Miljøudvalget 2013-14
MIU Alm.del Bilag 225
Offentligt
Lokal Agenda 21 ikommunerne ogregionerne2010-2013Udgave 1 2014
Tit el:Lokal Agenda 21 i kom munerne og regionerne –2 010-2013Udgiver:NaturstyrelsenHaraldsgade 532 1 00 København Øwww.nst.dkÅr:2 014
Redakt ion:Peter Moltesen, Naturstyrelsen
Fot o:Colourbox
ISBN nr.97 8-87-7091-514-4
Må citeres med kildeangivelse Naturstyrelsen.
2
Lokal Agenda 21 i kommunerne og regionerne
Indhold
1.
Lokal Agenda 21 i kommunerne og regionerne - 2010-2013 ................................. 41 .1 Baggrund for Lokal Agenda 21 ........................................................................... 41 .2 Lovgrundlag................................................................................................... 4
2.
Opsamling og konklusioner ................................................................................ 62 .1 Kommunernes arbejde m ed Lokal Agenda 21 ........................................................ 62 .2 Regionernes arbejde med Lokal Agenda 21 ........................................................... 82 .3 Opsamling ..................................................................................................... 8
3.4.
Met ode og afgrænsning ...................................................................................... 93 .1 Metodisk tilgang ............................................................................................. 9Lokal Agenda 21 i kommunerne ........................................................................ 104 .14 .24 .34 .44 .54 .64 .7Strategiernes størrelse.................................................................................... 1 0Kommunerne og de fem indsatsområder ............................................................ 1 0Mindskelse af miljøbelastningen .......................................................................1 1Fremme af en bæredygtig byudvikling ............................................................... 1 2Fremme af en biologisk mangfoldighed.............................................................. 1 3Inddragelse af befolkningen og erhvervsliv ......................................................... 1 3Fremme af et samspil m ellem beslutninger ......................................................... 1 4
5.
Lokal Agenda 21 i regionerne ............................................................................ 165.1 Regionernes strategier ................................................................................... 1 65.2 Regionernes arbejde med de fire indsatsområder ................................................. 1 65.3 Mindskelse af miljøbelastningen ...................................................................... 1 75.4 Fremme af en bæredygtig regional udvikling....................................................... 1 75.5 Inddragelse af befolkningen og erhvervslivet....................................................... 1 85.6 Fremme af et samspil m ellem beslutninger ......................................................... 1 8Lokal Agenda 21 i praksis..................................................................................206.1 Eksem pler fra kommunerne ............................................................................ 2 06.2 Eksem pler fra regionerne................................................................................ 2 1
6.
Lokal Agenda 21 i kommunerne og regionerne
3
1. Lokal Agenda 21 ikommunerne og regionerne- 2010-2013Nærværende rapport udgør miljøministerens redegørelse til Folketingets Miljøudvalg omkom m unernes og regionernes arbejde med Lokal Agenda 21 i perioden 2010-2013.Redegørelsens første del om handler baggrunden og lovgrundlaget for Lokal Agenda 21. Anden delredegør for redegørelsens ov erordnede opsamling samt konklusioner. Tredje del beskriver denm etodiske tilgang og afgrænsning for udarbejdelsen af redegørelsen. Fjerde og fem te del er enkv antitativ analyse af kommunernes og regionernes strategier i forhold til indsatområderne forLokal Agenda 21. Sidste del af redegørelsen beskriver udvalgte eksempler på kommunernes ogregionernes Lokal Agenda 21 -arbejde i praksis.
Begrebet Agenda 21 stammer fra FNs konference om miljø og udvikling i Rio de Janeiro i 1992, hvorhandlingsprogrammet ”Agenda 21” blev vedtaget af alle deltagende 180 stater – herunder Danmark.Programmet var en plan for, hvordan verden kunne opnå en bæredygtig udvikling i det 21.århundrede. I programmets kapitel 28 opfordres der til, at de lokale myndigheder sætterbæredygtig udvikling højt på dagsordenen, bl.a. ved at inddrage lokalsamfundenes mange aktører.Dette er, hvad der sidenhen er blevet kendt som Lokal Agenda 21.I 2 002 lagde Sydafrika hus til et topmøde, hvor bæredygtig udvikling igen skulle drøftes påinternationalt niveau. Resultatet af topmødet blev blandt andet en vedtagelse af en politiskdeklaration om hele Agenda 21-handlingsprogrammet (inkl. Lokal Agenda 21) fra Rio. Således blevFN’s fortsatte fokus og opbakning til at sikre en lokal forankring af en bæredygtig udviklingfastholdt.Lokal Agenda 21 er udsprunget af en opfattelses af, at det er i lokalsamfundet, at internationale ognationale politikker udmøntes – tæt på lokale myndigheder, institutioner, foreninger, virksomhederog de enkelte borgere og husstande. Lokal Agenda 21 er baseret på frivillighed og partnerskaber, ogderfor er kendetegnet for arbejdet, at der handles i forhold til de lokale m uligheder og betingelser.Herm ed introducerede FN et nyt begreb i miljøpolitikken som et supplement til alleredeeksisterende miljøregler.Kom m unerne og regionerne er efter planloven forpligtet til - hvert 4 . år i første halvdel afv algperioden - at udarbejde strategier for bæredygtig udvikling (Lokal Agenda 21 -strategier).Strategierne skal lokalt offentliggøres og sendes til m iljøministeren. Miljøministeren skal hvertfjerde år udarbejde en redegørelse til et af Folketinget nedsat udvalg i samarbejde med dekom m unale organisationer.Seneste redegørelse blev forelagt det daværende Miljø- og Planlægningsudvalg i januar 2 010.I Miljøm inisteriet er Lokal Agenda 21 forankret i Naturstyrelsen. Denne r edegørelse er udarbejdetaf Naturstyrelsen på baggrund af indsendte og indsamlede Lokal Agenda 21-strategier frakom m uner og regioner i juli 2013.
Baggrund for Lokal Agenda 21
Kom m unernes og regionernes arbejde med Lokal Agenda 21 er juridisk forankret i planloven.Planloven tilskriver nærmere bestemt:§ 33 a.Regionråd og kom munalbestyrelser skal inden udgangen af den første halvdel af denkom m unale og regionale valgperiode offentliggøre en redegørelse for deres strategi for regionens
4
Lokal Agenda 21 i kommunerne og regionerne
henholdsvis kommunens bidrag til en bæredygtig udvikling i det 21. århundrede m ed oplysningerom , hvordan der skal arbejdes helhedsorienteret, tværfagligt og langsigtet, og hvordanbefolkningen, virksom heder, organisationer og foreninger vil blive inddraget i arbejdet (LokalAgenda 21).Stk. 2.Strategien skal for regionrådets vedkommende indeholde regionrådets politiskem ålsætninger for det fremtidige arbejde inden for følgende indsatsområder:1 ) Mindskelse af miljøbelastningen,2 ) fremme af en bæredygtig regional udvikling,3 ) inddragelse af befolkningen og erhvervslivet i det lokale Agenda 21-arbejde og4 ) fremme af et samspil m ellem beslutningerne vedrørende miljømæssige, trafikale,erhvervsmæssige, sociale, sundhedsmæssige, uddannelsesmæssige, kulturelle og økonom iskeforhold.Stk. 3.Strategien skal for kom munalbestyrelsens v edkommende indeholde kommunalbestyrelsenspolitiske m ålsætninger for det fremtidige arbejde inden for følgende indsatsom råder:1 ) Mindskelse af miljøbelastningen,2 ) fremme af en bæredygtig byudvikling og byomdannelse,3 ) fremme af biologisk m angfoldighed,4 ) inddragelse af befolkningen og erhvervslivet i det lokale Agenda 21-arbejde og5) frem me af et samspil mellem beslutningerne vedrørende m iljømæssige, trafikale,erhvervsmæssige, sociale, sundhedsmæssige, uddannelsesmæssige, kulturelle og økonom iskeforhold.Stk. 4.Den i stk. 1 nævnte redegørelse skal samtidig m ed offentliggørelsen sendes tilm iljøministeren.§ 33 b.Miljøm inisteren giver hvert fjerde år en redegørelse for det lokale Agenda 21 -arbejde iregioner og kommuner til et af Folketinget nedsa t udvalg. Redegørelsen skal tilvejebringes isam arbejde med de kommunale organisationer.
