Redegørelse om nabogener fra minkproduktion

1. Formål og baggrund

En gruppe af generamte naboer har henvendt sig til miljøministeren den 23. april2013. Henvendelsen indeholdt et omfattende notat ”Naboer til minkfarme: fluer,lugt, miljø og andre problemstillinger”, som både beskrev de gener naboer kunneopleve nær minkfarme og kom med forslag til løsning af disse problemer.Miljøstyrelsen afholdt på baggrund af dette forarbejde et møde d. 26. juni 2013med henblik på at drøfte de faglige forslag i notatet og kvalificere etbeslutningsgrundlag for mulige initiativer. På mødet deltog repræsentanter fra degeneramte naboer (GN), Det Økologiske Råd (DØR), pelsdyrerhvervet (KF),kommunerne (KL), NaturErhvervsstyrelsen (NEST), Miljøstyrelsen (MST) ogeksperter i fluegener.Denne redegørelse omfatter dels en faglig beskrivelse af den nuværende reguleringog viden på området samt en vurdering af mulige initiativer med udgangspunkt iforslagene fra de generamte naboer. For hvert forslag har de forskelligeinteressenter haft mulighed for skriftligt at angive deres synspunkter.Formålet med redegørelsen er at kvalificere beslutningsgrundlaget for evt.initiativer.

2. Regulering og erfaringer

På mødet den 26. juni 2013 indledte Miljøstyrelsen med en præsentation afreguleringen. Hovedpunkterne er gengivet i det følgende.Pelsdyrfarme er generelt set omfattet af de samme regler for opbevaring oganvendelse af husdyrgødning som andre husdyrbrug. Det betyder, at der er sammekrav f.eks. til overdækning af gyllebeholdere. Kravene til pelsdyr er sammen medkravene til svin skærpet i 2007, således der er krav om fast overdækning påbeholdere nærmere end 300 meter til naboer og naturområder, hvilket omfatter enstor del af de nye beholdere.Pelsdyrfarme er derimod ikke omfattet af kravene til staldanlæg, og pelsdyrfarmeskal således ikke nødvendigvis have fast bund og afløb i staldene. Dette er erstattetaf kravene i pelsdyrbekendtgørelsen om gyllerender mm. I pelsdyrbekendtgørelsener der desuden fastsat krav, som udelukkende gælder pelsdyr om f.eks.fluebekæmpelse og præcise krav til indretning og drift af pelsdyrfarme. Det

2.1 Afstandskrav

HusdyrbrugSiden 1992 har der for andre husdyrbrug været krav om, at der skulle udarbejdesen lokaliseringsgodkendelse, hvis der var mindre end 50 meter til naboen eller200/300 meter til byzone o.lign.Efter 2006 er de tidligere regler erstattet af et forbud imod etablering nærmereend 50 meter fra nabo og krav om lugtberegninger ved tilladelse/godkendelse afændringer/udvidelse. Det vil typisk betyde, at slagtesvin med mellem 30-200dyreenheder (DE) vil blive mødt med afstandskrav på 75-200 meter til naboen og125-600 meter til byzone o.lign. Beregningerne skal sikre, at der højest er enlugtpåvirkning på 5 odour units (OU) i byzoner, 7 OU i samlet bebyggelse og 15 OUhos naboen.PelsdyrfarmeSiden 1986 har der været forbud imod etablering nærmere end 100 meter til naboog 200 meter til byzone o.lign. på farme med under 10.000 årstæver. I dag har ca.50 % af farmene mindre end 60 DE (1800 årstæver) og ca. 5 % har over 150 DE(4500 årstæver).Efter 2006 er der krav om miljøgodkendelser og tilladelser ved ændringer ogudvidelser. I princippet gælder de samme krav til påvirkningen af omboende (5,7og 15 OU), men da der ikke foreligger viden om lugtemissionen fra pelsdyrfarmehenvises til afstandskravene i pelsdyrbekendtgørelsen. Ved sammenligning medandre husdyrbrug skal det bemærkes, at afstandskravene i Pelsdyrbekendtgørelsenmåles fra nærmeste hal og ikke fra centrum af bedriften som ved øvrigehusdyrbrug. Dette bevirker, at afstandskravene for pelsdyrbedrifter i realitet ervæsentlig større end de anførte grænser. En afgørelse fra Natur- ogMiljøklagenævnet åbner dog op for muligheder for, at kommunen kan foretagekonkrete vurderinger, hvis afstanden til pelsdyrbruget er under 300 meter.Konklusioner vedrørende afstandskravIfølge en analyse gennemført af AKF (det tidligere Amternes og KommunernesForskningsinstitut) i 2005 tyder alt på, at beskyttelsen af omboende (dvs. naboerog zoner med bebyggelse) mod lugtgener før 2006 var bedre for naboer tilpelsdyrfarme end for naboer til andre husdyrbrug. Det skyldes, at der for andrehusdyrbrug var krav om lokaliseringsgodkendelser ved korte afstande mellemomboende og husdyrbrugene og at disse lokaliseringsgodkendelser ofte blev givetpå trods af, at afstanden var kortere end anbefalet ifølge lugtberegningerne. Hervar den egentlige forbudszone for pelsdyrfarme en bedre beskyttelse. Der er derforheller ikke baggrund for at antage, at eksisterende pelsdyrfarme er mereproblematisk placeret end eksisterende husdyrbrug i forhold til omboende.Efter 2006 er der sket en skærpelse af afstandskravene til husdyrbrug (i medfør afhusdyrgodkendelsesbekendtgørelsen), som ikke er slået igennem i forhold til2

