MIU, Alm.del - 2013-14 - Bilag 207: Samlenotat om rådsmøde (miljø) den 3. marts 2014, fra miljøministeren

PUNKT 1Europæisk semester: Kommissionens Vækstundersøgelse 2014 – miljøpolitiske aspekterKOM 2013 0800- Udveksling af synspunkter- Nyt notatResuméDet Europæiske Semester for 2014 blev indledt den 13. november 2013 med offentliggørelse afKommissionens årlige Vækstundersøgelse. Vækstundersøgelsen skitserer de overordnede økonomisk-politiske udfordringer i EU og opstiller en række prioriteter og generelle politikanbefalinger formedlemslandene for det kommende år i forhold til fremadrettet at sikre vækst og jobs i EU og i deenkelte medlemslande. Frem mod Det Europæiske Råds møde den 21. marts 2014 drøftesundersøgelsen i en række rådsformationer. Sagen drøftes på Miljørådsmødet den 3.marts 2014.Kommissionen fremsætter i vækstundersøgelsen en række anbefalinger vedrørende miljø ogressourcer, herunder miljøskatter, udfasning af miljøskadelige subsidier, implementering af den 3.energipakke samt fremme af ressourceeffektivitet og grøn økonomi.1. StatusKommissionen offentliggjorde den 13. november 2013 den årlig vækstundersøgelse 2014.Vækstundersøgelsen markerer starten på det fjerde europæiske semester, der udgør rammen for deøkonomisk-politiske samarbejdsprocesser. Vækstundersøgelsen skitserer de overordnede økonomisk-politiske udfordringer i EU og opstiller en række prioriteter og generelle politikanbefalinger formedlemslandene.Vækstundersøgelsen er på dagsorden til miljørådsmødet den 3. marts som udveksling afsynspunkter.2. Formål og indholdKommissionen lægger i vækstundersøgelsen for 2014 op til, at man på såvel nationalt plan somEU-plan især har fokus på følgende fem overordnede prioriteter:1)2)3)4)5)Fortsættelse af en differentieret og vækstfremmende finanspolitisk konsolideringGenetablering af normale lånemuligheder i økonomienFremme af vækst og konkurrenceevne på kort og længere sigtBekæmpelse af arbejdsløsheden og krisens sociale konsekvenserModernisering af den offentlige forvaltning.

Der bør sikres vækstvenlige skattesystemer, f.eks. ved omlægning af skat fra arbejde til forbrug,bolig og miljøFuld implementering af den tredje energi pakke i 2014 og forbedring afomkostningseffektiviteten af støttesystemer for vedvarende energiFremme af ressourceeffektivitet ved at forbedre håndteringen af affald og vand, samtenergieffektivitet. Det påpeges, at forskelle medlemslandene imellem, f.eks. vedr. håndteringenaf vand og affald, er en hindring for et stort vækstpotentiale for grøn økonomi. Skønt det kantage tid før, der kommer resultater af disse reformer, så er gennemførelsen af dem essentiel formuligheden for økonomisk opsving, og afgørende hvis EU´s vækstpotentiale skal fremmes.Fjernelse af miljøskadelige subsidier.Medlemsstaterne skal finde måder at beskytte og fremme langtidsinvesteringer i uddannelse,forskning, innovation, energi og klima.Den grønne økonomi, den digitale sektor og sundhedssektoren er områder, som vil kunne skabesignifikante jobmuligheder i de kommende år

3. Europa-Parlamentets udtalelserEuropa-Parlamentet skal ikke høres.4. Nærheds- og proportionalitetsprincippetIkke relevant.5. Gældende dansk retIkke relevant.6. Konsekvenser for DanmarkDet styrkede makroøkonomiske samarbejde og overvågning ventes at have positivesamfundsøkonomiske konsekvenser, i det omfang en sådan overvågning gennem en konsistentimplementering af reglerne bidrager til at understøtte makroøkonomisk stabilitet, og sikrer enbæredygtig vækst og beskæftigelse i medlemslandene.7. HøringVækstundersøgelsen blev behandlet i den 5. februar i Miljøspecialudvalget. Der var var igenbemærkninger.8. ForhandlingssituationenEU-landene ventes generelt at tage præsentationen af den årlige vækstundersøgelse 2014 tilefterretning. Vækstundersøgelsen indeholder ikke landespecifikke analyser eller anbefalinger, menkun generelle analyser og anbefalinger til euro-landene og EU som helhed.9. Regeringens foreløbige holdningRegeringen er generelt enig i de fem overordnede prioriteter, der er fremlagt i Kommissionensårlige vækstundersøgelse for 2014. Regeringens politik og reformdagsorden er generelt ioverensstemmelse med Kommissionens overordnede prioriteter og anbefalinger.Regeringen lægger vægt på, at EU fortsat har den rigtige økonomisk-politiske strategi, hvor denfinanspolitiske konsolidering og reformforpligtelserne er differentieret på tværs af landene i lyset afderes respektive udfordringer, og lægger vægt på, at denne konsoliderings- og reformstrategigennemføres konsekvent med henblik på at genetablere tilliden til de europæiske økonomier, at få3

de offentlige finanser tilbage på sporet og sikre holdbar vækst og jobskabelse. Desuden er detvigtigt, at man inden for disse rammer udnytter de eksisterende muligheder på europæisk niveau forat styrke væksten, herunder gennem det indre marked.Regeringen finder det væsentligt, at der sker en integration af miljømæssige og klimarelateredeovervejelser i den europæiske semesterproces, hvor dette er relevant i forbindelse med de enkeltemedlemsstaters udsigter til bæredygtig vækst og er egnet til landespecifikke henstillinger.Regeringen er generelt enig i de i vækstundersøgelsen nævnte prioriteter på klima og miljøområdet.10. Tidligere forelæggelser for FolketingetFolketingets Europaudvalg blev orienteret generelt om det europæiske semester og den årligevækstundersøgelse 2014 ved notat fra økonomi- og indenrigsministeren d. 4. december 2013.

