SammenfatningMiljøvismandsrapporten behandler fem emner. Vedvarende energi,kollektiv trafik, ressourcestrategier, invasive arter og værdier af rekrea-tive områder. Afsnittene om energi og kollektiv trafik er de vigtigste.Omkostningerne vedvedvarende energier blevet for store i Dan-mark, og det går ud over beskæftigelsen. Vismændenes beregningerviser, at det kan koste 5.000 arbejdspladser påkort sigt.Derfor fore-slår Vismændene, atHorns Rev 3ogKriegers Flak(begge vindmøl-leparker) udsættes til det evt. er blevet billigere at bygge disse. De fo-reslår, at støtte til vedvarende energi (i form af PSO-afgiften)ophører.Hovedsynspunktet vedrørende denkollektive trafiker, at der bør ind-føres kørselsafgifter, så en større del af trafikken bliver ledt over i kol-lektiv trafik, der skal understøttes med investeringer.DSBbør endvi-dere effektiviseres for 1 mia. kr. om året, og en større del skal udlicite-res, svarende til, hvad der sker i udlandet.

Danmark har valgt at føre en energipolitik, der er mere ambitiøs, end hvad derfølger vores forpligtelse overfor EU. Det gælder blandt andet for vedvarendeenergi (VE). EU-kravet til Danmark er, at 30 pct. af energiforbruget i 2020 skalkomme fra VE, menden planlagte energipolitik ventes at indebære en VE-andel i omegnen af 35 pct.En væsentlig del af den danske indsats for at anvende mere VE i stedet forfossile brændsler som kul og naturgas finder sted inden for el- og fjernvarme-produktionen, som er omfattet af EU’s kvotesystem. En øget anvendelse afVE reducerer de danske CO2-udledninger og dermed behovet for CO2-kvoter.Disse kvoter kan imidlertid bruges andre steder i EU, og øget anvendel-se af VE i Danmark fører derfor ikke til lavere CO

2

-udslip på europæiskplan.Anvendelse af VE som vindmøller, halm og træpiller er generelt dyrere endfossile brændsler, selv når der tages højde for CO2-afgifter og kvotekrav vedudledning af CO2. For at fremme anvendelsen af VE udover det niveau, derfølger af kvotesystemet, giver man i Danmark tilskud til VE.Støtten til VE i elproduktionen finansieres via den såkaldtePSO-tarif,deroptræder på elregningen som en del af den elpris, danske husholdninger og

virksomheder betaler.PSO-tariffen medfører en højere elpris, hvilket re-ducerer husholdningernes købekraft og øger virksomhedernes omkost-ninger.El er et centralt input i mange virksomheders produktion, og PSO-tariffenbetyder, at virksomhedernes valg af produktionsfaktorer forvrides. Dette redu-cerer produktiviteten og fører på kort sigt til at konkurrenceevnen svækkes.En svækket konkurrenceevne betyder,at efterspørgslen efter danske varerreduceres, og detfår beskæftigelsen til at falde.På længere sigt vil beskæftigelsesfaldet forsvinde, men prisen er, atlønnin-ger og dermed velstanden reduceres.Problematikken er illustreret i figur I.5nedenfor, der bygger på modelberegninger foretaget af Vismændene.

Vismændenes beregninger viser, at Danmark vil være meget tæt på at leveop til EU’s krav om en VE-andel på 30 pct. i 2020,selv hvis alle tilskud tilnye vindmøller, solenergi, biogas og biomasse i elproduktionerne ophø-rer.Beregningerne peger på, at der i så fald ikke vil blive opført flere vindmøl-ler, ligesom forbruget af biomasse og – gas i elproduktionerne bliver reduceretmærkbart.Samlet set fører dette scenarie til en VE-andel på lige knap 30pct. i 2020.PSO-betalingen reduceres samtidig markant, hvilket indebæreren besparelse for danske virksomheder og husholdninger på ca. 3 1/2 mia. kr.i 2020. Vismændene vurderer, at det medfører en positiv beskæftigelseseffekti omegnen af 5.000 personer på 2-3 års sigt (jf. figur I.5 ovenfor).Problemstillingen er illustreret i nedenstående figur I.3.

