MIU, Alm.del - 2013-14 - Bilag 220: Notat om 12 stoffer med skadelig effekt på udvikling af hjernen især hos børn, fra miljøministeren

Status over 12 stoffer identificeret som nerve- og hjerneskadendeProfessor Philippe Grandjean. Syddansk Universitet, har netop offentliggjort en videnskabelig artikel, ihvilken han argumenterer for, at 12 kendte stoffer kan forårsage forskellige typer af neurologiskeskader og hjerneskader hos især børn. Han argumenterer endvidere for, at mange andre stoffer vilkunne have samme typer af effekter, men at de ikke er identificeret, fordi der ikke er foretaget denødvendige test. Grandjean foreslår derfor, at en lang række kemiske stoffer bør testes for effekter pånervesystemet og hjernen, og at der er behov for etablering af et internationalt center til at sikre, at nyviden fører til forbedret beskyttelse på internationalt niveau.Nedenfor gives en oversigt over den nuværende regulering, anvendelse og igangværende initiativervedrørende de 12 stoffer, som Grandjean identificerede som værende i stand til at forårsage forskelligetyper af neurologiske skader og hjerneskader hos især børn. De stoffer, som undersøgelsen peger på, erenten helt forbudte eller underlagt anden form for regulering, der begrænser menneskers udsættelsefor stofferne.Nogle af stofferne er omfattet af den danske Liste over Uønskede Stoffer (LOUS) med 40 stoffer ogstofgrupper, for hvilke der udarbejdes strategier for fremtidig håndtering af risici. Aftalekredsen bagkemikalieindsatsen vil inden for kort tid blive orienteret om status for implementeringen af den førstepulje med 10 stoffer, og om forslag til strategier for de næste 11, som omfatter bl.a. kviksølv, bly ogbrommerede flammehæmmere. Grandjean har også nævnt andre stoffer – heriblandt Bisphenol A,ftalater og perfluorerede stoffer, som muligvis kunne forårsage samme typer af nerveskadende effektersom de 12 stoffer. Disse stoffer er også omfattet af LOUS-projektet.Indledningsvist gives der en oversigt over muligheder for igangsættelse af undersøgelser af flere stofferfor disse typer af effekter i henhold til REACH-forordningen.Muligheder for test af flere stoffer for effekter på nervesystemet og hjernenI EU skal alle industrikemikalier registreres i henhold til REACH-forordningen, mensplantebeskyttelsesmidler og biocider skal godkendes til brug. Herudover findes en rækkesærlovgivninger vedrørende specifikke stoffer.Kommissionen er pt. ved at indføre en ny testmetode i standardkravene for testning afindustrikemikalier under REACH, som giver mulighed for at teste effekter på hjernens udvikling.Metoden er udviklet i OECD med stærk dansk medvirken. Som udgangspunkt vil industrikemikalier,der produceres i en mængde på mere end 100 tons om året, skulle testes med denne metode. Detafhænger dog af forhandlingerne i EU, hvor ofte effekter på hjernens udvikling i praksis vil skulleinkluderes, når metoden anvendes. Det forventes, at metoden inkluderes i standardkravene i april i år.Herudover kan EU-landene udvælge mulige problemstoffer til stofvurdering under REACH-forordningen. Hvis et EU-land konkluderer, at der er behov for yderligere undersøgelse, kan

Regulering, anvendelse og igangværende initiativer af 12 stofferStof:BlyNuværende regulering:For en række specifikke produkter eller produktkategorier findes der bådedanske og EU regler for det tilladte indhold af bly. Det drejer sig om elektronik, batterier, biler,benzin, hagl, vandrør, legetøj, fødevarekontaktmaterialer og kosmetik. For de produkter, der ikke erspecifikt reguleret, fik Danmark i 2000 med blybekendtgørelsen et bredt dækkende forbud modimport og salg af blyholdige produkter. Baggrunden for produktreguleringen og den danskeblybekendtgørelse er, at frigivelse