PUNKT 2Forslag til Europa-Parlamentet og Rådets direktiv om ændring af direktiv 2001/18/EF forsåvidt angår medlemsstaternes mulighed for at begrænse eller forbyde dyrkning af GMO'er påeget territorium.KOM(2010) 375- Udveksling af synspunkterRevideret notatResuméFormålet med forslaget er at ændre EU-lovgivningen for at give medlemsstaterne mulighed for selvat bestemme, hvorvidt de ønsker, at der dyrkes GM-planter på deres territoriumuden at ændre godkendelsessystemet på fællesskabsniveau og uafhængigt af de tiltag, sommedlemsstaterne har ret til at foretage jf. udsætningsdirektivets artikel 26a for at forhindreutilsigtet tilstedeværelse af genetisk modificerede organismer i andre produkter(sameksistensregler). For at undgå, at denne mulighed underminerer godkendelsessystemet påfællesskabsniveau, skal anvendelsen af denne mulighed begrundes ud fra andre forhold end dem,der i forvejen er taget stilling til inden for rammerne af det harmoniserede EU-regelsæt, somallerede omfatter procedurer for hensyntagen til de risici, en gmo til dyrkning kan udgøre forsundheden og miljøet. Anvendelsen af forbuddet eller begrænsninger for medlemsstaterne skalendvidere være i overensstemmelse med traktaterne og fællesskabets internationale forpligtelserf.eks. i forhold til WTO. Forslaget berører ikke godkendelser i EU til import af GMO’er til foder ogfødevarebrug.Forslaget er blevet drøftet på en række tidligere rådsmøder siden 2010 hvor et blokerendemindretal i Rådet hidtil har forhindret vedtagelse. Det græske formandskab har nu sat forslaget i enlettere justeret version til en politisk drøftelse på Rådsmødet (Miljø) den 3. marts 2014, med henblikpå at vurdere om det er relevant at genoptage forhandlingerne af forslaget. Forslaget vurderes ikkeat have lovgivningsmæssige, statsfinansielle, erhvervsøkonomiske, erhvervsadministrative ellersamfundsøkonomiske konsekvenser for Danmark. Forslaget skønnes ikke at ville påvirkebeskyttelsesniveauet i Danmark. Danmark hilser forslaget velkomment og regeringen støtter detgræske formandsskabs kompromisforslag.1. BagrundKommissionen sendte den 13. juli 2010 ovennævnte forslag til Rådet. Den danske sprogversionblev oversendt til Rådet den 16. juli 2010.Forslaget har hjemmel i Traktaten om den Europæiske Unions Funktionsmåde artikel 114 omharmonisering af medlemsstaternes lovgivning vedr. det indre marked, og skal derfor vedtages afRådet med kvalificeret flertal efter den almindelige lovgivningsprocedure jf. artikel 294.Kommissionen har endvidere fremlagt en meddelelse KOM(2010)380 til Europa-Parlamentet,Rådet, Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg og Regionsudvalget om valgfrihed formedlemsstaterne til at træffe beslutninger om dyrkning af genetisk modificerede afgrøder, derbeskriver baggrunden for forslaget.Kommissionen præsenterede forslaget på Rådsmøde (Landbrug og Fiskeri) den 27. september 2010,5

med en efterfølgende diskussion af det samlede forslags økonomiske konsekvenser, forenelighedenmed det Indre Marked og EU's handelsmæssige forpligtelser i for eksempel WTO. Det er såledesden samlede idé om Medlemsstaternes selvbestemmelse i forhold til godkendelse til dyrkning, dervar diskussionens omdrejningspunkt.Kommissionen præsenterede forslaget på Rådsmøde (miljø) den 14. oktober 2010 med enefterfølgende udveksling af synspunkter, særligt med henblik på forslagets bidrag tilrådskonklusionerne fra 2008 samt, hvorvidt forslaget giver medlemsstaterne en anvendelig ogjuridisk forsvarlig mulighed for at begrænse eller forbyde dyrkning af GMO'er på eget territorium.På Rådsmødet (Miljø) den 20. december 2010 gav Kommissionen på baggrund af et ønske fraMedlemsstaterne tilsagn om, at den ville udarbejde en liste over mulige begrundelser fornationale dyrkningsforbud inden udgangen af februar 2011.På Rådsmødet (Miljø) den 14. marts 2011 var der en udveksling af synspunkter blandtmedlemsstaterne, hvor medlemsstaterne opfordrede Rådets Juridiske Tjeneste til at komme med enjuridisk vurdering af Kommissionens liste over mulige begrundelser – herunder særligtbegrundelsernes WTO-medholdighed. Mange Medlemsstater ønskede at skabe juridisk sikkerhedfor begrundelserne ved at indsætte dem direkte i forslaget eller alternativt have dem som et bilag tilforslaget. Nogle Medlemsstater udtalte sig fortsat negativt om forslaget og Kommissionens listeover begrundelser.Det ungarske formandskab fremlagde den 12. maj 2011 en kompromistekst med en udtømmendeliste over begrundelser for at anvende forordningens muligheder for at nedlægge forbud moddyrkning af GM-planter. Formandskabet forsøgte på Coreper den 25. maj 2011 at få mandat til atindlede forhandlinger hen imod en første læsningsenighed med Europa-Parlamentet på baggrund afkompromisteksten. Der var imidlertid et blokerende mindretal mod formandskabets forslag.På Rådsmødet (Miljø) den 21. juni 2011 fremlagde det ungarske formandskab enfremskridtsrapport.På Rådsmødet (Miljø) den 19.december 2011 fremlagde det polske formandskab en status ogoplyste, at der fortsat var et blokerende mindretal mod forslaget.Den 9. marts 2012 behandlede Rådet (miljø) et forslag til politisk enighed fremlagt af det danskeformandskab. Det var ikke muligt at opnå et kvalificeret flertal for forslaget.På baggrund af behandlingen i Rådet for Generelle Anliggender (GAC) den 12. februar 2014 omGMO majs 1507, valgte det græske EU-formandskab at sætte forslaget på dagsordenen forRådsmødet (miljø) den 3. marts 2014 til udveksling af synspunkter, med henblik på at vurdere omen genoptagelse af forhandlingerne af forslaget vil være relevant. Formandskabet har til formåletudarbejdet et lettere justeret kompromisforslag.2. Formål og indholdFormålet med forslaget er at ændre Direktiv 2001/18/EC, art. 26 (Udsætningsdirektivet) ved attilføje en ny art. 26b, der giver medlemsstaterne mulighed for at forbyde, begrænse eller hindredyrkning af genetisk modificerede organismer (GM-planter) på deres territorium.Muligheden for at forbyde, begrænse eller hindre dyrkning af GM-planter er efter forslaget møntetpå bestemte eller alle GM-planter og et forbud kan gælde for dele af en medlemsstat eller for hele6

medlemsstatens territorium. Nationale forbud kan omfatte dyrkning af GMO’er godkendt tildyrkning under både udsætningsdirektivet og forordning 1829/2003.Forslaget berører ikke godkendelser til import af GMO’er til EU, alene til foder og fødevarebrug.Forslaget lægger heller ingen restriktioner for den frie handel med frø.Udsætningsdirektivet og forordning nr. 1829/2003 om genetisk modificerede fødevarer ogfoderstoffer udgør et sammenhængende lovgrundlag for godkendelse af GM-planter til dyrkning iEU.Ifølge denne lovgivning skal GM-planter til dyrkning underkastes en individuel risikovurdering førde kan blive godkendt til markedsføring i det fælles marked. Formålet er at sikre et højt niveaum.h.t. beskyttelse af miljøet og menneskers og dyrs sundhed. Når en GM-plante er godkendt tildyrkning i overensstemmelse med denne lovgivning, kan medlemsstaterne i dag ikke forbyde ellerbegrænse markedsføring af denne plante, undtagen under bestemte betingelser fastlagt ifællesskabslovgivningen.Kommissionen begrunder sit forslag med, at der i de sidste år har været tiltagende tilkendegivelserfra medlemsstaterne om, at beslutninger om den konkrete dyrkning af GM-planter mesthensigtsmæssigt sker på medlemsstatsniveau, hvorfor medlemsstaterne skulle have ret til at have enmulighed for at vedtage regler vedrørende dyrkning af GM-planter på deres territorium efter at GM-planten er blevet godkendt til markedsføring på fællesskabsniveau.Kommissionen ønsker med sit forslag til ny artikel 26 b i udsætningsdirektivet – ioverensstemmelse med subsidiaritetsprincippet - at give medlemsstaterne frihed til at bestemme,hvorvidt de ønsker, at der dyrkes GM-planter på deres territorium. Dette sker uden at ændregodkendelsessystemet på fællesskabsniveau og sker uafhængigt af de tiltag, som medlemsstaternehar ret til at foretage jf. udsætningsdirektivets artikel 26a for at forhindre utilsigtet tilstedeværelse afgenetisk modificerede organismer i andre produkter (sameksistensregler).For at bevare godkendelsessystemet på fællesskabsniveau, skal anvendelsen af denne mulighedbegrundes ud fra andre forhold end dem, der i forvejen er taget stilling til inden for rammerne af detharmoniserede EU-regelsæt, som allerede omfatter procedurer for hensyntagen til de risici, en GMOtil dyrkning kan udgøre for sundheden og miljøet.Forbud eller begrænsninger kan alene dreje sig om dyrkning, og ikke den uhindrede omsætning ogimport af genetisk modificeret udsæd. Tilsvarende må disse forholdsregler ikke være rettet imodanvendelse af udsæd i hvilket der findes tilfældig eller uundgåelige spor af GMO’er, der ergodkendt i EU.Kommissionen har endvidere den 13. juli 2010 vedtaget en ny ikke-bindende anbefaling m.h.t.udarbejdelse af sameksistensregler. I de nye anbefalinger præciseres muligheden for, atmedlemsstaterne kan begrænse dyrkning af GM-planter på større områder af deres territorium for atundgå utilsigtet tilstedeværelse af GMO’er i konventionelle og økologiske afgrøder (GMO-frieområder). Dog skal anvendelse af denne mulighed begrundes af medlemsstaterne ved påvisning af,at de gældende sameksistensregler ikke er tilstrækkelige til at forhindre utilsigtet tilstedeværelse afGMO’er.Endelig skal anvendelsen af forbuddet eller begrænsninger for medlemsstaterne være i

overensstemmelse med traktaterne, særligt med hensyn til ikke-diskriminering af nationale og ikkenationale produkter og fællesskabets internationale forpligtelser f.eks. i forhold til WTO.På Rådsmødet den 20. december 2010 gav Kommissionen på baggrund af et ønske framedlemsstaterne tilsagn om, at den ville udarbejde en liste over mulige begrundelser for nationaledyrkningsforbud inden udgangen af februar 2011.Kommissionen fremsendte den 8. februar 2011 til medlemsstaterne et arbejdsdokument(SEC(2011)184 final) med en ikke-udtømmende liste over begrundelser. Kommissionen påpegerindledningsvist, at begrænsning eller forbud mod dyrkning af GMO’er kan have en indirekte effektpå den frie bevægelighed af GM frø og dermed betragtes som en hindring af varernes friebevægelighed jf. TEUF art. 34. Det er derfor nødvendigt, at medlemsstater sikrer, atevt. begrænsninger eller forbud ligger inden for de undtagelser for varernes frie bevægelighed, derhenvises til i TEUF art. 36 eller andre forpligtelser jf. afgørelser fra Den Europæiske UnionsDomstol eller anden EU-lovgivning.På baggrund heraf har Kommissionen identificeret den nedenstående ikke-udtømmende liste overbegrundelser, som Kommissionen vurderer enten allerede er forudset i Traktaten eller i eksisterendeafgørelser fra Den Europæiske Unions Domstol eller anden EU-lovgivning:Den offentlige moral (inkl. religiøse, filosofiske eller etiske hensyn)Den offentlige ordenForhindring af GMO i andre produkter, f.eks. med hensyn tiloBevaringen af økologiske eller konventionelle landbrugssystemeroUndgåelse af tilstedeværelsen af GMO’er i andre produkter; særligt fødevarer dersigter mod at være GMO-frieSociale forhold, f.eks.oBevaring af visse typer landbrug for i et givent område at opretholde detnuværende beskæftigelsesniveau (f.eks. bjergområder)Planlægning af byer og regioner/ arealanvendelseKulturelle forholdoBevaring af samfundsmæssige traditioner mht. traditionelle landbrugsmetoderoBevaring af kulturel arv forbundet med bestemte produktionsprocesser i bestemteområderGenerelle miljømæssige mål, som ikke er indgået i vurderingen af evt. negativekonsekvenser af GMO’er i miljøet, f.eks.Opretholdelse af visse typer af natur og landskabsformerOpretholdelse af visse habitater og økosystemerOpretholdelse af visse økosystemer mht. til deres ydelser og værdier (f.eks. bevarelseaf naturområder af særlig naturmæssig og rekreativ værdi for borgerne).

Kommissionen påpeger, at medlemsstaternes påkaldelse af en eller flere af disse begrundelser ideres abstrakte form ikke vil være tilstrækkelig i forhold til gældende domstolspraksis fra denEuropæiske Unions Domstol. I alle tilfælde, hvor art. 36 anvendes, vil domstolen kræve, at denforanstaltning, som medlemsstaten tager i brug skal være begrundet, overholdeproportionalitetsprincippet, og ikke må udgøre et vilkårligt middel til diskrimination eller en skjulthandlingshindring mellem medlemsstaterne. På Rådsmøde (Miljø) en 14. marts 2011 var der enudveksling af synspunkter blandt medlemsstaterne, hvor medlemsstaterne opfordrede RådetsJuridiske Tjeneste til at komme med en juridisk vurdering af Kommissionens liste over mulige8

