatet, dvs. opsamle ogtilbageføre perkolatet til deponeringsanlægget, med det formål at reducere efterbe-handlingsperioden og de dermed forbundne omkostninger gennem accelereret udvask-ning og recirkulering af perkolat. Der er fordele og ulemper ved metoden, men17/19
der er stor tiltro til, at det virker i praksis, og til, at man fremadrettet kan spare væsentli-ge udgifter til behandling af perkolat samtidig med, at man forhåbentlig kan nedsætteefterbehandlingsperioden og spare penge på den konto.Omkostningerne til perkolatopsamling og perkolathåndtering er en udgift, som harmærkbar betydning for anlæggenes økonomi.Af de samlede driftsomkostninger i 2012 udgør miljøomkostningerne i gennemsnit 10%.Da anlæggene har forskellig opbygning og alder, varierer dette tal dog fra anlæg til an-læg (se figur 17). En del af variationen kan også skyldes forskelle i spildevandsafgifter ogsærbidrag, da stort set alle afleder perkolat til det kommunale rensningsanlæg.Figur 17: Procentvise udgifter til perkolat- og gashåndtering af driftsomkostninger på depone-ringsanlæggene, 2012
>15%
0-5%
10%-15%5-10%
Note: Tallene refererer kun til de anlæg, der har været i stand til at opdele deres omkostninger på perkolat-og gashåndtering samt øvrige driftsomkostninger.
GasVed nedbrydning af deponeret organisk affald under anaerobe forhold og ved tilstede-værelsen af vand dannes der metan, der er en kraftig drivhusgas.Danmark indførte den1. januar 1997 i praksis et forbud mod at deponere forbrændingsegnet affald. Derfordeponeres der i dag kun megetbegrænsede mængder organisk affald på deponerings-anlæggene i Danmark. På gamle deponeringsanlæg produceres der fortsat metan, somopsamles og udnyttes til produktion af el og/eller varme eller affakles (brændes af).MST Virksomheders registreringer viser, at der i dag indvindes gas på 27 anlæg. I fleretilfælde er det kun på dele af anlæggene og gennemgående med faldende produktion.DTU har undersøgt effektiviteten på enkelte anlæg og vurderer, at de kun ud-18/19
nytter 50-60 %7eller mindre af den potentielt udnyttelige gas, så der er et stort potenti-ale for forbedringer, primært med sigte på at reducere emissioner. I virkemiddelkatalo-get til Regeringens klimaplan ”På vej mod et samfund uden drivhusgasser” fra august2013 er det foreslået, at der stilles krav om, at der etableres særlige biofiltre i overfladenaf lossepladser, som omdanner udsivende metan fra lossepladsen til CO2. Det vurderes,at Biocovers vil være relevant på de eksisterende danske deponeringsanlæg, der har enbetydende biogasproduktion, og at der kan være en række af de gamle ukontrolleredelossepladser, hvor det ligeledes vil være anvendeligt. I den videre proces skal der træffespolitiske beslutninger om, hvilke af forslagene i virkemiddelkataloget, der iværksættes.
Branchen arbejder i øjeblikket på at optimere gasanlæggene og dermed sikre en bedreøkonomi og emmisionsreduktion bl.a. på enheder med shredderaffald, hvor der er måltog dokumenteret meget høje metankoncentrationer.
5
Om BEATE
Alle danske deponeringsanlæg, der er godkendt til at modtage affald efter kravene i be-kendtgørelsen om deponeringsanlæg, skal deltage i benchmarkingen. Dette gælder dogikke anlæg for havbundssedimenter.Denne benchmarking omfatter økonomi og miljø på danske deponeringsanlæg for år2012. Benchmarkingen er baseret på en model, som var frivillig i år 2008 og 2009, mensom fra 2010 er blevet obligatorisk. Benchmarkingen omfatter i år 41 deponeringsan-læg.
7
Reduktion af metan emissionen fra Klintholm losseplads ved etablering af biocover”- DTU miljø, 2012
19/19