Lokal Agenda 21 i kommunerne og regionerne
5
2. Opsamling og konklusioner
I denne r edegørelse, som er udarbejdet af Naturstyrelsen, indgår indsendte Lokal Agenda 21 -strategier indtil 9. juli 2 013 fra 77 af landets 98 kommuner. Efterfølgende blev der indhentet 11lokal Agenda 21-strategier fra Plansystem.dk fra de kom muner, som ikke havde indsendt deresstrategi til Naturstyrelsen inden skæringsdatoen den 9. juli 2 013.Alle de statistiske opgørelser af kommunernes strategier er derfor beregnet ud fra de 88 strategier,som derv ed udgør 100 %.Alle fem regioner har indsendt en strategi for deres Lokal Agenda 21-arbejde og udgør dermed 100%.Strategierne er navngivet på forskellig vis, m en her bliver de alle behandlet som Lokal Agenda 21(LA2 1) strategier, da kommunerne og regionerne har indsendt strategierne som Lokal Agenda 21.Strategier hentet fra plansystem.dk er kun inkluderet i undersøgelsen, såfremt de har væretnavngivet som en Lokal Agenda 21 -strategi.Naturstyrelsen bemærker, at antallet af udarbejdede strategier er faldet m ed seks strategier iforhold til sidste redegørelse fra 2009, hvor der var indsendt 94 kommunale Lokal Agenda 21-strategier. I forhold til redegørelsen fra 2 009 er antallet af regionernes strategier uændret, idet alleregioner har indsendt en strategi.Ov erordnet er der en stor forskel på den m åde, kommunerne har valgt at imødekomme planlovenskrav om udarbejdelse af en Lokal Agenda 21 -strategi – både hvad angår om fang ogam bitionsniveau. Nogle kommuner har udarbejdet politiske visioner for kommunens grønneudv ikling, andre har udarbejdet konkrete handlingsplaner, mens nogle blot har redegjort for , at dev il arbejde med de fem indsatsområder uden at uddybe dette nærmere.Ligeledes er der forskel på, hvordan kommunerne og regionerne har valgt at arbejde med LokalAgenda 21. Nogle har valgt udelukkende at fokusere på egen virksom hed og aktiviteter, m ens andrehar valgt at arbejde m ed bæredygtighed ud fra et geografisk om råde.Det bem ærkes, at flere kommuner forholder sig til en bæredygtig udvikling andre steder i deresplanstrategi, og ikke kun i deres bidrag til Lokal Agenda 21.
I alt har 16 kommuner udarbejdet en særskilt Lokal Agenda 21 -strategi, m ens 72 har indarbejdetden i planstrategien.Ifølge planloven § 3 3 a, stk. 3, skal kommunerne forholde sig til følgende fem indsatsområder:1 ) Mindskelse af miljøbelastningen,2 ) fremme af en bæredygtig byudvikling og byomdannelse,3 ) fremme af biologisk m angfoldighed,4 ) inddragelse af befolkningen og erhvervslivet i det lokale Agenda 21-arbejde og5) frem me af et samspil mellem beslutningerne vedrørende m iljømæssi ge, trafikale,erhvervsmæssige, sociale, sundhedsmæssige, uddannelsesmæssige, kulturelle og økonom iskeforhold.
Kom m unernes arbejde m ed Lokal Agenda 21
6
Lokal Agenda 21 i kommunerne og regionerne
Tabel 1 viser antallet af kommuner, der forholder sig til de fem indsatsområder.Tabel 1Mindskelse af m iljøbelastningenFrem me af en bæredygtig byudvikling ogby om dannelseFrem me af biologisk mangfoldighedInddragelse af befolkningen ogerhvervslivetFrem me af et samspil m ellembeslutningerne vedrørendem iljømæssige, trafikale,erhvervsmæssige, sociale,sundhedsmæssige, uddannelsesmæssige,kulturelle og økonom iske forhold.Ant ali 201384817080672013 %95928090762009 %8682888179
I alt forholder 55 (63 %) af kommunernes strategier sig til alle fem indsatsområder mod 7 0 (74 %) i2 009.I forhold til redegørelsen fra 2009 er der procentmæssigt fremgang i indsatsområderne omm iljøbelastningen, bæredygtig byudvikling og inddragelse, m ens der er sket en tilbagegang omkringat fremme biologisk m angfoldighed og skabe samspil mellem beslutningerne.Tabel 2 viser hvert om rådes hyppigst nævnte indsatser i kommunernes strategier i forhold til hvertaf de fem indsatsområder.Tabel 2Mindskelse af m iljøbelastningenFrem me af en bæredygtigby udvikling og byomdannelseFrem me af biologisk mangfoldighedInddragelse af befolkningen ogerhvervslivetFrem me af et samspil m ellembeslutningerne vedrørendem iljømæssige, trafikale,erhvervsmæssige, sociale,sundhedsmæssige,uddannelsesmæssige, kulturelle ogøkonom iske forhold.Oft est nævnt indsats i2013Reduktion ienergiforbrugetBæredygtig planlægningog by ggeriBesky ttelse af flora ogfaunaBorgerinddragelsegenerelt”Feje for egen dør”Oft est nævntindsat s i 2009Reduktion ienergiforbrugetLav energibyggeriBesky ttelse afsøer og v andløbBorgerinddragelsegenereltGrønneregnskaber ogindikatorer
De oftest benyttede områder er i høj udstrækning de samme som i redegørelsen fra 2 009. Denkonkrete udvikling i forhold til seneste undersøgelse vil blive nærmere berørt senere i nærværenderedegørelse.I redegørelsen fra 2009 nævnte flere kommuner, at de v ille indgå i DanmarksNaturfredningsforenings projekt om klimakommuner, hvor kommunerne forpligter sig til atarbejde med en 2% årlig reduktion af CO2-udslippet ov er en aftalt periode. Primo 2 013 var der i alt7 6 af landets kommuner, der havde indgået en aftale med Danmarks Naturfredningsforeningherom .I 1 994 afholdte Aalborg Kom mune en stor europæisk konference om lokal bæredygtig udvikling mv.og tog initiativ til ”Aalborg Charter”, der siden er underskrevet af et stort antal danske oginternationale byer, kommuner og regioner i Europa. Kom munen fulgte op m ed en ny konference i2 004 og m ed et nyt initiativ ”Aalborg Commitment”, der ligeledes er tiltrådt af m ange byer,kom m uner og regioner rundt om i v erden.Endv idere kan genetableringen af de grønne råd nævnes som et Lokal Agenda 21-initiativ. Degrønne råd er nedsat i kommunalt regi, bestående af kommunen, erhvervslivet og foreninger, somblandt andet rådgiver kommunen om natur- og m iljømæssige spørgsmål samt orienterer omaktiviteter i lokalområdet. De tidligere amter havde pligt til at nedsætte et grønt råd, der kunnerådgive i naturmæssige spørgsmål vedr. naturbeskyttelsesloven. Ved nedlæggelsen af amterne
Lokal Agenda 21 i kommunerne og regionerne
7
forsv andt de grønne råd. De grønne råd blev genetableret i kommunerne på frivillig basis påinitiativ af blandt andre Friluftsrådet. I 2 013 har i alt 92 kommuner nedsat et grønt råd.
