Miljøudvalget 2013-14
MIU Alm.del Bilag 237
Offentligt
BEATEBenchmarking af affaldssektoren 2013(data fra 2012)ForbrændingRapporten er udarbejdet af Dansk Affaldsforening, DI og Dansk Energi.Redskabet til indsamling af data er stillet til rådighed af Miljøstyrelsen.
Indhold1234567ResuméAnlæg, der forbrænder affaldØkonomiRammevilkårEnergi og klimaEmissionerOm BEATE23711141620
1 / 20
1
Resumé
Denne benchmarking omfatter økonomi og miljø på anlæg i Danmark, der har forbrændtaffald i perioden 2007-2012. Benchmarkingen blev gennemført på frivillig basis for årene2007-2009, men fra 2010 er benchmarking blevet obligatorisk for alle landets 29 anlæg.Der er tre typer anlæg, der forbrænder affald:1. Dedikerede affaldsforbrændingsanlæg, der primært brænder husholdnings- ogerhvervsaffald (24 anlæg).2. Multifyrede affaldsforbrændingsanlæg, der både brænder husholdningsaffald ogerhvervsaffald samt biomasse og/eller naturgas (3 anlæg).3. Øvrige specielle anlæg, der medforbrænder affald, eller brænder farligt affald (2anlæg). Til forskel fra tidligere deltager SWS ikke i benchmarking for 2012, da debrænder under 20.000 ton affald/år.Det er typisk data for dedikerede forbrændingsanlæg, der indgår I tabeller og figurer – ienkelte tilfælde også multifyrede anlæg, mens data for de 2 specialanlæg alene er med-taget i forhold til kapacitet og affaldsmængder.Samlet giver denne rapport et overordnet billede af status på forbrændingsområdet iDanmark.På de 29 anlæg blev der forbrændt i alt 3,5 mio. tons affald fra husholdninger og er-hverv svarende til ca. 633 kg affald pr. dansker. Mængden er samlet faldet over årene –senest knap 2% fra 2011 til 2012.For de 24 dedikerede anlæg var den samlede betaling for affaldsbehandling fra hushold-ninger og virksomheder på ca. 1,36 mia. kr. Heraf udgjorde tillægsafgift og CO2-afgift48%, svarende til samlet 612 mio. kr. Derudover har anlæggene betalt affaldsvarmeafgiftog NOX-afgift svarende til 529 mio. kr.Siden 2007 har takster og omkostninger varieret med både stigninger og fald, hvilketbl.a. skyldes varierende affaldsmængder. Fra 2011 til 2012 er den gennemsnitlige takstfor dedikerede anlæg faldet fra 473 kr. pr. ton til 455 kr. pr. ton, og tilsvarende faldt dengennemsnitlige omkostning for disse anlæg fra 830 kr. pr. ton til 788 kr. pr. ton.Generelt er der registreret en øget energieffektivitet på de dedikerede og multifyredeanlæg. Ligeledes er der miljømæssigt registreret forbedringer med fald i både de samle-de emissioner og i antallet af overskridelser af døgnmiddelværdierne.
2 / 20
2
Anlæg, der forbrænder affald
I 2012 var der 29 anlæg i Danmark, der forbrændte affald1. Anlæggene er lokaliseret i defleste egne af landet. De største anlæg ligger ved de største byer og deres udbyggedefjernvarmesystemer. På kortet er anlæggenes kapacitet angivet ved størrelse. De dedi-kerede anlæg er angivet som røde, mens multifyrede anlæg er grå, og øvrige specialan-læg sorte.Figur 1: Anlæg, der forbrænder affald i Danmark
DedikeredeMultifyredeØvrige
1
Anlægget i Haderslev blev nedlagt i 2013.