Hvis Danmark fremadrettet fastholder en klimapolitik, der overopfylder EU’skrav, vil det derfor være forbundet med samfundsøkonomiske omkostninger.En overambitiøs, PSO-finansieret klimapolitik vil indebære langvarigt højereprise på elektricitet, som vil føre til lavere produktivitet og lavere realløn.Vismændenes anbefalinger-Støtten til havmøller er særlig stor pr. produceret kWh. Det erderfor oplagt, at beslutningen om at opføre de to havmølleparkerHorns Rev 3 og Kriegers Flak genovervejes. I det mindste skalde kun opføres, hvis og når det kan gøres med mindre tilskudset i forhold til de hidtidige havmølleparker.Som følge af teknolo-gisk udvikling forventes det, at havvindmøller i fremtiden kan produce-re el med lavere omkostninger. Samtidig forventes en stigende spot-pris på el. Begge dele reducerer tilskudsbehovet. Disse forhold talerfor at udskyde opførelsen af de to havvindmølleparker.Uanset om regeringen vælger at reducere støtten til VE eller ej, børfinansieringsformen ændres. Den nuværende finansiering via PSO-tariffen hviler på en snæver skattebase, som svækker virksomheder-nes muligheder for at fremstille varer billigst muligt, hvilket reducererproduktiviteten. De samfundsøkonomiske omkostninger ved VE-støtten kan reduceres, hvis støtten finansieres gennem den generelleindkomstskat.

3. Kollektiv trafikAnbefalinger kort:For at forhindre trængsel anbefaler Vismændene kørselsafgifter for bilister. Det vil føre tilstørre efterspørgsel efter kollektiv trafik, hvor investeringerne bør tilpasses.Erfaringer med udlicitering i både Danmark og udlandet samt diverse konsulentrapporterudarbejdet for Transportministeriet tyder på, at der er et betydeligt effektiviseringspotentiale,dvs. et potentiale for omkostningsreduktion i de danske aktiviteter i DSB på omkring 1 mia.kr. pr. år.

Mål og investeringerFremskrivninger viser, at persontransporten vil stige i fremtiden. Øget person-transport bidrager til private samt samfundsmæssige gevinster i form af øko-nomisk udvikling. En voksende mobilitet vil samtidig bidrage med negativeeffekter såsom trængsel, ulykker, klimapåvirkning og andre former for miljø-forurening.En forventet stigning i trafikken fordrer derfor tiltag inden fortransportområdet.Målet om, at den kollektive trafik skal løfte det meste af den fremtidige vækst itrafikken, er konkretiseret til, attogtrafikkenmålt i personkilometer som mi-nimum skalfordoblesi perioden 2009-30. Men målet forbustrafikkener enpassagerstigning på 50 pct.i samme periode. Der foreligger imidlertid ingenanalyser af, hvorfor netop denne fordeling er optimal, ifølge Vismændene.TilskudTilskud til den kollektive trafik kan begrundes med stordriftsfordele, forskelle ieksternaliteter og sociale hensyn.Analyser peger på, at tilskuddet formodentlig har det rigtige niveau i myldreti-den, men det bør øges i perioden uden for myldretiden (takstnedsættelseudenfor myldretiden). Den vigtigste årsag hertil er, at ventetiden for de rejsen-de reduceres. Øget tilskud bør derfor anvendes til atøge frekvenseni denkollektive trafik.Lavere billetpriser fører kun til en begrænset overflytning af bilister tilden kollektive trafik.Større tilskud har derfor kun en meget lille effekt påtrængsel på vejen og kan ikke alene begrunde en nedsættelse af taksterne iden kollektive trafik i Hovedstadsområdet.Anbefalinger vedrørende tilskud og kørselsafgifterVismændene vurderer, at det er bedst, hvis der indføreskørselsafgifter,derafspejler de eksterne omkostninger ved transport, samt tilskud til den kollekti-