I følge planloven § 33 a, stk. 2,skal strategien for regionrådets vedkommende indeholderegionrådets politiske m ålsætninger for det fremtidige arbejde inden for følgende indsatsområder:1 ) Mindskelse af miljøbelastningen,2 ) fremme af en bæredygtig regional udvikling,3 ) inddragelse af befolkningen og erhvervslivet i det lokale Agenda 21-arbejde og4 ) fremme af et samspil m ellem beslutningerne vedrørende miljømæssige, trafikale,erhvervsmæssige, sociale, sundhedsmæssige, uddannelsesmæssige, kulturelle og økonom iskeforhold.Alle fem regioner har indsendt en Lokal Agenda 21 -strategi, hvoraf fire forholder sig til alle fireindsatsområder, mens én forholder sig til tre af de fire indsatsområder.Tabel 3 beskriver de hyppigst nævnte indsatsområder i regionernes strategier.Tabel 3Mindskelse af m iljøbelastningenFrem me af en bæredygtigregional udviklingOft est nævnt indsats i2013Reduktion afenergiforbrugetFrem me af cyklisme ogkollektiv transport samtfrem me af bæredygtigtby ggeri og m aterialebrug.Oprettelse af Grønt rådeller LA21-grupper,inddragelse aferhvervslivet ogkam pagner ift.forbrugsadfærdInterneinformationskampagner,grønne regnskaber ogev alueringer i regionen.Oft est nævnt indsats i2009Reduktion afenergiforbrugetFrem me af cyklisme ogkollektiv transport samtfrem me af bæredygtigtby ggeri ogm aterialebrug.Inddragelse aferhvervslivet.
Regionernes arbejde med Lokal Agenda 21
Inddragelse af befolkningen ogerhvervslivet
Frem me af et samspil m ellembeslutningerne vedrørendem iljømæssige, trafikale,erhvervsmæssige, sociale,sundhedsmæssige,uddannelsesmæssige, kulturelleog økonom iske forhold.
Grønne regnskaber ogindikatorer.
Størstedelen af regionernes strategier om handler, hvordan regionens egne aktiviteter ogv irksomhed (primært sundhedssektoren) kan blive mere bæredygtige. Regionerne forholder sig ikkei stor udstrækning til regionen som et geografisk om råde, m en henviser til andre strategier ogplaner, hvor dette bliver berørt.
Ov erordnet set er kommunernes og regionernes Lokal Agenda 21 -strategiarbejde på næsten sammeniv eau som i redegørelsen fra 2009. Strategiernes om fang og ambitionsniveau viser, at der i mangekom m uner og regioner arbejdes m ed at skabe et mere bæredygtigt samfund m ed udgangspunkt ilokale styrker og udfordringer. I et m indre antal tilfælde er strategien dog m angelfuld og uklar.De udvalgte eksempler på Lokal Agenda 21 i praksis vidner desuden om , at strategierne bliver fulgtop m ed konkrete projekter og forsøg i praksis, som kan bruges i det fremadrettede arbejde.Det bem ærkes, efter Naturstyrelsens gennemlæsning af strategierne, at begrebet bæredygtighedefterhånden er en integreret del af det kommunale og regionale planarbejde, og således ikke kunnoget der berøres i strategien for Lokal Agenda 21.Ligeledes kan det konstateres, at m ange kommuner og regioner indgår i en seriøs dialog mederhvervslivet, foreningerne og organisationerne om klima- og m iljørelaterede spørgsmål.
8
Lokal Agenda 21 i kommunerne og regionerne
3. Metode og afgrænsningMetoden til at undersøge, i hvilket om fang kommunerne og regionerne opfylder lovens krav omudarbejdelse af en Lokal Agenda 21 strategi, er foretaget ved, at Naturstyrelsen har bedt allekom m uner og regioner om at indsende deres strategier til Naturstyrelsen i juli 2 013, hvorefterNaturstyrelsen har foretaget en kvantitativ analyse af strategierne.Udov er den kvantitative analyse indeholder nærværende r edegørelse også et kapitel med udvalgteeksem pler på Lokal Agenda 21 i praksis, som viser, hvordan der i lokal kontekst bliver arbejdet meden bæredygtig udvikling af Danmark. Eksemplerne er fundet ved hjælp fra KL og Danske Regioner,sam t taget fra de indsendte strategier.Det skal endvidere påpeges, at redegørelsens tal udelukkende stammer fra afgrænsede LokalAgenda 21-strategier. Kom munerne og regionerne kan således have beskæftiget sig m ed delov pligtige indsatsområder andre steder i planstrategien eller i andre strategier.3.1Met odisk t ilgangNaturstyrelsen har læst alle 88 kommunale og fem regionale Lokal Agenda 21 -strategier igennemog v urderet dem ud fra et skema, som ligger til grund for den kvantitative del af redegørelsen.Vurderingsskemaet har taget udgangspunkt i samme tematiske om råder, som seneste undersøgelsefra 2 009, for at give det bedst m ulige sammenligningsgrundlag.Alle kom muner og regioner er vurderet ud fra de samme overordnede tematiske indsatsområderm ed tilhørende underkategoriseringer, som beskriver, hvordan kommunerne og regionerneforsøger at bidrage til en bæredygtig udvikling.Der er ikke differentieret mellem type af kommune, hvilket kan give udslag i enkelte temaer afanalysen, grundet kommunernes forskellige geografiske og demografiske udgangspunkter.Grundet kommunalreformen i 2 007 m ed kommunesammenlægningerne samt oprettelsen afregionerne, er der ikke foretaget sammenligninger m ed undersøgelsen fra 2005.De udvalgte eksempler om kommunernes og regionernes Lokal Agenda 21 -arbejde er udpeget m edhjælp fra KL og Danske Regioner. De er valgt ud fra en spredning inden for indsatsområderne samtgeografi.Eksem plerne indgår som dokumentation for, hvordan kommunerne og regionerne følger op påderes strategier, og har endvidere til formål at inspirere andre aktører t il at bidrage til enbæredygtig udvikling. Eksemplerne fungerer som udvalgte eksempler, og om fanget kan derfor ikkebetragtes som værende et generelt udtryk for kommunernes og regionernes arbejde med LokalAgenda 21.
Lokal Agenda 21 i kommunerne og regionerne
9
4. Lokal Agenda 21 ikommunerneI alt indgår 88 kommunale Lokal Agenda 21-strategier i denne redegørelse. Flere af strategierne ernavngivet forskelligt. Nogle er integreret i planstrategierne som et afgrænset kapitel eller løbende .Andre har udarbejdet en særskilt Lokal Agenda 21 -strategi, m ens nogle f.eks. kalder den ”GrønKlim aplan” eller ”Strategi for bæredygtig udvikling”.
Strategiernes størrelse og form varierer m eget fra kommune til kommune alt efter, om de harudarbejdet en særskilt strategi, et separat kapitel i planstrategien eller som et integreret elementløbende i planstrategien.Af de 88 strategier er 16 af dem udarbejdet som en særskilt strategi om Lokal Agenda 21 ogbæredygtighed. De fylder i gennemsnit 2 0 sider, hvoraf den m indste fylder 4 sider og den største 65sider.3 4 af kommunerne har valgt at udarbejde et særskilt Lokal Agenda 21- klima- eller miljøkapitel ideres kom munalplansstrategi. Kapitlerne her varierer fra 1 side til 6 sider.3 8 af kom munerne har integreret Lokal Agenda 21 løbende i planstrategien. Her er der stordifferentiering i forhold til, hvor meget Lokal Agenda 21 og bæredygtighed fylder. Nogle har det somet gennemgående tema, mens få andre kun forholder sig sporadisk eller slet ikke til bæredygtighed.Det er derfor svært at tegne et billedes af disse strategiers konkrete om fang.Det skal desuden i denne sammenhæng nævnes, at der i gennemlæsningen ikke er observeret enklar sammenhæng m ellem størrelse og strategiernes ambitionsniveau. Dog udmærker dekom m uner, som har udarbejdet en særskilt strategi sig typisk ved at være m ere konkrete oghandlingsorienterede.