pelsdyrfarme. Før der foreligger lugtmålinger fra pelsdyrfarme er det vanskeligt atafgøre præcist, hvordan beskyttelsen af naboer til pelsdyrfarme er i forhold tilbeskyttelsen af naboer til andre husdyrbrug. Da afstandskravene ipelsdyrbekendtgørelsen stort set ikke differentieres i forhold til størrelsen afpelsdyrfarmen, mens afstandskravene til andre husdyrbrug beregnes på baggrundaf størrelsen på husdyrbruget, må man dog formode, at beskyttelsen for naboer tilstore minkfarme ikke er fuldt på højde med beskyttelsen for naboer til andrehusdyrbrug.GroftoverblikoverreguleringenGenerelle regler for alleVed godkendelse/tilladelseaf ændringer/udvidelserefter 2007Ammoniak,fosfor,nitrat osv.HGLHGLLugt

2.2 Øvrige forhold ved tilladelse/miljøgodkendelse af pelsdyrfarme

Grænsen for hvornår en pelsdyrfarme skal have en tilladelse eller godkendelsetager højde for, at pelsdyrfarme har et højere ammoniaktab og medfører et størrefosforoverskud per DE. Grænser er derfor 3 DE for pelsdyrfarme mod 15 DE forøvrige husdyrbrug for en tilladelse, og 25 DE for pelsdyrfarme mod 75 DE forøvrige husdyrbrug for en miljøgodkendelse.Pelsdyrfarme skal leve op til samme miljøkrav som andre husdyrbrug i forhold tilnitratudvaskning, fosforoverskud og tabet af ammoniak. Ligesom for andrehusdyrbrug er der for de nævnte miljøforhold fastsat et klart og entydigtbeskyttelsesniveau.I forhold til fluegener, landskabsforhold mm. er det i højere grad overladt til etkommunalt skøn ved tilladelsen/miljøgodkendelsen for både pelsdyrfarme ogandre husdyrbrug, at sikre mod væsentlige miljøpåvirkninger.

2.3 Findes der tal der underbygger problemernes omfang?

Der findes ingen opgørelser over, hvor store problemer der er med gener frahusdyrbrug og pelsdyrfarme. De bedste data er data fra de årligetilsynsindberetninger fra kommunerne. Her har kommunerne i perioden 2001-2009 skullet angive, hvilke miljøforhold som var angivet som begrundelse for enhåndhævelse. De hyppigste miljøforhold er problemer med gødningsopbevaringen(typisk manglende overdækning), antal dyr på ejendommen (overproduktion) ogmøddingspladsen. Hyppigheden er for disse forhold, at der har været behov forhåndhævelse ved mellem 5-15 % af tilsynene. På alle disse områder harpelsdyrfarme ikke markant flere eller færre problemer end andre husdyrbrug.3