ve trafik, der afspejler stordriftsfordelene. Dette vil sandsynligvis føre til enstørre efterspørgsel efter kollektiv trafik, hvortil investeringerne bør tilpasses.Anbefalinger vedrørende bustrafikUdliciteringaf bustrafikken i Danmark har medført enreduktion i omkost-ningerne,især i 1990’erne. Vismændene vurderer, at det langt hen ad vejenhar ført til en effektiv drift. Der er samtidig tale om et marked med tilstrækkeligkonkurrence til at sikre og fastholde de opnåede effektiviseringsgevinster.Men der er en vis grad af koncentration, hvorfor der er grund til at være op-mærksom på forringelser af konkurrencen på markedet.Anbefalinger vedrørende togtrafikErfaringer med udlicitering i både Danmark og udlandet samt diverse konsu-lentrapporter udarbejdet for Transportministeriet tyder på, at der er et betyde-ligt effektiviseringspotentiale, dvs.et potentiale for omkostningsreduktio-nen, i de danske aktiviteter i DSB på omkring 1 mia. kr. pr. år.DSB har sat programmet Sundt DSB i gang, det skal opnå en forbedring aføkonomien med 1 mia. kr. pr. år. Men det betyderikke,at DSB indfrier effek-tiviseringspotentialet. DSB opnår langt den største del af målet i Sundt DSBved at komme ud aftabsgivende kontrakter i Sverige.Der er derfor fortsatpotentiale for omkostningsreduktion på omkring 1 mia. kr. i de danske aktivite-ter i DSB.Transportministeriet opnår gennem en mere intensiv styring af DSB kun enlille del af de mulige besparelser i DSB.Et tidligere forsøg på at nedsættekontraktbetalingen til DSB med 300 mio.kr. om året er ikke kommet i mål, dadet hvert år er blevet besluttet ikke at gennemføre besparelsen. Der kan der-for sættes spørgsmålstegn ved, hvor effektiv den mere intensive styring afDSB reelt er.Udlicitering af togtrafikken i Sverige, Tyskland og Holland, hvor organiserin-gen af jernbanesektoren på mange punkter ligner den danske,har leveretbesparelser i størrelsesordenen 20 pct.Dette er omtrent det samme somdet estimerede effektiviseringspotentiale i DSB.Staten bør derfor sende større del af den danske togtrafik i udbud for at sikreeffektiviseringsgevinster. Det er vigtig at sprede udlicitering ud over en årræk-ke, så Danmark undgår de problemer, som Storbritannien har oplevet i forbin-delse med der privatisering af togdriften.

Regeringens ressourcestrategi iDanmark uden affaldhar som hovedformål atfremmegenanvendelsen af ressourcer fra affaldsproduktionenog redu-cere affaldsforbrændingen. Den har desuden fokus på at indsamle og be-handle nogle affaldstyper, som indeholder miljøfarlige stoffer, især elektronik-affald og byggeaffald.Ressourcestrategien har særligt fokus på råstoffet fosfor i spildevandsslam ogpå de såkaldte kritiske råstoffer, som især findes i elektronikaffald. I beggetilfælde er målet at øge genanvendelse af ressourcer i en type affald, hvorgenanvendelse ikke er rentabel i øjeblikket.Det skal ske blandt andet gennem støtte til teknologiudvikling, hvilket, ifølgeVismændene,ikkeer en hensigtsmæssig brug af offentlige midler. Hvis rå-stofpriserne fortsætter med at stige, vil branchen selv udvikle teknologierne.Affaldet kan indtil da deponeres med henblik på fremtidig udnyttelse af res-sourcerne.Ressourcestrategien indeholder mål om 50 pct. genanvendelse af pap, papir,glas, metal, plast, træ og organisk affald fra husholdningsaffald. Målet skalnås ved at få husholdningerne til at sortere mere. Husholdningsaffald bliver idag brændt, og man genanvendelsen bør kun øges, hvis det fører til laveresamfundsøkonomiske omkostninger.Regeringen konkluderer på baggrund af en gennemført analyse, at de sam-fundsøkonomiskeomkostninger ved genanvendelse af husholdningsaf-faldet ikke er højere end ved fortsat forbrænding.Vismændenes anbefalingerRegeringens analyse indeholder en række problematiske antagelser, som alletrækker i retning af, at omkostningerne ved øge genanvendelse undervurde-res. Vismændenes primære ankepunkter er:--Manglende symmetri mellem affaldsindsamlingen i basisscenariet ogde alternative scenarierManglende tidsforbrug for husholdningerne ved sortering af affaldet

Når de tre ankepunkter inddrages i den samfundsøkonomiske vurdering, bli-ver scenarierne med øget genanvendelse 600-1.000 kr. dyrere pr. ton affaldend basisscenariet.Dermed kan øget genanvendelse af husholdningsaf-fald ikke anbefales, konkluderer Vismændene.5. Invasive arterAnbefalinger (kort):Den samlede indsats i Danmark mod invasive arter er ikke koordineret og kan være megetforskellig mellem de enkelte aktører.Indsatsen over for de væsentligste invasive arter bør derfor prioriteres og administreresfra nationalt niveau. Desuden bør den følges op af lovgivningsmæssige initiativer, dermere specifikt fastlægger opgaver og ansvarsfordeling hos de enkelte aktører.