Kom m unerne skal ifølge planloven § 3 3 a, stk. 3 , inden udgangen af første valgperiode redegøre forderes arbejde inden for de fem indsatsområder om :1. Mindskelse af m iljøbelastningen2. Frem me af biologisk mangfoldighed3. Frem me af en bæredygtig byudvikling og byomdannelse4. Inddragelse af befolkningen og erhvervslivet i det Lokale Agenda 21 -arbejde5. Frem me af et samspil m ellem beslutningerne vedrørende miljømæssige, trafikale,erhvervsmæssige, sociale, sundhedsmæssige, uddannelsesmæssige, kulturelle, og økonom iskeforhold.Tabel 4 viser fordelingen af kommuner, der forholder sig til indsatsområderne.Tabel 4Ingen af indsatsom råderne nævnes1 af lov ens indsatsområder2 af lov ens indsatsområder3 af lov ens indsatsområder4 af lov ens indsatsområder5 af lov ens indsatsområderSamletAntal i201321491755882013 %2151019631002009 %11241775100
Kom m unerne og de fem indsatsområder
I alt forholder 55 (63%) kommuner sig til alle fem indsatsområder m od 70 (75%) i 2 009. Dog er denprocentmæssige andel af kommunerne, som kun forholder sig fra nul til to af indsatsområdernefaldet fra 17 % til 8 % i forhold til 2 009.
10
Lokal Agenda 21 i kommunerne og regionerne
I forhold til de fem indsatsområder er de tre første knyttet til den fysiske udvikling, mens de tosidste ty pisk forholder sig til det organisatoriske og processuelle. Der er et naturligt overlap m ellemdele af indsatserne, idet flere af kommunerne f.eks. skriver, at de vil m indske miljøbelastningengennem en bæredygtig byudvikling. I sådanne tilfælde tæller indsatsen begge steder i denneopgørelse.Tabel 5 v iser, hvor m ange af strategierne, der forholder sig til de konkrete indsatsområder.Tabel 51 . Mindskelse af miljøbelastningen2 . Fremme af en bæredygtig byudvikling ogby om dannelse3 . Fremme af biologisk m angfoldighed4 . Inddragelse af befolkningen ogerhvervslivet5. Frem me af et samspil mellembeslutningerne vedrørende m iljømæssige,trafikale, erhvervsmæssige, sociale,sundhedsmæssige, uddannelsesmæssige,kulturelle, og økonom iske forholdAntal i201384817080672013 %95928090762009 %8682888278
Sam menlignet med redegørelsen fra 2 009 er antallet af strategier, som om handler mindskelse afm iljøbelastningen, fremme af en bæredygtig byudvikling og inddragelse af borgere, steget, m ensfrem me af den biologiske mangfoldighed og fremme af samspil mellem beslutninger er faldet.Den største fremgang observeres inden for bæredygtig byudvikling, som er steget 10 procentpoint.Den største tilbagegang ses inden for fremme af biologisk m angfoldighed, som er faldet m ed 8procentpoint.
Mindskelse af m iljøbelastningen
Som beskrevet berører 95 % af strategierne, at kommunerne vil arbejde for at mindskem iljøbelastningen mod 86 % i 2 009.Tabel 6 beskriver de hyppigste om talte indsatsområder i forhold til dette punkt.Tabel 6Reduktion af energiforbrugetMindskelse af CO2 -udslipSty rkelse af vedvarende ressourcerAffaldshåndtering og genanvendelseBesky ttelse af grundvandSpildevandLuftforureningKem ikalieforbrugAntal i20137665603835221472013 %8674684340251682009 %64N/A244749312034
Ligesom i redegørelsen fra 2 009 er det oftest en reduktion i energiforbruget – i flere tilfælde kædetsam men m ed m indskelse af CO2-udslippet - som bliv er nævnt i forhold til en mindskelse afm iljøbelastningen. Typisk er der tale om en energieffektivisering af kommunens egen vi rksom hed.Flere af kom munerne nævner i strategierne, at de gennem deres status som klimakommune harforpligtet sig til at nedsætte deres årlige CO2-udslip med 2 % hvert år i en aftalt periode. IfølgeDanm arks Naturfredningsforening er der 74 klimakommuner i Danmark.Selv om den kommunale virksomhed kun bidrager til en lille del at kommunernes samledeenergiforbrug, så påpeger flere a f kommunerne, at disse tiltag giver kommunen brugbar viden ogindsigt, som kan videreformidles til både befolkningen og erhvervslivet og på den m åde brede sigsam t inkorporeres i planlægningen.4 3 % - m od 4 7 % i 2 009 - af strategierne om handler en mindskelse af belastningen af m iljøetgennem en bedre håndtering af affaldet. For m ange kommuner handler det både om at nedsætteproduktionen af affald samt at øge genanvendelsen.6 8 % af kom munerne nævner, at de v il arbejde på at styrke brugen af vedvarende ressourcer ogderm ed nedsætte CO2-emmisionen i kommunen. Nogle kommuner har konkrete planer herom,m ens andre arbejder på at finde lokalisering til eksempelvis biogasanlæg og vindmøller eller
Lokal Agenda 21 i kommunerne og regionerne
11
undersøger m uligheder for etablering af solceller. I redegørelsen fra 2 009 var det kun 2 4 % , der istrategierne ville styrke brugen af de v edvarende ressourcer.Tallene fra håndtering af spildevand, beskyttelse af grundvand og m indskelse af luftforureningligger mere eller m indre på ensartet niveau som i 2 009.Besky ttelsen af grundvandet bliver af kommunerne imødekommet gennem den fysiske planlægningv ed at undgå uhensigtsmæssig placering af erhverv og ejendomme. Spildevandsproblematikkenbliv er typisk håndteret i dialog med virksomhederne.Kom m uner som berører en nedsættelse af kemikalieforbruget i deres Lokal Agenda 21-strategi erim idlertid faldet fra 34 % i 2 009 til 8 % i 2 013.
Frem m e af en bæredy gtig byudvikling
I 92 % af strategierne arbejdes der m ed fremme af en bæredygtig byudvikling mod 82 % i sidsteredegørelse fra 2 009.Tabel 7 redegør for de oftest nævnte indsatsområder om kring fremme af en bæredygtig byudvikling.Tabel 7Frem me af bæredygtig planlægning ogby ggeriLav energihuse og energirenoveringFrem me af cyklisme og kollektiv transportGrønne og blå elementer i byerneBæredygtighed i lokalplanerneStationsnærhedAntal i20136461584118142013 %7369664720162009 %N/A28N/A101915
7 3 % af kommunerne vil arbejde m ed at fremme en bæredygtig byplanlægning og bæredygtigby ggeri i kommunen. Mht. planlægning og byggeri handler det oftest for kom munen om to ting: 1)at undgå placering af byggeri i om råder, hvor aktiviteten og m aterialerne har negativ indflydelse pådet lokale m iljø (eksempelvis grundvandet). Og 2 ) u ndgå placering af byggerier, som kan skabe enuhensigtsmæssig adfærd hos virksomheder og borgere. I de strategier hvor dette konkretiseres,peges der bl.a. på byfortætning som et m uligt værktøj, da m an herved undgår inddragelse af ny jordtil by og skaber en kompakt og sammenhængende by.69 % procent af strategierne om taler krav om opfør else af lavenergihuse i planlægningen ellerenergirenovering af den eksisterende bygningsmasse som en m åde at skabe et mere bæredygtigtsam fund på. Kom munen kan i lokalplanerne sætte krav til byggeriets energiklasse, hvilket 2 0 % afstrategierne specifikt forholder sig til. I forhold til den eksisterende bygningsmasse forholderkom m unerne sig primært til egne bygninger. Flere kommuner har, eller planlægger at gøre brug afen såkaldt ESCO-model, hvor en privat entreprenør garanterer en vis energibesparelse forrenoveringen, hvorefter man gennem besparelsen afbetaler for renoveringen over en aftalttidsperiode. I redegørelsen fra 2009 behandlede kun 28 % af strategierne lavenergihuse.6 6 % af kom munerne skriver, at de vil fremme cyklismen og den kollektive transport for at biddragetil en renere luft samt for at nedsætte CO2 -udslippet. Et af de konkrete værktøjer, som nævneshertil er, at planlægningen skal ske i nærheden af offentlig transport. 16 % om taler stationsnærhedsom et v ærktøj. Dette er primært fra kommuner i hovedstadsområdet og de større kommuner. Iforhold til at styrke cyklismen nævnes bedre forhold for cyklister og kampagner om i højere grad atbeny tte cyklen.I 4 7 % procent af strategierne nævner kommunerne, at de vil arbejde for at skabe grønne eller blåelem enter i byen. Enten i forbindelse m ed klimatilpasning eller for at skabe øget trivsel og ren luft iby en. Kun 10 % af kom munerne forholdte sig til dette i undersøgelsen fra 2009.