Der har derimod været et markant større behov for håndhævelse af forholdomkring fluer på pelsdyrfarme. I gennemsnit for perioden 2001-2009 har detværet nødvendigt at håndhæve forhold omkring fluer ved ca. 7 % af tilsynene påpelsdyrfarme mod under 1 % på andre husdyrbrug. Hyppigheden er dog reduceretde senere år, idet hyppigheden i perioden 2001-2006 var ved 5-10 % af tilsynenemod kun 2-3 % af tilsynene i perioden 2007-2009. Årsagen er formodentligkravene om opsætning af gyllerender, som er indfaset i perioden fra 2004-2008.Der er også lidt større hyppighed af håndhævelser i forhold til lugt på pelsdyrfarmeend for andre husdyrbrug, men niveauet er på under 1% af tilsynene. Det er dogkendt, at klager over fluer og lugtgener i mange tilfælde først meddeleskommunerne i forbindelse med sager om udvidelser.Efter mødet den 26. juni 2013 har der været følgende tilkendegivelser:GN påpeger, at de få klager i tilsynsstatistikken skyldes, at de indgår sombemærkninger i høringsfasen og er ikke med i statistikken over klager. Flerekommuner oplyser, at de har fået mange klager over fluer fra minkfarme i 2011 ogfrem.KF: Dansk Pelsdyravlerforening mener, at bemærkningen ”Det er dog kendt, atklager over fluer og lugtgener i mange tilfælde først meddeles kommunerne iforbindelse med sager om udvidelser” bør udgå. Dels fordi der pt. ikke foreliggerdokumentation for omfanget af klager, hvorfor KF netop har søgt aktindsigt ikommunernes sagsakter, og dels fordi der ikke foreligger dokumentation for, hvorstor en andel af klagerne, der er grundløse eller reelt kan skyldes andreomstændigheder en lugt.KF: Dansk Pelsdyravlerforening er ikke enig i, at Pelsdyrbekendtgørelsen ikkedifferentierer ift. farmenes størrelse. For det første differentieres mellem farmestørre eller mindre en 10.000 årstæver. For det andet sker differentieringen ved, atanlægget fylder mere jo flere årstæver, hvorved kravet om, at afstandskravetopgøres fra nærmeste hal, medfører et differentieret afstandskrav.

3.1 Forslag om større afstandskrav

Indledningsvist blev det drøftet, hvornår problemerne opstår for naboer. De flestegav udtryk for, at problemerne med fluer i høj grad skyldes forholdsvis fåminkfarme med utilstrækkelig fokus på renholdelse og manglende overdækning aflagre med husdyrgødning. Større minkfarme har nødvendigvis ikke størreproblemer med fluer, hvorimod selv små minkfarme med utilstrækkeligrenholdelse kan medføre store fluegener. Det er vigtigt at være opmærksom på, aten indsats i forhold til fluegener med fordel kan foretages områdevis, idetfluegener hurtigt kan spredes fra ejendom til ejendom. De fleste gav også udtrykfor, at det var muligt effektivt at bekæmpe fluegener ved effektiv renholdelse,overdækning af gødningslagre samt anvendelse af de virkemidler, som fremgår afretningslinjerne for fluebekæmpelse. Det er dog vanskeligt helt at undgå fluer. Deter ikke endeligt afklaret, hvor stor en afstand der er nødvendig i forhold til at sikremod, at fluegener kan spredes til naboer. Dette vil formodentlig afhænge aftopografi, beplantning og andre fysiske faktorer.I forhold til lugtgener var der udbredt enighed om, at der sammenhæng mellemstørrelse af minkfarmen og den nødvendige geneafstand. Der blev derfor rejstkritik af, at afstandskravene er ensartede helt op til 10.000 årstæver.Ved en afsluttende tilkendegivelse af den ønskede prioritering af de forskelligeforslag på mødet, var ønsket om skærpede afstandskrav højt prioriteret.På baggrund af den faglige drøftelse kan det umiddelbart konkluderes, at såfremtafstandskravene ændres, bør de i højere grad differentieres efter størrelse ogprimært målrettes hensynet til at begrænse lugtgenerne. Da der ikke foreligger etfagligt grundlag for en egentlig beregning af den nødvendige geneafstand, vil enskærpelse i så fald på kort sigt skulle fastsættes på baggrund af skøn, f.eks. vedinddragelse af erfaringer fra den kommunale praksis, klager osv. Det vil også væremuligt at undersøge muligheden for at gennemføre undersøgelse af lugtemissionenaf minkfarme med henblik på at skabe et grundlag for at den nødvendigegeneafstand kan beregnes ligesom for øvrige husdyrtyper.I forhold til fluegener kan der med fordel primært ses på andre virkemidler, idetgenerne i høj grad kommer fra få minkfarme, og da problemer kan løses på andenmåde. En skærpelse af afstandskravene vurderes som et forholdsvist indgribendevirkemiddel og vil evt. ramme minkfarme, som ikke medfører fluegener foromboende.Efter mødet den 26. juni 2013 er der følgende skriftlige kommentarer til punktet:KF har henstillet til, at såfremt afstandskravene skal ændres, skal dette ske pågrundlag af faglig dokumentation og ikke på baggrund af skøn eller andresubjektive kriterier.DØR kan ikke tilslutte sig, at problemet er begrænset til relativt få minkfarme, idetantal klager til kommunen ikke er bevis for problemets omfang. Der opfordres istedet til at spørge naboerne. GN vurderer i stedet, at det faktisk er muligt at findenaboer ved stort set alle minkfarme i Danmark indenfor 100-300m (op til 80 %),som hvert år generes voldsomt af både flue- og lugtproblemer, og at der ereksempler på borgere, som generes af fluer i op til 600 meter fra selv middelstorefarme. GN oplyser, at de på baggrund af en aktindsigt i landets kommuner oghenvendelser til naboer til minkfarme mener at have dokumentation for de 80 %.De angiver desuden en lang række grunde naboer har givet som årsag til, at de ikkehar klaget til kommunen.5