begrundelser – herunder særligt begrundelsernes WTO-medholdighed. Mange medlemsstaterønskede at skabe juridisk sikkerhed for begrundelserne ved at indsætte dem direkte i forslaget elleralternativt have dem som et bilag til forslaget. Nogle medlemsstater udtalte sig fortsat negativt omforslaget og Kommissionens liste over begrundelser.Den 12. april 2011 fremlagde Rådets Juridiske Tjeneste en vurdering af bl.a. anvendelse afforordningsforslagets bestemmelser i forhold til EU-retten ogGATT(WTO):-de grunde, der vedrører et ønske om at forhindre GMO’er i andre produkter,fysisk planlægning og arealanvendelse og generel miljøpolitik vilsandsynligvis lettere kunne accepteres af Domstolen og være af størrepraktisk nytte end de andre grunde, der foreslås.-argumentet om, at GM- og ikke-GM-frø ikke er ”tilsvarende” med henblik påartikel III.4 i GATT, er plausibelt i det omfang, udtalelserne det ungarskeformandskabs non-paper af 9. februar 2011 kan underbygges, isærhenvisning til fysiske forskelle mellem GM- og ikke GM-frø.-Hvis en klagende part overbeviser et WTO-panel om, at GM- og ikke-GM-frørent faktisk er ”tilsvarende”, vil det være mere sandsynligt, at det lykkesat forsvare nationale foranstaltninger baseret på grunde, der kan henføres tilundtagelsen vedrørende miljøbeskyttelse i GATT-reglerne, end andre typernationale foranstaltninger.Den 5. maj 2011 fremlagde Kommissionens Juridiske Tjeneste sine bemærkninger til RådetsJuridiske Tjenestes vurdering afGATTspørgsmålet.De to juridiske tjenester er enige om, at et nationalt forbud mod dyrkning af GMO med basis i de afKommissionen fremlagte begrundelser, ikke nødvendigvis er i strid med WTO-lovgivningen, og atvisse af begrundelserne vil kunne forsvares i WTO-sammenhæng. I den forbindelse noterer RådetsJuridiske Tjeneste, at undtagelsen vedrørende offentlig moral sandsynligvis vil blive megetvanskelig at bruge i praksis. De to tjenester understregede dog, at det i sidste instans vil væreafhængig af hvordan den nationale foranstaltning er udformet og anvendes i praksis.Det ungarske formandskab fremlagde den 12. maj 2011 en kompromistekst med en udtømmendeliste over begrundelser for at anvende forordningens muligheder for at nedlægge forbud moddyrkning af GM-planter.Begrundelserne kan således være en eller flere af flg.:Offentlig moral,Forhindring af tilstedeværelse af GMO i andre produkter med forbehold forudsætningsdirektivets artikel 26a (sameksistensregler),Sociale forhold,By- og regionplanlægning,Kulturelle forhold,Generelle miljømæssige mål ud over dem, der er konkret vurderet efter direktiv 2001/18(udsætningsdirektivet) eller forordning nr. 1829/2003 (foder/fødevareforordningen).

Det danske formandskab fremlagde et kompromisforslag den 3. februar 2012. Kompromisforslagetindeholder to muligheder medlemslandene kan anvende, hvis de ønsker at begrænse eller forbydedyrkningen af GM-planter.1. Medlemslandene har mulighed for, under ansøgningsprocessen forud for godkendelsen afGM-planter på fællesskabsniveau at orientere ansøger om, at man ikke ønsker at den ansøgteGM-plante skal dyrkes på medlemslandes område. Dette betyder, at det geografiske områdei godkendelsen ikke vil omfatte medlemslandet, hvis ansøger accepterer medlemslandetsanmodning.2. Medlemslandene kan begrænse eller forbyde dyrkning af GM-planter ved at anvende grundei henhold til EU traktaten, som f.eks. miljø, by- og landplanlægning, socio-økonomi ogsameksistens. Kompromisforslaget er udarbejdet for at bryde det blokerende mindretal ogtilgodese de medlemslande, der ønsker muligheden for at begrænse eller forbyde dyrkningenaf GM-planter på deres område.Den 11. februar 2014 fremlagde det græske formandskab et nyt kompromisforslag. Forslaget liggertæt op ad kompromisforslaget under dansk formandskab med to justeringer. For det første gøresmedlemsstatens mulighed for national begrænsning og forbud mod dyrkning af en GM plantebetinget af, at medlemsstaten forinden har gennemgået proceduren med anmodning af ansøgerenom ikke at blive omfattet af ansøgningen, og er blevet afvist. For det andet indebærerkompromisforslaget, at medlemsstatens mulighed for at blive undtaget for ansøgningensgeografiske område og for at indføre national begrænsning og forbud i en overgangsperiode tilligekan finde anvendelse på allerede indsendte GM-ansøgninger og på eksisterende godkendelser.3. Europa-Parlamentets udtalelseSom resultat af Europa-Parlamentets førstebehandling vedtog parlamentet på sit møde den 5. juli2011 28 ændringsforslag til Kommissionens forslag.I ændringsforslag 41 forholder Parlamentet sig konkret til de begrundelser, der kan anvendes iforbindelse med forbud mod dyrkning. Parlamentet foreslår her, at der kan henvises til lokale ogregionale miljømæssige grunde, som er komplementære til den miljømæssige risikovurdering, somforetages jf. del C i udsætningsdirektivet, og som vil kunne omfatte:Hindring af udvikling af pesticid-resistens blandt ukrudt og skadedyr.Spredning i miljøet, øget overlevelsesevne eller mulighed krydsning med dyrkede eller vildeplanter.Forebyggelse af negative påvirkninger af det lokale miljø på grund af forandringer i dendyrkningsmæssige praksis som følge af dyrkning af GMO’en.Opretholdelse af landbrugsmæssige praksis, som rummer et bedre potentiale for at forligeproduktion med bæredygtighed i forhold til økosystemet.Opretholdelse af den lokale biodiversitet inklusive visse levesteder, økosystemer og vissetyper af natur og landskaber.Mangel på eller fravær af data vedrørende potentielle negative påvirkninger af dyrkning afGMO’en på det regionale eller lokale miljø, inklusiv biodiversitet.

