Miljøministerens besvarelse af

samrådsspørgsmål nr. B stillet af

Folketingets Miljøudvalg efter ønske fra

Per Clausen (EL).

Spørgsmål B

Vil ministeren redegøre for, hvilke initiativerhun vil tage for at fjerne de massive gener, somnaboer til minkfarme udsættes for?

Svar

Tak til udvalget – og tak til Per Clausen – for atsætte fokus på problemerne med nabogener framinkfarme ved at tage initiativ til dette samråd.

Baggrund for samrådet

I foråret henvendte en række naboer sig til migmed en overbevisende dokumentation for, atnaboer kan være meget generet af nærliggendeminkfarme pga. flue- eller lugtgener. Det er ensag, jeg tager meget alvorligt, for vi skal allekunne være her – såvel naboer som landmænd.

Siden henvendelsen har Miljøstyrelsen isamarbejde med naboer, erhvervet og eksperteranalyseret problemerne og mulige initiativer.Holdningerne er selvfølgelig forskellige, men jegvil rose alle involverede for deres konstruktivetilgang. Udgangspunktet fra både naboer ogerhvervet har været, at der både skal være pladstil minkproduktionen, og at produktionen ikkemå medføre væsentlige gener for naboerne.Dette er et godt udgangspunkt for at finde fællesløsninger.

Situationen generelt

Det generelle billede i forhold til nabogener frahusdyrproduktionen er, at der nok mange stederfindes husdyrbrug med kvæg, svin og mink, dergiver anledning til gener. Husdyrbrugene blevmåske etableret tæt på små landsbyer ellernaboer for mange år siden, før man for alvorbekymrede sig om nabogener på landet.Den generelle retsbeskyttelse for at imødegånabogener er, at renoveringer og udvidelser afhusdyrbrug kræver en tilladelse ellergodkendelse, og at man kun kan få dette, hvisder sikres et tilstrækkeligt afstandskrav.Strukturudviklingen i retning af nye, modernehusdyrbrug vil derved sikre, athusdyrproduktionen langsomt udfases påhusdyrbrug, der ligger for tæt på naboerne, og atudvidelserne og investeringerne foregår itilstrækkelig afstand fra naboerne.2

De nødvendige afstandskrav blev skærpetmarkant i forbindelse medhusdyrgodkendelsesloven i 2007, og detgenerelle billede er, at vi langsomt men sikkerter ved at få løst vores problemer med nabogenerfra husdyrproduktionen.Men hvad er så problemet med mink?Det, der adskiller minkfarme fra andrehusdyrbrug i forhold til gener for naboerne, erdels et større problem med fluer og delsmanglende viden i forhold til, hvor storelugtgener der reelt er fra produktionen.Sidstnævnte betyder nemlig, at den skærpelse afafstandskravene, som blev gennemført i 2007,ikke er blevet udmøntet på minkfarmene. Veden renovering eller udvidelse skal minkfarmenderfor blot stadig overholde de afstandskrav,som har været fastsat siden 1986.Det er et problem. Og det bringer mig frem til,hvilke initiativer, jeg nu vil tage i forhold til atforbedre forholdene for naboer til minkfarme.

Afstandskrav

Jeg mener, der er gode muligheder for effektivtat begrænse nabogenerne samtidigt med aterhvervet kan udvikles. De generamte naboerhar selv foreslået en række konkrete initiativer,hvoraf nogle vurderes som særdelesanvendelige.I første omgang mener jeg, at vi skal haveevalueret de krav, som stilles til minkfarme som3

renoveres eller udvides. Det skal ikke længerevære tilstrækkeligt, at afstandskravene fra 1986blot overholdes. Det er ikke rimeligt, når andrehusdyrbrug af tilsvarende størrelse skaloverholde en mindsteafstand til naboer ogområder med bebyggelse, som beregnes konkretfor den enkelte ejendom på et opdateret fagligtgrundlag.Vi har endnu ikke det faglige grundlag i form afpålidelige lugtmålinger for, at jeg i dag præcistkan sige, hvilke afstande, der er nødvendigemellem minkfarme og naboerne. Men jeg kansige på baggrund af en dialog mellem erhvervetog Miljøstyrelsen, at det er min klareforventning, at der i løbet af 1-2 år kantilvejebringes et sådan fagligt grundlag.Tilvejebringes dette grundlag kan tilladelseneller godkendelsen af minkfarme fremadrettetfølge de samme retningslinjer som andrehusdyrbrug.Med andre ord bliver grænsen for, hvor mangelugtgener en nabo må udsættes for, ens, uansetom det er et husdyrbrug med svin, kvæg ellermink.Jeg er også indstillet på at finde en løsning iperioden frem til, at der foreligger et fagligtgrundlag, der så godt som muligt sikre moduhensigtsmæssige udvidelser i denne periode.Dette kunne f.eks. være baseret på de foreløbigeresultater af de pilotprojekter, erhvervet hargennemført i forhold til at foretage lugtmålingerfra minkfarme.4