af bly til miljøet, bedst kan kontrolleres ved helt at forhindre, at detindgår i produkter og dermed også i affaldsstrømmen. Blybekendtgørelsen omfatter produkter somf.eks. rør, tagrender og vinduesrammer af PVC, pigmenter i maling, taginddækning, jordkabler,smykker og fiskeredskaber.Nuværende anvendelse og forekomst:Den største tilbageværende anvendelse af bly i Danmarker i bilbatterier, hvor der ikke findes alternativer, og hvor der findes en pantordning, således at brugtebatterier indsamles. Opgørelser over blys anvendelse er over 10 år gamle og generelt forældede, mendet formodes, at de næststørste anvendelser i dag er i skibskøle og erhvervsfiskeredskaber.Befolkningens største indtag af bly stammer fra føde- og drikkevarer, herunder drikkevand og kaffe.Igangværende initiativer:I øjeblikket arbejdes der med et EU forbud mod bly iforbrugerprodukter såsom tinsoldater, stearinlys og gardinvægte. Herudover har Kommissionenfremlagt deres overvejelser omkring nedsættelse af grænseværdien for bly i legetøj, som vil betyde atgrænsen for frigivelse fra legetøj sandsynligvis vil blive sat endnu lavere. Miljøstyrelsen er ved atlægge sidste hånd på udkast til strategien for bly under LOUS projektet.Stof:Kviksølv – methylkviksølvNuværende regulering:Kviksølv er stramt reguleret i Danmark og EU, og globale regler er på vejvia Minamata-konventionen. I Danmark har vi en national regulering, som overordnet forbyder salg,import og eksport af kviksølv og kviksølvholdige produkter, idet der dog findes en række specifikkeundtagelser for reglerne (fx i energisparepærer og lysstofrør). I EU er kviksølv reguleret underREACH-forordningen (Bilag XVII, punkt 18a), hvor kviksølv forbydes i diverse måleinstrumenter,ligesom EU har en kviksølvsstrategi, der på sigt adresserer de resterende tilsigtedekviksølvanvendelser, som fx i sparepærer og amalgam (tandfyldninger). Strategiens mål er atformindske risikoen for, at mennesker udsættes for kviksølv, og samtidig nedbringekviksølvniveauerne i miljøet i alle aspekter af kviksølvs livscyklus. Derudover er kviksølv reguleret iproduktspecifikke reguleringer med forbud mod anvendelse i kosmetik, legetøj og elektroniskeprodukter, ligesom der netop er vedtaget et forbud mod anvendelse i knapcellebatterier fra slutningenaf 2015. Kilder til kviksølvudledninger er også reguleret i varierende omfang. Forbrænding af affald erreguleret med en grænseværdi for udledninger til atmosfæren i Direktivet om industrielle emissioner,mens de øvrige er reguleret via anlægsspecifikke miljøtilladelser, som også kan målrettes udledningertil andre miljøer. Globalt set blev en ny kviksølvkonvention (Minamata-konventionen) vedtaget ioktober 2013. Konventionen vil ved ikrafttrædelse bl.a. mindske anvendelse af kviksølv globalt ogsætte krav til udledningen af kviksølv.2

Nuværende anvendelse og forekomst:Der er i EU kun meget begrænsede anvendelser afkviksølv tilbage. Største anvendelse er i energisparepærer og lysstofrør, hvor egnede alternativerendnu ikke er slået helt igennem på markedet. Herudover anvendes kviksølv i amalgam tiltandfyldninger. Den største udsættelse for kviksølv kommer via fødevarer, idet kviksølv ophobes imiljøet og fødekæden. Kviksølv udledes utilsigtet ved en række industrielle processer, herunderafbrænding af kul, og da det kan transporteres over lange afstande via luft og vand, ses forekomsten afkviksølv ofte meget langt fra udledningsstederne. Derfor er Minamata-konventionen et vigtigtredskab til at begrænse danskernes udsættelse for kviksølv, da konventionen vil begrænse det globaleforbrug af kviksølv og sætte standarder for mindsket udledning af kviksølv.Forekomsten af kviksølv i affaldsfasen kan være en udfordring, hvis det farlige affald