12
Lokal Agenda 21 i kommunerne og regionerne
Det tredje indsatsområde, som kommunerne skal forholde sig til er fremme af den biologiskem angfoldighed. Sammenlignet med redegørelsen i 2 009 er den procentmæssige andel afstrategierne, som forholder sig til dette punkt faldet fra 88 % til 80 %.Tabel 8 viser antallet af de hyppigst nævnte indsatser i forhold til at fremme en biologiskm angfoldighed.Tabel 8Besky ttelse af flora og faunaBesky ttelse af søer, vandløb og v ådområderBesky ttelse af havene og kystområderneSkov rejsningAntal i2013513120132013 %583523152009 %N/A552326
Frem m e af en biologisk m angfoldighed
Den m est om talte indsats for at fremme en biologisk m angfoldighed er en beskyttelse af flora ogfauna. I alt forholder 58 % af str ategierne sig til dette punkt. Størstedelen af kommunerne nævnerenten, at udviklingen i kommunen ikke m å påvirke dyre og plantelivet, mens andre ønsker attilrettelægge indsatser og at genoprette biodiversiteten. Flere af kommunerne , med en stor andel afåbent land, ser biodiversiteten og adgang til natur som en del af en bosætnings- ellerturismestrategi.3 5 % af strategierne om handler beskyttelse af søer, vandløb eller vådområder. Specielt forholder desig til, at lokalisering af aktiviteter ikke m å påvirke vandets eller vådområdernes kvaliteter. I senesteundersøgelse forholdte 55 % af kom munernes strategier sig til dette punkt. Der er således tale omen nedgang på hele 20 procentpoint.I forhold til beskyttelse af havene og kystområderne, er der primært den rekreative del, der arbejdesm ed. Flere kommuner nævner i den forbindelse det blå flag som mål eller m arkør, selvom det kunuddeles til strande eller havne og således kun forholder sig til et afgrænset, mindre om råde. I alt har2 3 % af strategierne forholdt sig til dette punkt.1 5 % af strategierne om taler skovrejsning. Enten som en igangsat handling eller som en potentielfrem tidig aktivitet. I 2 009 fyldte denne del 26 % af strategierne.
En central del af Lokal Agenda 21 er hvordan man inddrager civilsamfundet og m arkedet i arbejdetm od et m ere bæredygtigt samfund. Kommunernes strategier viser, at dette anses for et centraltelem ent, da 90 % af de kom munale strategier forholder sig til inddragelse af befolkningen ogerhvervslivet m od 81 % i 2 009. Flere kommuner påpeger desuden, at de anser dette som engrundlæggende forudsætning for at sikre et bæredygtigt samfund.Tabel 9 redegør for antallet af oftest nævnte indsatser om inddragelse.Tabel 9Borgerinddragelse genereltInddragelse af erhvervslivet genereltKam pagner ift. forbrugsadfærdInddragelse af foreninger, organisationerm .v.Grønt råd og LA 2 1-grupperUddannelse af børn og ungeUdv ikling af bæredygtigt landbrugAntal i2013696449483424142013 %787356553927162009 %503914N/A212713
Inddragelse af befolkningen og erhvervsliv
7 8 % af kom munerne nævner, at de v il inddrage borgerne i arbejdet, uden nødvendigvis nærmere atbeskrive hvordan. Men i m ange tilfælde handler det om borgernes adfærd og de om råder somkom m unerne ikke har direkte indflydelse på , herunder affaldshåndtering, transportvaner oghustandens energiforbrug. I 56 % af strategierne skriver kommunerne også, at kampagner ogv ejledninger kan være et værktøj i forhold til at skabe ændringer i forbrugsadfærden blandt borgereog v irksom heder.Flere kom muner påpeger i deres strategier, at det er vigtigt at lære børn og unge om klima, m iljø ogbæredygtighed. 27 % procent af kommunerne redegøre således for, at de vil gøre en særlig indsatsfor at uddanne børn og unge om bæredygtighed. Dette bliver blandt andet gjort igennemkom m unens naturcentre og andre offentlige institutioner.
Lokal Agenda 21 i kommunerne og regionerne
13
Ligeledes om handler 55 % af strategierne inddragelse af lokale foreninger og organisationer somf.eks. Danmarks Naturfredningsforening, Friluftsrådet og lokale fritidsforeninger.7 3 % af kommunerne redegøre i deres strategi for, at de vil inddrage erhvervslivet i det lokaleAgenda 21-arbejde. I seneste redegørelse var der kun tale om 39 %, hvilket er svarende til enstigning på 44 procentpoint i forhold til fokus på inddragelse af erhvervslivet. Inddragelse beskrivesoftest i strategierne som en dialog med virksomhederne om , hvordan deres energiforbrug ogem issioner kan reduceres. Enten igennem koordineret indsatser m ellem kommune og virksomhedeller i form af vejledninger eller kampagner.Ligeledes berører 16 % af strategierne inddragelse af landbruget. Typisk i forhold til brugen afpesticider m .v.3 9 % af kom munerne skriver, at de har eller vil nedsætte et grønt råd eller Lokal Agenda 21 -gruppe.I strategierne bliver de grønne råds funktion eller indflydelse dog ikke yderligere beskrevet. Et grøntråd er, ifølge Friluftsrådets hjemmeside, et råd nedsat i kom munalt regi, bestående af kommunen,erhvervslivet og foreninger som blandt andet rådgiver kommunen om natur- og m iljømæssigespørgsm ål, samt orienterer om aktiviteter i lokalområdet. De tidligere amter havde pligt til atnedsætte et grønt råd, der kunne rådgive i naturmæssige spørgsmål vedr. naturbeskyttelsesloven.Ved nedlæggelsen af amterne forsvandt de grønne råd. De grønne råd blev , ved initiativ af blandtandre Friluftsrådet, genetableret i kommunerne på frivillig basis. I 2 013 har i alt 92 kommuner –ifølge Friluftsrådet - nedsat et grønt råd. Det kan således undre, at ikke flere i strategierne nævnerdisse råd og deres arbejde med Lokal Agenda 21.Nogle kom muner har valgt at oprette Lokal Agenda 21 -grupper til at varetage kommunens arbejdem ed Lokal Agenda 21 om kring det m ere praktiske aspekt, som eksempelvis varetagelse afkam pagner, arrangementer og borgerkontakt i forhold til miljøspørgsmål.