Ændringer i bekendtgørelse/ vejledning

Ud over en ændring af afstandskravene er derbrug for at sikre en bedre gødningshåndteringpå minkfarmene.Mange problemer med fluegener skyldesformodentlig manglende fokus på renholdelseog korrekt opbevaring af gødningen. Da selv småmængder gødningsrester kan give anledning tilmange fluer, vil manglende fokus på rengøringkunne medføre en stor fremkomst af fluer.Jeg er derfor indstillet på at skærpepelsdyrbekendtgørelsen på en række punkter.Det er for tidligt nu at give en fyldestgørendeliste af initiativer, da disse skal videreudvikles idialog med alle interessenter. Men for at give etindtryk af omfanget og typen af initiativer, viljeg alligevel nævne et par konkrete initiativer,der vil blive arbejdet videre med.Der kan f.eks. fastsættes krav om ugentligrensning af gyllerenderne og krav om, at hvisstrøelsen under burene, som også indeholdergødningsrester, anvendes som flydelag pågyllebeholderen, skal det straks indarbejdes igyllen for at undgå en opformering af fluer. Derkan også ses på muligheden for at fastsætteregler til tagfladerne, så risikoen for at regnvandkommer i kontakt med gødningen mindskes.Der skal naturligvis udarbejdes et tilhørendevejledningsmateriale, så det bliver klart for5

minkavlere og kommunerne, hvordan reglerbedst efterleves.

Bedre håndhævelse

Jeg vurderer også, at der er behov for at givekommunerne nogle konkrete nye muligheder iforbindelse med håndhævelse af gældenderegler. Der kan stadig forekomme problemermed overholdelsen af de gældende regler omf.eks. overdækning af husdyrgødningen (bådeden i gyllebeholderen og den faste gødning).Både Miljøstyrelsen, erhvervet og naboerne erenige om, at der bør tages fat på muligeforbedringer af håndhævelsesmulighederne.I forhold til at håndhæve miljøreglerne påminkfarme, vil jeg derfor også kvittere for, aterhvervet har taget fat i problemet dennesommer. Dansk Pelsdyravlerforening har oplyst,at miljøforhold nu indgår i erhvervets egentilsynskampagne ”Tjek på farmen”. Kampagnenhar tidligere været målrettet dyrevelfærd, mener nu blevet udvidet til også at omfattemiljøforhold. Minkfarme, der ikke viser evneeller vilje til at efterleve reglerne, bliverekskluderet af foreningen, hvilket bl.a. harbetydelige økonomiske konsekvenser.Miljøministeriet vil følge op på erhvervetsindsats ved at præcisere i vejledningen, hvilkekonkrete initiativer kommunen kan krævegennemført, såfremt en minkfarm gentagnegange ikke kan finde ud af overholde gældenderegler. Det kan f.eks. være krav om anvendelseaf containere til at opbevare gødningen i ved6

gentagne problemer med overdækning af fastgødning eller krav om ekstern bistand tilrensning og rengøring. Det optimale villedesuden være, hvis kommunens håndhævelse ogerhvervets egne tilsyn i større omfangkoordineres.Som et sidste punkt i rækken af initiativer vil jegnævne, at der på visse områder har vist sig atvære manglende viden, og der er retningslinjer,som mangler at blive opdateret. Jeg er derforindstillet på at iværksatte undersøgelser ogopdatering af vejledningsmateriale.Min forventning er, at vi med disse initiativer fårsat afgørende ind i forhold til at løse deproblemer, naboer til minkfarme kan opleve.Jeg mener ikke, at dette samråd er det retteforum for en meget teknisk diskussion af denævnte initiativer. Arbejdet med envidereudvikling af initiativerne vil Miljøstyrelsentage hånd om.Det, vi derimod med fordel kunne diskutere idag, er rammen for evt. initiativer.Jeg mener udgangspunktet må være, at evt.initiativer i størst muligt omfang skal væreafstemt med interessenterne og inddrage deresviden og forslag til initiativer. Det er vigtigt, atinitiativer har en sikker effekt. Endelig skalinitiativerne være proportionale med andenregulering og ikke unødigt vækst- ogbeskæftigelsesdæmpende i forhold til erhvervet.7

Det er min hensigt, at initiativerne i forhold tilpelsdyrbekendtgørelsen og vejledningen kanvære på plads i løbet af primo 2014, mens enafklaring af nye afstandskrav som nævnt tagerlængere tid pga. fremskaffelsen af de tekniskegrundlag. Indtil da vil jeg tage initiativ til atetablere en foreløbig ordning på baggrund af deforetagne pilotmålinger af lugtgener.Til brug for den videre proces, og somopfølgning på dette samråd, vil jeg oversendeden redegørelse til Miljøudvalget, somMiljøstyrelsen har udarbejdet i samarbejde medinteressenterne og som er baggrund for deeksempler på initiativer, jeg har nævnt i dag.