ikke bliversorteret korrekt. Særligt i forhold til de private forbrugere kan der være en udfordring i at fåfrasorteret de forbrugerartikler, som stadig indeholder kviksølv såsom sparepærer. Derfor er der enrisiko for at kviksølvholdigt affald fra private stadig bliver bortskaffet til forbrændingsanlæg forhusholdningsaffald.Igangværende initiativer:Minamata-konventionen blev vedtaget i oktober 2013 og træder i kraft,når 50 lande har ratificeret. I forbindelse med den kommende LOUS strategi for kviksølv overvejestiltag, som kan sikre en bedre indsamling af affald, der kan indeholde kviksølv, også ioverensstemmelse med Ressourcestrategien fra 2013.Stof:PCB (polychlorerede biphenyler)Nuværende regulering:Der er i dag et globalt forbud mod fremstilling og anvendelse af PCB. PCBer optaget under Stockholmkonventionen og er i EU omfattet af forordning 850/2004 om persistenteorganiske miljøgifte (POP-forordningen), som er det vigtigste instrument til gennemførelse afkonventionen i EU.Nuværende anvendelse og forekomst:PCB kan stadig forekomme som restforureninger somfølge af tidligere tiders anvendelse, eksempelvis i bygningsmaterialer og elektriske installationer.Under Stockholmkonventionen er der etableret et netværk, der arbejder med at få identificeret ogbortskaffet PCB-holdig olie og andet udstyr globalt. I Danmark har PCB har været forbudt at anvendesiden 1977, men er fortsat et problem i bygninger, hvorfra det kan spredes til vores miljø.Igangværende initiativer:Regeringen fremsatte i maj 2011 en handlingsplan for PCB i bygninger,der skulle give et bedre grundlag for identifikation, håndtering og bortskaffelse af PCB. En rækkemyndigheder har ansvaret for indsatsen mod PCB: Miljøstyrelsen - affaldshåndtering af PCB,Arbejdstilsynet – arbejdsmiljø ved fjernelse af PCB, Sundhedsstyrelsen – sundhed og aktionsværdier,Energistyrelsen - rådgivning om håndtering af PCB i byggematerialer og indeluft, og Socialministeriet- regler for sundhedsfarlige boliger. Aktiviteterne i handlingsplanen ligger inden for 3 hovedområder:1 Identifikation af mulige PCB-kilder i bygninger og af risiko-bygninger, 2 Håndtering af PCB-holdigebyggematerialer ved nedrivning, så et sundt arbejdsmiljø sikres, og affaldet behandles korrekt, 3Bortskaffelse af affaldet, så det ikke spredes til miljø og fødevarer eller genanvendes ibyggematerialer. Arbejdet er beskrevet i PCB-guiden som findes på: http://pcb-guiden.dk/Stof:ToluenNuværende regulering:Toluen har en harmoniseret klassificering som brandfarlig væske (Flam.Liq.2, H225), aspirationstoksisk (Asp. Tox. 1, H304), hudirriterende (skin. Irrit. 2, H315), specifikmålorgantoksicitet, enkelt eksponering (STOT SE 3, H335), reproduktionstoksicitet (Repr. 2, H361)samt specifik målorgantoksicitet, gentagen eksponering (STOT RE 2, H373).Toluen er i dag optaget på REACH, Bilag XVII, punkt 48, og må ikke markedsføres eller anvendes ikoncentrationer på mere end 0,1% i klæbestoffer eller sprøjtemaling til levering til privat brug.3

Toluen er optaget på Listen over uønskede stoffer og er reguleret i arbejdsmiljøet med både engrænseværdi og krav til arbejde med kodenummererede produkter. Endelig er toluen omfattet afbegrænsningerne i VOC-direktivet om begrænsning af organiske opløsningsmidler i visse malinger oglakker.Nuværende anvendelse og forekomst:Toluen anvendes som organisk opløsningsmiddel i enlang række produkter herunder maling, lak og køle- og smøremiddel.Igangværende initiativer:Finland har netop færdiggjort en stofvurdering af toluen underREACH. Konklusionen var, at man burde se nærmere på behovet for at revurdere EU’s vejledendegrænseværdi for arbejdere, men at der ellers ikke var behov for yderligere initiativer på baggrund afvurderingen. Som led i