Skadesomkostninger ved invasive arter omfatter både effekt på den hjemme-hørende natur (biodiversitet), helbredseffekter (allergi og udslæt), erhvervs-økonomiske effekter (produktionstab) samt skader på bygninger, infrastrukturmv. Indsatsomkostninger er knyttet til tiltag, der begrænser arternes udbre-delse eller forhindrer dem i at blive introduceret, hvilket reducerer skadesom-kostningerne.Et overslag over omkostningerne for Danmark baseret på en vurderingaf skades- og indsatsomkostninger ved invasive arter peger på årligeudgifter på knap 1 mia. kr.Danmark har påtaget sig forpligtelser til at bekæmpe invasive arter,men dennuværende forvaltning er ikke lovgivningsmæssigt understøttet.Derud-over bliver der ikke anvendt en systematisk tilgang til vurdering af behovet forforanstaltninger mod de forskellige invasive arter.Den danske handlingsplan for invasive arter indeholder anbefalelsesværdigeprincipper, men indsatsen lever endnu ikke op til intentionerne, ifølge Vis-mændene.Bekæmpelsen af invasive arter ligger i Danmark hos mange forskellige aktø-rer, der omfatter bl.a. haveejere, ejere af skov- og landbrugsejendomme,kommuner og staten.

Med undtagelse af enkelte invasive arter, eksempelvis mårhunden,er densamlede indsats i Danmark ikke koordineret og kan være meget forskel-ligartet de enkelte aktører imellem.Dette fører til en ineffektiv indsats, fordide invasive arter er grænseoverskridende, og en manglende indsats i énkommune medfører, at indsatsen i nabokommunen bliver mindre effektiv.Anbefalinger fra VismændeneIndsatsen over for de væsentligste invasive arter bør derfor prioriteres ogadministreres fra nationalt niveau. Den bør følges op af lovgivningsmæssigeinitiativer, der mere specifikt fastlægger opgaver og ansvarsfordeling hos deenkelte aktører.Det er forbundet med store omkostninger for mange arter, hvis indsatsenbliver udsat til arten er fuldt etableret i et område. Derudover vil graden afusikkerhed have betydning for, hvilken indsats, der bør udføres. Arter med højspredningshastighed og store usikkerheder tilknyttet vil for eksempel kunnebegrunde en hurtig og umiddelbar indsats. Det er relevant atanvende etforsigtighedsprincip i forbindelse med regulering af invasive arter, ogdet kan yderligere begrundes med, at visse invasive arter medfører irre-versible miljøeffekter.6. Værdi af rekreative områder

Nærhed til potentielle brugere er helt afgørende for den rekreative brugsværdiaf områderne.Værdien af parker er generelt meget høj, og den rekreativeværdi af naturområder uden for byerne er især høj i områder med storbefolkningstæthed.Danmark har en målsætning om at fordoble andelen af skov over en skovge-neration (80-100 år), så skovområder på sigt kommer til at udgøre op mod �af det samlede areal. For at realisere dette mål rejser staten selv nye stats-skove og giver derudover støtte til privat skovrejsning.

Vismændene vurderer, at de igangværende og planlagte statslige skovrejs-ningsprojekter vil få en gennemsnitlig årlig rekreativ værdi på omkring 37.000kr. pr. ha. Dette er højere end den gennemsnitlige rekreative værdi af de eksi-sterende naturområder, hvilket bl.a. afspejler, atbynærhed er et af kriterier-ne for placeringen af statslige skovrejsningsprojekter.Det tyder umiddelbart på, at de statslige skovrejsningsprojekter har en hen-sigtsmæssig geografisk placering,men analyserne viser også, at der erstor forskel i den rekreative værdi af forskellige projekter.De mest hen-sigtsmæssigt placerede statslige skovrejsningsområder generer rekreativeværdier, som er op mod 15 gange højere end de mindst hensigtsmæssigtplacerede.Med store geografiske variationer i den rekreative værdi af natureområder ogskove er det oplagt, aten generel målsætning om fordobling af skovarea-let ikke er hensigtsmæssig.Anbefalinger fra VismændeneDen store geografiske variation i værdisatte gevinster ved statslig skovrejs-ning peger i retning af, at der kan være enbetydelig samfundsøkonomiskgevinst ved at anvende mere systematiske prioriteringsværktøjer,nårstatslige skovrejsningsprojekter bliver udvalgt. Vismændene foreslår, at udvik-ling og systematisk anvendelse af samfundsøkonomisk projektvurdering afnye skovrejsnings- og naturopretningsprojekter bliver et indsatsområde i denfremtidige friluftspolitik. Der kan hentes inspiration fra eksempelvis transport-området, hvor samfundsøkonomiske analyser bliver anvendt til at rangordnepotentielle projekter.Det anbefales derfor, atkriteriernefor at give tilskud til privat skovrejsningreformeres,så de i højere grad generer rekreative gevinster ved øgetvægt på bynærhed og befolkningstæthedved udformningen af tilskud.Tilskud tilprivat skovrejsningbør naturligvis også tage hensyn til andre ikke-markedsomsatte goder, men analyser peger på, at en mere hensigtsmæssiggeografisk lokalitet kan være af stor betydning for den samlede gevinst vedprivat skovrejsning.