3 / 20
Figur 2 viser den miljøgodkendte kapacitet på alle anlæg, der forbrænder affald.Figur 2: Forbrændingskapacitet (alle anlæg)VestforbrændingARCOdense Kraftvarmeværk A/SAalborg PortlandKARA/NOVERENÅrhus NordMåbjerg VærketL90 (Esbjerg)Reno-NordNordgroup a/sTrekantområdets affaldsselskabNordforbrændingREFAAffaldPlus (Næstved)AffaldPlus (Slagelse)AVVHorsens KraftvarmeværkReno-SydSønderborg KraftvarmeHaderslev KraftvarmeværkI/S Aars VarmeværkI/S Kraftvarmeværk ThistedSvendborg Kraftvarme A/SFrederikshavn Affaldskraftvarmev.Hammel Fjernvarme AmbaFælles ForbrændingGrenaa Forbrænding a/sBofaSkagen Forbrænding
0
100
200
300
400
500
600
Årlig kapacitet i 1.000 tons
Hovedparten af de danske forbrændingsanlæg er kommunale eller fælleskommunaleanlæg. En række anlæg er ejet af energiselskaber, mens de store specialanlæg, Nord-group a/s (tidligere Kommunekemi) og Aalborg Portland, er ejet af private virksomhe-der.Figur 3: Ejerskab af anlæg, opgjort efter forbrændt mængde affald, 2012 (alle forbrændingsan-læg)
Andet
Elværksejet (A/S)Fælles kommunaltejet (I/S)Kommunaltejet
Note: Kategorien ”Andet” dækker privatejede A/S, AMBA og kombinationer af de øvrige kategorier.
De fleste danske forbrændingsanlæg er bygget som kraftvarmeanlæg for 15-20 år siden,4 / 20
men er dog i en række tilfælde siden moderniseret med nye ovnlinjer.Sammenlagt er kapaciteten på alle 29 anlæg på 4,2 mio. ton/år. De 27 dedikerede ogmultifyrede har en samlet miljøgodkendt kapacitet på 3,8 mio. ton og forbrændte i 2012i alt 3,3 mio. ton affald og ca. 0,1 mio. ton biomasse. Figur 4 viser kapacitet og udviklingaf affaldsmængder fra 2007-2012 – øverst for alle anlæg og nederst for dedikerede ogmultifyrede anlæg.Figur 4: Affaldsmængder og kapacitet 2007-2012. Øverste figur gælder alle anlæg, der forbræn-der affald. Nederste figur viser kun de dedikerede og multifyrede anlæg, der forbrænder affald.Mio. tons4,54,03,53,02,52,01,51,00,50,0200720082009201020112012
Brændt affaldMio. tons
Kapacitet
4,03,5
3,02,52,01,51,00,50,0200720082009201020112012
Brændt affald
Kapacitet
Note: Kapaciteten i figuren er anlæggenes miljøgodkendte kapacitet. Anlæggenes reelle kapacitet afhængeraf flere faktorer, bl.a. affaldets brændværdi. Kapaciteten er derfor angivet som en fed streg i figuren. Foranlæg, der ikke var med i 2007-2009, er værdierne for 2010 indsat for disse år.
Den tekniske kapacitet kan være højere eller lavere end den miljøgodkendte kapacitet.Fx kan der være tilfælde, hvor miljøgodkendte reserveovne er taget ud af brug. Desudenkan den miljøgodkendte kapacitet på medforbrændingsanlæg være sat højere end denpraktiske, da affald kun er en del af de brændsler, sådanne anlæg anvender.Tabel 1 viser udviklingen i brændselsmængder fordelt på direkte tilført affald, affald framellemdeponering og biomasse. Affald mellemdeponeres, når der ikke er kapacitet tilforbrænding – f.eks. pga. nedbrud eller renoveringer. Mængden af biomasse til for-5 / 20
brænding er p.t. stigende pga. faldende affaldsmængder.Tabel 1: Mængder for dedikerede og multifyrede anlæg, 2011-20122011Affaldsmængder total (ton)Fra mellemdeponering (ton)Biomasse mængde (ton)3.338.000102.00038.00020123.274.00091.00088.000
Anlæggene importerede i alt 84.000 tons affald i 2012.
6 / 20
3
Økonomi
Figur 5 nedenfor viser de takster, affaldsproducenterne betaler for behandling af for-brændingsegnet affald på de dedikerede anlæg.Figur 5: Affaldstakster inkl. afgifter totalt og kr. pr. ton 2007-2012 (dedikerede forbrændingsan-læg, løbende priser)Mio. kr. i alt og kr. pr. ton1.6001.4001.2001.0008006004002000200720082009201020112012
Takster ekskl. afgifter i alt, mio. kr.