Sidste og fem te punkt, som kom munerne skal forholde sig til, er en fremme af samspil m ellembeslutningerne vedrørende m iljømæssige, trafikale, erhvervsmæssige, sociale, sundhedsmæssige,uddannelsesmæssige, kulturelle og økonom iske forhol d. Dette om råde er både i denne redegørelseog i den fra 2 009 det om råde, som får m indst udtalt opm ærksomhed. 76 % m od i 79 % i 2 009 afstrategierne skriver i en eller anden udstrækning , at de vil tænke i samspil og synergi i forhold tilbæredygtighed, når der skal træffes beslutninger i kommunen.Tabel 1 0 viser de oftest nævnte indsatser i forhold til at fremme et samspil m ellem beslutninger.Tabel 10”Feje for egen dør”A-2 1 vurdering i alle relevante sagerGrønne regnskaber og indikatorerKam pagner internt i kom munenAgenda 21 koordinator i kommunenEv aluering af bæredygtighedsstrategiAntal i201353352811982013 %604032131092009 %20253814156
Frem m e af et sam spil m ellem beslutninger
Et konkret tilgang til dette er det, som kommunerne kalder ”feje for egen dør”-princippet, hvorkom m unen går forrest og v iser et godt eksempel for omverden, i forhold til at indrette samfundetm ere bæredygtigt. Flere kommuner påpeger i den forbindelse, at det – udover at vise et godteksem pel – også giver et bedre vidensgrundlag i forhold til at kunne vejlede virksomheder ogborgere i kommunen. 60 % af kom munerne gør brug af dette princip i m ere eller mindre udtaltgrad. I 2 009 arbejdede kun 2 0 % m ed dette princip. Det hænger muligvis sammen m ed det øgedeantal af klimakommuner, hvor kommunerne har forpligtet sig til at fokusere på egen virksomhed ogaktiviteter og afrapportere udviklingen af CO2-udslippet til Danmarks Naturfredningsforening.Størstedelen af kommunerne (40 %), som forholder sig til samspil, imødekommer kravet ved atskrive, at de indtænker bæredygtighedsbegrebet i en både miljømæssig, social og økonom iskkontekst i kommunens arbejde. Andre forholder sig m ere organisatorisk til spørgsmålet og nævner,at der skal sikres en bedre intern koordinering af indsatser i kommunen.Derudover står der i 3 2 % af strategierne, at kommunerne arbejder m ed grønne regnskaber medhenblik på at kunne sikre en bæredygtig udvikling. Dette fyldte 3 8 % i redegørelsen fra 2 009. Iforhold til, at 74 kommuner er klimakommuner, er dette tal sål edes noget lavt.
14
Lokal Agenda 21 i kommunerne og regionerne
Hv ad angår kommuner, som nævner interne kampagner, Agenda 21-koordinatorer og evalueringer,er der ikke sket væsentlige ændringer i forhold til seneste redegørelse fra 2009. Ligeledes er disseindsatser typisk ikke uddybet i strategierne.
Lokal Agenda 21 i kommunerne og regionerne
15
5. Lokal Agenda 21 iregionerneI denne del af redegørelsen er regionerne, ligesom kommunerne, vurderet ud fra et skema, somligger til grund for den kvantitative del af redegørelsen om regionernes Lokal Agenda 21 -strategier.Regionerne skal m odsat kommunerne kun forholde sig til fire indsatsområder som følge afkom m unalreformen i 2 007, hvor sager om naturbeskyttelse blev overdraget til kommunerne.Regionerne skal således ikke forholde sig til emnet om at fremme den biologiske m angfoldighed.
Alle fem regioner har udarbejdet og indsendt en Lokal Agenda 21-strategi. Størrelserne påstrategierne spænder fra 7 sider til 35 sider. Størstedelen af regionerne fokuserer primært på egenv irksomhed og i m indre grad på regionen som geografisk om råde. Flere af regionerne henviser dogtil andre planer og strategier, som tager udgangspunkt i det geografiske om råde. Disse planer ogstrategier er imidlertid ikke inkluderet i denne undersøgelse.To af regionerne har navngivet deres strategi ”Lokal Agenda 21”, m ens de resterende tre har kaldtderes strategi for ”Klimastrategi”, ”Strategi og handlingsplan for en bæredygtig udvikling” og”Klim aregion”.Ligesom hos kom munerne er der forskel på, hvor konkrete regionerne er i deres strategier. Nogle erm eget handlingsorienterede, m ens andre i højere grad er v isionspræget og forholder sig m ereov erordnet til Lokal Agenda 21.
Fire ud af fem af regionerne forholder sig til alle fire indsatsom råder. Kun én region forholder sigikke til indsatsområdet om kring fremme af en bæredygtig region , m en henviser i stedet tilregionens regionale udviklingsplan, hvor dette bliver behandlet. I redegørelsen fra 2009 forholdtealle regionerne sig til alle fire indsatsområder.Tabel 11 viser hvor m ange af regionerne, der forholder sig til de fire indsatsområder.Tabel 111 . Mindskelse af miljøbelastningen2 . Fremme af en bæredygtig regionaludv ikling3 . Inddragelse af befolkningen ogerhvervslivet4 . Fremme et samspil m ellembeslutningerne vedrørende m iljømæssige,trafikale, erhvervsmæssige, sociale,sundhedsmæssige, uddannelsesmæssige,kulturelle og økonom iske forhold.Antal i201354552013 %1 00801 001 002009 %1 001 001 001 00
Regionernes arbejde med de fire indsatsområder
16
Lokal Agenda 21 i kommunerne og regionerne
Inden for indsatsområdet om mindskelse af m iljøbelastningen vil samtlige regioner reducereregionens energiforbrug og m indske CO2-udslippet. Her er hovedsagligt tale om at mindske ellereffektivisere energiforbruget i regionernes egne aktiviteter – primært inden for sygehusområdet.Tabel 12 viser de hyppigst nævnte om råder for at m indske miljøbelastningen.Tabel 12Reduktion af energiforbrugetMindskelse af CO2 -udslipSpildevandSty rkelse af vedvarende ressourcerAffaldshåndtering og genanvendelseKem ikalieforbrugBesky ttelse af grundvandLuftforureningAntal i2013554333212013 %1 001 008060606040202009 %80N/A202020404020
Mindskelse af m iljøbelastningen
Flere af regionerne nævner, at de løbende afholder m øder om , hvordan energiforbruget kannedsættes, samt undersøger m uligheden for at energirenovere regionens egen bygningsmasse. Enregion nævner i deres strategi, at de har benyttet sig af ESCO-modellen for to sy gehuse og vilefterfølgende evaluere, om det er en hensigtsmæssig m odel at benytte på region ens resterendesy gehuse. Regionen har i deres strategi blandt andet opsat et regnestykke for energibesparelserne,hv or m an eksempelvis ved en investering på 6,4 m io. kr. vil kunne opnå en årlig besparelse på 3m io. kr. ov er en tilbagebetalingstid på 2 ,2 år.Sam menlignet med redegørelsen fra 2 009 har regionerne samlet set fået et øget fokus på flereforskellige indsatser for at m indske m iljøbelastningen. De største ændringer ses inden forhåndtering af spildevand, styrkelsen af vedvarende ressourcer samt a ffaldshåndtering oggenanvendelse.Fire ud af fem regioner nævner således, at de vil arbejde med skrappere krav tilspildev andshåndtering mod én i 2 009. Ligeledes nævner tre ud af fem regioner, at de vil styrkebrugen af vedvarende ressourcer samt mindske produktionen af affald og øge genanvendelsenheraf.Tre ud fem regioner skriver, at de vil nedsætte brugen af kemikalier eller skabe en merehensigtsmæssig benyttelse eller håndtering heraf.Om råderne vedr. beskyttelse af grundvand og m indskelse af luftforurening er uændret i forhold til2 009.