GN kan ikke tilslutte sig, at fluerne kan bekæmpes effektivt. Den eneste effektivemåde er større afstandskrav, og at farmens størrelse har betydning for dennødvendige afstand.GN angiver, at i forhold til prioriteringen af initiativerne, er større afstandskravsuverænt det, der giver den største positive forskel. Ved fastsættelsen af detnødvendige afstandskrav skal kumulationseffekten af flere anlæg indregnes.Selvom der ikke ligger et videnskabeligt grundlag er det tydeligt for enhver, at denuværende afstandskrav ikke er tilstrækkelige. Der er mange eksempler på naboer,som forsat plages af store gener, selvom kommunerne siger, at alle regler eroverholdt. De mange nabovidnesbyrd viser om, at det er nødvendigt med 500meter til anlæg op til 5.000 avlstæver stigende lineært til eksempelvis 1000 meterved 10.000 avlstæver.GN opfordrer KF til at oplyse om farme med 100-300 meter til naboerne, somaldrig har haft problemer med deres naboer. Findes de kan de måske bruges sommodel for ”bedste praksis”.GN: Hvis 50% af alle farme har under 1800 årstæver og kun 5% af farmene harmere end 4500 årstæver skønner GN, at omkring 80% af alle farme har under3300 årstæver, altså under 1/3 af de 10000 årstæver som tillades i en afstand på100m til nabobeboelse. Konklusionen må være at de fastsatte afstandskrav fra1986 på 100m til nabo aldrig har været efterprøvet i praksis inden de blevvedtaget. Mange farme havde på det tidspunkt kun få hundrede årstæver.GN mener, at de mange klager over lugt og fluer nu er en direkte konsekvens af demange udvidelser og alt for korte afstande til naboer. Flere kommuner oplyser, atde har modtaget mange klager over fluer fra minkfarme i 2011 og frem. Mangenaboer oplyser, at den igen i 2013 oplever store problemer med lugt og fluer.GN: Kommunerne skal lave en særlig vurdering af gener jf. husdyrlovens § 20, hvisder inden for 300 m til minkfarmen ligger mindst 6 naboejendomme i landzone.Flere kommuner har meddelt afslag på udvidelser efter § 20 ved farme medmellem 800 og 2.000 årstæver med begrundelse om, at udvidelsen vil medføreforøgede og uacceptable gener især i forhold til lugt og fluer. Derimod må enkeltbeboelser og op til 5 naboer i landzone påføres større gener selv ved afstande påblot 100-300m fra farmene, som forværres yderligere, da der inden for disse korteafstande må udvides med flere årstæver (100 m <10.000 årstæver og 200 m>10.000 årstæver).GN: Nogle naboer til minkfarme har klaget over gener i mere en 10-15 år udennogen løsning. Derfor må enkelte uhensigtsmæssigt placerede farme flyttes ognogle naboejendomme opkøbes, der hvor gener har stået på så længe, at løsningerpå problemerne må betragtes som umulige

gyllerender. Det blev på mødet også nævnt, at problemer med måger kunnereduceres med lukkede haller.Det kan umiddelbart konkluderes, at krav om lukkede haller eller tagrender vednye anlæg muligvis kun vil have begrænset effekt på fluer og ingen effekt have pålugtgener, og det er usikkert, hvorvidt regnvand mellem hallerne forøger gener ogforurening i praksis.Efter mødet er der følgende skriftlige kommentarer til punktet :GN angiver, at haller opbygget på den bare jord ofte får sammenblandet regnvandog gødning, når regnvandet trænger ind i hallerne. Dette giver risiko for øgedefluegener. Det skal – som minimum sikres – at sammenblandet af gødning ogregnvand undgås. Lukkede haller med cementgulve kan sikre dette effektivt.