Afgifter i mio. kr.
Takst per ton
Note: Afgiftsdelen af taksten er markeret med lysegråt.
Tabel 2 nedenfor viser de konkrete takster for årene 2007-2012 og for typer af forbræn-dingsanlæg.Tabel 2: Vægtet gennemsnitlige takster for dedikerede og dedikerede + multifyrede anlæg, 2007-2012200745946320084524562009436442201048147420114734632012455432
Gnm. takst for dedikerede kr. pr. tonGnm. takst for dedi+multi kr. pr. ton
Figur 6 viser anlæggenes gennemsnitlige affaldstakst inkl. afgifter for hvert enkelt anlæg.Der er stor spredning i den gennemsnitlige affaldstakst på de dedikerede og multifyredeforbrændingsanlæg – fra 72 kr. pr. ton til 800 kr. pr. ton. For de dedikerede anlæg aleneligger taksterne mellem 294 kr. pr. ton og 800 kr. pr. ton.
7 / 20
Figur 6: Affaldstakster i kr. pr. ton affald i 2012 inkl. afgifter for affaldsproducenten (dedikeredeog multifyrede forbrændingsanlæg). Den røde streg angiver det vægtede gennemsnit.900800
Kr. pr. ton inkl. afgifter
700600500
400300200
1000AnlægBåde varme- og elproducerendeKun varmeproducerende
De lokale varmepriser har stor betydning for forbrændingsanlæggene, og de varierer fraområde til område (jf. figur 10). Der er ikke alene variationer i selve varmeprisen, menogså i forhold til leveringsbetingelser mellem anlæg og varmeforbruger, samt i nogletilfælde i forhold til betaling af energi- og miljøafgifter.Benchmarking af de samlede omkostninger er mere retvisende end benchmarking afaffaldstaksterne, der påvirkes af de varierende varmepriser og i mindre grad af varieren-de indtægter ved salg af elektricitet. Desuden er omkostninger kun relateret til regn-skabsåret, mens affaldstaksterne kan afspejle for høj eller for lav opkrævning til at dæk-ke omkostninger i foregående regnskabsår.Figur 7 viser de samlede omkostninger og omkostningerne i kr. pr. ton affald (ekskl. be-taling af afgifter). De gennemsnitlige omkostninger for dedikerede forbrændingsanlægvar på 788 kr. pr. ton i 2012.
8 / 20
Figur 7: Omkostninger totalt og kr. pr. ton affald (dedikerede forbrændingsanlæg, løbende priser),2007-20123.000
2.500Mio. kr. i alt og kr. pr. ton2.0001.500
1.0005000200720082009201020112012Omkostninger i alt, mio. kr.Omkostninger, kr. per ton
Note: Omkostninger = driftsomkostninger + afskrivninger + finansielle udgifter – ekstraordinære omkostnin-ger. I totale omkostninger indgår også udgifter til at forbrænde en andel biomasse, mens biomassen ikke ermedregnet i affaldsmængden. Bemærk, at der er skiftet beregningsmetode i 2010, og derfor er tallene fra2007-2009 justeret for at være sammenlignelige med tallene i perioden 2010-2012.
De samlede omkostninger for dedikerede anlæg faldt med 7,6% fra 2011 til 2012, mensderes omkostninger pr. ton affald faldt med 5,1%, og mængden af affald faldt 1,8%. Enstor del af omkostningerne på forbrændingsanlæg er uafhængig af mængderne. Detgælder ikke blot renter og afskrivning, der i gennemsnit udgjorde 35% af et forbræn-dingsanlægs samlede omkostninger i 2012, men også en stor del af de samlede drifts-omkostninger. Man ville derfor normalt forvente en stigning i omkostninger pr. ton, nåraffaldsmængderne falder.I hele perioden 2007 til 2012 er affaldsmængden faldet med 8,1%. I samme periode erde samlede omkostninger faldet med 7,4 %, og omkostningerne pr. ton er derved steget0,7 %. Dette er vel at mærke i løbende priser.Tabel 3: Omkostningsændringer for dedikerede anlæg, 2007-20122007Omkostninger i alt, mio. kr.Omkostninger pr. tonAffaldsmængde mio. ton2.5427833,220122.3547883,0Absolutændring-1886-0,3Ændring i %-7,4%0,7%-8,1%
Note: Andel af forbrændt mængde biomassebrændsel indgår ikke i affaldsmængden.
9 / 20
Figur 8 viser anlæggenes omkostninger i kr. pr. ton affald. Der er stor variation i omkost-ningerne fra 479 kr. pr. ton til 1.403 kr. pr. ton. Forskellene i omkostninger skyldes bl.a.forskellige driftsstrategier, samt at der for nogle anlæg også indgår omkostninger til bl.a.forbrænding af biomasse, neddeling, mellemdeponering, omlastning og i nogle tilfældefjernvarmedistribution.
Figur 8: Omkostninger for dedikerede forbrændingsanlæg i kr. pr. ton affald, ekskl. afgifter. Denrøde streg angiver det vægtede gennemsnit.1.600
Kr. pr. ton affald, ekskl. afgifter
1.400
1.2001.000800600400200
0Både varme- og elproducerendeKun varmeproducerendeAnlæg
Note: Andel af forbrændt mængde biomassebrændsel indgår ikke i affaldsmængden.
10 / 20
4 RammevilkårIndtægter ved forbrænding består af indtægter fra salg af både varme og el. De omkost-ninger, der ikke dækkes af energiindtægter, opkræves som affaldstakst blandt affalds-producenterne. Figur 9 viser, at gennemsnitligt 37% af anlæggenes indtægter stammerfra affald, mens indtægterne fra varme udgør 50%. De resterende 13% er indtægter frael. 48% af indtægten for affald består af afgifter til staten (tillægsafgiften og CO2-afgiften). Tilsvarende udgøres 27% af varmeindtægten af afgifter til staten (affaldsvar-meafgiften).2
Figur 9: Fordeling af totale indtægter inkl. afgifter (dedikerede forbrændingsanlæg), 2010-2012100%
El,15%80%
El,15%
El,13%Affald,37%
Indtægtsandel (%)
Affald,40%60%
Affald,40%
40%
Varme,46%20%
Varme,45%
Varme,50%
0%
2010
2011
2012
Varme
Affald
El
Note: 1) Kun for dedikerede forbrændingsanlæg (dvs. multifyrede anlæg og specielle anlæg indgår ikke). 2)Det prikkede areal udgøres af afgifterne fra staten.
Tabel 4: Afgifter i alt 2012, mio. kr., kun dedikerede anlægTillægsafgift534CO278Nox41Affaldsvarme488
Mio. kr.
Andelen af indtægter fra affald og el er faldet fra 2011 til 2012, hvilket kan skyldes defaldende affaldstakster og generelt faldende elpriser. Det kan også skyldes, at ekstraom-
2
Tillægsafgiften udgjorde i 2012 26,5 kr. pr. produceret GJ varme, og CO2afgiften udgjorde ca. 161,1 kr. pr.udledt ton CO2af den samlede energiproduktion. Begge afgifter skal som udgangspunkt pålignesaffaldstaksten. Affaldsvarmeafgiften udgjorde pr. 1.1. 2012 23 kr. pr. solgt GJ varme.
11 / 20
kostninger til indkøb af biomasse for at sikre varmeproduktionen ved mangel på affald inogle tilfælde pålignes varmeprisen.Der er store forskelle anlæggene imellem. Indtægten fra affaldstakster inkl. affaldsafgif-ter svinger således fra 27% til 56% af de totale indtægter inkl. afgifter.Indtægten fra salg af el er baseret på markedsprisen. Den gennemsnitlige elindtægt pået dedikeret affaldsforbrændingsanlæg med elproduktion udgør ca. 161 kr. pr. ton af-fald.Indtægterne fra salg af varme varierer mellem 36 og 106 kr. pr. GJ med et vægtet gen-nemsnit på 78 kr. pr. solgt GJ varme. Det svarer til gennemsnitligt 608 kr. pr. ton affald.Variationerne mellem anlæggene ses i figur 10.Figur 10: Variation i varmepris inkl. afgifter i 2012 (dedikerede forbrændingsanlæg). Den rødestreg angiver det vægtede gennemsnit.120
100
80Kr. pr. GJ
60
40
20
0
Anlæg
Figur 10 viser, at der er stor variation i den faktiske afregningspris for varmen inkl. afgif-ter. Der gælder særlige regler for at fastsætte affaldsvarmeprisen. Princippet er, at pri-sen på affaldsvarmen kun må dække de nødvendige omkostninger3, dog sådan at prisenheller ikke må overstige det mulige alternativ i varmeforsyningsområdet eller et loft formaksimalprisen for affaldsvarmen, som Energitilsynet har udmeldt.
3
Varmepriserne påvirkes også af, at omkostninger lokalt fordeles forskelligt mellem affald og varme
12 / 20
Figur 11: Variation i elafregningspris i 2012 (elproducerende, dedikerede forbrændingsanlæg).Den røde streg angiver det vægtede gennemsnit.500450400350
Kr. pr. MWh
300250200150100500Anlæg VestAnlæg Øst
Den gennemsnitlige indtægt fra elsalg udgør 381 kr. pr. MWh. Indtægter fra elsalg varie-rer ikke så meget som varmeindtægten mellem de enkelte anlæg. Der er dog variatio-ner, der bl.a. kan skyldes forskellige elpriser i Øst- og Vestdanmark, samt anlæggenesforskellige muligheder for at indgå som balancekraft, regulerkraft og/eller reservekraft ielmarkedet.
13 / 20
5 Energi og klimaLangt de fleste forbrændingsanlæg producerer både el og varme. Enkelte mindre for-brændingsanlæg producerer kun varme.Figur 12 viser netto el- og varmeproduktion pr. ton affald og biomasse. 6 af de 24 dedi-kerede forbrændingsanlæg producerer alene varme, mens de øvrige anlæg producererbåde el og varme. Nogle anlæg har en relativt lav samlet elproduktion, fordi anlæggethar både kraftvarmeovne og rene varmeproducerende ovnlinjer – typisk de ældste. For-skellen på energieffektiviteten kan desuden findes i konstruktionen af anlægget samt ibrændværdien i det tilførte brændbare affald.Figur 12: El- og varmeproduktion pr. ton affald og biomasse (dedikerede forbrændingsanlæg)Den røde firkant angiver gennemsnittet.0,7
0,6
MWh el pr. ton affald og biomasse
0,5
0,4
0,3
0,2
0,1
0,0024681012GJ varme pr. ton affald og biomasse
Note: Anlæg, der alene producerer varme, er markeret ud for 0,0. I nogle anlægs energiproduktion indgårogså energi fra forbrænding af en andel biomasse.
Generelt producerer de dedikerede og multifyrede forbrændingsanlæg 20% af fjernvar-men i Danmark og leverer 5% af den danskproducerede elektricitet.Mængden af produceret energi pr ton affald i 2011 og 2012 er vist i tabel 5. Der er pro-duceret mere varme, hvilket delvist skyldes, at mindre varme bortkøles jf. figur 14. Enårsag kan også være, at der er brændt mere biomasse, der typisk har en højere brænd-værdi, samt at flere anlæg har øget varmeproduktionen ved at installere røggaskonden-sering.
14 / 20
Tabel 5: Produceret energi pr. ton affald, 2011-2012
GJ varme pr. ton affald og biomasseMWh el pr. ton affald
20117,120,43
20127,560,41
Figur 13: El- og varmeproduktion (GJ) pr. ton affald og biomasse (dedikerede forbrændingsanlæg)Den røde streg angiver det vægtede gennemsnit for 2012.12
10
GJ pr. ton affald og biomasse
8
6
4
2
0
Anlæg
Langt det meste af varmen fra forbrændingsanlæggene udnyttes i fjernvarmesystemet.Siden 2007 er andelen af bortkølet varme reduceret fra 5,5% til 1,9%. Reduktionen skyl-des blandt andet, at tillægsafgiften nu pålignes al produceret varme – også bortkøletvarme. Det har medført et større fokus hos anlæggene på at udnytte varmen. Enten vedat sæsonlagre affald eller tilføre affald til anlæg, der har et bedre grundlag for afsætningaf al affaldsvarmen.