Foruden de komplementære miljømæssige grunde foreslår Parlamentet grunde, der er relateret tilsocioøkonomiske forhold, f.eks. vanskelig gennemførlighed, høje omkostninger forbundet medsameksistensregler eller manglende mulighed for at gennemføre sameksistensregler på grund afsærlige geografiske forhold, f.eks. små øer eller bjergområder, behovet for at beskyttemangfoldighed i landbrugsproduktionen eller behovet for at sikre mod opblanding i udsæd.Endelig henviser Parlamentet til andre grunde, som kan omfatte arealanvendelse, by- ogregionplanlægning eller andre legitime faktorer.4. NærhedsprincippetDer sker med forslaget en tilbageføring af kompetence til medlemsstaterne, der hidtil har ligget påfællesskabsniveau. Dette vurderes at være i overensstemmelse med nærhedsprincippet.5. Gældende dansk retUdsætningsdirektivet er implementeret i dansk lovgivning ved lov om miljø og genteknologi,lovbekendtgørelse nr. 811 af 21. juni 2007 og bekendtgørelse om godkendelse af udsætning imiljøet af genetisk modificerede organismer, bekendtgørelse nr. 1319 af 20. november 2006 afudsætning i miljøet af genetisk modificerede organismer.6. KonsekvenserForslagets lovgivningsmæssige konsekvenserVedtagelse af det foreliggende kompromisforslag vil betyde, at bekendtgørelse nr. 1319 af 20.november 2006 af udsætning i miljøet af genetisk modificerede organismer skal tilpasses.Forslagets økonomiske konsekvenserErhvervsmæssigt dyrkes der ikke GMO-afgrøder i Danmark. Eventuelle økonomiske konsekvenserved et fremtidigt dansk forbud mod dyrkning af en GMO-afgrøde vil afhænge af den pågældendeGMO’s karakteristika, og kan derfor ikke vurderes for nuværende. Selvom de juridiske tjenestervurderer, at Medlemsstaternes anvendelse af muligheden for at nedlægge forbud begrundet påhovedparten af de af Kommissionen fremlagte grunde vil kunne forsvares i forhold til påstande omovertrædelse afGATT-reglerne,kan muligheden for en negativ WTO-afgørelse i en konkret sagikke udelukkes. En sådan WTO-afgørelse kan medføre gengældelsesforanstaltninger fra f.eks. USA,Canada og Argentina. Der kan blive tale om substantielle gengældelsesforanstaltninger, der oftemålrettes mod følsomme produkter som landbrugs-produkter, og de må forvente at ramme en bredkreds af EU-lande, uanset hvilket EU-lands lovgivning har givet anledning til en tvist ved WTO,herunder også eksport fra Danmark.Statsfinansielle konsekvenserForslaget skønnes ikke at have statsfinansielle konsekvenser.Erhvervsadministrative konsekvenserForslaget skønnes ikke at have erhvervsadministrative konsekvenser.Samfundsøkonomiske konsekvenserDer skønnes ikke at være aktuelle samfundsøkonomiske konsekvenser forbundet med forslaget.Erhvervsmæssigt dyrkes der ikke GMO-afgrøder i Danmark. Evt. samfundsøkonomiskekonsekvenser ved et fremtidigt dansk forbud mod dyrkning af en GMO-afgrøde vil afhænge af denpågældende GMO’s karakteristika.Beskyttelsesniveau11

Forslaget skønnes ikke at ville påvirke beskyttelsesniveauet i Danmark, da det udelukkendeomhandler begrundelser for nationale dyrkningsforbud, der ligger ud over mulige miljø- ogsundhedsmæssige risici.7. HøringKommissionens forslag har været udsendt i almindelig høring hos relevante interesseorganisationermv. den 15. juli 2010 med frist 23. august 2010. Der er i alt indkommet 12 høringssvar.3 Ffinder, at der i forbindelse med afgørelser inden for de enkelte medlemsstater om dyrkning afGMO-afgrøder bør foretages en analyse af den samfundsmæssige nytteværdi, hvor også dearbejdsmiljømæssige forhold indgår. Ved dyrkning i medlemsstaterne bør det også sikres, atmedarbejderstaben har den fornødne uddannelse.DI– organisation for erhvervslivet finder, at EU-kommissionens forslag er uheldigt oguhensigtsmæssigt, idet mulighederne for nationale forskelligheder mht. dyrkning af GMO-afgrøderindebærer risiko for fraktionering af det indre marked og en ulige konkurrencesituation. Flytningenaf kompetencen til de enkelte medlemsstater bryder med et helt centralt princip om harmoniseredebeslutninger, og DI finder ikke, at dette brud kan forsvares med henvisning tilsubsidiaritetsprincippet. DI finder, at det er helt centralt at fastholde, at nationale dyrkningsforbudikke kan begrundes i miljø-, sundheds- og sameksistensmæssige forhold, ligesom sådannebegrænsninger skal være i overensstemmelse med traktaterne og forpligtigelser i WTO.DI frygter også, at forslaget på sigt fører til, at også import af GMO-foder og fødevarer bliver ennationaleafgørelse.Endelig finder DI, at forslaget er et yderligere tilbageskridt i forhold til udnyttelse afGMteknologien,at vækstmuligheder i EU ikke kan indfries, og at fællesskabet derfor ikke vil væreat finde blandt de førende på dette felt. Samlet set kan DI derfor ikke støtte Kommissionens forslag.Økologisk Landsforeningstøtter Kommissionens forslag.Foreningen lægger til grund, at det ikke vil være muligt at dyrke GMO-afgrøder, uden at det vil fåøkonomiske konsekvenser for de producenter, der markedsfører GMO-frie produkter (f.eks.økologiske), idet det vil give øgede udgifter til adskillelse, logistisk analyser og kontrol medforekomster af GMO’er med deraf følgende tab af indtægter.Foreningen fremhæver, at dyrkning af GMO-afgrøder forhindrer, at medlemsstaterne kan vælge ennational erhvervspolitik, der er baseret på produktion af bæredygtige fødevarer uden anvendelse afGMO, da en voksende GMO-produktion kan udgøre en væsentlig barriere for at få flere økologiskearealer i Danmark. Økologisk Landsforening lægger vægt på, at der ikke stilles begrænsninger for,hvilke begrundelser medlemsstaterne må anvende i forbindelse med forbud mod dyrkning af enGMO-afgrøde. Det bør således være tilladt at vedtage nationale forbud som led i en nationalerhvervsstrategi, og for at sikre GMO-frie produkter og for at sikre forbrugernes tillid til GMO-frieprodukter.Landbrug og Fødevarerfinder indledningsvist, at det er særdeles vigtigt, at de danskemyndigheder overfor Kommissionen påpeger nødvendigheden af, at der fremsættes forslag tilløsning af det nuværende nul-tolerance problem – både i forhold til import af foder og fødevarer ogi forhold til udsæd. Dette har stor betydning både for den konventionelle foder- ogfødevareproduktion og den økologiske.Landbrug og Fødevarer noterer endvidere med tilfredshed, at Kommissionen fastslår vigtigheden afsameksistensregler, der imødegår risikoen for, at landmænd lider økonomiske tab som følge af, at12

andre dyrker GMO-afgrøder, og at beslutninger om markedsføring fortsat skal baseres på envurdering fra sag til sag, af de miljø- og sundhedsmæssige risici. Landbrug og Fødevarer finderimidlertid, at den af Kommissionens fremsatte nye rekommandation i forhold til den nugældenderekommandation er et skridt i den forkerte retning, idet den nugældende rekommandation alenelægger videnskabelige forhold til grund for udarbejdelse af sameksistensregler. Hermed kan der -iflg. Landbrug og Fødevarer - opstilles klare betingelser, der skal overholdes, hvis man skal kunnedyrke GMO-afgrøder, som på langt sigt i højere grad vil beskytte de landbrugere, som ønske atfravælge GMO, end de nationale forbud som Kommissionen lægger op til.Landbrug og Fødevarer finder, at forslaget ikke løser de egentlige problemer, og at det kan rejse nyeproblemstillinger. Landbrug og fødevarer foreslår, at Danmark arbejder for, at fastslånødvendigheden af at de enkelte medlemsstater opstiller sameksistensregler og for at fastholde denuværende rekommandationer for sameksistens. Landbrug og Fødevarer påpeger, at der på denmåde kan opstilles klare betingelser, der skal overholdes, hvis man skal kunne dyrke GMO-afgrøder, som på langt sigt i højere grad vil beskytte de landbrugere, som ønske at fravælge GMO,end de nationale forbud som Kommissionen lægger op til.Endelig udtrykker Landbrug og Fødevarer bekymring for, om det foreliggende forslag vedr.dyrkning er i overensstemmelse med WTO-reglerne og reglerne for det indre marked, idetmuligheden for at forbyde dyrkning i modsætning til de nugældende sameksistensregler ikke erbaseret på objektive kriterier. Landbrug og Fødevarer opfordrer derfor på det kraftigste den danskeregering til at arbejde for at sikre, at en evt. kommende regulering er i overensstemmelse med såvelWTO-reglerne som reglerne for det indre marked.Afdelingen for biosystemer v/Risø DTUfinder, at Kommissionens forslag er principielt rigtigt,idet dyrkningsmæssige forhold kan være vidt forskellige mellem lande og regioner, hvilketvanskeliggør sameksistens. Afdelingen finder dog, at Kommissionens forslag er upræcist i forholdtil at konkretisere hvilke grunde, der anses for at være legale i forhold til et GMO-dyrkningsforbud.Kommissionens bør derfor i forslaget præcisere, hvornår et forbud er legalt. Uklarhed ved ikke atnævne, at også etiske reservationer er legale begrundelser indebærer, at der kan rejses tvivl omhvorvidt Kommissionens forslag overhovedet bliver operationelt i forhold til den differentieredeholdning, som EU-landene har til GM-afgrøde dyrkning.Danmarks Naturfredningsforeninger grundlæggende tilfreds med Kommissionens forslag, derbetragtes som en håndsrækning til og en ekstra sikkerhed for natur og miljø i medlemsstaterne.Foreningen finder dog, at der er uklarhed om, hvilke kriterier de enkelte medlemsstater kan læggetil grund for et evt. forbud. DN ønsker derfor en redegørelse for, hvad der kan udløse et forbud, ogom et evt. forbud kan underkendes af Kommissionen.Endelig ønsker DN, at det sikres, at en evt. ændring af udsætningsdirektivet ikke kommer til atunderminere sameksistensreglerne. Sameksistensreglerne bør stadig være gældende og bør væreuafhængige af skiftende politiske flertal for og imod GMO-afgrøder.Forbrugerrådetstøtter Kommissionens forslag, idet rådet finder, at det sikrer forbrugerne et reeltvalg. Det reelle valg forudsætter, at de forbrugere, der ønsker at købe GMO-frie produkter, skalsikres den mulighed uden en påført merpris fra GMO-produktion.Foreningen af Danske Biologerstøtter Kommissionens forslag.

Dansk Erhvervhar ingen bemærkninger til forslaget.Grundnotat om forslaget har den 20. juli 2010 været forelagt miljøspecialudvalget til skriftlig høringmed frist den 26. juli 2010. Der kom i den forbindelse ikke bemærkninger til forslaget.Sagen blev behandlet på miljøspecialudvalgsmødet den 23. september 2010, hvor der indkomfølgende bemærkninger:Greenpeacemente ikke, at forslaget lever op til Rådskonklusionerne fra 2008, hvor Kommissionenbl.a. blev opfordret til at forbedre miljørisikovurderingen af GMO'er mht. langtidseffekter ogeffekter på målorganismer samt samarbejdet mellem EFSA og medlemsstaterne. Det må væremuligt for medlemsstaterne at anvende miljø- og sundhedsmæssige begrundelser, hvismedlemsstaterne ønsker et forbud mod dyrkning af GM-afgrøder.DIudtrykte deres skepsis overfor forslaget set i lyset af de udfordringer forslaget kan afstedkommei WTO-regi. DI anførte, at det er vigtigt at finde frem til en afklaring af, hvilke begrundelser, derkan anvendes af medlemsstater, der ønsker et forbud mod dyrkning af GM-afgrøder. DI anførte, atder allerede i dag er mulighed for at afvise GM-afgrøder via sameksistensreglerne. Dette bør indgå ien orientering af Folketinget.DNspurgte til om regeringen selv arbejdede med mulige begrundelser for et forbud.Sagen blev behandlet på miljøspecialudvalgsmødet den 1. december 2010, hvor der var følgendebemærkninger:Greenpeaceefterlyste en omtale af baggrunden/ formålet med forslaget, så det fremgår at formåletmed forslaget udover at give større fleksibilitet også er at sikre en mere smidiggodkendelsesprocedure i fremtiden. Greenpeace fremhævede endvidere, at risikovurderingerne i EUikke er gode nok, og at kritiske lande nu får mulighed for at lave nationale forbud. I densammenhæng anfægtede Greenpeace, at miljø og sundhed ikke kan bruges som begrundelse for etnationalt forbud.Forslaget gør ifølge Greenpeace Kommissionens oprindelige forslag "værre end det er", idet detnationale forbud ikke må begrundes med et ønske om at forhindre utilsigtet tilstedeværelse afGMO'er i andre produkter, idet fællesskabslovgivningen allerede giver grundlag for at løse sådanneproblemer gennem sameksistensregler (artikel 26a i udsætningsdirektivet). Det er tidligere fremgåetaf forslaget, men det er ifølge Greenpeace blevet fjernet i det endelige forslag. Herudovertilkendegav Greenpeace, at de gerne så de samfundsøkonomiske fordele ved at have mulighed for atlave nationale forbud belyst. Endelig tilkendegav Greenpeace, at det er positivt, at det bliverafklaret, hvilke begrundelser, der kan anvendes i forhold til at lave nationale forbud. Det bør ifølgeGreenpeace være muligt at bruge miljø og sundhed som begrundelse. Greenpeace tilkendegavendvidere, at sameksistensreglerne, som i dag er frivillige, bør være obligatoriske.Ved Miljøspecialudvalget den 9. februar 2011 modtog Miljøministeriet følgende bemærkninger:Økologisk Landsforening forhørte sig, hvorfor man stillede så mange spørgsmål til Kommissionensforslag, og ikke bare accepterede, at man kunne bruge andre begrundelser end miljø og sundhed, oganvende begrundelsen ”vi vil ikke have GMO”.Danmarks Naturfredningsforeningpåpegede, at reglerne om sameksistens bør kunne løseproblemet, og at der ville være nye udfordringer for sameksistensen jo mere økologi, der indføres.14