3.3 Forslag om påkrævet fast overdækning på gyllebeholdere

Der er uvist, hvorvidt fluerne kan formere sig i flydelaget, og i hvilket omfang ensådan opformering kan reduceres ved krav om en fast overdækning. Det kan være,at situationen er særligt problematisk på minkfarme, såfremt halm medgødningsrester anvendes til at skabe det naturlige flydelag. Der er allerede i storudstrækning krav om fast overdækning på gyllebeholdere opsat efter 2007 ogældre gyllebeholdere er ikke nødvendigvis konstrueret, så en teltoverdækning kanopsættes. Alternativet med flydelåg kan dog anvendes på alle beholdere men erforholdsvist upraktisk at arbejde med.Det kan umiddelbart konkluderes, at en undersøgelse af, hvorvidt flydelaget harstor betydning i forhold til fluegenerne, vil bidrage med yderligere nyttig viden,herunder hvorvidt et krav om telt/flydelåg vil være et effektivt og operationeltinstrument.Efter mødet er der følgende skriftlige kommentarer til punktet:KF har oplyst, at et sådan krav på det foreliggende grundlag frarådes, idet der ikkeer dokumentation for opformering af fluer i flydelaget eller om dette i givet faldkan skyldes, at det naturlige flydelag på nogle farme etableres ved brug afspildhalm.GN henviser modsat til, at teltoverdækning erfaringsmæssigt har forbedretproblemerne, og der er derfor ingen grund til at tro andet end, at dette også vilkunne hjælpe andre.

på farmene og revidere (om nødvendigt) den nuværende vejledning forfluebekæmpelse på minkfarme. Det blev i stedet foreslået, at det ville værehensigtsmæssigt at præcisere nogle af de muligheder, kommunen har i forbindelsemed tilsyn i vejledningen. Det kunne være påbud om rengøring foretaget af eteksternt firma ved gentagne problemer med rengøringen eller påbud omudmugning af halmrester direkte i containere ved gentagne problem medgødningsspild på ejendommen. Alternativt kunne der stilles krav om en”fluejournal”, som kunne offentliggøres på nettet, hvor omboende og kommunenkunne følge indsatsen på pelsdyrfarmene. Det kunne også overvejes, om der kunneoprettes et digitalt fluevarslingssystem baseret på vejrdata, så avlerne kunneoplyses om, hvordan en indsats var særligt påkrævet. Det var derimod opfattelsen,at det var mere tvivlsomt om andre bekæmpelsesmetoder, f.eks. biologiskbekæmpelse og hydratkalk har effekt. I forbindelse med udredning af ”hot spots”for udvikling af fluer på minkfarmene ville det være relevant, at se på betydningenaf, at rengøring inde i bure med avlstæver og små unger med de nuværende reglerkan undlades i tiden fra 25. april til 1. juli.Efter mødet er der følgende skriftlige kommentarer til punktet:KF har oplyst følgende:De har anmodet om indsigt i samtlige rapporter fra miljøtilsyn påminkbesætninger, klager over gener fra minkbesætninger og klager overudvidelser/etablering af minkbesætninger i perioden 1/1 2010 til 31/122012. Det må formodes, at dette vil give et overblik over hvor problemerneopstår, og hvad der bliver gjort ved det.Det er besluttet, at ”Tjek på farmen” øjeblikkeligt udvides, så miljøforholdogså gennemgås på farmbesøgene. Her vil følgende blive vurderet 1) omavlerne har foretaget korrekt oprensning af arealerne under burene ogrenderne 2) om møddingspladsen er overdækket og 3) om der er foretagetforebyggende fluebekæmpelse. Cirka 50 % af landets farme besøges årligt idenne kampagne der hidtil har været fokuseret på farmrådgivning omefterlevelse af regler for dyrevelfærd. Minkfarme, som ikke viser evne ellervilje til at efterleve regler for pelsdyrhold, ekskluderes af foreningen. Deter besluttet, at ”Tjek på farmen” konsulenternes gennemgang afmiljøforhold øjeblikkeligt inkluderes i ”eksklusionsmodellen”.De bakker op om klare regler om fluebekæmpelse samt konsekvent oghård kommunal håndhævelse af miljøregler, hvis reglerne ikke efterlevespå problemfarme.

