MIU, Alm.del - 2013-14 - Bilag 223: Præsentationer fra mødet med De Miljøøkonomiske Råd den 26. februar 2014

Økonomi og Miljø 2014Invasive arterRekreative værdierRessourcestrategienKollektiv trafikOmkostninger ved støtte til VE

Invasive arter• Dyr, planter og andre organismer, der– bevidst eller ubevidst introduceres og spredes uden for deresnaturlige udbredelsesområde, og– truer den hjemmehørende biodiversitet

• Anses for at være den største trussel mod biodiversitetnæstefter tab af levesteder• Potentielle omkostninger forbundet med invasive arter iDanmark på ca. 1 mia. pr. år

Omkostninger ved invasive arterI altForekommende i DKRotteDræbersneglJapansk pileurtAlm. PæleormØvrigePotentielle arterI alt91427425080572531541.068Indsats4778925072-6668545Skade435184-85718685520

Anbefalinger• EU er på vej med en forordning, og der må imødesesbehov for:– At udvide og forbedre omkostningsestimater– Forstærket, lovgivningsmæssigt understøttet forvaltning– At anvende en systematisk tilgang til vurdering af indsatsbehov– Forbedre koordineringen af indsatsen imellem forskellige aktører

Værdi af rekreative områderBaggrund• Naturområder har rekreativ værdi, som ikke prissættes “på markedet”– også andre ikke-markedsomsatte værdier som fx CO2-binding• Danmark har en målsætning om fordobling af skovarealet – skalopnås via statslig skovrejsning og tilskud til privat skovrejsning

Analyser• Hvor stor er den rekreative værdi af eksisterende naturområder, oghvor findes de højeste værdier?• Opgøres ud fra oplysninger om, hvor langt folk rejser for at komme udi naturen, antal besøg mv.• Hvad er værdien af statslig skovrejsning og tilskud til privatskovrejsning?

Rekreative værdi afnaturområder og parker i byerMeget stor forskel i værdiafhængig af placeringGns. af ”Rød” er 75.000 kr. pr. ha pr. årGns. af ”Gul” er 4.500 kr. pr. ha pr. årGns. af ”Grøn” er 2.500 kr. pr. ha pr. årGns. af ”Blå” er 1.200 kr. pr. ha pr. år

Andre faktorer (mindre vigtige)••Er der andre områder i forvejen?(mindsker rekreativ værdi)Typen af område (f.eks. skov, åbennatur, nærhed til vand osv.)

Statslig skovrejsning• Generelt høj rekreativ værdi af statslig skovrejsning• Rekreativ værdi højere end værdi af CO2-binding ogreduktion af miljøproblemer relateret til landbrug– Gevinst ved grundvandsbeskyttelse og bidrag til biodiversitet ikkemedtaget (men andre tiltag mere hensigtsmæssige ift. biodiversitet)

• Stor variation i rekreativ værdi mellem forskelligestatslige skovrejsningsprojekter– Potentiale for at opnå større gevinst ved statsligeskovrejsningsprojekter

Placering af privat skovrejsningtilgodeser ikke rekreative hensynSubsidieret privatskovrejsningRekreativ værdi(kommuneniveau)

Anbefalinger• Drop simpelt mål om fordobling af skovareal– “Smart skov” er bedre end meget skov – skovrejsning ikke mål isig selv, men instrument til at opnå rekreative muligheder mv.

• Statslig skovrejsning– Behov for systematisk sammenligning af samfundsøkonomiskegevinster og omkostninger ved skovrejsningsprojekter

• Privat skovrejsning– Tilskudsordning bør reformeres, så placering og rekreativ værdifår større vægt

Ressourcestrategien• Affaldshåndtering bør sigte på effektivitet i indsamling ogbehandling samt på minimering af miljøproblemer– Genanvendelse ikke mål i sig selv

• Regeringen begrunder offentlig indsats med knaphed ogstigende ressourcepriser, men– Stigende priser er markedets måde at signalere knaphed på– Stigende priser gør genanvendelse privatøkonomisk mereattraktiv og begrunder ikke regulering

• Deponering af elektronikaffald og fosfor god ide, men endnuikke rentabelt at genanvende

Regeringens analyse af affaldssorteringSamfundsøkonomiske omkostninger ved affaldshåndteringBasisscenarieØgetgenanvendelse

---------- Kr. pr. ton affald -----------Regeringsanalysens resultaterMed korrektion for asymmetri iantagelse om affaldsindsamlingOg med korrektion fortidsforbrug til sortering1.2829819819719711.489

• Analyse bygger på tvivlsomme antagelser• I henhold til korrigeret analyse kan mere sortering oggenanvendelse af husholdningsaffald ikke betale sig

Kollektiv trafik• Effektiv persontransport afgørende for samfundsøkonomien– Positive effekter af øget mobilitet– Negative effekter i form af trængsel, ulykker og forurening

• Driftstilskud på 8,5 mia. kr. om året kan begrundes med– Klassiske stordriftsfordele– Mohring-effekt (ventetidseffekt)– Mere kollektiv trafik og mindre privatbilisme reducerer trængsel,ulykker og miljøproblemer – dette håndteres dog bedre medmålrettede kørsels- og brændselsafgifter– Sociale hensyn