Et revideret notat blev sendt i høring i Miljøspecialudvalget den 16. februar 2011 med frist 18.februar 2011.Der er i alt indkommet 6 høringssvar.3Ffinder, at der i forbindelse med afgørelser inden for de enkelte medlemsstater om dyrkning afGMO-afgrøder bør foretages en analyse af den samfundsmæssige nytteværdi, hvor også dearbejdsmiljømæssige forhold indgår. Ved dyrkning i medlemsstaterne bør det også sikres, atmedarbejderstaben har den fornødne uddannelse.Landbrug & Fødevarer(LF) er enige i, at det er vigtigt at sikre den enkelte landmand ogforbrugers valgmulighed, herunder muligheden for at fravælge anvendelsen af GMO, men finder, atdette bedst sikres gennem effektive, fagligt baserede sameksistensregler.LF finder, at det er afgørende, at såvel de danske myndigheder som EU's institutioner er sig bevidstom de samfundsøkonomiske konsekvenser, der er forbundet med, om Kommissionens forslag er ioverensstemmelse med Traktatens regler om det Indre Marked og de internationale handelsregler iregi af WTO. LF henleder opmærksomheden på, at både Ministerrådets og Parlamentets juridisketjenester har vurderet, at de finder det vanskeligt at begrunde nationale forbud inden for WTO-reglerne, samt at de danske myndigheder opfordres til at gå den fremlagte liste med muligebegrundelser for nationale forbud meget kritisk igennem. LF finder, at det er vigtigt, at de danskemyndigheder bidrager til at fremme en forståelse i EU for, at det primære formål medsameksistensregler er at fastsætte betingelser under hvilke det kanaccepteres, at landmænd dyrker GM afgrøder, samt regler som sikrer, at denne dyrkning sker på enmåde, så man forebygger økonomiske tab hos andre landmænd, herunder økologiske, somfravælger genmodificerede afgrøder.Endvidere finder LF, at det er vigtigt at være opmærksom på, at sameksistensreglerne skal opstillevirkemidler, som forhindrer uønsket forekomst i ikke-GM afgrøder. Hvis det i henhold til dissevirkemidler ikke er muligt at dyrke en GM afgrøde, så er der tale om et de facto forbud.Sameksistensregler skal ikke opstille regler som nødvendigvis gør det muligt at dyrke enhver GMafgrøde. Derfor vil sameksistensregler, der for hver enkelt afgrøde fastlægger betingelser, der skalvære overholdt, være et effektivt og fagligt baseret og dermed WTO-medholdeligt redskab, der vilvære anvendeligt uanset om det er i England, i Danmark eller på Madeira.LF opfordrer derfor de danske myndigheder til i EU at arbejde målrettet for at forpligtemedlemsstaterne til at udarbejde effektive sameksistensregler, som på et fagligt objektivt grundlagkan opstille betingelser for dyrkning. LF finder, at de danske myndigheder skal arbejde for atforpligte medlemsstaterne til at opstille sameksistensregler på et fagligt grundlag frem for at arbejdefor at fremme dette forslag. Effektive sameksistensregler er den langsigtet bedste måde at sikreøkologiske og konventionelle landmænds mulighed for at dyrke non GM afgrøder.LF mener, det er en særdeles teoretisk betragtning, at det anføres at forslaget ikke skulle medførerestriktioner for den frie handel med frø. Idet det bør være åbenbart for enhver, at hvis man forbyderlandmænd at dyrke en given GM afgrøde eller alle GM afgrøder, så forhindrer man samtidig denfrie handel med godkendte frø og udsæd.LF er enige i, at det ikke på nuværende tidspunkt er muligt at beregne de økonomiske konsekvenserved et forbud, da det vil afhænge af den konkrete afgrøde. Det er imidlertid vigtigt at væreopmærksom på, at udover den direkte effekt af en konkret afgrøde er der en meget stor økonomiskrisiko forbundet med at indføre muligheden for at forbyde dyrkningen af GM afgrøder på et15

grundlag, hvor det er stærkt tvivlsomt, om begrundelserne herfor er WTO-medholdelige. Dette ersærlig vigtigt for Danmark, da vi har en meget stor fødevareeksport. Derfor er LF grundlæggendeuenig i synspunktet i Rammenotatet om, at der ikke skulle være samfundsøkonomiske konsekvenserforbundet med forslaget.LF er af den opfattelse, at kun enkelte lande har udtrykt opbakning til forslaget, hvorimod flerelande, herunder Tyskland, meget kraftigt har taget afstand fra forslaget og flertallet af lande har hafttekniske spørgsmål og betænkeligheder ved forslaget.LF skal således fastholde, at de tidligere fremsatte synspunkter om, at Kommissionens forslag rejserflere problemer end det løser, og at dyrkningen af GM afgrøder allerede er national kompetence ikraft af, da sameksistensregler fastsættes nationalt.Danmarks Naturfredningsforening(DN) bakker op om det principielle i denne mulighed somforslaget giver og opfordrer den danske regering til at tage muligheden i brug. DN er glade for, atkommissionen nu har identificeret de kriterier, som kan være gældende for, at medlemsstaterne kanbegrunde et afslag eller forbud.DN opfordrer den danske regering til at støtte kommissionens forslag og den ikke-udtømmendeliste, og især støtte kommissionen i at få vedtaget begrundelse nr. 3, Forhindring af GMO i andreprodukter, f.eks. med hensyn til: bevaring af økologiske eller konventionelle landbrugssystemer ogundgåelse af tilstedeværelse af GMO’er i andre produkter; særlig fødevarer der sigter mod at væreGMO fri og begrundelse nr. 7, Generelle miljømæssige mål, som ikke er indgået i vurderingen afevt. negative konsekvenser af GMO’er i miljøet.Dansk Industri (DI)henviser til det tidligere fremsendte høringssvar fra 23. august 2010. DI’skritiske holdning til forslaget er ikke ændret af Kommissionens nye udspil.Et revideret notat blev sendt i høring i Miljøspecialudvalget den 16. maj 2011 med frist 17. maj2011.Der er i alt indkommet 5 høringssvar.3Fhenviser til tidligere fremsendte bemærkninger.Dansk Industri (DI)henviser til tidligere fremsendte høringssvar af 23. august 2010. DI gørdesuden opmærksom på, at Folketinget bør tage alvorligt på risikoen forgengældelsesforanstaltninger fra tredjelande, såsom USA, Canada og Argentina, som følge af ennegativ WTO afgørelse.Greenpeaceønsker, at Danmark fastholder at en eventuel forbedret national mulighed for atforbydeGMO-dyrkning ikke fritager Kommissionen fra på EU-niveau at gennemføre den forbedret GMOrisikovurdering.Greenpeace fremhæver endvidere, at man ønsker at miljøargumenter kan brugessom begrundelse for nationalt forbud og at Kommissionen forsøger at forhindre medlemsstaterne, atanvende miljø- og sundhedsargumenter som begrundelser for nationalt forbud. Greenpeace finder,at uafhængige forskere skal have adgang til alt relevant materiale vedr. GMO’er.Greenpeace ønsker ikke, at Danmark støtter et kompromis der undtager miljø- og