3.6 Forslag om daglig udmugning af gyllerender

På mødet blev det oplyst, at nye VERA-test har dokumenteret, at en udmugning togange ugentligt har ligeså stor effekt i forhold til ammoniaktabet som dagligudmugning. Det er også tvivlsomt, om daglig udmugning er en lugtmæssigforbedring i forhold til udmugning to gange ugentligt. I forhold til fluer vurderesder heller ikke at være en effekt, da der går ca. en måned fra æglægning tiludklækning af fluer. Der kan derimod være forhøjet risiko for, at landmanden vedautomatisk daglig udmugning overser kanter og hjørner, hvor gødningsrester kansidde længere tid, og der derved udvikles vækstbetingelser for fluer.Efter mødet er der følgende skriftlige kommentarer til punktet:GN angiver, at de foretrækker daglig udmugning plus kontrol af kanter og hjørnerfor gødningsrester.

3.7 Forslag om revurdering af miljøgodkendelser efter

husdyrgodkendelseslovens § 10 og § 11

Den reelle forskel i miljøbeskyttelsesniveauet ved en § 10 og § 11 blev drøftet påmødet. For nye godkendelser er der nok ikke den store forskel i forhold til BAT oglugt. I forhold til fluer er den primære beskyttelse pelsdyrbekendtgørelsens kravom effektiv fluebekæmpelse. Der kan derimod ligesom for andre husdyrbrug væredet problem, at pelsdyrfarme kan have en ældre godkendelse med størremiljøpåvirkning, end der vil blive tilladt i dag. Problemet med ældre godkendelser,hvor der er et lavere miljøbeskyttelsesniveau, er næppe større for minkfarme endfor andre husdyrbrug. Det vil have store administrative konsekvenser generelt atkræve revurderinger af alle disse ældre sager.Efter mødet er der følgende skriftlige kommentarer til punktet :DØR gør opmærksom på, at det er problematisk, at de mange § 10 tilladelserslipper for revurdering, og at det giver større problemer end øvrige dyretyper. Detforeslås, at alle farme med over 1000 årstæver skal revurderes hvert 10. år.GN angiver, at § 10 tilladelserne meddelt inden skærpelsen afgodkendelsesgrænsen burde tilbagekaldes til ny behandling.

fastsættes en skærpet håndhævelsespraksis. Endelig kunne det overvejes, atopfordre kommunerne til at fokusere tilsynet i forhold til problemer påminkfarme. Den nye tilsynsbekendtgørelse giver i større udstrækning mulighed forat sådan fokuseret tilsynsindsats.Efter mødet er der følgende skriftlige kommentarer til punktet:GN angiver, at det er et problem med forskellene i tilsynet. Reglerne for tilsynburde standardiseres, og manglende tilsyn burde kunne indklages for en højereinstans, som også skal gælde, når kommunerne tillader udvidelser i tilfælde, hvorflere af husdyrbrugslovens §`er, bl.a. §19, §27, §31 og §32 ikke er opfyldt oggenerne allerede er uacceptable. Det er problematisk, at kommunerne sættermeget forskellige vilkår til farme, der generer deres naboer.

NOTAT

Redegørelse om nabogener fra minkproduktion

1. Formål og baggrund

2. Regulering og erfaringer

2.1 Afstandskrav

2.2 Øvrige forhold ved tilladelse/miljøgodkendelse af pelsdyrfarme

2.3 Findes der tal der underbygger problemernes omfang?

3 Forslag til initiativer

3.1 Forslag om større afstandskrav

3.2 Åbne stalde foreslås forbudt og erstattet med lukkede haller eller

krav om tagrender

3.3 Forslag om påkrævet fast overdækning på gyllebeholdere

3.4 Forslag om at krav fra retningslinjer for fluebekæmpelse gøres

mere bindende

3.5 Forslag om krav til udmugning af halmrester inkl. gødningsrester

direkte i containere

3.6 Forslag om daglig udmugning af gyllerender

3.7 Forslag om revurdering af miljøgodkendelser efter

husdyrgodkendelseslovens § 10 og § 11

3.8 Forslag om en større håndhævelsesmæssig indsats

3.9 Øvrige emner angivet af GN efter mødet: