MIU, Alm.del - 2013-14 - Bilag 204: Henvendelse af 16/2-14 fra Lindy Sørensen om opkrævning af brugerbetaling i forbindelse med miljøgodkendelser og miljøtilsyn samt om opfordring til ændring af brugerbetalingsbekendtgørelsen

Henvendelse til folketingets miljøudvalg.Jeg retter henvendelse til folketingets miljøudvalg, i håb om at kunne formå nogle politikere til attage problemstillingen op, for så vidt angår opkrævninger efter Bekendtgørelse om brugerbetalingfor godkendelse og tilsyn efter lov om miljøbeskyttelse og lov om miljøgodkendelse m.v. afhusdyrbrug.Jeg er ikke i tvivl om at man i kommunerne specificerer regningerne så de lever op tilbrugerbetalingsbekendtgørelsen. Det er ikke det jeg kritiserer. Nej der mangler en størrespecifikationsgrad. Der fremgår ikke hvilke faktiske behandlinger der er foretaget. Vi kan ikkekontrollere hvorvidt der opkræves for timer der er uberettiget at opkræve for f.eks. instruktion oglignende.Jeg har nedenfor indsat et notat, som jeg har udarbejdet og sendt til nyhedsbureauer, for at fåskabt opmærksomhed på den usikkerhed der er ved den opkrævningsform der praktiseres ikommunernes miljøafdelinger.Jeg vil da gerne i den anledning høre hvorvidt man agter at arbejde for en ændring afbrugerbetalingsbekendtgørelsen, så man fremover undgår mistanke om for høje opkrævninger, ogsamtidig stiller landmænd i den situation at de på forhånd kan beregne prisen, for at få enmiljøgodkendelse behandlet.Jeg tænker her på at der laves en fast pris for miljøansøgning og miljøtilsyn, beregnet efter entenejendommens størrelse, besætningens størrelse og så måske under hensyntagen til beliggenhed.På den måde undgår vi mistanke om opkrævning af for mange timer og landmændene kender iforvejen prisen. Det samme gør kommunen og det bliver så op til kommunerne at få dygtigemedarbejdere der kan udføre opgaverne betryggende og til rimelig tid.Jeg sendte notatet til Miljøministeren og fik svar fra Miljøstyrelsen (på opfordring fra ministeren).Det fremgår, at der ikke er intentioner om at ændre bekendtgørelsen.Det skal her bemærkes at jeg er ganske godt klar over at der kan klages over de konkreteregninger, og jeg vil da også oplyse, at den konkrete sag der henvises til, har en udløber (nogle afregningerne) der er indbragt for landsretten. Men det er netop for at undgå at komme i sådannesituationer min henvendelse fremsendes.NotatKan landmænd stole på de opkrævningerne der udsendes for miljøgodkendelser og –tilsyn.Og for den sags skyld andre virksomheder der får miljøtilsynSom rådgiver for en landmand, der dels har haft miljøansøgninger til behandling hos kommunen og somsamtidig har haft tilsynsbesøg af miljømyndigheden, er jeg blevet endog meget usikker på om de betalingerder afkræves, reelt hviler på et korrekt grundlag.Jeg har haft fornøjelsen at undersøge konkrete regninger, udsendt af Favrskov Kommune til den sammelandmand, for de seneste år.Landmanden indgav i 2007 en ansøgning om udvidelse af dyreholdet. Sagen var under behandling vedkommunen frem til 2010 hvor miljøgodkendelsen blev givet.