I forhold til redegørelsen fra 2009 er der sket en betydelig større konkret indsats i forhold til atfrem me en regional bæredygtig udvikling.Tabel 13 redegør for de oftest nævnte indsatser i forhold til at fremme en bæredygtig regionaludv ikling.Tabel 13Frem me af cyklisme og kollektiv transportFrem me af bæredygtig planlægning ogby ggeriLav energihuse og energirenoveringAntal i20134432013 %8080602009 %04 0 (om handledekun bæredygtigeby ggematerialer)20
Frem m e af en bæredy gtig regional udvikling
Som tidligere nævnt er det dog ikke et område, som regionerne afsætter meget plads til istratgierne. Bemærkelsesværdigt er det dog stadig, at fire ud af fem regioner i en eller andenudstrækning nævner fremme a f kollektiv transport og cyklisme m od nul i 2 009. Nogle af regionernenævner også i strategierne, at de vil undersøge muligheden for brug af el -biler.
Lokal Agenda 21 i kommunerne og regionerne
17
Fire ud af fem regioner har i deres strategi forholdt dig til at fremme en bæredygtig planlægning ogbæredygtig byggeri. I seneste redegørelse fra 2009 var der kun to, der forholdte sig til dette. Detskal her bemærkes, at redegørelse fra 2 009 udelukkende forholdte sig til brug af bæredygtigeby ggematerialer. Der er således ikke grundlag for en egentlig sammenligning.Tre ud af fem regioner forholder sig i deres strategi enten til opfør else af lavenergibyggeri ellerenergirenovering mod én i 2 009. I denne kontekst henvises der ligeledes primært til egneeksisterende bygninger eller ved opfør else af nye bygninger.
Det tredje indsatsområde for regionerne om handler inddragelsen af befolkningen og erhvervslivet iarbejdet for et mere bæredygtigt samfund.Tabel 14 viser de væsentligste indsatser i regionerne i forhold til inddragelse.Tabel 14Kam pagner ift. forbrugsadfærdGrønt råd og LA 2 1-arbejdsgrupperInddragelse af erhvervslivet genereltBorgerinddragelse genereltInddragelse af foreninger,organisationer m .v.Uddannelse af børn og ungeAntal i20133332102013 %606060402002009 %006040N/A40
Inddragelse af befolkningen og erhvervslivet
I forhold til redegørelsen fra 2009 er der sket en stor udvikling inden for brug af kampagnerm ålrettet eksterne aktører i regionen samt oprettelser af grønne råd eller Lokal Agenda 21 -arbejdsgrupper. I 2 009 var der ingen af regionerne, der arbejdede med kampagner rettet modændret forbrugsadfærd eller oprettelse af Lokal Agenda 21 -arbejdsgrupper i deres strategier.Én af regionerne skriver, at de ønsker at mobilisere befolkningen i at deltage mere aktivt i det lokaleAgenda 21-arbejde. Dette skal bl.a. ske gennem øget bevidsthed samt skabe rum for muligdeltagelse gennem facilitering og koordinering m ellem kommunernes og regionens Lokal Agenda2 1 -grupper.En af regionerne står endvidere i spidsen for et internationalt projekt i samarbejde m ed andreregioner, som har til formål at bidrage til en regional planlægning, som belaster klimaet mindstm uligt, samtidigt med at der skabes konkurrencedygtige produkter og nye processer påenergiområdet, og som involverer både erhvervsliv og borgere i udviklingen.Modsat sidste redegørelse adresserer ingen af regionerne en øget indsats for at lære børn og ungeom bæredygtighed, klima og m iljø. Dog skriver nogle om inddragelse af uddannelsesinstitutioner,uden at beskrive m ålgruppen eller indsatsen yderligere.I forhold til seneste redegørelse er der inddraget et punkt om involvering af foreninger ogorganisationer. En region har forholdt sig til dette.
Det fjerde og sidste indsatsområde som regionerne skal forholde sig til er fremme af et samspilm ellem beslutningerne vedrørende miljømæssige, trafikale, erhvervsmæssige, sociale,sundhedsmæssige, uddannelsesmæssige, kulturelle og økonom iske forhold.Af tabel 15 fremgår tallene ov er regionernes arbejde med det fjerde indsatsområde.Tabel 15Kam pagner internt i regionen”Feje for egen dør”Grønne regnskaber og indikatorerAgenda-21 vurdering i alle relevantesagerAgenda 21 koordinatorEv aluering af bæredygtighedsstrategiAntal i20134443212013 %8080806040202009 %202080406020
Frem m e af et sam spil m ellem beslutninger
Fire ud af fem regioner skriver, at de ønsker at integrere bæredygtighed bredt i organisationen. Detdrejer sig typisk om at skabe en indsats i forhold til at øge m edarbejdernes viden og kom petencerinden for feltet. Der er således primært tale om interne kampagner rettet m od m edarbejderne.
18
Lokal Agenda 21 i kommunerne og regionerne
Fire ud af fem regioner skriver, at de vil gå forrest og indrette deres organisations aktiviteter merebæredygtigt gennem eksempelvis energieffektiviseringer og grønne indkøb. Her er primært tale omindsatser inden for sygehusvæsnet, hvor regionerne enten har foretaget tiltag om, hvordanressourceforbruget kan m indskes eller effektiviseres eller undersøger mulighederne for det. Iseneste redegørelse om regionernes arbejde m ed Lokal Agenda 21 -arbejde var der kun én region,der forholdt sig til dette princip. Det bemærkes dog, at forskellen delvist kan skyldes, hvordan detteprincip er blevet målt i gennemlæsningen af strategierne. I denne redegørelse er princippetm edtaget, såfremt regionerne skriver, at de føler et ansvar om at vise et godt eksempel udadtil.Antallet af regioner, der arbejder med grønne regnskaber er uændret i forhold til senesteredegørelse. Fire ud af fem regioner arbejder således med grønne regnskaber og indikatorer påbæredygtighed i regionen. En af regionerne skriver i deres strategi, at de v il udvikle en model til atfølge udviklingen i CO2 -udledningen. Form ålet er a t få opgjort klimabelastningen i regionen ogderm ed opnå et forbedret beslutningsgrundlag inden for klimaområdet. Modellen udvikles og stillesgratis til rådighed for kommunerne og andre parter, som har interesse i at følge udviklingen i dereskom m une eller region og bruge modellen i planlægning og prioritering. Det er hensigten, atkortlægningen kan suppleres m ed ”tema-kortlægninger”, som inden for specifikke indsatsområder,f.eks. byggeri, kan give et mere præcist billede af udviklingen. En anden region fører eksempelvishistorisk regnskab med varme-, el- og v andforbruget, samt mængden af affald.Tre af regionerne skriver i deres strategi, at de v il integrere bæredygtighedsaspektet i sager, hvor detfindes relevant. To af regionerne nævner, at de har en intern medarbejder til at koordinere Agenda2 1 -spørgsmål. I seneste redegørelse var det tre af regionerne, der fremhævede dette. I forhold til atev aluere indsatserne nævner stadig kun én region, at de vil evaluere på bæredygtighedsstrategien.
Lokal Agenda 21 i kommunerne og regionerne
19
6. Lokal Agenda 21 i praksisSom inspiration og dokumentation for kommunernes og regionernes arbejde med Lokal Agenda 21i praksis, beskriver dette kapitel en række udvalgte eksempler for, hvordan kommunerne ogregionerne implementerer deres Lokal Agenda 21-strategier i praksis. Eksemplerne er et udsnit afm ange forskellige projekter og tiltag, og er således ikke repræsentative for alle kommunernes ogregionernes arbejde. Eksemplerne er fundet ved hjælp fra KL og Danske Regioner, samt taget fra deindsendte strategier.