15 / 20
Figur 14: Andel af den producerede varme, der bortkøles.6,0%5,0%
4,0%3,0%2,0%1,0%0,0%
2007
2008
2009
2010
2011
2012
Note: Kun dedikerede og multifyrede anlæg er medtaget.
6
Emissioner
Der er fastsat miljømæssige minimumskrav til forbrænding i EU.Når forbrændingsegnet affald brændes, opstår der en aske- og slaggedel, som er de de-le, som ikke kan brænde og dermed ikke omsættes i forbrændingsprocessen. Slaggenudgør typisk 19% af den samlede indfyrede affaldsmængde og består især af uorganiskestoffer og mineraler samt metaller.En stadig større andel af metallerne i forbrændingsslaggen genanvendes. Den størsteandel af slaggen anvendes i forbindelse med vejbyggeri, havneudvidelser og andre byg-ningskonstruktioner.Forbrænding af affald medfører desuden en mængde restprodukter fra røggasrensnin-gen. Mængden svarer til ca. 3% af affaldet og sendes i dag til Norge og Tyskland.Endelig giver forbrændingsanlæggene anledning til en række luftemissioner, der typiskmåles kontinuerligt. Således måles SO2, HCl, TOC, CO, SO2, NOXog totalstøv (partikler)kontinuerligt. Emissioner af HF, dioxin og tungmetaller måles ved stikprøver.
16 / 20
Figur 15 viser de samlede emissioner pr. ton affald for nogle af de parametre, der skalmåles kontinuerligt for ved forbrænding – vist fra mindste til største emission for hvertstof.De stiplede linjer viser udledningen (g pr. ton affald), hvis koncentrationen af stoffet irøggassen var lig EU-grænseværdien (mg/Nm3)4.De fuldt optrukne linjer viser den fakti-ske udledning (g pr. ton affald) stof.Figur 15: Gennemsnitlige udledninger af forskellige emissioner, der måles kontinuerligt (g pr. tonaffald) (dedikerede forbrændingsanlæg)10000
1000
g per ton brændt affald (bemærk logaritmisk skala)
100
10
1
0,1
0,01
0,001
Partikler
CO
SO2
NOx (lav grænse)
NOx (høj grænse)
Anlæg
Note: Visse anlæg har ikke oplyst tal for alle værdierne. For at få et overskueligt billede er data for hver emission sorteret istørrelsesorden. Man kan således ikke finde samtlige emissioner på grafen for ét forbrændingsanlæg, men snarere seniveau og variation i udledningerne.
4
Grænseværdierne er af EU fastsat efter røggasmængde (g/Nm ). Da røggasmængden pr. ton affald varie-rer fra anlæg til anlæg, vil udledningen (g pr. ton affald) også variere, når udledningen beregnes på bag-grund af EU-grænseværdierne. For NOXer der to forskellige grænseværdier, idet der er en højere grænse-værdi for ovnlinjer, der var i drift den 28. december 2002, og som har en kapacitet på højst 6 ton/time. Ifiguren er angivet den høje grænseværdi for et anlæg, hvis mindst én af ovnlinjerne på anlægget har dennegrænseværdi.
3
17 / 20
Forbrændingsanlæggene er udstyret med rensningsudstyr, der under normal drift erberegnet til at overholde disse grænseværdier. Der ses dog variationer anlæggene imel-lem.Figur 16 viser emissionerne for de enkelte anlæg (som søjler; rækkefølgen for anlægge-ne fra venstre mod højre er her bestemt af anlæggenes emission af NOX). Hvis emissio-nerne er målt til under detektionsgrænsen, er de udeladt.Figur 16: Gennemsnitlige udledninger til luften af forskellige stoffer fra de enkelte anlæg (g pr. tonaffald) – ”en søjle” pr. anlæg (dedikerede forbrændingsanlæg)10000100010010
g per ton brændt affald (bemærk logaritmisk skala)
10,10,010,0010,00010,000010,0000010,00000011E-081E-091E-10
Dioxin
Partikler
CO
SO2
NOx
Tungmetaller
Anlæg
Tabel 6: Gennemsnitlige udledninger (g pr. ton affald).Partikler4,33,7-0,7-15%CO7043-27-39%SO27566-9-12%Nox1.2851.151-134-10%
2010, gnm. dedikerede anlæg2012, gnm. dedikerede anlægAbsolut forskel i gnm.Forskel i %
Note: Èt anlæg indgår ikke i beregningen af partikler.