Miljøstyrelsens gennemgang af Listen over uønskede stoffer vil behovet for atigangsætte initiativer til at begrænse befolkningens udsættelse for stoffet blive vurderet.Stof:Ethanol (alkohol)Nuværende regulering:Ethanol har en harmoniseret klassificering som brandfarlig væske (liq.Flam. 2, H225). Ethanol er et organisk opløsningsmiddel og er reguleret i VOC-direktivet ombegrænsning af organiske opløsningsmidler i visse malinger og lakker. Ethanol underlagt regulering iarbejdsmiljøet gennem en grænseværdi for ansattes udsættelse og for arbejde med kodenummereredeprodukter. Endelig er ethanol (alkohol) reguleret af skattevæsnet.Nuværende anvendelse og forekomst:Ethanol er alkohol, som indgår i øl, vin og spiritus.Herudover anvendes ethanol som organisk opløsningsmiddel i store mængder i bl.a. malinger oglime, i lægemidler, nydelsesmidler, laboratoriekemikalier, rengøringsmidler m. fl.Igangværende initiativer:På grund af brugen som nydelsesmiddel er der løbende fokus på atmindske befolkningens udsættelse for stoffet.Stof:Tetrachlorethylen / tetrachlorethenNuværende regulering:Stoffet har en harmoniseret klassificering som muligt kræftfremkaldende(Carc. 2, H351) samt giftig for vandmiljøet (Aquatic Chronic 2, H411). I Danmark er der fastsat enrække sundhedsmæssigt og miljømæssigt baserede grænseværdier. Tetrachlorethylen er et organiskopløsningsmiddel og er i EU reguleret i VOC-direktivet om begrænsning af organiskeopløsningsmidler i visse malinger og lakker.I Danmark er tetrachlorethylen desuden reguleret i den såkaldte renseribekendtgørelse (bek. 532 fra2003), hvor der stilles krav til brugen og indeslutningsgraden i renserier.I arbejdsmiljøet er tetrachlorethylen reguleret både med en grænseværdi, i bekendtgørelsen omarbejde med kræftrisikable stoffer og for arbejde med kodenummererede produkter.Nuværende anvendelse og forekomst:Tetrachlorethylen anvendes i dag i tekstil- ogrenserivirksomheder som rensemiddel, og i andre industrier som et opløsningsmiddel og som etmellemprodukt ved fremstilling af andre chlorerede stoffer.Igangværende initiativer:Tetrachlorethylen bliver i øjeblikket vurderet af Letland understofvurderingsprogrammet under REACH på baggrund af mistanke om kræftfremkaldende,mutagene og reproduktionsskadende effekter samt mistanke om særlig miljøfare.Stof:Polybromerede diphenyl ether (PBDE) omfattende en række forskellige stoffer (alle tilhørendegruppen af brommerede flammehæmmere)4

Nuværende regulering:En række stoffer inden for gruppen PBDE, nemlig tetraBDE, pentaBDE,hexaBDE og heptaBDE er i dag omfattet af Stockholmkonventionen og dermed forbudt at producereog anvende, dog med en undtagelse for genanvendelse af materialer indeholdende disse stoffer. I EUer stofferne omfattet af POP-forordningen, som er det vigtigste instrument til gennemførelse afkonventionen i EU. Brugen af PBDE er desuden reguleret via RoHS direktivet om begrænsning affarlige stoffer i elektronik, og man må derfor ikke importere og sælge elektronik indeholdende mereen 0,1% PBDE. Der er desuden fastsat specifikke krav til udtagning og affaldsbehandling af elektronikindeholdende stofferne. I EU er de omfattet af klassificerings og mærkningsforordningen.Nuværende anvendelse og forekomst:PBDE’er anvendes hovedsagligt som flammehæmmer ielektronik.Igangværende initiativer:DecaBDE, som i 2001 tegnede sig for 90% af det samlede globaleforbrug af PBDE’er, er under vurdering til optagelse på Stockholmkonventionen. I EU er decaBDEoptaget på kandidatlisten under REACH-forordningen, og Kemikalieagenturet er ved at lave et forslagom begrænsning af produktion, brug og markedsføring af decaBDE og blandinger og artiklerindeholdende stoffet med henblik på fremsættelse af forslaget i august 2014.