Mål og investeringer• Det officielle mål er, at kollektiv trafik skal løfte det mesteaf væksten i trafikken– 100 pct. stigning i togtrafik frem mod 2030– 50 pct. stigning i bustrafik frem mod 2030– Disse mål er ikke underbygget af analyser– Timemodellen og andre investeringer for jernbanen kan ses somstrategi på jernbaneområdet– Ingen strategi på busområdet

TilskudEffekt af reduktion i billetpris på 1 øre pr. personkm,HovedstadsområdetBusMyldretidMarginale velfærdseffekterheraf Mohringeffekt m.fl.eksternaliteterandre effekter-0,050,41-0,16-0,29Ikke myldretid1,301,70-0,18-0,22---------- Øre pr. personkm ----------

Tilskud• Konklusioner og anbefalinger– Tilskudsniveau i myldretid fornuftigt– Sandsynligvis gevinster ved at øge tilskuddet uden formyldretiden: Bør anvendes til at øge frekvensen– Lavere billetpriser har begrænset effekt på trængsel – skyldes atdet er svært at flytte bilister til kollektiv trafik

Bus- og togtrafikken• Næsten fuld udlicitering af bustrafikken: Har ført tilvæsentlige besparelser i omkostninger• Udlicitering på togområdet mere begrænset– Erfaringer med udlicitering i Danmark, Sverige, Tyskland ogHolland peger på mulige omkostningsbesparelser på omkring 20pct. – uden det går ud over kvaliteten

• Konsulentrapporter peger på effektiviseringspotentiale iDSB på 1 mia. kr. om året

Bus- og togtrafikken• Usikkert om stram styring af DSB kan opnå potentialet• Udlicitering giver større sikkerhed for gevinster: Alt andetlige fremmer konkurrence effektiviteten• Staten bør sende større dele af togtrafikken i udbud– Klar stordriftsfordel ved jævnlige, tilbagevendende udbud– Både offentlige og private operatører bør kunne deltage– Udlicitering skal gennemføres gradvist og spredes over tid

Energipolitiske rammer• EU har mål og virkemidler for drivhusgasudledning– EU ETS: Indebærer pris på CO2og lægger loft over kvoteomfattetCO2-udledning på EU-plan– Landespecifikke krav til udledning fra ikke-kvotesektor og VE-andel

• Nationale tiltag rettet mod kvotesektoren har ingenindflydelse på samlet europæisk CO2-udledning• Forsyningssektoren er kvoteomfattet: VE-tilskud gavnerikke klimaet – men koster samfundsøkonomisk

Massiv og uensartet dansk støtte til VE iforsyningssektorenAnslåede gennemsnitlige direkte tilskud til VE i elsektorenØre pr. kWh80

Massiv og uensartet dansk støtte til VE iforsyningssektoren• Dansk VE-andel:– 2011: 25 pct. (heraf forsyningssektor 19 pct.)– 2020: 35 pct. (heraf forsyningssektor 27 pct.)– EU-krav i 2020: 30 pct.

• Høj og stigende VE-andel skyldes i væsentlig grad støttetil VE i elsektoren finansieret via PSO– Giver højere elpris for husholdninger og virksomheder– Forværrer konkurrenceevnen og koster job på kort sigt– Reducerer produktiviteten og velstanden på lang sigt,– men gavner ikke klimaet

PSO med planlagt politikMia. 2013-kr.8Samlet tilskud, planlagt politikHavvindLandvindBiomasse6BiogasSolcellerForskning mv.4

PSO uden tilskud fremadrettetMia. 2013-kr.8Samlet tilskud, planlagt politikHavvindLandvindBiomasse6BiogasSolcellerForskning mv.4

VE-tilskud i elsektor: “Planlagt politik” iforhold til “ingen tilskud fremadrettet”• Årlig PSO-regning 5 mia. kr. højere 10-20 år frem– Elpris (spotpris + PSO) ca. 10 øre højere pr. kWh,svarende til ca. 15 pct.

• Konsekvenser af varig 15% højere elpris:– 5-6.000 færre job på 2-3 års sigt – ingen effekt påbeskæftigelsen på lang sigt– Produktivitet knap � pct. lavere, og privat forbrug godt ½ pct.lavere på lang sigt

Anbefalinger• Genovervej hele støtten til VE i forsyningssektoren– Giver ikke mening i et CO2-perspektiv– Hvis direkte VE-tilskud i elsektor fjernes fremadrettet,vil VE-andelen alligevel være tæt på 30 pct. i 2020

• Udskyd udbuddet af Horns Rev 3 og Kriegers Flak– Tilskudsbehov må forventes at falde– Udskydelse vil reducere VE-andelen med 2 pct.point i 2020

• Erstat PSO med skat på bredt grundlag– Nuværende finansiering giver unødigt store forvridninger– Betales alligevel i sidste ende af forbrugerne

• Positivt at der fokuseres på drivhusgasudledning og ikkeopstilles landespecifikke VE-mål eller energisparekrav• Hvis mere vidtgående klimapolitik bliver mulig, da:– Forstærkede reduktionskrav for drivhusgasudledning– ikke forstærkede eller mere forpligtende VE-mål