18 / 20
Figur 17 viser antal overskridelser af døgnmiddelværdier af luftemissionerne. De grå søj-ler markerer antallet af overskridelser opdelt på overskridelser af CO og overskridelser aføvrige luftemissioner. Den røde linje viser gennemsnittet i 2012, den sorte linje visergennemsnittet i 2011, og den blå linje gennemsnittet i 2010.Figur 17: Antal enkeltoverskridelser af luftemissioner (dedikerede forbrændingsanlæg)50
CO-overskridelserAndre overskridelser2012 gennemsnit2011 gennemsnit2010 gennemsnit
40
Antal overskridelser
30
20
10
0
AnlægFlere af de 24 dedikerede forbrændingsanlæg har haft overskridelser af vilkår for døgn-middelværdier i miljøgodkendelsen – varierende fra 0 til 29 overskridelser i løbet af2012. Det er en forbedring ift. 2010 og 2011, hvilket også ses på forskellen i gennemsnit-lig antal vilkårsoverskridelser for 2010 og 2011 i figur 17. Typisk er der særlige drifts-mæssige forhold forbundet med mange overskridelser. Det tages der hånd om i samar-bejde med myndigheder.Antallet af overskridelser viser noget om driftsstabiliteten på et anlæg, og reduktionenaf overskridelser er typisk nået ved øget fokus på den komplekse driftsstyring, som ernødvendig på forbrændingsanlæg, fordi affald er mindre homogent end almindeligebrændsler. Endvidere er ombygninger en væsentlig årsag til reduktionen. De kortvarigeoverskridelser udgør ikke direkte fare for sundheden eller miljøet omkring anlægget. COer en driftsparameter, og de helbredsrelaterede eksterne omkostninger fra udledning afCO er marginale sammenlignet med de øvrige luftemissioner.
19 / 20
Figur 18 viser, hvilke vilkårsoverskridelser af døgnmiddelværdier anlæggene i øvrigt harhaft i 2012.Figur 18: Vilkårsoverskridelser, 2012 (dedikerede forbrændingsanlæg)Har anlægget haft vilkårsoverskridelser i forhold til
JaEmissioner?Uheld ydre miljø?QA af målende systemer?Indhold af TOC/glødetab i slagge?Støj?Støv?Spildevandsudledninger til recipient?Spildevandsudledninger til kloak?024681012141618202224NejIkke relevant
Antal anlæg
Generelt er vilkårsoverskridelserne især konstateret omkring luftemissioner.
7
Om BEATE
Kriteriet for at indgå i BEATE (BEnchmarking Affaldsmodel Til Effektivisering) er, at an-lægget kan modtage affald efter kravene i direktivet om industrielle emissioner/dendanske forbrændingsbekendtgørelse. Følgende typer af anlæg er blevet bedt om at ind-rapportere:Dedikerede affaldsforbrændingsanlæg, hvor mindst 80% af den produceredeenergi stammer fra affald.Øvrige anlæg, der forbrænder mere end 20.000 tons affald om året.
Redskabet til indsamling af data er stillet til rådighed af Miljøstyrelsen. Incentive har ud-arbejdet redskabet i samarbejde med foreningerne, samt indsamlet, kvalitetssikret ogbehandlet data. Foreningerne har haft adgang til data fra de anlæg, der er medlem af derespektive foreninger, og har bistået med kvalitetssikringen af data. Det er tredje gang,anlæggene har indberettet data i denne form, og det er erfaringen, at benchmarkingbliver mere præcis efter flere forsøg, fordi fejl og forskellige definitioner ofte først opda-ges, efterhånden som benchmarkingtallene bruges. Det er således indtrykket, at anlæg-genes tal er blevet mere sammenlignelige i takt med, at der er opbygget en praksis om-kring benchmarking.
20 / 20