Stof:DDTNuværende regulering:DDT er blandt verdens mest giftige stoffer og blandt de første, der blevglobalt reguleret. Stoffet er omfattet af Stockholmkonventionen om persistente organiske miljøgifteog er i EU omfattet af POP-forordningen, som er det vigtigste instrument til gennemførelse afkonventionen i EU. DDT er ikke tilladt at anvende i EU.Nuværende anvendelse og forekomst:Uden for EU er det i henhold til Stockholmkonventionentilladt at producere og anvende DDT til bekæmpelse af fx malaria under forhold, hvor der ikke findesfuldgode alternativer. Der er dog krav om, at man ved produktion og anvendelse underretterkonventionen, så den globale produktion og anvendelse af DDT kan følges.Igangværende initiativer:Behovet for fortsat anvendelse af DDT vurderes løbende underStockholmkonventionen og i verdens sundhedsorganisation, WHO.Stof:ChlorpyriphosNuværende regulering:Chlorpyriphos er et insekticid, som både har pesticid- ogbiocidanvendelse.Pesticid:Chlorpyrifos blev optaget på bilag I til direktiv 91/414 ved beslutning af 1. juli 2006, ogdenne optagelse gælder fortsat under forordning 1107/2009. Det betyder, at chlorpyrifos er godkendtsom aktivstof i EU, men pesticider indeholdende stoffet skal godkendes nationalt, før de måmarkedsføres. Et aktivstof skal revurderes 10 år efter optagelsen.Biocid:Ved Kommissions beslutning af 14. august 2007 blev det i EU forbudt at anvende ogmarkedsføre biocider, der indeholder chlorpyrifos med virkning fra 31.12 2008. Ifølge den nyebiocidforordning 528/2012 må der fra 1. september 2016 heller ikke importeres artikler (produkter)til EU behandlet med chlorpyriphos.Nuværende anvendelse og forekomst:Der findes ingen sprøjtemidler godkendt i Danmarkindeholdende chlorpyrifos. Rester af pesticider i fødevarer bliver overvåget, og i det danske5

overvågningsprogram bliver chlorpyrifos fundet i 5% af frugt- og grønt-prøverne men undergrænseværdien. Den samlede udsættelse for chlorpyrifos via fødevareindtag udgør ikke enuacceptabel risiko selv målt over for de foreslåede nye referenceværdier, jf. den aktuelle revurdering,se nedenfor.Igangværende initiativer:EU har i 2013 taget anvendelsen af chlorpyrifos som pesticid op tilfornyet vurdering bl.a. for at inddrage mere følsomme effekter i vurderingen, og under dennevurdering blev der også udpeget data-mangler vedrørende effekter på hjernen under udvikling.Revurdering har resulteret i at de sundhedsmæssige referenceværdier foreslås sænket. Det forventes,at der i EU træffes beslutninger på baggrund af den fornyede vurdering inden for en overskueligfremtid.Stof:Arsen (drikkevand)Nuværende regulering:Anvendelsen af arsen-forbindelser er begrænset under REACH, BilagXVII, punkt 19, hvorefter det ikke er tilladt at markedsføre eller anvende stoffet til imprægnering aftræ og beskyttelse af skibsskrog mod tilgroning. To specifikke arsenforbindelser (arsentrioxid ogarsen pentaoxid) er optaget på godkendelseslisten under REACH (Bilag XIV) og må ikke anvendesefter 21. maj 2015, med mindre Kommissionen giver en specifik tilladelse.Drikkevandsforsyningen er i Danmark baseret på grundvand, og der er fastsat kvalitetskrav tildrikkevandet, som vandforsyningerne skal overholde. Kvalitetskravet for arsen er på 5 �g/L, hvilketsvarer til halvdelen af kravet i EU's Drikkevandsdirektiv på pt. 10 �g/L. Kvalitetskravet for arsen idrikkevand blev revurderet i 2012. Sundhedsstyrelsen bakkede i den forbindelse op om at fastholdedet gældende krav på 5 �g/L.Nuværende anvendelse og forekomst:Arsenforbindelser anvendes pt. i en mængde på 1.000 –10.000 tons per år i EU, især som kemisk mellemprodukt i den kemiske industri.Arsen er naturligt forekommende i grundvand i koncentrationer, som afhænger af de geologiskeforhold i undergrunden.Igangværende initiativer:Kemikalieagenturet er pt. ved at vurdere fire ansøgninger om fortsatanvendelse af arsentrioxid til bl.a. procesregulering i industriel produktion.Stof:Mangan (drikkevand)Nuværende regulering:Kvalitetskravet for mangan i drikkevand er 50 �g/l, hvilket svarer tilkravet fastsat i EU's drikkevandsdirektiv.Nuværende anvendelse og forekomst:Mangan anvendes i EU i en mængde på mere end 1 mio.tons per år. Størstedelen anvendes til produktion af rustfrit stål, hvorfra der ikke sker en væsentligfrigivelse.Mangan er naturligt forekommende i grundvand i koncentrationer, som afhænger af de geologiskeforhold i undergrunden.Igangværende initiativer:Ingen specifikke initiativer.Stof:Fluorid (drikkevand)Nuværende regulering:Kvalitetskravet for fluorid i drikkevand er 1,5 mg/l, hvilket svarer tilkravet fastsat i EU's drikkevandsdirektiv.6