Fremme af dy r og planter i Københavns KommuneKøbenhavn Kommune har igangsat et initiativ om at fremme den biologiske m angfoldighed i byengennem involvering af borgere, foreninger og organisationer. Der er fokus på samarbejder ogoprettelse af frivillige fællesskaber, hvor aktørerne kan hjælpe kommunen med at pleje byensnaturområder, overvåge bestandsudvikling og pleje byens grønne om råder. Borgerne kan blandtandet deltage i arbejdet ved at bekæmpe invasive arter, f.eks. gyldenris, opsætte fuglekasser,kortlægge dyr og planter, oprette græsningslaug eller bistå i driften af græsarealer. Aktiviteterne hartil form ål at fremme byens biologiske m angfoldighed, øge antallet af prioriterede arter og reducereantallet af invasive arter i kommunen. Initiativet skal endvidere bidrage til en grønnere by,forbedring af luftkvaliteten og sænke temperaturen, samt skabe sociale fællesskaber og øgekøbenhavnernes viden om og ansvar for byens natur.Energibesparelsen i Egedal KommuneEgedal Kom mune pålægger i nye lokalplaner krav om bedste lavenergiklasse i alt nybyggeri. Detreducerer forbruget til opvarmning og drift af bygningerne medca. 3 0 procent. Da Egedal Kom mune har flere større udviklingsprojekter undervejs, har dette enpositiv indflydelse på det samlede energiforbrug i kommunen. Der er et m eget stort potentiale forenergibesparelser i de eksisterende private ejendomme. Isolering, vinduesudskiftning og ændringeri v armeanlæg vil ofte være rentable for den enkelte boligejer. Energibesparelser kan bidrage til storereduktioner i brugen af olie og gas i Egedal Kom mune og dermed en øget dækningsgrad frav edvarende energikilder. Egedal Kommune opfordrer til samarbejde mellem erhvervslivet ogborgerne for at realisere potentialet for energibesparelser. Den private indsats er afgørende, for atkunne opstille m ål for reduktioner i energi og CO2 for hele Egedal Kommune.El-biler på LæsøMålet om en reducering af CO2 -udslip i Læsø Kom m une foregår delvis gennem et skifte aftransportmidler til en mere bæredygtig løsning i form af el -biler og – busser. Læsø Kom m une har iet sam arbejde m ed Vesterø Havn investeret i en række el -biler, der kan benyttes af kommunensansatte i det daglige arbejde som et alternativ til kommunens øvrige biler. I som m ermånederneudlejes el-bilerne i sam arbejde m ed Vesterø Havn til turister på øen.På Læsø er den offentlige transport m ed bus gratis, og fra december 2 012 er der på forsøgsbasisindsat en el-bus på flere afgange. Formålet m ed forsøget er at erstatte den traditionelle 54 personersdieselbus m ed en m indre og energibesparende el -bus for at afdække, om passagerbehovet kandækkes m ed en mere bæredygtig løsning. Forsøget med el-bussen er et samarbejde m ellemIndenrigs- og Integrationsministeriet, Trafikstyrelsen, Læsø Kom mune og NordjyllandsTrafikselskab.
Eksem pler fra kom munerne
20
Lokal Agenda 21 i kommunerne og regionerne
Grøn guide i Furesø KommuneI arbejdet m ed Lokal Agenda 21 har Furesø Kom m une ansat en ”grøn guide” som lokalm iljøvejleder, hvis funktion er at fremme en bæredygtig udvikling i kommunen. Den grønne guidegiv er gode råd og v ejledning om miljøet, støtter lokale miljø-initiativer og er ansvarlig for atigangsætte, koordinere, formidle og gennemføre projekter som m edvirker til en bæredygtigudv ikling. Den grønne guide arbejder blandt andet m ed:At im plementere dele af Agenda 21 -strategien for Furesø Kom mune, som har med denm iljømæssige side af bæredygtighedsbegrebet at gøreAt sikre en dialog m ellem borgere, interessenter og kommune under udarbejdelsen af denlokale Agenda 21-strategiInform ation, inspiration og v ejledning til borgere, institutioner, foreninger og erhvervsliv om athandle m ere m iljørigtigtAt støtte miljømæssige og bæredygtige handlinger ved forskellige projekterRådgivning om miljørigtige transportløsninger, herunder samarbejde med delebilsordningenRådgivning om grøn kostpolitik og grøn indkøbspolitikInform ation om natur- og m iljøtiltag via m edierne, samt synliggørelse af den grønne guidesarbejde gennem pressen6.2Eksempler fra regionerneKort lægning af CO2-udledningenDen regionale klimastrategis mål om at reducere klimabelastningen kræver et øget vidensgrundlagom CO2 -udledningen i regionen. I den forbindelse har Region Syddanmark igangsat en kortlægningheraf. Kortlægningen kan senere suppleres m ed "temakortlægninger", som inden for specifikkeindsatsområder, f.eks. byggeri, kan give et mere præcist billede af udvi klingen. Kortlægningenopdateres løbende og stilles gratis til rådighed for kommunerne og andre parter.Ildsjælekonferencen - det regionale mødested for lokalsamfundenes ildsjæleFor at inddrage befolkningen i Lokal Agenda 21 -arbejdet afholder Region Sjælland en årlig eventfor regionens ildsjæle. Formålet er at skabe handlingskompetence hos og inspiration forlokalsamfundenes aktive og engagerede borgere, således at de kan fremme en bæredygtig udviklingi deres lokalsamfund - og i et sam spil på tværs a f regionen. Fokus er viden fra praksisser i regionen,andre steder i Danmark og nabolandene samt ny forskning. Herved skabes vidensdeling og nyekontakter og projekter om en bæredygtig samfundsudvikling.Local Yout h ActionLocal Youth Action er et regionalt ungdomsnetværk med fokus på dem okratiudvikling, kreativitetog bæredygtig udvikling. Inden for dette netværk er gennemført en række udviklingsseminarer forregionens unge (ungdomsråd, kulturgrupper og andre grupperinger) og internationale aktiviteter,bl.a. YESS - Youth Event on Sustainable Societies med unge fra regioner fra hele Østersø-regionen(inden for BSSSC-samarbejdet). Projektet er forankret i Region Sjælland.Lokale KlimaAgenterSom led i projektet Regional klimakampagne - om energiomstilling af lokalsamfund i RegionSjælland - har en række borgere i 2 013 deltaget i et uddannelsesforløb og er blevet udpeget somlokale KlimaAgenter. De arrangerer lokale oplysnings- og kampagneaktiviteter, ligesom de erkontaktpunkter for klimakoordinatorer og Lokal Agenda 21-koordinatorer i kommunerne ogregionen. I tilknytning hertil er gennemført Klimafestival Sjælland, som m obiliserer kommuner ogandre aktører om kring oplysning af borgerne vedrørende klima- og energispørgsmål.Low Carbon Economy RegionsRegion Sy ddanmark har siden 2 010 stået i spidsen for det fælles europæiske projekt Low CarbonEconom y Regions (LoCaRe), som handler om at finde nye løsninger på klimaproblemerne uden atbrem se økonomisk vækst.Sam men med lokale og regionale partnere, kommuner, universiteter og organisationer har LoCaReudv iklet løsninger og m odeller til et klimavenligt samfund. I Sy ddanmark har Odense, Sønderborgog Vejle Kom m uner samt Miljøforum Fyn deltaget i at udvikle løsninger om energiplanlægning ilandområder, reducere virksomhedernes og detailhandlens energiforbrug samt engagere oguddanne børn og unge i klimaarbejdet.
Lokal Agenda 21 i kommunerne og regionerne
21
22
Lokal Agenda 21 i kommunerne og regionerne
NaturstyrelsenHaraldsgade 532 1 00 København Øwww.nst .dk