sundhedsargumenter. Endvidere finder Greenpeace, at medlemsstaternes ret til at forbyde GMOdyrkning skal dække alle grupper af GMO’er. Ligeledes at der skal være obligatoriske regler forsameksistens.Endelig tilkendegav Greenpeace, at de er enige med Europa-parlamentets miljøudvalg ogEuropaparlamentets retsudvalg at henvisningen til TEUF art 114 (indre marked) skal ændres tilTEUF 192 a(miljø).Økologisk Landsforenings(ØL) finder, at et hvert EU land skal have mulighed for at nedlæggenationalt forbud mod dyrkning af GMO afgrøder i det pågældende land.ØL mener, at hvis givne sameksistensregler baserer sig på accept af envisGMO forekomst på f.eks.0, 1 – 0,9% GMO i GMO fri produkter, så må eksistensen af sameksistensregler ikke kunneanvendes til at afvise introduktion af et nationalt forbud. ØL finder, at det er essentielt, atmedlemslandene skal have mulighed for at vælge at satse på GMfri dyrkning som nationalt brand. Endvidere finder ØL, at man hellere vil have det foreliggendeforslag vedtaget i den foreliggende form end at der evt. opstår usikkerhed om, hvorvidt der kanopnås enighed om at indføre adgang til at vedtage et nationalt forbud.Landbrug & Fødevarerfinder, at forslaget er særdeles problematisk. Bekymringen understregesaf, at såvel Ministerrådets som Parlamentets juridiske tjenester har udtrykt stærk tvivl om, omforslaget er WTO medholdeligt og mener ikke at tvivlen er blevet mindre efter, at Kommissionenhar publiceret en (ikke udtømmende) liste over mulige begrundelser for nationale forbud.L&F er derfor særdeles bekymret for, at det kan føre til en WTO sag, hvis medlemsstater forbyderdyrkning af GM afgrøder med baggrund i dette forslag. Dette er særdeles uheldigt for Danmark,som er storeksportør af fødevarer. L&F mener, at medlemsstaterne kan opstille sameksistensregler,og herigennem betingelser, som skal opfyldes for, at en given GM afgrøde kan dyrkes et givet sted.L&F finder, at frem for at følge Barroso-forslagets præmis om at tage stilling til, om man kan dyrkeen GM afgrøde, så er det langt mere hensigtsmæssigt – og en bedre og mere varig beskyttelse af delandmænd, som ønsker at fravælge GM afgrøder – at der via nationale sameksistensregler opstillesbetingelser, hvorunder man eventuelt kan dyrke en specifik GM afgrøde. L&F finder derfor, at detvil være langt mere hensigtsmæssigt at ændre artikel 26a, således at Medlemsstaterne ikke alenekan, men skal opstille nationale sameksistensregler, hvorved ovennævnte forslag bliver overflødigt.Sagen blev behandlet på miljøspecialudvalgsmødet den 9. februar 2012, hvor der var følgendebemærkninger:Greenpeaceudtrykte bekymring for, om aspektet med de frivillige aftaler ville få betydning formedlemslandenes kritiske engagement i risikovurderingerne. Hermed forstået, at medlemslandeneville bruge mindre energi på at rejse kritiske spørgsmål hvis de kunne opnå et forbud i stedet.Greenpeace understregede, at de frivillige aftaler ikke tilføjede noget nyt, men i værste fald kunnemindske engagementet i de kritiske risikovurderinger.Landbrug og Fødevarermente, den nationale kompetence som forslaget skulle dække allerede eromfattet af sameksistensreglerne, der både er sagligt begrundede og WTO medholdige. L&F varsåledes utrygge ved formuleringen ”ikke nødvendigvis WTO stridigt” og påpegede, at en eventuelretssag kunne være langvarig og have konsekvenser for både eksport og arbejdspladser, mens denstod på. Samtidig fandt man, at forslaget ophævede det indre marked. L&F anmodede omansvarlighed for forslagets konsekvenser.17

DIFødevarer tilkendegav, at man var enig med Landbrug og Fødevarer i, at sameksistensreglernevar dækkende.Det græske formandskabs kompromisforslag fra februar 2014 har ikke været sendt i høring.8. Generelle forventninger til andre landes holdningerSiden Kommissionen fremlagde sit forslag første gang i 2010 har der været et blokerende mindretalimod forslaget. Der er imidlertid nu tegn på en mulig opblødning af det blokerende mindretal,hvorfor det græske formandskab nu genoptager sagen.9. Regeringens generelle holdningRegeringen hilste Kommissionens forslag velkommen, idet det ligger inden for rammerne afFolketingets vedtagelse (V83) fra den 27. maj 2010 om genmodificerede afgrøder. Folketingetvedtager i V83, at Danmark i EU-regi arbejder for nationale afgørelser vedrørende dyrkning afgenetisk modificerede afgrøder.Regeringen lægger vægt på, at begrundelserne vil give medlemsstaterne en reel ret til selv atbestemme, om der skal dyrkes GMO’er på deres territorium.Regeringen lægger vægt på, at de reelle begrundelser for at kunne forbyde dyrkning af GMO'er påderes territorium inkluderes eksplicit i forslagetRegeringen lægger vægt på, at Rådets Juridiske Tjeneste og Kommissionen er enige om, atmedlemsstaternes anvendelse af muligheden for at nedlægge forbud begrundet på visse af de afKommissionen fremlagte begrundelser ikke nødvendigvis er i strid med WTO-lovgivningen.Regeringen støtter fortsat forslaget om nationale afgørelser vedrørende dyrkning af genetiskmodificerede afgrøder, såfremt forslaget fortsat giver medlemsstaterne en reel ret til at kunneforbyde dyrkning af GMO-afgrøder.Regeringen støtter således også det græske formandsskabs kompromisforslag.10. Tidligere forelæggelser for Folketinget EuropaudvalgDer er oversendt grund- og nærheds notat om forslaget til Folketingets Europaudvalg den 3.september 2010. Sagen blev endvidere forelagt Folketingets Europaudvalg til orientering vedsamlenotat oversendt den 16. september 2010 forud for Rådsmødet (Landbrug og Fiskeri) den 27.september 2010, den 30. september 2010 forud for Rådsmødet (Miljø) den 14.oktober 2010, den 9.december 2010 forud for Rådsmødet (Miljø) den 20. december 2010, den 24. februar 2011 forud forRådsmødet (Miljø) den 14. marts 2011, den 17. maj 2011 med henblik på opnåelse afforhandlingsmandat, den 10. juni 2011 forud for Rådsmødet den 21. juni 2011, den 23. februar2012 forud for Rådsmøde (Miljø) den 9. marts 2012 og den 25. maj 2012 forud for Rådsmøde(Miljø) den 11. juni 2012.