På grund af indkomne klager fra naboer til en påtænkt etablering af gyllebeholder i det åbne land, valgtelandmanden imidlertid at ændre miljøgodkendelsen, og ansøgte nu om at gyllebeholderen blev opført vedgårdanlægget. Det betød en ny runde med hensyn til miljøgodkendelse. Denne blev så endelig meddelt i2013 altså efter 6 års sagsbehandling.Der er brugerbetaling til kommunen for sagsbehandlingen af miljøgodkendelser. Det samme gælder formiljøtilsyn.Landmanden fik fremsendt regninger for årene 2009, 2010, 2011 og 2012 på tilsammen 105.580 kr.Kommunens tidsforbrug er opgjort til i alt 426,5 timer fordelt med 99 timer på miljøtilsyn og 327,5 timer påbehandling af miljøansøgning. Nogle af timerne var fremmed assistance kommunen hyrede.Alene den seneste miljøsag hvor ansøgningen blev indgivet mindre end 1 år efter den første godkendelseanvendte kommunen 110,5 timer på sagsbehandling. En sag der burde kunne behandles langt hurtigere,set i lyset af at der netop var afsluttet sagsbehandling af 1. sag. Samme bedrift, samme arealer og sammemiljøforhold og foderstrategi.Regningerne var ikke specificeret på hvilke opgaver der rent faktisk blev opkrævet betaling for. Regningernevar opdelt i 4-5 hovedpunkter der tilkendegav hvorvidt der var tale om aktivitet ved miljøgodkendelse ellertilsyn på og udenfor husdyrbruget.Hvert punkt var så opgjort med en række datoer med angivelse af timeforbrug.Da det ikke fremgik af regninger hvilket arbejde der reelt var udført – eller med andre ord hvadlandmanden egentlig betalte for, udbad vi os en nærmere specifikation og dokumentation for det udførtearbejde. Det resulterede i at jeg måtte møde op på miljøkontoret og gennemgå de registreringer der lå tilgrund for regningsudskrivningerne. Jeg har været der ad 2 omgange for at gennemgå de forskelligeregninger.Jeg fik forevist et registreringssystem hvor de medarbejdere der arbejder med de enkelte sager registreretidsforbrug. Angivelse af hvad der reelt er udført af arbejde er i store klumper – Det kan eksempelvisvære ”screening” af sagen eller” gennemlæsning”. Der var ingen specifikation af f.eks. kontakt til rådgivereller hvad der reelt blev foretaget af arbejde ved sagsbehandlingen.Jeg opdagede at der var registreret dage med timer til opkrævning, hvor timeantallet oversteg normalarbejdstid. Det blev oplyst at en medarbejder godt kunne samle flere dages forbrug af timer på sagen ogregistrere på en senere dag. Også flere medarbejderes forbrug af timer på samme dag kunne indgå iopgørelsen.Det var altså komplet umuligt at lave en efterkontrol af rigtigheden af regningerne.De enkelte medarbejdere laver daglig tidsregistrering, men i et andet system. Der er ikke sammenhængmellem dette tidsregistreringssystem og regnings eller sagsregistreringssystemet.Det blev også oplyst at medarbejdere kunne tage sagen med hjem og arbejde hjemmefra f.eks i week-ender. Derfor kunne der forekomme dage med stort timeforbrug på opkrævningen, da disse timer blevsamlet til én dag.Jeg spurgte om der ikke blev foretaget kontrol af regningssystemet over til tidsregistreringssystemet.Hertil blev svaret at man havde tillid til medarbejderne og stolede på disses registreringer.

Så selv om miljøafdelingen mener at de specificerer mere end bekendtgørelsen foreskriver, er dennespecifikation intet værd, da den jo ikke udtrykker det reelle arbejde.Når der laves sammenligninger til andre kommuners regninger, for samme type opgaver kan mankonstatere store forskelle i brugerbetalingerne.Hvor er kvalitetssikringen. Er det et ukendt fænomen ved den kommunale administration.F.eks. har revisorer der udfører revision for virksomheder herunder landbrug pligt til at lave kvalitetssikring.Burde der ikke være lignende krav til den kommunale administration der udsender regninger til borgerne.Det kan ikke være i nogens interesse at der ikke er mere gennemskuelighed. For at imødegå mistanke ogunødig klagebehandling om for mange opkrævede timer, burde man måske fra politisk hold få ændretbekendtgørelsen om brugerbetaling, så det ikke er timebetaling.Man kunne tænke sig et grundbeløb udmålt efter f.eks ejendomstype/størrelse tillagt en pris for de antaldyreenheder der indgår i en miljøsag og tilsynsbesøg.Lindy SørensenFD